Rahmaniya
| Rahmaniya | |
|---|---|
| arabisk. | |
| Generel information | |
| Grundlag | 1700-tallet |
| Grundlægger | Sidi Mhamed Bou-Kobrin |
| Religion | |
| Religion | islam |
| Flyde | solisme |
| trosbekendelse | asharisme |
| Breder sig | |
| lande | |
| Regioner | Algeriet , Afrika |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
| Oplysninger i Wikidata ? | |
Rahmaniya ( arabisk: الرحمانية ) er en sufi- orden grundlagt af Sidi Mhamed Bu-Kobrin (1720-1793). Organisatorisk tog form i slutningen af det XVIII århundrede. En af de mest almindelige tariqahs i Algeriet . Rahmanitter bor i Algeriet og landene i Nordafrika, såvel som i andre regioner i den islamiske verden . Det centrale kloster ( zawiya ) og residensen for broderskabets arvelige leder er mindekomplekset på Sidi Mohammed Bou-Kobrins grav i byen Algier samt i Zawiet el-Hamel i provinsen Msila . Streng askese er forbudt i tarikat, og denne sufi-ordens emblem er orange [1] [2] [3] .
Grundlægger
Grundlæggeren af tarikat er Maliki - juristen ( faqih ) Sidi Mohammed (Mhamed) ibn Abdarrahman, med tilnavnet Bu-Kobrin - "en mand med to grave" [4] . Det menes, at hans genealogi går tilbage til den fjerde retfærdige kalif - Ali ibn Abu Talib . Han studerede i Kairo ved Al-Azhar-moskeen . Sidi Mhamed var ekspert i islamisk lov ( fiqh ), Koranen og profeten Muhammeds sunnah . Derefter forlod han uddannelsen og blev asket ( zahid ), hvorefter han vendte tilbage og begyndte uddannelsesaktiviteter i Algeriet [5] [6] .
Undervisninger
Rahmaniya-broderskabet er en gren af Khalwatiya tariqa . Tariqat prædiker Junayd al-Baghdadis skole for "ædruelighed" . Adgang til tarikat udføres ved at aflægge en ed til den åndelige mentor . Vird af "rejsende" (salik) består af dhikrs af jakhri etableret i rækkefølgen [7] [8] [9] .
Noter
- ↑ عبد الباقي مفتاح. ألرحمانية الخلوتية . — دار الكتب العلمية.
- ↑ عبد الباقي مفتاح. . _ — دار الكتب العلمية. - S. 17.
- ↑ صالح عباد. الجزائر خلال الحكم التركي . - S. 257.
- ↑ Julien Ch.-A. Nordafrikas historie . - S. 349. - 430 s. — ISBN 9785458553940 .
- ↑ الخطيب. (معجم المؤلفين (صوفيون . - S. 61.
- ↑ عبد الكريم بليل. والطرق الصوفية . — مركز الكتاب الأكاديمي. - S. 151.
- ↑ Triaud J.-L. La Legende noire de la Sanûsiyya: Une confrérie musulmane saharienne sous le regard français, 1840-1930 . — Les Editions de la MSH. - S. 94. - 1151 s. — ISBN 9782735105847 .
- ↑ Lallemand Ch. Tunis et ses omegn . - Maison Quantin, 1890. - S. 63.
- ↑ Revue africaine: journal des travaux de la Société Historique Algérienne . - 1869. - S. 436.
 Ordbøger og encyklopædier | |
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
| Tarikats | |
|---|---|
| |