The Fifty -Nine Icosahedra er en bog skrevet og illustreret af Harold Coxeter , Patrick du Val , H.T. Flaser og J.F. Petrie. Bogen viser nogle stjerneformer af regulære konvekse ( platoniske ) icosaeder , bygget i henhold til et sæt regler foreslået af J. C. P. Miller .
Bogen blev udgivet af University of Toronto Press i 1938. En anden udgave blev udgivet af Springer-Verlag i 1982. Keith og David Crennell omskrev fuldstændig teksten og omtegnede fanerne og diagrammerne til den tredje udgave (Tarquin) i 1999 og tilføjede nyt referencemateriale og fotografier.
Selvom J. C. P. Miller ikke direkte skrev bogen, var han en nær kollega med Coxeter og Petrie. Hans bidrag er udødeliggjort i hans sæt regler for at bestemme, hvilke stjernebilleder der kan betragtes som "essentielle og distinkte":
De første tre regler svarer til symmetrikravene for ansigtsplaner. Regel 4 udelukker indre hulrum, hvilket sikrer, at to stjerneformer ikke ser identiske ud. Regel 5 udelukker alle usammenhængende komponenter af enklere former.
Coxeter var den vigtigste drivkraft bag arbejdet. Han udførte analyser baseret på Millers regler ved at bruge en række teknikker såsom kombinatorik og abstrakt grafteori , hvis anvendelse i geometri var ny på det tidspunkt.
Han bemærkede, at diagrammet af en stjerne indeholder mange segmenter. Han udviklede derefter en procedure til at arbejde med kombinationer af tilstødende flade områder for formelt at opregne de kombinationer, der falder ind under Millers regler.
Grafen præsenteret her viser forbindelsen mellem de forskellige ansigter repræsenteret i stjernediagrammet (se nedenfor). Græske bogstaver definerer et sæt mulige muligheder:
λ kan være 3 eller 4 μ kan være 7 eller 8 ν kan være 11 eller 12Du Val udtænkte symbolsk notation for sæt af kongruetceller baseret på den observation, at de ligger på en "skal" omkring det originale icosahedron. Baseret på dette testede han alle mulige kombinationer mod Millers regler, hvilket bekræftede resultaterne af Coxeters mere analytiske tilgang.
Flasers bidrag var ikke direkte – han lavede papmodeller af alle 59 polyedre. Før han mødte Coxeter, havde han allerede lavet mange stjerneformer, inklusive nogle polyedere, der ikke faldt ind under Millers regler. Han fortsatte med at arbejde på skabelsen af en komplet serie, som er gemt i det matematiske bibliotek på University of Cambridge (England). Biblioteket rummer også flere ikke-Millerske modeller, men det vides ikke, om de senere blev lavet af studerende fra Flaser eller Miller [1] .
John Flinders Petrie, en mangeårig ven af Coxeter, havde en bemærkelsesværdig evne til at repræsentere figurer i firedimensionelt rum. Han og Coxeter arbejdede sammen på mange matematiske problemer. Hans direkte bidrag til bogen ligger i de mange perfekte tredimensionelle tegninger, der giver bogens charme.
Til den tredje udgave reviderede Keith og David Crennell teksten fuldstændigt og tegnede illustrationerne og indstikkene om. De tilføjede også en referencesektion indeholdende tabeller, diagrammer og fotografier af nogle af Cambridge-modellerne (menes på det tidspunkt alle var af Flazer). Indekset omfattede alle 59 polyedre, nummereret fortløbende i den rækkefølge, de optrådte i bogen. Der sneg sig adskillige fejl ind under redigeringsprocessen. PDF-fil med korrigerede sider tilgængelig online.
Før Coxeter beskrev kun Brückner og Wheeler nogle betydelige sæt af stjernebilleder, selvom nogle, såsom det store icosahedron, er kendt før. Efter udgivelsen af en bog om 59 icosaeder udgav Wenninger instruktioner til at bygge nogle af modellerne i serien. Nummereringsskemaet, der blev vedtaget i hans bog, blev meget brugt, selvom han kun gav nogle få stjerneformer.
Nummerering er af Krennels, medmindre andet er angivet.
Krennels
VRML
celler
Facetter
Wenninger
Wheeler
Brueckner
Noter
Crennell | VRML | Celler | Facetter | Wenninger | Wheeler | Brueckner | Noter | kant | 3D |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
en | [en] | EN | 0 | Ikosaeder |
4 en | Platonisk solidt ikosaeder | |||
2 | [2] | B | en | 26 Første stjerneform |
2 | Tab. VIII, fig. 2 | Det første stjernebillede af icosahedron, det lille triambiske icosahedron eller Triakisicosahedron |
||
3 | [3] | C | 2 | 23 Sammensætning af fem oktaedre |
3 | Tab. IX, fig. 6 | Korrekt tilslutning af fem oktaedre | ||
fire | [fire] | D | 3 4 | fire | Tab. IX, fig. 17 | ||||
5 | [5] | E | 5 6 7 | ||||||
6 | [6] | F | 8 9 10 | 27
Anden stjerneform |
19 | ||||
7 | [7] | G | 11 12 | 41 Store ikosaeder |
elleve | Tab. XI, fig. 24 | Stort icosahedron | ||
otte | [otte] | H | 13 | 42 Endelig stjerneform |
12 | Tab. XI, fig. fjorten | Echidnahedron | ||
9 | [9] | e 1 | 3'5 | 37 Tolvte stjerneform |
|||||
ti | [ti] | f1 _ | 5' 6' 9 10 | ||||||
elleve | [elleve] | g 1 | 10' 12 | 29 Fjerde stjerneform |
21 | ||||
12 | [12] | e 1 f 1 | 3' 6' 9 10 | ||||||
13 | [13] | e 1 f 1 g 1 | 3' 6' 9 12 | tyve | |||||
fjorten | [fjorten] | f 1 g 1 | 5' 6' 9 12 | ||||||
femten | [femten] | e 2 | 4' 6 7 | ||||||
16 | [16] | f2 _ | 7'8 | 22 | |||||
17 | [17] | g2 _ | 8' 9' 11 | ||||||
atten | [atten] | e 2 f 2 | 4' 6 8 | ||||||
19 | [19] | e 2 f 2 g 2 | 4'6 9'11 | ||||||
tyve | [tyve] | f 2 g 2 | 7' 9' 11 | 30 Femte stjerneform |
|||||
21 | [21] | De 1 | 4 5 | 32 Syvende stjerneform |
ti | ||||
22 | [22] | Ef 1 | 7 9 10 | 25 Forbindelse af ti tetraedre |
otte | Tab. IX, fig. 3 | Korrekt forbindelse af ti tetraedre | ||
23 | [23] | Fg 1 | 8 9 12 | 31 Sjette stjerneform |
17 | Tab. X, fig. 3 | |||
24 | [24] | De 1 f 1 | 4 6' 9 10 | ||||||
25 | [25] | De 1 f 1 g 1 | 4 6' 9 12 | ||||||
26 | [26] | Ef 1 g 1 | 7 9 12 | 28 Tredje stjerneform |
9 | Tab. VIII, fig. 26 | Notched dodecahedron | ||
27 | [27] | De 2 | 3 6 7 | 5 | |||||
28 | [28] | Ef 2 | 5 6 8 | atten | Tab. IX, fig. tyve | ||||
29 | [29] | Fg 2 | 10 11 | 33 Ottende stjerneform |
fjorten | ||||
tredive | [tredive] | De 2 f 2 | 3 6 8 | 34 Niende stjerneform |
13 | Medium triambikycosahedron eller Great triambikycosahedron |
|||
31 | [31] | De 2 f 2 g 2 | 3 6 9' 11 | ||||||
32 | [32] | Ef 2 g 2 | 5 6 9' 11 | ||||||
33 | [33] | f1 _ | 5' 6' 9 10 | 35 Tiende stjerneform |
|||||
34 | [34] | e 1 f 1 | 3' 5 6' 9 10 | 36 Elvte stjerneform |
|||||
35 | [35] | De 1 f 1 | 4 5 6' 9 10 | ||||||
36 | [36] | f 1 g 1 | 5' 6' 9 10' 12 | ||||||
37 | [37] | e 1 f 1 g 1 | 3'5 6'9 10'12 _ _ _ | 39 Fjortende stjerneform |
|||||
38 | [38] | De 1 f 1 g 1 | 4 5 6' 9' 10' 12 | ||||||
39 | [39] | f 1 g 2 | 5' 6' 8' 9' 10 11 | ||||||
40 | [40] | e 1 f 1 g 2 | 3' 5 6' 8' 9' 10 11 | ||||||
41 | [41] | De 1 f 1 g 2 | 4 5 6' 8' 9' 10 11 | ||||||
42 | [42] | f 1 f 2 g 2 | 5' 6' 7' 9' 10 11 | ||||||
43 | [43] | e 1 f 1 f 2 g 2 | 3' 5 6' 7' 9' 10 11 | ||||||
44 | [44] | De 1 f 1 f 2 g 2 | 4 5 6' 7' 9' 10 11 | ||||||
45 | [45] | e 2 f 1 | 4' 5' 6 7 9 10 | 40 Femtende stjerneform |
|||||
46 | [46] | De 2 f 1 | 3 5' 6 7 9 10 | ||||||
47 | [47] | E f 1 | 5 6 7 9 10 | 24 Forbindelse af fem tetraedre |
7 (6: venstre) |
Tab. IX, fig. elleve | Korrekt forbindelse af fem tetraedre (højre) | ||
48 | [48] | e 2 f 1 g 1 | 4' 5' 6 7 9 10' 12 | ||||||
49 | [49] | De 2 f 1 g 1 | 3 5' 6 7 9 10' 12 | ||||||
halvtreds | [halvtreds] | E f 1 g 1 | 5 6 7 9 10' 12 | ||||||
51 | [51] | e 2 f 1 f 2 | 4' 5' 6 8 9 10 | 38 Trettende stjerneform |
|||||
52 | [52] | De 2 f 1 f 2 | 3 5' 6 8 9 10 | ||||||
53 | [53] | E f 1 f 2 | 5 6 8 9 10 | 15 (16: venstre) |
|||||
54 | [54] | e 2 f 1 f 2 g 1 | 4' 5' 6 8 9 10' 12 | ||||||
55 | [55] | De 2 f 1 f 2 g 1 | 3 5' 6 8 9 10' 12 | ||||||
56 | [56] | E f 1 f 2 g 1 | 5 6 8 9 10' 12 | ||||||
57 | [57] | e 2 f 1 f 2 g 2 | 4' 5' 6 9' 10 11 | ||||||
58 | [58] | De 2 f 1 f 2 g 2 | 3 5' 6 9' 10 11 | ||||||
59 | [59] | E f 1 f 2 g 2 | 5 6 9' 10 11 |