Portugisisk i Østtimor

Portugisisk i Østtimor har været et af de to officielle sprog (sammen med det autoktone tetum ) i den uafhængige Republik Østtimor  siden 2002 . I modsætning til andre portugisisk-talende lande bruges det portugisiske sprog i Østtimor stadig hovedsageligt som andetsprog eller som det første fremmedsprog for den autoktone befolkning i republikken. Historierne om begge sprog på øen hænger tæt sammen, og de beriger hinanden med lån. Antallet af talere af portugisisk som modersmål er lille (ca. 1% af befolkningen). Mestiser _af blandet portugisisk - timorsk oprindelse, som ikke desto mindre har en ret høj social status i landet, da det var dem, der var ideologer i kampen mod den indonesiske besættelse af Østtimor i 1975-1999 . Omkring 5% taler det på det indfødte niveau, 25% - godt. Generelt svarede 36,7 % af indbyggerne ifølge folketællingen i 2010, at de taler portugisisk til en vis grad.

Historie

Det portugisiske sprog  er en arv fra det portugisiske kolonirige . Portugisisk Timor var en del af det portugisiske Indonesien fra 1586-1975 [ 1] . Antallet af portugisiske bosættere på den har dog altid været ekstremt lille, og portugiserne brugte selv tetumsproget som øens lingua franca . Under det portugisiske styre opstod en "kultiveret" form af sidstnævnte kaldet "tetun-prasa" (lit. "marked tetum"), som opstod i landets hovedstad, byen Dili , under stærk indflydelse af det portugisiske sprog . Interessant nok, selv efter revolutionen i Portugal i 1974, talte alle politiske partier i Østtimor for bevarelsen af ​​det portugisiske sprog i landet, inklusive den pro-indonesisk-sindede APODETI .

År med besættelse

I 1975 invaderede Indonesien Østtimor, som blev dens 27. provins i 1976 . Indonesisk blev erklæret det eneste officielle sprog . Brugen af ​​det portugisiske sprog i uddannelse, regering og medier er blevet forbudt af de indonesiske myndigheder som en trussel mod landets integritet. Den sidste portugisiske skole, Externato de São José, blev dog først lukket af myndighederne i 1992 . Desuden fortsatte portugisisk under hele besættelsen med at være hovedsproget i den anti-indonesiske undergrund, selvom brugen af ​​det blev stærkt reduceret. Men folketællingen i 2010 viste, at 18,6 % af befolkningen på 6 år og derover kunne tale portugisisk.

Uafhængighed

Tilbagekomsten af ​​portugisisk som landets officielle sprog blev forklaret af det historiske og kulturelle fællestræk, fælles religion ( katolicisme ) og blev derfor godkendt af Portugal og Brasilien , som sendte økonomisk og ressourcemæssig bistand til landet for dets videre spredning. Dette skridt forårsagede dog også en bølge af kritik og endda sarkasme blandt landets unge såvel som en række engelsktalende lande . Faktum er, at østtimoresiske unge blev uddannet i det indonesiske sprog, som pludselig mistede sin status, selvom det blev efterladt som republikkens arbejdssprog sammen med engelsk . De engelsksprogede mediers negative reaktioner (primært USA og Australien ) blev forklaret med sidstnævntes modvilje mod den østtimoresiske elite for dens "utaknemmelighed" og manglende vilje til at erklære "prestigefyldt" engelsk som det officielle sprog.

Den østtimoresiske regering har en politik om at " genindføre " (genindføre) det portugisiske sprog i landet. Gennem forskellige uddannelsesprojekter sender Portugal, Brasilien og Kap Verde lærere til Østtimor for at undervise i portugisisk til østtimoriske lærere, samt for at undervise direkte i skoler og Østtimors Universitet. Uddannelse i Østtimor er lovpligtigt at være på portugisisk, men 85 % af de 12.000 østtimoriske lærere taler ikke tilstrækkeligt portugisisk [2] . Ifølge regeringens planer skal lærerne i de næste 10-20 år mestre det portugisiske sprog i passende omfang. Disse lande accepterer også østtimoresiske studerende til at studere på deres universiteter.

I henhold til en aftale mellem Østtimors regering og Portugals regering vil 173 portugisiske lærere i Østtimor inden for tre år, begyndende i 2013, forbedre østtimoresiske læreres færdigheder i det portugisiske sprog [3] .

Se også

• Sprog i Østtimor

Noter

1. ↑ Constituição da Republica Democrática de Timor-Leste
2. ↑ "Dnoticias.pt" - Professores cabo-verdianos vão ensinar português para Timor-Leste (utilgængeligt link) . Hentet 16. juni 2012. Arkiveret fra originalen 1. september 2014. (ubestemt) 
3. ↑ "Sicnoticias" - Segundo grupo reforça contingente de professores portugueses em Timor-Leste  (utilgængeligt link)