Indonesisk invasion af Østtimor | |||
---|---|---|---|
| |||
datoen | 7. december 1975 - 17. juli 1976 | ||
Placere | Øst Timor | ||
Resultat | Indonesisk sejr | ||
Modstandere | |||
|
|||
Kommandører | |||
|
|||
Sidekræfter | |||
|
|||
Tab | |||
|
|||
Den indonesiske invasion af Østtimor , officielt omtalt som Operation Lotus ( Indon. Operasi Seroja ), blev udført i 1975 .
Øen Timor var opdelt i østlige og vestlige dele. Østtimor var en portugisisk koloni , mens Vesttimor (tidligere en hollandsk koloni ) var en del af Indonesien. Delingsaftalen blev underskrevet i 1915 .
Efter den portugisiske nellikerevolution i 1975 intensiveredes separatistbevægelsen af den revolutionære front for Østtimors uafhængighed, FRETILIN , som gik ind for øjeblikkelig uafhængighed , i Østtimor .
Nationalistiske følelser herskede i Indonesien, forstærket af aggressiviteten i de militære kredse, herunder Kopkamtib- efterretningstjenesten og Opsus- specialstyrkerne , som et resultat af hvilke den indonesiske ledelse var på vej mod annekteringen af Østtimor. [en]
Den 7. december 1975 indledte den indonesiske hær en invasion af Østtimor. Efter flådebombardementet af Dili blev 641 marinesoldater landet, som drev modstanderne af besættelsen ud af byen. Tabene beløb sig til 35 soldater fra den indonesiske side og 122 fra Østtimor. [2]
Den 10. december blev den anden store by Baucau indtaget , den 25. december - Likvisa og Maubara . I april 1976 var et besættelseskorps på 35.000 soldater udstationeret i Østtimor og yderligere 10.000 i Vesttimor.
Den indonesiske regering proklamerede annekteringen af Østtimor som en afkoloniseringshandling [3]
Den 22. december 1975 anerkendte FN's Sikkerhedsråd i resolution 384 Østtimors borgeres ret til selvbestemmelse.