Kaipir dialekt

Caipira (fra Tupi-sproget ka'apir eller kaa-pira , der betyder "buskutter") er en dialekt af brasiliansk portugisisk , der tales i São Paulo og naboområderne Mato Grosso do Sul , Goiás , Minas Gerais og Parana .

Historie

Dannelsen af ​​dialekten for den etniske gruppe Caipira begyndte med portugisernes ankomst til San Vicente i det sekstende århundrede. Moderne videnskab peger på flere komponenter, såsom galicisk-portugisisk , præsenteret i nogle arkaiske aspekter af dialekten, og Lingua Geral Paulista , en portugisisk-baseret kreol kodificeret af jesuitterne. [1] Bandeirantes ' koloniale ekspansion mod vest førte til udbredelsen af ​​dialekten i provinserne São Paulo , Mato Grosso (senere Mato Grosso do Sul og Rondonia ), Goiás (inklusive det føderale distrikt ) og Minas Gerais .

I 1920'erne udgav sprogforskeren Amadeu Amaral en grammatik af dialekten og forudsagde dens forestående udryddelse på grund af urbanisering og den kommende bølge af masseindvandring som følge af kaffemonokulturen. [2] Imidlertid har dialekten overlevet til i dag i landdistrikternes subkultur – sange, folkehistorier ( causos ), og også som et substrat i bytale – som er blevet optaget af folklorister og lingvister.

Sociolingvistik

Selvom caipira opstod i staten São Paulo , er den moderne middel- og overklassesociolekt i delstatshovedstaden nu anderledes - standard portugisisk, men med nogle italienske elementer. I øjeblikket er caipira mere almindelig i landdistrikterne.

Fonologi

Fonetisk er de vigtigste forskelle fra standard brasiliansk portugisisk den postalveolære eller retrofleks ( [ɹ̠ ~ ɻ] ) som en allofon af europæisk og Paulistan / ɾ / i stavelsesfinalen (/ʁ/ for de fleste brasilianske dialekter), og transformationen af / ʎ / (skrevet lh) til en halvvokal j, som på spansk yeísmo . L codaen konverteres ofte til [ɹ̠ ~ ɻ] , i stedet for [u̯ ~ ʊ̯] som i de fleste brasilianske dialekter.

Der er andre vigtige forskelle, såsom:

Morfologi og syntaks

Kaipir-dialekten er også karakteriseret ved nogle forskelle i morfologi og syntaks:

• Den negative partikel não har distinkte stærke og svage former: não [nɐ̃ʊ̯̃] i korte svar, og num [nʊ̃] i negative sætninger; dette træk er ikke unikt for caipiren og er også almindeligt f.eks. i Rio de Janeiros dagligdagssprog.
• I flertal ændres kun artiklen eller pronomenet, mens adjektivet ofte forbliver uændret: São Paulo: essas coisas bonitas "de smukke ting" ↔ caipira essas coisa bonita [ˈ(ɛ)sɐsˈ koi̯zɐ bʊˈn̠] ʲit  ; denne egenskab er heller ikke unik for Caipir, og er almindelig for brasiliansk portugisisk i almindelighed.

Caipira-dialekten er ikke svær at forstå for brasilianere – den kan kun være svær at forstå for udlændinge, der tidligere har studeret standardportugisisk, i samme grad som andre dialekter i Brasilien.

Stavning

Der er ikke udviklet en standardstavning for denne dialekt, for når man studerer portugisisk i skoler, bruger brasilianere kun standardvarianten af ​​sproget. Ikke-standard ortografi kan bruges til at formidle det specifikke ordforråd og udtale af dialekttalere, såsom i Chico Bento -serien af ​​populære tegneserier for børn .

Se også

• Caipira
• Kafundo
• brasiliansk portugisisk

Noter

1. ↑ Ataliba T. de Castilho (Org. 2007). Historia do Portugues Paulista. Serie Estudos - Vol. I. São Paulo: Setor de Publicações do IEL / Unicamp
2. ↑ Amaral, Amadeu. O Dialeto Caipira . São Paulo: Casa Editora "O livro", 1920.

Litteratur

• Garcia, Rosicleide Rodrigues. Para o estudo da formação e expansão do dialeto caipira em Capivari . São Paulo: USP, 2009.
• Pires, Cornelio. Conversas ao pé do fogo  - IMESP, edição fac-similar, 1984.
• Rodrigues, Ada Natal. O Dialeto Caipira na Região de Piracicaba , Editora Ática, 1974.

Links

•  (port.) "O Dialeto Caipira", af Amadeu Amaral
•  (Port.) "Histórias do Zeca Tira 2 - 'As Pinga'", af Adelmario Sampaio - et udsnit af caipira-dialekten i skriftlig form