Mathieu, Mireille

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 27. oktober 2022; checks kræver 3 redigeringer .
Mireille Mathieu
fr.  Mireille Mathieu

1970
grundlæggende oplysninger
Fødselsdato 22. juli 1946 (76 år)( 22-07-1946 )
Fødselssted Avignon , Frankrig
Land  Frankrig
Erhverv sanger
Års aktivitet 1962 [1] – nutid
Genrer chanson, popmusik
Etiketter Columbia , Ariola , Metronome , Polydor , Atlantic Records , Capitol , Warner , Philips , Barclay Records
Priser
Officer af Æreslegionens Orden Ridder af Æreslegionens Orden
Venskabsorden - 2010 Doblest i otvaga lenta.png
mireillemathieu.com
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Mireille Mathieu ( fr.  Mireille Mathieu ; født 22. juli 1946 , Avignon ) er en fransk sangerinde, hvis indspilninger har solgt 133 millioner albums og over 55 millioner singler på verdensplan [2] [3] .

Biografi

Barndom

Mireille Mathieu blev født den 22. juli 1946 i Avignon i familien af ​​en stenhugger Roger Mathieu (1920-1985) og hans kone Marcel-Sophie Poirier (12. december 1921 – 20. marts 2016), hvor hun var den ældste af fjorten brødre og søstre. Familien boede dårligt, i en kold barak; først efter fødslen af ​​deres ottende barn fik de en fireværelses lejlighed i en kommunal bygning. " Jeg var frygtelig heldig - jeg blev født så gennemtrængende fattig, at jeg ikke havde andet valg end at lære en masse og arbejde godt ," sagde Mathieu senere.

I skolen var Mirei en absolut taber, men det skyldtes den første lærers holdning til hende. Faktum er, at pigen var venstrehåndet fra fødslen, og læreren forlangte, at hun skulle skrive med højre hånd; da Mireille forsøgte at skrive med venstre hånd, slog læreren hendes arm med en lineal. Som et resultat begyndte Mireille at snuble, mens hun læste, og læreren besluttede at flytte hende til det sidste skrivebord. Herefter holdt Mireille helt op med at lytte til læreren. På trods af, at hun i den næste klasse havde en anden lærer, påvirkede erfaringerne fra den indledende skoleperiode Mireille stærkt, og som 13-årig forlod hun skolen og gik på arbejde på en kuvertfabrik. Da Mireille var 15 år, flyttede familien for at bo i en fireværelses lejlighed, som blev støttet af det offentlige. Mireille elskede at synge fra den tidlige barndom og skyldte det til sin far, der havde stemmen som en operasanger. Her er, hvad hun skriver i sine erindringer: "Han sang derhjemme, sang i værkstedet, og da jeg lyttede til ham, frøs jeg, som om jeg var fortryllet. Så snart min fars sang blev hørt, gentog jeg ham, som en kanariefugl. Dette glædede ham, og til sidst meddelte han, at jeg i år bestemt ville deltage i de festlige sange . Hun sang i kirkekoret, sang i duet med sin far, der var passioneret glad for opera. I en alder af seksten deltog hun i en bykonkurrence og tog andenpladsen. I 1965 deltog hun igen i denne konkurrence og denne gang lykkedes det at vinde; Rådhuset i Avignon sendte hende til Paris for at deltage i tv-showet "The Game of Fortune" på Tele Dimanche-kanalen.

Mit liv er som himlen over Avignon. Uanset hvilke mørke skyer der hænger, forsvinder de hurtigt, og solen skinner igen ... Men pludselig kommer der et tordenvejr fra et sted, et rasende tordenvejr. Et stærkt vindstød af voldsom mistral driver hende dog væk. Og så hele tiden!

- Mireille Mathieu. "Min skæbne"

Begyndelsen af ​​den musikalske karriere

21. november 1965 optrådte Mireille Mathieu for første gang foran franske tv-seere, og opførte sangen "Jezebel". Hendes præstation vakte sensation. Det så for mange ud til, at Edith Piaf optrådte igen på scenen – Mireilles stemme var så lig sangerindens stemme, som var gået bort kun to år før denne optræden. En dag senere underskrev den professionelle producer Johnny Stark en kontrakt med Mireilles far. Fra den dag begyndte Mireille arbejdet som en professionel sangerinde. Hun blev undervist i alt, der udgør sangerens håndværk: vokal, node, scenetilstedeværelse, korrekt tale, etikette og meget mere, som Mireille ikke kunne lære som barn.

Juleaften 1966 optrådte Mireille på scenen i den mest prestigefyldte koncertsal i Frankrig  - " Olympia ". Mange franske popstjerner deltog i premieren. Efter Mireilles tale fik tilhørerne udleveret foldere med spørgsmål:

  1. Kunne du lide Mireille Mathieu?
  2. Generer hendes lighed med Piaf dig?
  3. Har du nogensinde deltaget i nogen af ​​Piafs gallakoncerter?

Mange seere kunne lide Mireille, men samtidig blev hendes lighed med Edith Piaf bemærket. Derfor forbød Johnny Stark hende at lytte til Piafs plader og forsøge at efterligne hende og forklarede, at Mireille Mathieu i dette tilfælde kun ville blive en bleg skygge af den store sangerinde. Som bekræftelse herpå viste han hende aviserne, hvor der stod det samme. Fra det øjeblik begyndte Mireille og hendes producer at lede efter den sangstil, der ville gøre det muligt for sangerinden at indtage sin retmæssige plads på scenen.

Snart mødtes Mireille med patriarken af ​​den franske chanson Maurice Chevalier , som hilste hende med ordene:

" Der er du, søde lille pige!" Og bemærk, at jeg ikke vil tilføje "Piaf". For der er stor forskel på jer to. Lille Piaf gik langs livets skyggeside, og du, Mireille, vil gå langs solsiden.

Med denne sætning bestemte han hendes videre vej.

Mathieus første disk med sangen Mon credo af komponisten Paul Mauriat blev solgt i Frankrig med et oplag på en million eksemplarer på seks måneder.

Selvforbedring

I begyndelsen af ​​sin karriere havde Mireille Mathieu en meget stærk sydlig Avignon-accent, desuden forvekslede hun ofte lydene "b" og "p", slugte ord, kendte ikke noderne. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle bevæge sig rundt på scenen, men grinede ifølge hendes manager Johnny Stark som en grenader. Da hun første gang så sort kaviar, kaldte hun det "linser, der lugter som fisk." For at forbedre sin diktion begyndte Mireille at tage sprogundervisning, lavede åndedrætsøvelser, trænede at gå i hæle, lærte adfærdsreglerne i det høje samfund og studerede fremmedsprog. Det engelske sprog var især svært for hende, hun formåede at opnå mere succes på tysk. Mireille kunne ikke helt udjævne sin accent. Det vil hun efterfølgende fortælle publikum om i sangen J'Ai Gardé L'Accent ("Jeg holdt accenten"). År senere hævdede Stark, at Mireilles uhørte succes næppe var et mirakel – hun elskede bare og vidste, hvordan hun skulle arbejde.

Jubilæumskoncerter

I november 2005 gav Mireille Mathieu en række koncerter i Olympia Hallen i Paris, dedikeret til 40-året for hendes kreative aktivitet, som hun kaldte "40 år med kærlighed og inspiration", som blev afholdt med stor succes. På baggrund af disse koncerter blev der udarbejdet et videoprogram, og sangerens første DVD blev udgivet.

I oktober 2014 fejrede Mireille Mathieu på scenen i det legendariske Olympia 50-året for den mindeværdige dag, da hun, en arbejderpige fra udkanten af ​​Avignon, vandt konkurrencen Songs of Our Quarter med tre udsolgte koncerter og fik mulighed for at præsentere sin hjemby i hovedstaden i Frankrig på tv-programmet "Tele Dimanche" ("tv-søndag"). Mireille besluttede, at det var i de mindeværdige dage af 1964, at hendes triumferende opstigning til Olympen på den franske og verdensscene begyndte.

Efter koncerterne i Olympia planlagde sangerinden sine optrædener i en række franske og europæiske byer.

International succes

Mireille Mathieu bliver "den franske sangs ambassadør". Mireille Mathieu har solgt 133 millioner albums og over 55 millioner singler på verdensplan, i alt omkring 190 millioner dollars, og har et repertoire på over 1.000 sange på fransk , tysk , engelsk , italiensk , spansk , provencalsk , catalansk , japansk , kinesisk , russisk og finsk , hun sang foran et bredt udvalg af publikum i mange lande. Mireille var den første vestlige performer til at spille koncerter i Kina .

Fra begyndelsen af ​​1970'erne optrådte Mathieu slet ikke i Frankrig, og vendte først tilbage til Olympia-scenen i slutningen af ​​1985 ; sangerens næste store koncerter fandt sted fem år senere i Palais des Congrès på invitation af landets præsident, François Mitterrand . I 1990'erne udkom et hyldestalbum til Edith Piaf ( 1993 ) og "Vous lui direz..." ( 1996 ).

Hendes repertoire omfattede både sange af berømte franske forfattere - Pierre Delanoé , Charles Aznavour , Claude Lemel , Revo , Patricia Carly  - og verdenshits.

I 1978 blev Mireille Mathieu valgt som prototype på Frankrigs nationale symbol - Marianne .

I 1989, ved fejringen af ​​100-året for Eiffeltårnet, blev Mireille Mathieu beæret over at synge Frankrigs hymne - Marseillaise  - akkompagneret af den republikanske gardes orkester og den franske hærs kor. Denne opførelse af Marseillaise (ikke komplet) blev udsendt på tv i mange lande, blev en af ​​de mest berømte i verden og vidnede om den ubetingede anerkendelse af Mireille Mathieu som en stor fransk sanger.

I sommeren 1967 optrådte Mathieu for første gang som en del af en fransk musiksal i USSR [4] . Efterfølgende optrådte hun i USSR i 1976 i en gallakoncert på scenen i Bolshoi Theatre som en del af den franske tv-uge i USSR, og også i juni 1987: tyve triumferende udsolgte koncerter i Moskva på Olimpiysky-sportskomplekset og i Leningrad ved Lenin Sports Complex. Hun kom gentagne gange til Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud .

Mireille Mathieu gav store koncerter i Moskva på Kreml-paladset i 2000, 2002, 2008, 2010, 2012, 2017. Koncerten i 2010 var dedikeret til 45-årsdagen for hendes kreative aktivitet og i marts 2017 - til 50-årsdagen for sangerens første turné i USSR. I marts 2012 gav Mireille Mathieu koncerter i Perm, Tyumen og Jekaterinburg, krydsede Ural for første gang.

Siden 2009 har Mireille Mathieu været hovedgæstestjernen på Spasskaya Tower International Military Band Festival , der blev afholdt på Den Røde Plads i Moskva. På festivalen i 2012, dedikeret til 200-året for den patriotiske krig i 1812, opførte Mireille med stor succes "a cappella" hymnerne fra Rusland og Frankrig, og i september 2013 sang hun med entusiastisk støtte fra offentligheden Anthem of Moscow på russisk - en sang af Isaac Dunayevsky og Mark Lisyansky " My dear capital ". Under en af ​​koncerterne, som en del af denne festival, den 5. september 2013, sang hun foran publikum i den kolde regn og blæsevind i en let kjole og nægtede den pelsfrakke, hun blev tilbudt, og betragtede det som en manifestation af manglende respekt for de mennesker, der frøs på tilskuerpladserne. Den russiske kanal " Culture " roste hendes præstation den dag som en bedrift.

Personligt liv

Mireilles personlige liv har altid været lukket for udenforstående. Hun har aldrig været officielt gift og repræsenterede ikke en enkelt mand for offentligheden som hendes livspartner. Hun har ingen børn.

Mathieu svarer på alle spørgsmål om forhold som dette: " Kærlighed er den smukkeste følelse på jorden. Jeg tror, ​​du ikke kan leve uden kærlighed. Du behøver ikke være gift for at elske nogen. Hvad mit personlige liv angår, så taler jeg ikke om det ” [5] .

Socio-politiske synspunkter

I et interview til Night Flight-programmet i 2002 bemærkede Mireille Mathieu, at hun ikke var interesseret i politik, og beskrev hendes politiske holdninger som værende engageret i de Gaulle (det vil sige den rigtige retning).

I maj 2007, efter Nicolas Sarkozys (som hun havde kendt siden hans borgmester i Neuilly-sur-Seine ) sejr i Frankrig i valget , opførte Mireille Mathieu " La Marseillaise " på Place de la Bastille , hvilket forårsagede misbilligende anmeldelser fra franskmændene modstand.

Den 1. november 2008, ved en koncert af Mireille Mathieu i Kreml-paladset , under pausen , inviterede Vladimir Putin hende til sit teselskab , hvor han introducerede Muammar Gaddafi . For begge sider var mødet en komplet overraskelse. Den libyske leder spurgte endda sin russiske kollega, hvem denne kvinde var.

I 2019 blev det rapporteret, at sangeren var medlem af det offentlige råd under Den Russiske Føderations Undersøgelseskomité [6] .

Den 30. september 2022 rapporterede medierne, at Mireille Mathieu var ved at tage på en koncertturné efter to år uden at optræde på grund af Covid-19-pandemien. På denne turné vil hun besøge flere lande i Østeuropa, dog bortset fra Rusland. På spørgsmålet af journalister hvorfor ikke til Rusland, forklarer hun: "Jeg kan sige, at jeg er imod krigen, det er alt" [7] .

Velgørenhed

Mireille Mathieu er også kendt for sit velgørende arbejde. Hun besøger konstant børnehjem, kommunikerer med børn, giver dem koncerter og arbejder med de begavede. Og den indeholder flere små krisecentre til handicappede børn. Uvægerligt sender hun i jule- og påskeferier gaver til snesevis, hvis ikke hundredvis af børnehjem. "Jeg har ikke mit eget barn, men mange børn har brug for min omsorg..."

Priser

Kreativitet

Sange

På tysk
År Navn Musikforfattere Tekstforfattere
2013 Wenn Mein Lied Deine Seele Kusst Dietmar Kawohl Peter Bischof, Mats Bjorklund
2013 Var Mein Verstand Nicht Sagen Will Dietmar Kawohl Udo Brinkmann
2013 Etwas Licht Mireille Mathieu Udo Brinkmann
2013 Ich Schenke Dir Venedig Dietmar Kawohl Maya Singh
2013 Endlich Bin Ich Stark Genug Dietmar Kawohl Peter Bischof, Johan Daansen
2013 Ich Hab Meinen Platz Gefunden Christoph Leis-Bendorff, Rudolf Müssig Christoph Leis-Bendorff, Rudolf Müssig
2013 Santa Maria [Version 2013] Christian Bruhn Gunther Behrle
2013 Hinter Den Kulissen Von Paris [Version 2013] Christian Bruhn Georg Buschor
2013 Es Geht Mir Gut, Cheri [Version 2013] Christian Bruhn Georg Buschor
2013 Der Zar Und Das Mädchen [Version 2013] Christian Bruhn Verwendung einer Volksweise Georg Buschor
2013 Walzer Der Liebe [Version 2013] folk.
Bearbejdelse: Christian Bruhn		 Robert Jung
2013 Tarata Ting, Tarata Tong [Version 2013] Christian Bruhn Georg Buschor
2013 La Paloma Ade [Version 2013] folk.
Bearbejdelse: Christian Bruhn		 Georg Buschor
2013 Gott Im Himmel [Version 2013] Christoph Leis-Bendorff, Rudolf Müssig Christoph Leis-Bendorff, Rudolf Müssig
På fransk
År Navn Musikforfattere Tekstforfattere
1966 Man Credo Paul Mauriat Andre Pascal
1966 Celui Que J'Aime Charles Aznavour Charles Aznavour
1966 Est-Ce Que Tu M'Aimeras? Bob Dupac Jean Loup Chauby
1966 Le Funambule Jacques Plante Jacques Plante
1966 Et Merci Quand Meme Bernard Kesslair Jacques Chaumelle
1966 Dans Ma Rue Paul Mauriat Andre Pascal
1966 Un Homme Et Une Femme Francis Lai Pierre Barouh
1966 Ne Parlez Plus Jil Et Jan Jil Et Jan
1966 C'est Ton Nom Francis Lai Francoise Dorin
1966 Ils S'Embrassaient Guy Magenta Serge Lebrail
1966 Qu'Elle East Belle Eddie Snyder, Franck Gerald Pierre Delanoë, Richard Ahlert
1966 Messieurs Les Musiciens Guy Magenta Pierre Delanoë
1966 Pourquoi Mon Amour Paul Mauriat Andre Pascal
1966 Qu'Elle East Belle Eddie Snyder, Pierre Delanoë, Richard Ahlert Eddie Snyder, Pierre Delanoë, Richard Ahlert
1966 Hr. Jack Hobson Jil Et Jan Jil Et Jan
1966 Le Funambule Jacques Plante Jacques Plante
1966 Je Suis La Philippe-Gérard, Arno Babajanian Franck Gerald, Yevgeny Yevtushenko
1966 Quelque valgte De Merveilleux Claude Delécluse, Francois Rauber, Michelle Senlis Claude Delécluse, Francois Rauber, Michelle Senlis
1966 Je Veux Jacques Plante, Jeff Davis Jeff Davis
1966 Ce Soir Ils Vont S'aimer Christian Gaubert Pierre André Dousset
1966 Paris En Colère Maurice Jarre Maurice Vidalin
1966 Viens Dans Ma Rue Paul Mauriat Andre Pascal
1966 Alors Nous Deux ? ?
1966 Soldater Sans Armes Maurice Jarre Maurice Vidalin
1967 La Derniere Valse Lou Reed Hubert Ithier
1967 La Vieille Barque Christian Sarrel Andre Pascal
1967 Quand Fera-T-Il Jour Camarade Paul Mauriat Gaston Bonheur
1967 En Ecooutant Mon Cœur Chanter Jamblan Jamblan
1967 Ponts de Paris Georges Garvarentz J. Peigne
1967 Un Monde Avec Toi Bert Kaempfert Charles Aznavour
1967 Les Yeux De l'amour G. Sire Burt Bacharach
1967 La Chanson De Notre Amour Pascal Sevran Pascal Sevran
1967 Chant Olympique Francis Lai Pierre Barouh
1967 Seuls Au Monde Paul Mauriat Andre Pascal
1967 Quelqu'un Pour Toi Ch. Chevalier JM Rivat, F. Thomas
1967 L'amour R. Mamoudy A. Gomez
1967 Quand på revient Paul Mauriat Andre Pascal
1967 Nous på s'aimera C. Bolling F. Gerald
1967 Celui qui m'aimera Paul Mauriat Eddy Marnay

| 1975 || adio|| || ?|}

Diskografi

Sangerens repertoire består af:

Afsnittet viser kun albums med tidligere ikke-udgivet materiale (officielt studie og live-optagelser).

Filmografi

Bøger

I 1987 udkom en selvbiografisk bog Oui, je crois , udgivet i 1991 i Rusland under titlen My Destiny (oversat fra fransk af Y. Lesyuk ).

Noter

  1. ↑ International Who's Who (neopr.) . - Europa, 2001. - S. 368. - ISBN 978-1-85743-122-3 .
  2. ↑ Mireille Mathieu fête ses 50 ans de carrière  : [ arch. 11. november 2014 ] // Sony Music. - 2014. - 6. oktober.  (Få adgang: 30. december 2014)
  3. ↑ Ambassadrice de la chanson française, Mireille Mathieu fête ses 50 ans de carrière  : [ arch. 30. november 2014 ] // LaDepeche.fr. - 2014. - 26. oktober.  (Få adgang: 30. december 2014)
  4. ↑ Fra Rusland med kærlighed. Oversøiske stjerner på turné i USSR . Hentet 10. marts 2022. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2021.
  5. ↑ "Når jeg er i Moskva, går jeg til templet, jeg kysser bedstemødre": hvordan blev Mireille Mathieu et symbol på Frankrig, og hvorfor blev hun forelsket i Rusland? .
  6. ↑ Alexander Bastrykin mødtes med den franske popsangerinde Mireille Mathieu . Hentet 28. september 2020. Arkiveret fra originalen 30. august 2021.
  7. ↑ Alexis Patri . Mireille Mathieu évoque la Russie du bout des lèvres: "Je peux dire que je suis contre la guerre"  // Gala , 30. september 2022.
  8. ↑ Mireille Mathieu fejrer sin 70-års fødselsdag.
  9. ↑ Præsident Sarkozy a fait Mireille Mathieu, officier de la légion d'honneur  : [ arch. 27. december 2013 ] // Citylocalnews.com. - 2011. - 26. januar.  (Få adgang: 26. december 2013)
  10. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 4. november 2010 nr. 1302 "Om tildeling af statspriser fra Den Russiske Føderation til udenlandske statsborgere" . Hentet 12. marts 2019. Arkiveret fra originalen 18. februar 2020.
  11. ↑ Medvedev tildelte Mireille Mathieu Venskabsordenen  : [ arch. 27. december 2013 ] // Moskovsky Komsomolets  : [officiel. internet side]. - 2010. - 4. november.  (Få adgang: 30. december 2014)
  12. ↑ Bastrykin tildelte sangerinden Mireille Mathieu medaljen "For Tapperhed og Mod"  : [ arch. 27. december 2013 ] // Gazeta.ru. - 2010. - 7. september.  (Få adgang: 30. december 2014)
  13. ↑ Bastrykin forærede Matya en medalje  : [ arch. 27. december 2013 ] // LifeNews  : [officiel. internet side]. - 2010. - 7. september.  (Få adgang: 30. december 2014)
  Gå til Wikidata-elementet  I sociale netværk
Foto, video og lyd
Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier