| En million roser | ||||
|---|---|---|---|---|
| Single af Alla Pugacheva fra albummet " Åh, hvor vil jeg leve " |
||||
| Side "A" | En million roser | |||
| Side "B" | Vend tilbage | |||
| Udgivelses dato | december 1982 | |||
| Format | 7", 33 rpm | |||
| Optagelsesdato | 29. december 1981, september 1982 | |||
| Genre | popmusik | |||
| Sprog | Russisk | |||
| Varighed | 9:50 | |||
| Komponist | ||||
| Tekstforfatter | Andrei Andreevich Voznesensky [1] | |||
| Etiketter | Melodi | |||
| Kronologi af Alla Pugachevas singler | ||||
|
||||
"Million Roses" - Alla Pugachevas håndlangere , bestående af sangene "Million Roses" og "Return".
Udgivet i USSR af Melodiya i december 1982. Navnet på håndlangeren blev givet af sangen placeret på dens første side. Ifølge sangerindens officielle diskografi er det hendes 13. single [2] . Bagsiden indeholder sangen "Return", og forfatteren til musikken til begge kompositioner er Raimonds Pauls . Den blev også udgivet som en monoversion i fleksibelt LP -format . I december 1983 havde minion et oplag på 6 millioner eksemplarer.
I 1985 blev sangen "Million Roses" inkluderet i Alla Pugachevas samlingsalbum " Åh, hvor vil jeg leve ." Sangen "Return" blev udgivet i samme version på split-albummet "We are our guest Maestro", og studieversionen blev først udgivet i 1996 på den første af 13 cd'er " Collection ", "On the sharp needles of bright brand".
Sangen "Million Roses" til versene fra Andrei Voznesensky blev en af de mest populære sange i årtiet og kom solidt ind i Alla Pugachevas repertoire. Siden premieren i "Nytårsattraktionen" den 2. januar 1983 har næsten ikke en eneste solooptræden af sangerinden været komplet uden at fremføre en sang i slutningen af koncerten, til et ekstranummer, ofte opført sammen med publikum i hallen.
I 1983 blev Alla Pugacheva med denne sang prisvinder af All-Union tv-festivalen " Sang of the Year " [3] [4] .
Voznesensky skabte teksten til "A Million Roses" til den færdige melodi af sangen "Marinya gav pigen liv" ( lettisk. "Dāvāja Māriņa meitenei mūžiņu" ), skrevet af komponisten Raimonds Pauls og digteren Leon Briedis. Denne lettiske sang blev berømt takket være Aija Kukula , som vandt sammen med hende ved " Mikrofon " -konkurrencen i 1981 [5] . Ud over Kukule inkluderede Larisa Mondrus nogle gange denne sang i sit repertoire [6] Denne sang på lettisk blev lejlighedsvis hørt ved sangerens koncerter i USSR, men blev ikke indspillet i studiet og blev ikke udgivet på plader. Først i 1984, efter at have emigreret fra Sovjetunionen og efter at have boet i Tyskland i mere end ti år , indspillede Mondrus den til en langspillet plade for det lettiske immigrant- og nationale publikum. Sangen handlede om en kvinde, der gav sin datter liv, men glemte at give lykke. Hun synger en sang om dette for sin datter, og så, efter mange år, synger hun den for sin datter.
Plottet i digtet, der ligger til grund for sangen, fortæller en af legenderne om den fantastiske handling af den georgiske kunstner Niko Pirosmani , som havde en ulykkelig kærlighed til den franske skuespillerinde Marguerite de Sevres , som skinnede på scenen i Tiflis i begyndelsen af 20. århundrede - 1905.
Ifølge en version af legenden prøvede Pirosmani, forelsket, forskellige måder at vinde en skønheds hjerte (når han malede hendes portræt), men hun var uindtagelig og ærede ofte ikke engang kunstneren med et blik. Denne holdning drev Nico til vanvid. Nogle gange faldt han til jorden i tårer for at røre ved mærkerne på hendes fødder med sine læber. En sådan tilbedelse på grænsen til sindssyge var ikke til skuespillerinden og øgede kun hendes foragt for kunstneren yderligere.
Men en dag kørte flere arbs op til hotellet, hvor Margarita boede , lastet til toppen med blomster. I modsætning til det poetiske billede fortæller legenden ikke kun om skarlagenrøde roser (roser havde forskellige farver), men udover dem var der også syrener , akaciekviste , anemoner , pæoner , liljer , valmuer og mange andre blomster [7] .
En af versionerne af legenden blev fremsat i værket af Konstantin Paustovsky "Kast mod syd" (den femte bog i den selvbiografiske "Tale of Life"; 1959-1960), som tjente som inspirationskilde for Andrei Voznesensky [3] . Paustovskys præsentation nævner ud over roser mange andre blomster:
Hvilke blomster var der ikke! Det er meningsløst at nævne dem!
Sen iransk lilla. Der, i hver kop, var der et lille, som et sandkorn, en dråbe kold fugtighed, krydret i smagen. Tæt akacie med kronblade glitrende i sølv. Vild tjørn - dens lugt var stærkere, den stenede var jorden, hvorpå den voksede. Delikat blå veronica, begonia og mange farverige anemoner. Yndefuld skønhed - kaprifolier i lyserød røg, røde morgenfrugttragte, liljer, valmue, som altid vokser på klipperne præcis der, hvor selv den mindste dråbe fugleblod er faldet, nasturtium, pæoner og roser, roser, roser i alle størrelser, alle dufter , alle farver - fra sort til hvid og fra guld til lyserød, som en tidlig daggry. Og tusindvis af andre farver. [otte]
I løbet af kort tid var gaden foran hotellet fuldstændig oversået med blomster. Da Margarita så dette, gik hun ud til Niko Pirosmani og kyssede ham fast på læberne - for første og sidste gang. Snart sluttede hendes turné i Tiflis (en anden version af legenden, som præsenteret af Paustovsky, siger, at hun tog afsted med en rig beundrer), og de mødtes aldrig igen.
Alla Pugacheva reagerede indledningsvis negativt på sangen "Million Roses". Mest af alt forårsagede Voznesenskys tekst sangerens klager, men forfatteren modstod stædigt og nægtede at foretage ændringer. Raymond Pauls huskede [4] :
Jeg kan huske, hvordan hun skændtes med Andrey Voznesensky. Hun svor, at denne tekst ikke var egnet til hende, hvilken slags ord er disse - "en million skarlagenrøde roser"!
Melodien virkede også for primitiv for sangerinden, og hun insisterede på at lave sine egne ændringer. Pauls sagde [4] :
Hun <Pugacheva> havde sin egen tilgang, hun vidste, hvordan det ville være mere bekvemt for hende. Jeg kunne forsvare det, jeg skrev, men jeg gjorde det ikke: fordi det stadig er en popgenre.
Når hun hørte "Million Roses" i radioen, slukkede hun normalt for radioen. Mange år senere sagde Alla Pugacheva [4] :
Jeg hvilede mit horn på "en million roser". Hvor elskede jeg hende ikke! Jo mere jeg ikke kunne lide hende, jo mere populær blev hun.
Som A. Belyakov bemærkede, kan årsagen til Pugachevas modvilje mod sangen have været skjult i hendes ambitioner. Pugacheva var allerede i begyndelsen af 1980'erne i status som hovedstjernen på den nationale scene [9] , og Pugacheva var jaloux på sit repertoire og forsøgte kun at fremføre originale, levende sange skrevet specielt til hende. Den "fremmede" melodi, selvom den ikke var kendt, svarede ikke til dette ønske. Men ifølge Belyakov skete det samme med "Million Scarlet Roses" som med sangen "Arlekino" i 1975: Den "fremmede" sang udført af Pugacheva blev forvandlet og blev en slags tredje "visitkort" for sangeren efter "Arlekino" og "Kings can do anything" - sange, der bragte hende national berømmelse [4] .
I slutningen af november 1982 fandt optagelsen af det festlige nytårsprogram "Attraktion" sted, som fandt sted i Cirkus på Tsvetnoy Boulevard . Alla Pugacheva optrådte i programmet ikke kun som sanger, men også som medvært - sammen med illusionisten Igor Kio . Blandt andre sange præsenterede Pugacheva den nye sang "Million Roses", som hun indspillede dagen før optagelserne. Ifølge scenariet skulle Alla Pugacheva synge sangen, mens han sad på en gynge. Gyngens rolle blev spillet af en trapez . Efter det næste nummer, hvor Pugachev angiveligt blev brændt, gik hun arm i arm med Igor Kio og begyndte at udføre "Million Roses". Trapeze faldt. Pugacheva satte sig på den, og Kyo vuggede og drejede trapezen. Under det første omkvæd steg trapezet sammen med Alla Pugacheva pludselig flere meter. Videoen viser forvirringen af Igor Kio, som kigger efter, hvor enheden er fastgjort. Pugacheva forblev fuldstændig rolig. Med hvert omkvæd steg trapezet højere og højere, på sangens klimaks, idet det var under cirkusets kuppel. Det er bemærkelsesværdigt, at Alla Pugacheva efter at have steget til en 20-meters højde ikke blev fastgjort. Igor Kio delte senere sine minder [3] :
Da skydningen begyndte, gik vi alle kolde af rædsel - det var trods alt stadig planlagt, at det skulle ske nedenfor. Og det viste sig sådan her: Jeg satte galant Pugacheva på trapezen, og pludselig befandt sangerinden sig selv under selve kuplen. <...> Pugacheva arbejdede derimod uden at slappe af, uden nogen forsikring. Og hun gjorde alt, som om hun skulle beskæftige sig med sådanne ting hver dag. Efter optagelserne indrømmede Alla over for mig, at det eneste, hun er bange for i livet, er højder ...
Instruktøren af tv-programmet Yevgeny Ginzburg huskede i samme ånd øjeblikket med at filme sangen "Million Roses" [4] :
Det var en frygtelig historie. Og jeg var den første til at forstå, hvad der skete. Jeg sad i PTS <mobil-tv-studie> og fulgte situationen. Og det var umuligt at stoppe noget. Det eneste, jeg kunne gøre, var at informere forsikringsselskaberne gennem en assistent om, at Alla ikke havde sikkerhedssele på. Men hun spillede alt ærligt og var helt fri på trapez.
Nytårsattraktionen havde premiere om aftenen den 2. januar 1983; sangen "Million Roses" blev programmets hovedhit. Sangen blev straks super populær [3] . Oplaget af minion "Million Roses" nåede i slutningen af 1983 6 millioner eksemplarer; dermed blev disken en af de mest succesrige blandt Pugachevas udgivelser.
Sangen "Million Roses" blev senere inkluderet i teatralsk showprogram for sangeren "I Came and I Say" (premiere i 1984); blev opført i en række solokoncerter i Rossiya State Central Concert Hall i 1993, på turnéer rundt i landet i 1990'erne og 2000'erne, samt i forskellige gruppekoncerter [3] [10] .
Sangen "Million Roses" blev populær ikke kun i Sovjetunionen , men også uden for dets grænser. Den er især populær i Japan [11] . Et år efter udgivelsen af minion i USSR i Japan, blev det kombinerede album af Alla Pugacheva klargjort [12] til en licensudgave, og sangen "Million Roses" blev valgt som single , i forventning om udgivelsen af giganten disk . Japanerne kunne lide sangen så meget, at den blev oversat og kom på repertoiret af adskillige [13] japanske popsangere. Singlen "Hyakumambon no bara" blev udgivet i Japan i 1983 i to [14] versioner, forskellige i sange på bagsiden, og i 1988 blev en af versionerne genudgivet [15] som en annoncering af den første CD- udgave i Alla Pugachevas diskografi -disk [16] .
Der er også optagelser af sangen af forskellige sangere på mange sprog - engelsk, koreansk [17] , hebraisk, finsk [18] , vietnamesisk [19] [20] , svensk, ungarsk og andre, udgivet i forskellige lande i verden. Ifølge A. Belyakov er der omkring hundrede coverversioner af sangen på forskellige sprog i verden [4] .
Før Alla Pugacheva begyndte at optræde med "Return" , blev denne sang inkluderet i repertoiret af den lettiske popsangerinde Aija Kukule under navnet "Atgriešanās" ( russisk "Return" , tekst af Leons Briedis). I modsætning til sangen "Million Roses" falder plottet af den lettiske prototypesang sammen med den russiske version.
Den russiske tekst til sangen blev skrevet af Ilya Reznik i 1981 og blev første gang fremført af Alla Pugacheva i december samme år under forfatterens koncerter med Raymond Pauls kaldet "We are visiting Maestro" på Moscow Variety Theatre . Singlen "Million Roses" inkluderede en liveoptagelse fra en af disse koncerter.
Natten fra 1981 til 1982 blev den første studieversion af sangen fremført i Blue Light -programmet, men denne version blev aldrig udgivet. I 1996 blev den anden studieversion af The Return udgivet på en af Collection-diskene.
Al musik komponeret af Raimonds Pauls.
| Side 1 (G62-09639) | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ingen. | Navn | Ordene | Akkompagnement | Varighed | |||||
| en. | "Million Roses" | Andrei Voznesensky | Variety orkester af lys og jazz musik af tv og radio af den lettiske SSR, dirigent Raimonds Pauls | 5:30 | |||||
| 5:30 | |||||||||
| Side 2 (G62-09640) | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ingen. | Navn | Ordene | Akkompagnement | Varighed | |||||
| en. | "Return" (Live-optagelse fra Moscow State Variety Theatre , december 1981 ) | Ilya Reznik | Instrumentalt ensemble "Recital", leder Alexander Yudov | 4:20 | |||||
| 4:20 | |||||||||
| Side 1 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ingen. | Navn | Ordene | Akkompagnement | Varighed | |||||
| en. | "Million Roses" | Andrei Voznesensky | Variety orkester af lys og jazz musik af tv og radio af den lettiske SSR, dirigent Raimonds Pauls | 5:30 | |||||
| 5:30 | |||||||||
| Side 2 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ingen. | Navn | Ordene | Akkompagnement | Varighed | |||||
| en. | "Antik ur" | Ilya Reznik | Variety orkester af lys og jazz musik af tv og radio af den lettiske SSR, dirigent Raimonds Pauls | 4:38 | |||||
| 4:38 | |||||||||