Plantelivsform

Livsform af planter , biologisk form , bioform  - udseendet af planter ( habitus ), hvilket afspejler deres tilpasningsevne til miljøforhold. Begrebet blev foreslået af den danske botaniker Eugenius Warming i 1884, som forstod det som "en form, hvor en plantes vegetative krop er i harmoni med miljøet gennem hele sit liv, fra frø til død" [1] .

I processen med individuel udvikling ( ontogenese ) ændres plantens udseende. Blandt de faktorer, der påvirker denne ændring, kan man udpege både eksternt (miljø) og internt, indlejret i genomet . På trods af mangfoldigheden af ​​plantelivsformer kan der skelnes nogle generelle kriterier ud fra hvilke mange livsformer vil blive opdelt i grupper.

Når vi taler om planter, bemærker vi forskellen i det ydre udseende af planter, kalder nogle af dem træer, andre urter.

Klassifikationer

Den første klassificering af de vigtigste former for planter efter deres ydre udseende blev udviklet af den tyske naturforsker A. Humboldt . Den bestod af 19 grundformer og udkom i 1806 . Kriterierne for denne klassificering var baseret på planters fysiognomiske egenskaber. Denne klassifikation blev efterfulgt af andre: A. Kerner (1863), A. Grisebach (1872), O. Drude (1913) - i dem blev der ud over fysiognomiske parametre taget højde for andre egenskaber.

Klassifikationer dukkede op baseret på en række specielle adaptive egenskaber: nyrernes position og arten af ​​de beskyttende nyredæksler ( K. Raunkier , 1905, 1907), metoden til vegetativ reproduktion ( G. N. Vysotsky (1915), L. I. Kazakevich (1922 ) ).

Den sovjetiske botaniker I. G. Serebryakov foreslog (1962, 1964) en klassificering baseret på strukturen og levetiden af ​​de overjordiske skeletakser af planter.

Se også

• Raunkiers livsformssystem

Noter

1. ↑ Planters livsform // Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M .  : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.

Litteratur

• Serebryakova T. I. Planters livsformer // Planternes liv. I 6 bind / Kap. udg. Al. A. Fedorov. - M . : Uddannelse, 1974. - T. 1. Indledning. Bakterier og actinomyceter. Ed. N. A. Krasilnikova og A. A. Uranova. - S. 87-98.
• Schmithuzen I. Generel geografi af vegetation / Pr. med ham. - M., 1966.
• Serebryakov I. G. Livsformer for højere planter og deres undersøgelse / Field Geobotany. - [V.] 3. - M.-L., 1964.
• Serebryakov I. G. Økologisk morfologi af planter. Livsformer for angiospermer og nåletræer  - M .: Vyssh. skole, 1962.
• Zmitrovich I. V. Epimorfologi og tektomorfologi af højere svampe  - Skt. Petersborg: Folia Cryptogamica Petropolitana, 2010.