Statssystem i Grækenland

Den nuværende græske forfatning blev vedtaget i 1975 efter omstyrtelsen af ​​de "sorte obersters" militærdiktatur , der har eksisteret siden 1967 og en folkeafstemning, hvor befolkningen i Grækenland valgte en republik i stedet for et monarki , der formelt eksisterede før, på trods af det faktum. at den sidste konge af Grækenland blev væltet af militæret i 1967. Denne forfatning gav præsidenten brede beføjelser. I 1986 , 2001 og 2008 blev der foretaget ændringer i det, som et resultat af, at det nuværende regime i en parlamentarisk republik har udviklet sig i landet .

Magtstruktur

Den udøvende magt ligger hos præsidenten og regeringen ledet af premierministeren.

Statsoverhovedet er præsidenten for Den Hellenske Republik valgt af parlamentet Præsidenten vælges for en periode på fem år på en særlig samling i Repræsentanternes Hus. Præsidentens funktioner er stærkt begrænsede. faktisk er dens rolle reduceret til et minimum. Исполнительную власть осуществляет Правительство Греции ( греч. Κυβέρνηση της Ελλάδας ), которым является Греческий Совет Министров ( греч. Ελληνικό Υπουργικό Συμβούλιο ), состоящий из Премьер -Министра Греческой Республики ( греч. Πρωθυπουργός της Ελληνικής Δημοκρατίας ) и министров ( греч. Υπουργούς ). Al forvaltning af den udøvende magt, herunder ledelsen af ​​ministerkabinettet, udnævnelsen af ​​ministre er i hænderne på premierministeren for Den Hellenske Republik, godkendt af parlamentet og ansvarlig over for ham.

Det højeste lovgivende organ i landet er Grækernes Råd ( græsk: Βουλή των Ελλήνων ), bestående af 300 deputerede, kaldet rådmænd ( græsk: βουλευτές ), valgt af græske borgere. Suppleanter vælges på grundlag af enkeltmandskredse (beboere i hver region i landet stemmer direkte på en kandidat, der repræsenterer dens region).

Den øverste dømmende myndighed er Højesteret - Areopagos ( græsk Άρειος Πάγος ) , derudover er der et særligt system af domstole til løsning af tvister mellem borgere og staten, hvoraf den højeste er statsrådet ( græsk Συμιούλακιούλακιούλαιούτα , samt Finansretten med speciale i økonomiske forhold. Den Særlige Landsret har en særlig kompetence , som samtidig er udstyret med funktionerne som forfatnings- og valgdomstol.

Link