Danmarks statslige system

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. marts 2021; checks kræver 4 redigeringer .

Danmarks statsstruktur  er det politiske system i Danmark , en stat i Europa , der opererer efter principperne om parlamentarisme , repræsentativt demokrati og konstitutionelt monarki .

Statsoverhoved

Ifølge forfatningen og forfatningslovene er statsoverhovedet kongen ( dronningen ). Formelt set har statsoverhovedet alle de lovgivende, udøvende og dømmende beføjelser. Praktisk talt siden 1901, med indførelsen af ​​parlamentets uafhængighed, er magtens grene blevet adskilt. Kongen (dronningen) udøver den øverste magt gennem en udpeget regering, har ret til at opløse parlamentet. Ifølge grundloven er magthandlinger mod Folketinget landsforræderi.

Kongen (Dronningen) er den øverste chef for det danske forsvar .


Siden 14. januar 1972 har Margrethe II været dronning af Danmark .

Parlamentet

Valgretten har borgere i Danmark - mænd og kvinder, der er fyldt 18 år (ifølge valgreformen af ​​1978).

Det højeste lovgivende organ er Folketinget med et kammer , valgt af landets borgere for 4 år. Parlamentets beslutninger er endelige og er ikke ansvarlige over for nogen.

Siden 1953 har parlamentet været etkammer og bestået af 179 medlemmer, heraf:

Folketingsvalget bestrides af de partier, der var optaget i Folketinget ved forrige valg. Andre partier optages til valgene, hvis de samler underskrifter på 1/175 af det samlede antal vælgere, der deltog ved de foregående valg. For at blive valgt til folketinget skal et parti have mindst 2 % af stemmerne af det samlede antal vælgere.

Som følge af valget den 12. november 2007 kom følgende partier i Folketinget:

Fra Færøerne blev valgt:

Fra Grønland blev valgt:

Executive filial

Den udøvende magt i Danmark tilhører Danmarks regering med statsministeren i spidsen. Kongen (Dronningen) udnævner premierministeren, baseret på mening fra folket repræsenteret af lederne af de parlamentariske partier. Premierministerens kandidatur går gennem tillidsafstemningen i parlamentet. Formelt er det kun statsministeren, der godkendes, men normalt er sammensætningen af ​​det kommende ministerkabinet fastlagt på forhånd. Grundloven kræver, at et flertal i Folketinget ikke er "imod" et forslag, og kræver ikke flertal "for", så der vælges oftest en mindretalsregering i Danmark. Regeringen er ansvarlig over for Folketinget. Reglen er udnævnelse af ministre blandt folketingsmedlemmerne, undtagelser er ret sjældne.

Siden 2015 har Danmarks statsminister  været Lars Løkke Rasmussen ( Venstrepartiet ).

Om nødvendigt kan Danmarks Statsråd forsamles , som omfatter Kongen (Dronningen), Kronprinsen eller Kronprinsessen, når de når myndig alder, samt alle ministre. Statsrådet har hovedsageligt repræsentative funktioner, men det kan drøfte de vigtigste lovforslag og regeringsbegivenheder.

Den danske regerings afdelinger kaldes ministerier, som ledes af ministre. Formelt har alle medlemmer af regeringen lige rettigheder, og ingen af ​​dem har ret til at give ordrer til en anden minister, men det nuværende system giver premierministeren pladsen som "den første blandt ligemænd" ( lat.  primus inter pares ). Der er ingen praksis med "junior" ministre i Danmark.

Ministerier er permanente civile institutioner for planlægning, organisering og kontrol inden for deres profilområder. Ministerier opererer uden for politik, og et kabinetsskifte resulterer ikke i et ministerskifte. Ministeriets arbejde ledes af den faste sekretær . Ministeren har som udgangspunkt desuden et personligt sekretariat, som skifter, når ministeren skifter.

Siden 2010 har tv-kanalen DR1 kørt serien Regeringen , som i centrum står historien om en kvindelig statsminister i Danmark .

Retsvæsen

Retssystemet omfatter Danmarks Højesteret, 2 domstole i anden instans (for Island og for øerne) og lavere domstole.

Dommere i Danmark udnævnes af Kongen (Dronningen) og er fuldstændig uafhængige af Regering og Folketing. I deres aktiviteter bør dommere kun ledes af love og retspraksis. Før 1999 blev udnævnelsesprocessen formaliseret og varetaget af justitsministeren, men efter anklager om nepotisme og virksomhedsbias oprettede ministeriet to kvasi-autonome ikke-statslige strukturer til at koordinere og organisere udnævnelsen af ​​dommere.

Fratagelse af dommerstatus er kun mulig i tilfælde af ekstraordinære ulovlige handlinger eller i tilfælde af længerevarende fysisk manglende evne til at dømme.

De ældste medlemmer af Højesteret og dommere særligt valgt af Folketinget for 6 år udgør Landsretten, som behandler sager om anklager om landsforræderi mod ministre.

Se også

Litteratur