Berezhsky dialekter

Бе́режские го́воры или боржа́вские го́воры ( также берегские говоры , надборжавско-латорицкие говоры , центральнозакарпатские говоры ; русин . бережськый діалект, боржавскый діалект ; укр. березькі говірки, боржавські говірки, надборжавсько-латорицькі говірки, центральнозакарпатські говірки ) — восточнославянские говоры , распространённые в восточной части Mukachevo-distriktet , i den sydvestlige del af Khust-distriktet og i den ekstremt østlige del af Beregovsky-distriktet i Transcarpathian-regionen i Ukraine . De skiller sig ud i klassifikationerne af G. Yu . De betragtes som en del af den transkarpatiske gruppe af dialekter af den sydvestlige dialekt af det ukrainske sprog [4] eller som en del af det østlige dialektområde i det karpato-rusinske sprog [5] . G. Yu. Gerovsky inkluderede Berezhsky-dialekter i den sub-karpato- russiske dialekt af den lille russiske dialekt i det russiske sprog [6] .

Fordelingsområde

Berezhsky-dialekter blev dannet i det meste af territoriet i Berezhsky-amtet og i den nordvestlige del af territoriet i Ugochsky-amtet i Kongeriget Ungarn . Ifølge beskrivelsen af ​​G. Yu. Gerovsky grænser området med Berezhsky-dialekterne i øst til området med South Marmarosh-dialekterne  - de er adskilt af en bjergkæde, der strækker sig langs Rika -floden . Samtidig inkluderer Berezh-dialekter i sydøst dialekter placeret i nærheden af ​​Vinogradov (Sevlyush) på højre bred af Tisza og dialekten i landsbyen Chuma (Zatisovka)  - på venstre bred af Tisza. Også Berezhsky-området i øst grænser op til det nordlige Marmarosh-område  - grænsen mellem disse områder går fra landsbyerne Imstichovo og Lukovo i dalen ved Borzhava -floden mod nord mod landsbyen Rossosh . Den nordlige grænse af rækken af ​​Berezh-dialekter når landsbyen Gankovitsa i de øvre løb af Latoritsa -floden og landsbyen Uklin i midten af ​​Malaya Pinya -floden . I vest strækker grænsen til Berezhsky-området sig fra Uklin gennem landsbyerne Polyana , Obava , Kosino , Shelestovo (i øjeblikket en del af Kolchin ), derefter langs Vyznitsa -floden til landsbyen Rosvigova (i øjeblikket Mukachevo -distriktet ) . Yderligere strækker grænsen sig fra byen Mukachevo mod vest langs Latoritsa-floden gennem landsbyerne Staroe Davydkovo og Velikiye Luchki . I sydvest falder grænsen til Berezhsky-dialektregionen sammen med grænsen for fordelingen af ​​de ungarske og ruthenske sprog [7] . Inden for rækken af ​​Berezhsky-dialekter er der sådanne bosættelser som Mukachevo, Vinogradov, Svalyava , Irshava , Velikie Luchki, Chinadievo , Velikie Komyaty , Rokosovo , Osoy , Strabichovo , Vilok , Maly Rakovets , Golubinoe , Zagat Rossichovo , K. , Zhnyatino , Lukovo, Suskovo og andre [8] .

Ifølge den moderne administrativ-territoriale opdeling af Ukraine er området med Berehsky-dialekterne placeret inden for de østlige og sydlige dele af Mukachevo-regionens territorium , den sydvestlige del af Khust-regionens territorium og den ekstremt østlige del af territoriet af Beregovsky-regionen i Transcarpathian-regionen .

Ifølge G. Yu ... _ Fra sydvest støder området med det ungarske sprog op til Berezh-dialekterne [8] .

Området med Berezhsky-dialekter på kortet over G. Yu . Undtagelsen er et lille område på venstre bred af Borzhava, som ifølge G. Yu .

Dialektale træk

Det vigtigste dialekttræk, ifølge hvilket Berezhskaya (Borzhava)-gruppen af ​​dialekter skiller sig ud i Transcarpathian-regionen, er spredningen af ​​kontinuanter af etymologiske vokaler o og e i den nyligt lukkede stavelse  - ÿ , 'ÿ : kÿn' "hest" , vyol "okse"; mn'ÿd (sammen med honning ) "honning", l'ÿd (sammen med is ) "is", n'ÿs / nyas "båren", p'ÿk / pÿk "pek" (i stedet for e i en række af positioner er det også bemærket vokal i  - ôs'in' "efterår", pіch "ovn") [4] [5] [9] .

Også i Berezh-dialekterne, ifølge G. Yu. Gerovskys forskning, er følgende dialektale træk bemærket [10] :

• udtalen af ​​vokalen s i positionen efter den bagerste linguale k , g , x : kysnuti "blive sur", hænder "hænder", ben "ben", hyzha "hus"; i den ekstremt vestlige del af Berezhsky-dialektområdet - i Latoritsa-dalen, herunder i nærheden af ​​Mukachevo, udtalen af ​​vokalen og er almindelig i samme position : hænder , fødder , hizha ;
• udtale af vokalen og efter hvæsende konsonanter : syl "syl", shíti "sy", zhito "rug"; i Latoritsa-dalen, inklusive Mukachevos omegn, efter hvæsende lyde vokalen s : shylo , shyti , zhyto ;
• labialisering af vokalen i (fra ě ) før ў : d'ÿ́ўka "pige, pige , datter ", hl'ÿў "skur", gn'ÿў "vrede"; samt labialiseringen af ​​i i ordet prốtÿ́ў "mod";
• bevarelse af konsonantens blødhed h : chʻisty "ren", chʻuti "hør";
• fordeling af konsonantgrupper shch og zhdzh i stedet for pcs og zhd : shcho "shto", kozhdzhy / kazhdzhiy "every";
• tilstedeværelsen af ​​et præfiks du- i navne og verber , fungerer i nogle tilfælde som - [y]: fjern "vælg", fjern "udstedelse";
• tilstedeværelsen af ​​bøjning -og i adjektiver i form af nominativ flertal i de fleste dialekter: gylden "gylden" > gylden "gylden", ung " ung " > mlodi "ung";
• spredningen af ​​adjektiver og pronominer [~ 1] af det feminine køn i ental dativ kasus af bøjning -ÿў : tÿў dôbrÿў zhôn'i "til denne gode kvinde", mốjÿў mor "til min mor" (i modsætning hertil f.eks. fra det sydlige Marmarosh danner tuj dobruj zhôn'i , min mor );
• formen af ​​tallet "halvfems" er halvfems (i den østlige del af Berezhsky-området) og halvfems (i den vestlige del af Berezhsky-området);
• brugen i det meste af Berezh-dialektregionen, primært i de sydlige dialekter, af datidsformer af verber som pl'ÿg "flettet" (fra vævning "vævning"), v'ÿg "led" (fra nyheder "nyheder" "), m' ÿg "kridt" (af hævn "hævn"), b'ÿg "gore" (af bosti "rumpe");
• fordeling af former for den sammensatte fremtidsform af verber som jeg vil sige "Jeg vil tale", jeg vil gå "Jeg vil gå";
• brugen af ​​fagforeningen ozh (mindre ofte - shto ) "hvad" - kazaў ozh (shto) ved ikke "sagde at han ikke ved det";
• distribution i den østlige del af området af Berezhsky-dialekterne af de samme ord som i South Marmarosh-dialekterne: lyden "lime", snor "kun", blyado "skål" - vest for Borzhava er de modsat af varianterne vapno "lime", lem "kun, kun" og en skål "fad", og det sidste ord er mindre udbredt, er varianten blÿdo kendt i territoriet næsten til Mukachevo; som i det sydlige Marmarosh bruges ordet klepach "hammer" i Berezhsky-dialektområdet , men i betydningen "træk" i stedet for South Marmarosh smychiti i Berezhsky-området er ordet drag almindeligt i betydningen af "se" i stedet for South Marmarosh nikati , ordet poserati er almindeligt , i betydningen "nederdel" på stedet for South Marmarosh suiten , ordet sukman er almindeligt , osv.

I litteratur

I teksterne til poesi og prosa fra Rusyn-forfattere født i Berezhsky-dialektregionen præsenteres elementer af indfødte dialekter i varierende grad  - i V. I. Molnar .Yu,KalinichI., , M. V. Chikivdi , I. Yu Petrovtsiya . De bruger alle grafemet ÿ , som formidler lyden [ ÿ ] karakteristisk for Berezh- dialekter, som er noteret i stedet for de proto- slaviske *o og *e i den nyligt lukkede stavelse, og I. Yu . "aften") [11] . Grafemet ÿ bruges også af Rusyn-præsten og den offentlige person D. D. Sidor , som kommer fra Berezhsky-dialektregionen (som især inkluderede det i alfabetet , der blev præsenteret i 2005-udgaven af ​​"Grammatik af Rusyn-sproget fra evangeliet af Matthew for Rusyns i Ukraine, Centraleuropa og Amerika") [12] .

Dannelse af lokaliteten

Ifølge forskeren af ​​Rusyn-sproget V. I. Padyak , er i øjeblikket en af ​​de tre varianter af den transkarpatiske-russiske litterære standard , som har en reel chance for at blive accepteret og støttet af flertallet af Rusyn offentlige organisationer i den transkarpatiske region, en standard baseret på Berezh-dialekter ( Berezhsky-skriftstandard ) [13] . Aktive tilhængere af brugen af ​​fonetiske , leksikalske og andre træk ved Berezh -dialekter i den transkarpatiske-russiske litterære norm , såvel som inkluderingen af ​​bogstavet ÿ i transkarpatisk skrift er især den berømte Rusyn-historiker og lingvist D. I. Pop og forfatteren og leksikografen Yu. S. Chori [14] . Brugen af ​​bogstavet ÿ i det transkarpatiske alfabet blev også foreslået af Rusyn-forfatteren, lingvisten og den offentlige person M. I. Almashy , som var aktivt involveret i 2010'erne i kodificeringen af ​​den transkarpatiske-russiske litterære norm [~ 2] [15] .

Noter

1. ↑ Besiddende , demonstrative og andre stedord med adjektivisk deklinationstype .
2. ↑ "I stedet for det etymologiske "o" (okse, tabel) skriver vi omlyden "ÿ": vyal , kyan , stil ".

1. ↑ Gerovsky, 1995 , s. 35-38, kortskema "Dialects of Subcarpathian Rus".
2. ↑ Gerovsky, 1995 , s. 21-23, 38.
3. ↑ 1 2 3 Kushko N. Litterære standarder for russisk sprog: historisk kontekst og nuværende situation // Russisk  litterært sprog i Slovakiet. 20 års kodning - Rusínsky spisovný jazyk na Slovensku. 20 rokov kodifikácie (Samling af abstracts fra IV. International Congress of the Rusyn language. Pryashiv, 23. - 25. 09. 2015) / zost. jeg odp. udg. Kvetoslav Koporov . - Pryashiv: Pryashiv Universitet i Pryashov . Institut for Rusyn sprog og kultur , 2015. - S. 52 . - ISBN 978-80-8068-710-6 . (Få adgang: 11. februar 2021)  
4. ↑ 1 2 Nimchuk V.V. Transcarpathian talk Arkivkopi dateret 29. juli 2019 på Wayback Machine // Ukrainsk sprog: Encyclopedia . - Kiev: Ukrainian Encyclopedia, 2000. ISBN 966-7492-07-9  (Dato for adgang: 11. februar 2021)
5. ↑ 1 2 Vanko Yu . Russisk sprog. Karpatiske Rusyn-dialekter. Klassifikation af karpatiske ruthenske dialekter  : [ arch. 09/11/2012 ]: [ Rusin. ]  // Akademiet for Rusyn-kultur i Den Slovenske Republik . - Pryashiv. (Få adgang: 11. februar 2021)  
6. ↑ Gerovsky, 1995 , s. 9-10, 17.
7. ↑ Gerovsky, 1995 , s. 22.
8. ↑ 1 2 Gerovsky, 1995 , kortskema "Dialects of Subcarpathian Rus".
9. ↑ Gerovsky, 1995 , s. 21.
10. ↑ Gerovsky, 1995 , s. 21-22.
11. ↑ Padyak V. I. Yazykova-situationen i Karpaterne Rus: problemer og udsigter  // Sprogkultur og sprognorm i Rusyn-sproget, som blev afholdt den 27. - 28. september 2007 på Pryashiv Universitetet i Pryashov.) / zost. Anna Plishkova . - Pryashiv: Pryashiv Universitet i Pryashov . Institut for regionale og nationale studier, 2007. - S. 79-81 . - ISBN 978-80-8068-710-6 .  (Få adgang: 11. februar 2021)
12. ↑ Padyak V. I. Hæve status for det karpato-russiske sprog til niveauet for den litterære (skriftlige) standard i Ukraine (2004-2014)  // Slavisk mikrofilologi. Slavica Tartuensia XI ( Tartu Ülikool / University of Tartu) - Slavic Eurasian Studies No. 34 / Redigeret af Alexander D. Dulichenko og Motoka Nomachi . — Sapporo, Tartu: Slavic-Eurasian Research Center , Hokkaido University ; Slaavi Filoloogia Osakond, Tartu Ülikool , 2018, s. 147-148 . - ISBN 978-4-938637-94-1 .  (Få adgang: 11. februar 2021)
13. ↑ Padyak V. I. Becoming the Carpatho-Rusyn sprog i Ukraine i perioden mellem to kongresser (2007-2015)  // Rusyn Literary Language in Slovakia. 20 års kodning - Rusínsky spisovný jazyk na Slovensku. 20 rokov kodifikácie (Samling af abstracts fra IV. International Congress of the Rusyn language. Pryashiv, 23. - 25. 09. 2015) / zost. jeg odp. udg. Kvetoslav Koporov . - Pryashiv: Pryashiv Universitet i Pryashov . Institut for Rusyn sprog og kultur , 2015. - S. 155-156 . — ISBN 978-80-555-1521-2 .  (Få adgang: 11. februar 2021)
14. ↑ Káprály M Moderne Rusyn litterære mikrosprog  (ungarsk)  // Studia Slavica Academiae Scientiarum Hungaricae. - Budapest: Akademiai Kiado , 2013. - Vol. 58.- Kiad. 1 . - S. 96-97. - doi : 10.1556/sslav.58.2013.1.9 .
15. ↑ Almashy M. I. Spørgsmål om at danne normen for Rusyn-sproget i Ukraine  // Rusyn Literary Language in Slovakia. 20 års kodning - Rusínsky spisovný jazyk na Slovensku. 20 rokov kodifikácie (Samling af abstracts fra IV. International Congress of the Rusyn language. Pryashiv, 23. - 25. 09. 2015) / zost. jeg odp. udg. Kvetoslav Koporov . - Pryashiv: Pryashiv Universitet i Pryashov . Institut for Rusyn sprog og kultur , 2015. - S. 84 . — ISBN 978-80-555-1521-2 .  (Få adgang: 11. februar 2021)

Litteratur

• Gerovsky G. Yu . Sproget i Subcarpathian Rus / forberedt til udgivelse af S. V. Sharapov , oversat fra tjekkisk. - M. , 1995. - 90 s.  (Få adgang: 11. februar 2021)