Eli Bayol | |||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Borgerskab | Frankrig | ||||||||||||||||||||||||
Fødselsdato | 28. februar 1914 | ||||||||||||||||||||||||
Fødselssted | |||||||||||||||||||||||||
Dødsdato | 25. maj 1995 (81 år) | ||||||||||||||||||||||||
Et dødssted | |||||||||||||||||||||||||
Præstationer i Formel 1 verdensmesterskabet | |||||||||||||||||||||||||
Årstider | 1952 - 1956 | ||||||||||||||||||||||||
Biler | OSCA , Gordini | ||||||||||||||||||||||||
Grand Prix | 8 (7 starter) | ||||||||||||||||||||||||
Debut | Italien 1952 | ||||||||||||||||||||||||
Sidste Grand Prix | Monaco 1956 | ||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Elie Bayol ( fr. Elie Marcel Bayol , 28. februar 1914 , Marseille - 25. maj 1995 , La Ciotat ) - fransk racerkører, der stillede op i Formel 1 i 1952 - 1956 . På fem år deltog han i otte Grand Prix, hvor han kun kom i mål to gange. Han tog 5. pladsen i det argentinske Grand Prix i 1954 og modtog derved to point til verdensmesterskabet. I 1955, under træning før løbet i Le Mans , kom han ud for en ulykke og fik alvorlige hovedskader, som et resultat af, at han snart afsluttede sin karriere.
Bayol er hjemmehørende i Marseille og begyndte sin racerkarriere ret sent selv i 50'erne - i en alder af 36. Hans første biler var forskellige 500 og 750 cc DB-Panhards fremstillet af Deutsch og Bonnet. Ved at bruge dem i Formel 2-løb såvel som i bakkeklatringskonkurrencer opnåede Eli hurtigt en vis succes. Så i 1950 talte han på Le Mans for fabriksholdet sammen med Rene Bonnet selv, hvor han tog tredjepladsen i sin klasse og 23. samlet. I 1951 viste præstationen i samme komposition sig at være endnu mere vellykket - andenpladsen i klassen og 21. i den samlede stilling. I ordinære løb var resultaterne lidt dårligere - den bedste afslutning var fjerdepladsen i Kadura.
I 1952-sæsonen bestilte Bayol en ny bil fremstillet af Maserati-brødrene, OSCA 20, men dens produktion blev forsinket helt frem til august, hvorfor OSCA MT4-sportsvognen, modificeret i overensstemmelse hermed, skulle bruges i løbene. På sådan en bil lykkedes det dem at blive nummer fire i Pau, femte i Marseille og sjette på Lac-banen. Efter at have modtaget en ny bil var der dog ingen forbedring i resultaterne, desuden viste de sig at være dårligere. Han formåede kun at vinde en syvendeplads i Bols Grand Prix, og i Kommenzhs Grand Prix blev han fuldstændig diskvalificeret. Først i slutningen af sæsonen i Modena Grand Prix formåede de at forbedre situationen noget og blev nummer seks. I det franske mesterskab tog han kun 13. pladsen med fem point. Derudover var det ikke muligt at komme i mål på Le Mans med den sædvanlige makker Bonnet.
En lignende kæde af mislykkede præstationer forhindrede ikke Eli i at deltage i Formel 1 verdensmesterskabet, som det år blev afholdt i henhold til de tekniske specifikationer i Formel 2. I Italiens Grand Prix var konkurrencen meget høj - ifølge arrangørernes beslutning skulle kvalifikationen luge hele ni ryttere ud af 35 tilmeldte til løbet. Bayol klarede ikke kun denne barriere, men viste også hele 10. pladsen i starten! Dette resultat, som det viser sig senere, vil være den bedste start i hans karriere for ham. I løbet var hans indsats forgæves - allerede på første omgang svigtede gearkassen, og han trak sig tilbage.
Forestillingerne fortsatte i 1953. Det bedste resultat i det år var sejren i Aix-les-Bains på Lac-kredsløbet, der blev vundet i nærværelse af så eminente ryttere som Bera, McLean, Collins, Schell, Trintignant og Graffenried. I Pau blev han som et år tidligere nummer fire, og i Albi vandt han pole position – men kunne ikke vende det til noget resultat. I Grand Prix-løbene kvalificerede han sig i Frankrig og Italien på høje henholdsvis 15. og 13. pladser, men begge gange udgik han på grund af en upålidelig motor. I Schweiz præsterede han i træningen, men starten kom aldrig ud. På Le Mans kørte han denne gang en Talbot Lago T26GC med Louis Rozier, men som året før kom han ikke i mål.
I 1954 modtog Bayol en invitation fra Amedeo Gordini til at spille med Jean Berat for Gordini-fabriksholdet, sandsynligvis på grund af fremragende kvalifikationsresultater. Debuten ved det første løb i Argentina viste sig at være den helt rigtige - da han sluttede på femtepladsen, fik Eli to point mod mesterskabets stilling. Ydermere så resultaterne heller ikke ud til at være dårlige - allerede den traditionelle fjerdeplads i Pau og femteplads i Bordeaux, dog i sidste konkurrence ignorerede Bayol ordren fra kasserne, som krævede, at bilen skulle overdrages til teamlederen Bera – hvilket han straks blev fyret af den fuldstændig oprørte Amedeo. På Le Mans sluttede han på 10. pladsen og vendte tilbage for at samarbejde med René Bonnet.
I begyndelsen af 1955-sæsonen undskyldte franskmanden til Amedeo Gordini, hvorefter han blev genindsat. I Pau stod han denne gang af, såvel som i Bordeaux, og i Albi kollapsede hans suspension. Han trak sig også tilbage ved Argentinas og Monacos Grand Prix. Året fyldt med ulykker og tekniske problemer endte i en katastrofe for ham - under træning før Le Mans styrtede han med bilen og fik alvorlige hovedskader. Heldigvis lykkedes det ham at komme sig hurtigt nok og samtidig komme sig helt, så han et år efter var tilbage på banen. I Monaco Grand Prix vandt han sjettepladsen, dog fælles - lidt tidligere end midt på distancen overdrog han kontrollen over bilen til Andre Pillett. Han kørte også et par gange med sportsvogne og sluttede på sjettepladsen ved 12 Hours of Reims med Nano da Silva Ramos. Sammen med samme makker deltog han også i "1000 kilometer i Paris", men han nåede ikke i mål.
Trods genoprettelse af helbredet var den tidligere hastighed der ikke længere, så i slutningen af året gik han som 42-årig på pension. Elie Bayol døde i 1995.
Sæson | Hold | Chassis | Motor | W | en | 2 | 3 | fire | 5 | 6 | 7 | otte | 9 | Placere | Briller |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1952 | Elie Bayol |
OSCA 20 | OSCA Tipo 2000 2.0 L6 | P | SHVA |
500 |
BEL |
FRA |
VEL |
GER |
NID |
ITA Skhod |
— | 0 | |
1953 | Elie Bayol |
OSCA 20 | OSCA Tipo 2000 2.0 L6 | P | AWG |
500 |
NID |
BEL |
FRA Afgang |
VEL |
GER |
SHVA NS |
— | 0 | |
OSCA | ITA Skhod | ||||||||||||||
1954 | Udstyr Gordini |
Gordini Type 16 | Gordini 2.0 L6 |
E | ARG 5 |
500 |
BEL |
FRA |
VEL |
GER |
SHVA |
ITA |
COI |
19 | 2 |
1955 | Udstyr Gordini |
Gordini Type 16 | Gordini 2.0 L6 |
E | ARG Afgang |
MON Skhod |
500 |
BEL |
NID |
VEL |
ITA |
— | 0 | ||
1956 | Udstyr Gordini |
Gordini Type 32 | Gordini 2,5 L8 |
E | AWG |
MAN 6 |
500 |
BEL |
FRA |
VEL |
GER |
ITA |
— | 0 |
Steve Small. Grand Prix'et Hvem er hvem . - 2. - Guinness World Records Limited, 1996. - S. 51. - 464 s. - ISBN 0-85112-623-5 .