Antonovsky, Julius Mikhailovich

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 14. juli 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Julius Mikhailovich Antonovsky
Fødselsdato 21. juni ( 3. juli ) , 1857
Fødselssted
Dødsdato 31. oktober ( 13. november ) 1913 (56 år)
Et dødssted
Land
Beskæftigelse oversætter , forfatter
 Mediefiler på Wikimedia Commons
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource

Julius Mikhailovich Antonovsky ( 21. juli 1857 , Skt. Petersborg  - 31. oktober 1913 , Skt. Petersborg) - russisk advokat, forfatter og oversætter, bedst kendt for sine stadig værdsatte oversættelser af F. Nietzsche . [1] . Efter eksamen fra Imperial School of Law  - ansat i jernbaneministeriet, senere - fredsdommer i rækkefølge i flere sektioner af St. Petersborg; i sin ungdom - tilhørte bevægelsen af ​​Folkeviljen , var under offentligt tilsyn ; i fremtiden - en kadet , der sympatiserer med de socialdemokratiske reformer, en frimurer .

Biografi

Barnebarnet af M. I. Antonovsky , som sporede sin oprindelse til Zhofroy Androlt fra greve Langerons familie, og den valachiske prinsesse Irina (enken efter søn af Bogdan Khmelnitsky , Timofey) [2] [3] . Fader, arvelig adelsmand Mikhail Mikhailovich Antonovsky (16. X. 1810 - 7. VIII. 1880), tjente i kapitlet for de kejserlige russiske og kongelige ordener i ministeriet for det kejserlige hof , pensioneret med rang af ægte statsråd, mor Maria Nikolaevna Antonovskaya (21. IV . 1819 - 17. IX. 1890) [4] [5] [6] .

Folkets vilje

Nøglefiguren i gendarmen G. Sudeikins spil, Sergey Degaev , der vidste om det forestående mord på hans protektor, advarede to gange Yu. M. Antonovsky om faren ved ransagninger, i slutningen af ​​1883 rådede han ham til at emigrere. [5] Samtidig var der allerede til rådighed for den foreløbige undersøgelse information fra den samme S.P. Degaev, ifølge hvilken Yu.M. mindre konstant sympatiserede med dens mål og, med hensyn til at nå sidstnævnte, gjorde og opretholdt bekendtskab med fremragende figurer fra dette parti ” [12] . Yu. M. Antonovsky, der søger støtte fra sin lærer ved School of Law, en indflydelsesrig og respekteret advokat N. S. Tagantsev , skriver ham et brev, hvori han benægter enhver involvering i de revolutionære og deres aktiviteter, men anerkender kendsgerningen af ​​privat bekendtskab med Degaev [12] . Undersøgelsen afslørede imidlertid, at Yu. M. Antonovsky, "i tæt forbindelse med Narodnaya Volyas militærorganisationer, gav dem aktiv assistance." Under en ransagning i hans hus blev der fundet hektografiske kopier og ulovlige publikationer, noter og digte med "tendentiøst indhold". Ifølge vidnesbyrd fra N. M. Rogachev, i St. Petersborg ved Yu . [5] [13]

Kreativitet

Begyndelsen på Yu. M. Antonovskys litterære og oversættelsesaktiviteter faldt på årene af hans ophold i Novgorod under offentligt tilsyn og umiddelbart efter afskaffelsen af ​​sidstnævnte (midten af ​​1880'erne - begyndelsen af ​​1890'erne); den faldt sammen med etableringsperioden i den radikale borgerlige intelligentsias kredse og legaliseringen af ​​litteratur af en vis filosofisk, socialistisk , politisk , økonomisk og sociopsykologisk orientering. Det er karakteristisk, at betingelserne for at underbygge den juridiske marxisme lidt tidligere eller næsten samtidig var på plads .

Temaet for de værker, han oversatte er meget, meget betinget - uden mulighed for at få en idé om graden af ​​frihed i dets valg, kan det anses for at demonstrere et mønster i den gradvise ændring af hans synspunkter: fra disse - vektor af romantisk undergrundsradikalisme (en biografisk skitse af Giordano Bruno , første gang udgivet i 1891 / 1892 / år - hans eneste kendte selvstændige værk), til de moderat liberale-borgerlige, inden for grænserne af at tilhøre de konstitutionelle demokrater, og senere - til det socialdemokratiske (se nedenfor) [14] .

Det er vanskeligt at karakterisere både graden af ​​Yu. M. Antonovskys deltagelse i underjordiske publikationer og vurderingen af ​​indholdet af hans publikationer i tidsskrifter (avisen Novosti). Det er umuligt fuldt ud at identificere både tilstedeværelsen af ​​en opportunistisk orden og indflydelsen af ​​merkantil interesse uden en klar idé om forfatterens og hans families økonomiske situation. Indflydelsen af ​​virksomheder og private faktorer er dog ret tydeligt synlig; for eksempel, når man sammenligner med udviklingen af ​​synspunkter fra N. S. Tyutchev eller A. V. Tyrkova-Williams , om de forbindelser og relationer, som - yderligere.

På denne baggrund var selv en ekstremt kort, formel vurdering af synspunkter fra Yu Fredsdommer i Skt. Petersborg Julius Mikhailovich Antonovsky frimurer. Men han var indigneret over, at frimurerne "intet gør", efterhånden blev desillusionerede over dem og gik over til Socialdemokratiet" [14] .

Giordano Bruno

I hans lille bibliografi er den allerede nævnte og generelt hans første bog den biografiske skitse "Giordano Bruno ", udgivet af F. F. Pavlenkov i serien " Livet af bemærkelsesværdige mennesker ", selvom det er det eneste værk af Yu. M. Antonovsky selv ( kompileret ), men forbliver efterspurgt og relevant - er stadig genoptrykt, og dette på trods af, at et ret imponerende korpus af studier og værker af forskellige genrer er viet til filosoffens biografi og synspunkter - og ikke kun af russisk forfattere.

På dette tidspunkt går en interessant og meget afslørende, i betydningen at forstå bogudgivelsens opgaver og dens emner, dialog, som er gengivet af N. A. Rubakin i hans erindringer, tilbage til denne tid. Her er F. F. Pavlenkovs position naturligvis repræsenteret i højere grad, dog kan man fra Yu. M. Antonovskys side iagttage en forståelse af konfliktens væsen [15] .

Pavlenkov ... satte sig det særlige mål at slå ethvert inaktivt element væk fra jorden, til interesse. fange, vække tanker, vække følelser, hvis bare læserne ville søge, hvis de bare ville arbejde med hovedet, hvis de bare ville gå fremad og opad. Sådanne forhåbninger hos Pavlenkov forklarer den noget brogede sammensætning af hans publikationer i ideologiske termer. Han stræbte ikke efter kommerciel vinding, men en sådan skubning af den inerte masse. Yu. M. Antonovsky sagde engang til Pavlenkov, at han med den ene hånd tager det, han giver med den anden, fra læseren: kan for eksempel Auguste Comte komme ud af det med Flammarion og Ward med Marx , Sabatier med Ribot ? Til dette svarede Pavlenkov vredt: ”Jeg er ikke træner, og læsere er ikke børn. Lad dem ordne det selv og skabe deres eget ved at læse interessante bøger." At skabe sit eget – at opmuntre og tvinge én til at skabe sit eget – dette var for Pavlenkov den vigtigste, kære og hellige gerning.

Eugene Dühring

Lidt senere henvendte Yu. M. Antonovsky sig til oversættelser fra tysk, som han havde travlt med resten af ​​sit liv. I 1892 udkom bogen " The Value of Life" af "virkelighedsfilosofiens fader", den tyske politiske økonom og sociolog E. Dühring , i hans oversættelse. Denne publikation, på trods af den velkendte kritik af begrebet forfatter, som senere blev kendt i Rusland i højere grad netop takket være den enorme udbredelse af denne berømte analyse "fra den dialektiske materialismes synspunkt ", fra begyndelsen til midten af ​​1890'erne vakte betydelig interesse blandt intellektuelle, læsere af forskellige overbevisninger og synspunkter. Langt fra den sidste rolle spilles af E. Dühring i sammenhæng med værker af forskellig ideologisk tilknytning, ikke kun af hans samtidige, men han bliver fortsat betragtet i dem den dag i dag. Det må antages, at dette i høj grad blev lettet af den navngivne kritik, bogstaveligt talt efter genstanden (E. Dührings "Virkelighedsfilosofi" ( tysk:  Wirklichkeitsphilosophie  - 1875, 4. udgave) - "Anti-Dühring" - første udgave 1878 -; 1904 den første juridiske publikation i Rusland). Både forfatteren og oversættelsen viste sig at være efterspurgt i efterfølgende tider. Som det fremgår af bibliografiske publikationer og analyse af brevarven fra moderne og nyere tid, viet til private samlinger og korrespondance, indeholder mange af dem denne tyske filosofs værker. Talrige genoptryk, inklusive dem, der er oversat af Yu. M. Antonovsky, peger på det samme.

Ludwig Feuerbach

På lignende måde udvikler skæbnen for L. Feuerbachs værker , velkendt siden midten af ​​1860'erne i kredse fra moderate liberale følelser til ekstremt radikale, sig i Rusland ifølge den første undergrundsudgave på russisk (1861, London); og optrådte allerede i en juridisk status i oversættelserne af Yu. N. Antonovsky i begyndelsen af ​​1900-tallet. For eksempel skrev S. N. Bulgakov samtidig værket "The Religion of Human-Deity af L. Feuerbach" (M .: Svobodnaya conscience. 1906). Og en rolle, der ligner historien om værket af E. Dühring, spillede i populariteten af ​​L. Feuerbachs værker af " marxismens klassikere ", hvis værker blev udgivet gennem det 20. århundrede i astronomiske udgaver. Og i dette tilfælde er langt størstedelen af ​​både udgivelserne af L. Feuerbach selv og hans værker citeret i hans kritikeres værker i oversættelsen af ​​Yu. M. Antonovsky.

Friedrich Schiller og Friedrich Nietzsche

I betragtning af det politiske klima og den russiske sinds tilstand virker det logisk, at F. Nietzsches kreationer optræder her (det er lige meget, om det var et bevidst valg af forlag, om det var foranlediget af den generelle atmosfære, der herskede blandt de udmattet æstetisk offentlighed, eller dikteret af interesserne i en allerede meget farverig filosofisk verden, hvis meninger om denne tyske forfatter, der kom ud af pennen, spændte over hele deres mulige bredde, op til diametralt modsatte). Hvorom alting er, filosoffen, der allerede dengang kendte den russiske læser, og som i øvrigt med sit arbejde fødte ligesindedes bevægelse i Rusland, så var det på dette tidspunkt, netop gennem sit mest populære arbejde, at han optrådte her i fuld forstand for den læsende offentlighed, og den første oversætter " Zarathustra ", der stadig anses for den bedste, var Yu. M. Antonovsky.

Dette værk blev dengang læst af alle, der var mere eller mindre interesserede i udviklingen af ​​filosofiens udvikling i den tid, især tysk filosofi, som i F. Nietzsches person modtog noget, der havde været i luften i lang tid , men havde ikke et så klart og kompromisløst udtryk, ifølge K G. Jung , "at rive naivitetens slør af" med, hvad menneskets dobbeltnatur er fyldt med, og hvad de er kommet tæt på og allerede har forberedt grunden for sin præsentation, - så, men fra en anden synsvinkel, Schiller og Schopenhauer .

Da Schiller levede, var tiden endnu ikke kommet til afgrænsning fra menneskets bunde og afgrunde. Nietzsche, som inderst inde stod vor tid meget tættere på, vidste med sikkerhed, at vi nærmede os den største kamps epoke. Derfor rev han - Schopenhauers eneste sande discipel - naivitetens slør af livet og opdagede i sin Zarathustra noget af det, der var bestemt til at blive de kommende tiders livsvigtige indhold. [17]

Derfor er Schillers "Experience in Investigation the Question of the Relationship between the Animal and Spiritual Nature of Man", som han oversætter på dette tidspunkt, også ontologisk logisk for Yu. M. Antonovsky. Denne første udgivelse på russisk af en ret omfangsrig og original undersøgelse, F. Schillers filosofiske og medicinske afhandling, er forudgået af en analytisk kommentar af den fremragende fysiolog, oversætter, lærer og videnskabsforsker Prins Ivan Romanovich Tarkhanov "Schillers psyko-fysiologiske eksperimenter".

Allerede den fjerde udgave af "Zarathustra", 1911, indbringer censur en retssag; fra et brev til N. A. Morozov ser vi, at selv i vinteren 1912 blev Yu. M. Antonovsky tvunget til at forsvare sin oversættelse i byretten, eller rettere sagt, både oversættelsen og selve værket ...

"Så talte Zarathustra" og " Esce homo " er blevet genudgivet på russisk i 100 år uvægerligt i oversættelsen af ​​Yu. M. Antonovsky [18] .

Frimureriet

M. Yu. Antonovsky var medlem af frimurerlogen "Polar Star" i det store østlige Frankrig . Indvielsesceremonien fandt sted i slutningen af ​​1907 . A. M. Kolyubakin , formand for Novgorods provinsregering, medlem af Union of Liberation , en af ​​grundlæggerne af Constitutional Democratic Party, tilhørte den samme loge . Ifølge de to sidste selskaber var A. M. Kolyubakins medarbejder svigerinde til M. Yu. Antonovsky A. V. Tyrkova-Williams. [6] [10] [12] [19]

Personligt liv

Bibliografi Yu. M. Antonovsky

Forfatterens publikationer og artikler

  • Antonovsky Yu. M. . Giordano Bruno: His Life and Philosophical Work Arkiveret 6. november 2011 på Wayback Machine . Biografisk skitse. Med et portræt af Giordano Bruno indgraveret i Leipzig af Gedan. (Liv af bemærkelsesværdige mennesker. Biografisk bibliotek af F. F. Pavlenkov) - Sankt Petersborg: Trykkeri af "Public profit" partnerskab. 1891 (1892) [20]
  • Antonovsky Yu. M. Bibliografiske noter om E. Dührings bog oversat af ham: Store mennesker i litteraturen. Kritik af moderne litteratur fra et nyt synspunkt. // Historisk Bulletin. Bind 71. Sankt Petersborg. A. S. Suvorins trykkeri. 1897. S. 746-748
  • Antonovsky Yu. M. Giordano Bruno. Hans liv og filosofiske virksomhed. — M.: Buki. 2011
  • Antonovsky Yu. M. Giordano Bruno: Hans liv og filosofiske aktivitet. - M .: Book on Demand, 2011 ISBN 978-5-4241-3299-5

Oversættelser og redigering

  • Dühring E. Livets værdi. Oversættelse af Yu. M. Antonovsky. // "Russisk rigdom" nr. 4-12. 1892
  • Dühring E. Livets værdi: Med en biografisk skitse af Del ... / Oversat fra 4. tyske udgave af Yu. M. Antonovsky. - Sankt Petersborg: Typo-litografi af A. M. Wolf. 1893
  • Dühring E. Livets værdi = Der Werth des Lebens : Eine Denkerbetrachtung im Sinne heroischer Lebensauffassung von Dr. E. Dühring / Oversættelse fra den 4. tyske udgave af Yu. M. Antonovsky, med en biografisk skitse [“Eugene Dühring”] af Del og et portræt af Dühring. - Skt. Petersborg: Redaktionen for magasinet Russian Wealth. 1894 (Anden udgave med undertitlen: "Studie i betydningen en heroisk livsforståelse")
  • E. Dühring.. The Value of Life = Der Werth des Lebens: A Study in the Sense of a Heroic Life Concept / Oversættelse fra den 4. tyske udgave af Yu. M. Antonovsky, med en biografisk skitse [“Eugene Dühring”] af Del og et portræt af Dühring. - Sankt Petersborg: Døvstummeskolens trykkeri. 1896
  • Eugene Dühring som litteraturkritiker og hans nye kritiske teknik. E. Dühring "Store mennesker i litteraturen". Oversættelse af Yu. M. Antonovsky. 1897 / [Komposition] Dm. Roitman. - Sankt Petersborg: typelitografi B. M. Wolf. 1899
  • Nietzsche F. Således talte Zarathustra: En bog for alle og for ingen / Oversat fra tysk af Yu. M. Antonovsky. - Skt. Petersborg: B. M. Wolfs trykkeri. 1900
  • Schiller I.F. Erfaring i studiet af forholdet mellem menneskets dyriske og åndelige natur. Oversættelse af Yu. M. Antonovsky // Samlede værker af I. F. Schiller, oversat af russiske forfattere: Med historiske og litterære kommentarer, tryk og tegninger i teksten. T. 1-4 / Redigeret af S. A. Vengerov. - Skt. Petersborg: Brockhaus-Efron, 1901-1902. - 4 t. S. 476-494
  • Nietzsche F Tragediens oprindelse eller hellenisme og pessimisme. Oversættelse fra tysk af Yu. M. Antonovsky. M.: M. V. Klyukina. 1902
  • Nietzsche F. Således talte Zarathustra: En bog for alle og for ingen / Oversat fra tysk af Yu. M. Antonovsky. 2. udgave, rettet. - Skt. Petersborg: Altshuler trykkeri. 1903
  • Nietzsche F. Således talte Zarathustra: En bog for alle og for ingen / Oversat fra tysk af Yu. M. Antonovsky. 3. udgave - Skt. Petersborg: F. Weisbergs og P. Gershunins trykkeri. 1907
  • Feuerbach L. Kristendommens væsen. Komplet oversættelse fra tysk, redigeret af Yu. M. Antonovsky. - Sankt Petersborg: Prometheus. 1907
  • Feuerbach L. . Kristendommens essens. Oversættelse fra tysk, redigeret af Yu. M. Antonovsky. - Sankt Petersborg: Prometheus. 1908
  • Dühring E. Kærlighed i store digters billede: (Fra bogen: Die Grössen der modernen Literatur) / Oversættelse af Yu. M. Antonovsky. - Pskov: Livets værdi. 1908
  • Nietzsche F. Således talte Zarathustra: En bog for alle og for ingen / Oversat fra tysk af Yu. M. Antonovsky. 4. udgave - Sankt Petersborg: Prometheus. 1911
  • Nietzsche F. Selvbiografi (Ecce homo). Oversættelse fra den tyske original, redigeret og med et forord af Yu. M. Antonovsky. - Skt. Petersborg: Prometheus N. N. Mikhailova. 1911
  • Feuerbach L. Kristendommens væsen. Oversættelse af Yu. M. Antonovsky. — M.: Tænkte. 1965
  • Nietzsche F. Sådan talte Zarathustra: En bog for alle og for ingen. Oversættelse fra tysk af Yu. M. Antonovsky. New York: Chalidze. 1981
  • Orlov E. N., Antonovsky Yu. M. Socrates, Platon, Bruno. - St. Petersborg: Redaktør. 1994
  • Feuerbach L. Kristendommens væsen. Oversættelse af Yu. M. Antonovsky / Udvalgte filosofiske værker i 2 bind. - M.: 1995
  • Dühring E. Livets værdi = Der Werth des Lebens / Oversættelse fra den fjerde tyske udgave og indledende artikel af Yu. M. Antonovsky. Udgave 3. — Moskva: URSS, 2010 ISBN 978-5-396-00135-0
  • Nietzsche F. Således talte Zarathustra. Oversættelse af Y. Antonovsky. - Skt. Petersborg: ABC. ABC-Atticus. 2011 ISBN 978-5-389-01213-4
  • Nietzsche F. Essay Homo. Antikrist. Oversættelse af Y. Antonovsky, V. Flerova. - Skt. Petersborg: ABC. ABC-Atticus. 2011. - 224 s. ISBN 978-5-389-01934-8

Noter

  1. ↑ "Denne udgave gengiver teksten til "Zarathustra" oversat af Yu. M. Antonovsky ( Nietzsche F. Således talte Zarathustra. En bog for alle og for ingen. 4. udgave af St. Petersborg, 1911). Blandt andre oversættelser, jeg så på, efterlod denne indtryk af en mere solid ”- K. A. Svasyan / Nietzsche F. Works in 2 bind Vol. 2. Oversat fra tysk. Kompilering, redigering og forfatternoter af K. A. Svasyan. — M.: Tænkte. 1990. S. 773
  2. ↑ Antonovsky Mikhail Ivanovich - biografija.ru
  3. ↑ Vengerov S. A. Kritisk og biografisk ordbog over russiske forfattere og videnskabsmænd. T. VI - St. Petersborg: M. M. Stasyulevichs trykkeri. 1897-1904. S. 686
  4. ↑ Nummerering af huse med alfabetiske lister ... Udarbejdet på den militære generalguvernørs kontor. Sankt Petersborg. 1836; Adressekalender for indbyggere i Sankt Petersborg, udarbejdet af K. Nystrem. Bind et: - St. Petersborg. 1844; Guide. 60.000 adresser fra St. Petersborg... St. Petersborg. 1854; Adresse-kalender. Almindelig maling af alle embedsmænd. Sankt Petersborg. 1867-1868; Adressekalender for 1870. Sankt Petersborg. 1970
  5. ↑ 1 2 3 4 Antonovsky Julius Mikhailovich // Figurer af den revolutionære bevægelse i Rusland  : i 5 bind / udg. F. Ya. Kona og andre - M.  : All-Union Society of Political Convicts and Exiles , 1927-1934.
  6. ↑ 1 2 Serkov A. I. Russisk frimureri. 1731-2000. M. ROSPEN. 2001 ISBN 5-8243-0240-5
  7. ↑ Pashenny N. Imperial School of Jurisprudence and Lawyers in the Years of Peace, War and Troubles Arkiveksemplar dateret 28. september 2013 på Wayback Machine . - Madrid: Udgave af Retsfondens udvalg, 1967. - 456 s. — S. 157
  8. ↑ G. P. Sudeikin, udstyret med hidtil usete beføjelser, byggede et system til overvågning af undergrundsorganisationers aktiviteter på den traditionelle introduktion af dobbeltagenter og provokatører i deres rækker. Men S. Degaev, som allerede praktisk talt havde "overgivet" de mest indflydelsesrige medlemmer af Narodnaya Volya, formentlig (ifølge S. Dagaev er der ingen dokumentariske beviser og kan ikke være det, alle aftaler fra False Vidocq og hans håndlangere var selvfølgelig, kun mundtligt), efter planerne fra den indbildske strateg, efter mordet på indenrigsministeren D. A. Tolstoj, skulle til sidst lede bevægelsen, bestående af imaginære revolutionære - bønder, så oberstløjtnanten senere kunne kontrollere dens aktiviteter og, med et sådant værktøj, ikke kun påvirke regeringen, men og gradvist udvide dit eget, som du ønsker. En sådan plan indebar eliminering af en af ​​dem, der var indviet i den - udøveren eller ... S. Dagaev, der indså dette, tog modforanstaltninger, udtrykt i en aftale med organisationen, ifølge hvilken han i form af soning for sine forræderi, måtte forråde sin protektor og lette repressalier mod ham. Han havde dog ikke mistanke om, at en af ​​gerningsmændene til dette attentat handlede med vidende og efter anvisning fra D. A. Tolstoj, som indirekte blev indviet i G. P. Sudeikins "projekt", og benyttede sig af muligheden til at eliminere ham ved sin egne metoder, der betaler for "arbejdet" Starodvorsky i mængden af ​​1000 rubler. ( Sikkerhedsafdeling og politiske attentater i det russiske imperium. - Anmeldelse af bogen af ​​V. M. Zhukhrai "Hemmeligheder fra det tsaristiske hemmelige politi: eventyrere og provokatører." (M .: Politizdat, 1991) - Hjemmeside "Internet for intellektuelle" Arkivkopi dateret 10. august 2011 på Wayback Machine  - V. M. Zhukhrai (Mironenko) , Ekaterina Shcherbakova .. Fra terror til provokation og tilbage - Telegraph "Around the World" 22. juni 2010 Arkivkopi af 24. september 2010 på Wayback Machine )
  9. ↑ Figurer af den revolutionære bevægelse i Rusland  : i 5 bind / udg. F. Ya. Kona og andre - M.  : All-Union Society of Political Convicts and Exiles , 1927-1934.
  10. ↑ 1 2 Ariadna Tyrkova-Williams. Minder. Det, der ikke længere vil være. — M.: Ord. 1998 ISBN 5-85050-206-8
  11. ↑ Perchatkin S. N. Chudovo. — L.: Lenizdat. 1984 (ikke tilgængeligt link) . Hentet 14. september 2011. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2013. 
  12. ↑ 1 2 3 Karpachev S.P. Frimureriet og frimurere i Rusland i det 18.-21. århundrede. Grader af frimurermesterskab (gamle og accepterede skotske ritualer). — M.: V. P. Bystrov. 2007
  13. ↑ Bryukhanov V. A. Ruslands tragedie. Regicide den 1. marts 1881 Arkiveret fra originalen den 21. april 2013.
  14. ↑ 1 2 Arkiv for Hoover Institute for War, Revolution and Peace (AGIVRIM), samling af B. I. Nikolaevsky. Serie 284, Box 719, Fil 7 - Dokumenter fra arkiverne fra Hoover Institution for War, Revolution, and Peace. Russisk politisk frimureri. 1906-1918. . Hentet 10. september 2011. Arkiveret fra originalen 17. august 2011.
  15. ↑ Rubakin N. A. Fra historien om kampen for bogens rettigheder. F. F. Pavlenkov / Bog: Forskning og materialer. Lør. 9 - M .: All-Union Bogkammer. Bestil. 1964. S. 207
  16. ↑ Arkiv for det russiske videnskabsakademi, f. 543 (N. A. Morozovs fond), op. 4, sag nr. 75 . Hentet 10. september 2011. Arkiveret fra originalen 21. september 2020.
  17. ↑ Carl Gustav Jung . Psykologiske typer = Psychologische Tipen / Carl Jung; [Trans. med ham. Sofia Lorie]. - Skt. Petersborg: Azbuka, 2001. - 732, [1] s. ISBN 5-267-00414-6
  18. ↑ I sovjettiden, startende i 1990, hvor den første udgave efter 1917 af F. Nietzsche blev udført, og i fremtiden udgives oversættelser af Yu. M. Antonovsky i en form modificeret af K. A. Svasyan og andre redaktører.
  19. ↑ Petersborg. Lodge Polar Star. - Virtuel server Dmitry Galkovsky . Hentet 14. september 2011. Arkiveret fra originalen 17. august 2011.
  20. ↑ Forskelle i datering skyldes forskellige årstal på forsiden og titlen på Pavlenkov-udgaven - se RNL-katalogkortet  (utilgængeligt link) og illustration .

Kilder

  • Opslagsbøger "Hele Petersborg: 1892-1917"
  • Sankt Petersborg Adressebog for 1909. Sankt Petersborg. 1909
  • Nummerering af huse med alfabetiske lister ... Udarbejdet på den militære generalguvernørs kontor. Sankt Petersborg. 1836
  • Adressekalender for indbyggere i Sankt Petersborg, udarbejdet af K. Nystrem. Bind et: - St. Petersborg. 1844
  • Guide. 60.000 adresser fra St. Petersborg... St. Petersborg. 1854
  • Adresse-kalender. Almindelig maling af alle embedsmænd. Sankt Petersborg. 1867-1868
  • Serkov A. I. russisk frimureri. 1731-2000 : Word encyklopædi. — M.: ROSSPEN, 2001. — 1222 s. ISBN 5-8243-0240-5
  • Zhukhrai V. M. Det tsaristiske hemmelige politis hemmeligheder: eventyrere og provokatører / V. Zhukhrai. - M.: Politizdat, 1991. - 333, [3] s. ISBN 5-250-01170-5

Links