Amen

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 9. oktober 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Amen
hebraisk אָמֵן ‏‎ Arabisk
. آمِين ‎ anden
græsk ἀμήν Ar
.  aram
.  𐡀𐡌𐡉𐡍

Amen ( oldgræsk ἀμήν amen / amin fra oldgammel hebraisk אמן ‏‎ amen  - "det er sandt; det må være"; i den vesteuropæiske tradition, lat.  Amen amen , kirke-herlighed. bꙋ́di budi , arabisk . ‎aʹmin ) er normalt den endelige formel i bønner og salmer i islam , jødedom og kristendomdesignet til at bekræfte sandheden af ​​de talte ord. En af de mest almindelige (især i tilbedelsen af ​​vestlige kristne trosretninger) akklamationer . Ordet er internationalt.

Historisk og kulturelt essay

I jødedommen

Rabbi Hanina , en vismand fra den talmudiske æra , bemærkede, at ordet "amen" er et akrostik for sætningen " El melech ne'eman " ("Gud er den trofaste konge"), hvilket betyder, at enhver, der udtaler det, vil blive belønnet med en andel i den kommende verden [1] .

Til en vis grad, det hebraiske ord "sela" ( סלה  - lit. "for evigt"; der er også en russificeret version af "sela"), som nogle gange bruges i betydningen "stop og betal" opmærksomhed" og tjener til semantisk betoning mellem salmer (jf . διάψαλμα diapsalm ).

I islam

Muslimer bruger ordet "ʾĀmīn" ( آمين ‎‎), når de udfører namaz og efter at have reciteret den første sura i Koranen ( al-Fatiha ) med samme betydning som i jødedom og kristendom [2] [3] .

I Rusland og i Rusland

Normalt blev det også placeret i slutningen af ​​gamle russiske litterære værker i den græske betydning af ordet "så være det", "sandt" [4] . Formlen er gået ind i sfæren af ​​folkeliv og folklore og bruges ofte i besværgelser og besværgelser [5] . V.I. Dal bemærker, at "folket forvandlede amen til et navneord, der betyder enten en bøn eller enden på sagen" og giver talrige eksempler på brugen af ​​kirkebogsformlen i folketalen: Amen, amen, smuldrer, det er sagt til onde ånder. Amen redder en mand . Amenem gør store ting osv. [6]

Fra amen i russiske folkedialekter er verbet dannet aminit , som har betydningerne:

1. "fuldføre, afslutte, løse eller styrke";

2. "ødelæg, tal sygdommen", "beskyt mod onde ånder", arch. og søskende. "at aminere bylder og vereds" eller "at aminere pupillerne" (i tilfælde af øjensygdom), "at aminere djævelen" [7] .

I toponymi

Efter at være blevet et personligt kaldenavn for en historisk person, blev ordet fastgjort i toponymiet af Muscovy , og gik over i navnet på landsbyen , som allerede i det 20. århundrede blev navnet på Aminyevskoye Highway , og i det 21. århundrede - i navnet på et stort transportknudepunkt i Moskva - Aminyevskaya -platformen og den nærliggende metrostation af samme navn .

Litteratur

Noter

  1. ↑ Jødedom og jøder - Jødedom og jøder (utilgængeligt link) . Hentet 28. marts 2019. Arkiveret fra originalen 11. april 2008. 
  2. ↑ Hastings J. A Dictionary of Christ and the Gospels: Vol. I. _ - Minerva Group, Inc., 2004. - S. 52.
  3. ↑ Glassé C. The New Encyclopedia of Islam . - Stacey International, 2003. - S. 48.
  4. ↑ Blagova, Zeitlin, Herodes et al., 1994 , s. 496.
  5. ↑ Shipanovskaya L.M. Stave tekster som monumenter over det "rigtige, magiske ord"  // Ord: folkloristisk-dialektologisk almanak / red. N. G. Arkhipova, E. A. Oglezneva; hhv. til udstedelse N. A. Sosina. - Amur Forlag. stat un-ta, 2005. - Udgave. 3 . - S. 65-74 .
  6. ↑ Dahl, 1880-1882 .
  7. ↑ Slaviske antikviteter: etnolingvistisk ordbog i 5 bind / udg. N.I. Tolstoj. - M . : Slaviske antikviteter: etnolingvistisk ordbog i 5 bind. / Russian Academy of Sciences, Institute of Slavic and Balkan Studies. T.1: A-G / Internationale forbindelser, 1999. - T. 1.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier