Mellemirsk

Mellemirsk  ( Irl. An Mheán-Ghaeilge ) er en periode i det irske sprogs historie fra det 10. til det 12. århundrede. De fleste af de antikke og middelalderlige irske sagaer overlever i mellemirske redaktioner.

Historie

Den kronologiske ramme for den mellemirske periode er normalt sat af forskere mellem det 10. og 13. århundrede (900/950 - 1150/1200), hvilket nogenlunde svarer til æraen fra den skandinaviske kolonisering til begyndelsen af ​​den anglo-normanniske erobring [1 ] [2] . Meningerne fra J. Dotten [3] , der placerede slutningen af ​​den mellemirske periode i det 15. århundrede, og R. Tourneusen [4] , der tilskrev det til midten af ​​det 17. århundrede, altså til æraen af det tidlige nye irske sprog, skiller sig ud [5] .

Det første kendte monument for det mellemirske sprog er digtet "Psalter in verse" ( Saltair na Rann ) færdiggjort i 988 [1] . Efter nedgangen i det 9. - 11. århundrede, forbundet med destruktive vikingetogter, afbrænding af klostre og ødelæggelse af gamle manuskripter, i slutningen af ​​det 11. - begyndelsen af ​​det 12. århundrede, begyndte en antikvarisk bevægelse i Irland: processen med indsamling og omskrivning af antikke tekster, og oversættelser af antikke og middelalderlige tekster blev udbredt, mest fra latin. Så hvis der fra det 11. århundrede kun har overlevet ét væsentligt irsk manuskript, Salmebogen ( Liber Hymnorum ), så dukkede der fra begyndelsen af ​​det 12. århundrede enorme samlinger af tekster op, såsom Bogen om den brune ko ( Lebor na h -Uidri ), inklusive den største, den største af dem er " Leinster Book " ( Lebor Laignech ) [6] . I den første fjerdedel af det 12. århundrede blev der oprettet en ny udgave af det nationale epose " Bortførelsen af ​​Tyren fra Kualnge " [7] .

De originale tekster fra den mellemirske periode omfatter talrige helgeners liv, fyldt med eventyrlige og fantastiske plots, lyrisk og religiøs poesi. På samme tid blev de fleste af disse monumenter ikke bevaret i mellemirske originaler, men i manuskripter fra den nye irske periode i slutningen af ​​det XIV århundrede og senere [8] .

Lån fra gamle skandinaviske dialekter optræder i det mellemirske ordforråd - flere dusin ord relateret til militære anliggender, skibsbygning og handel, og skandinavernes massenatur er noteret i monumenter efter 1000, hvilket forklares med skriftsprogets konservatisme [9] .

Talrige latinske lån var overvejende boglig karakter, hvilket er forbundet med den brede udbredelse af oversættelser af Aeneid , Pharsalia , Alexandria, forskellige latinske Thebaid og Trojas fald af Daret fra Phrygien [10] .

Sproget fra den mellemirske periode "kan så at sige kaldes det sidste trin af det oldirske sprog - dets korrupte, forenklede form" [11] , en periode med "sproglig forvirring og vaklen" [11] , der slutter med adskillelse af skotske og manxiske sprog, og opløsningen af ​​irsk selv i dialekter [11] .

Noter

1. ↑ 1 2 Kalygin, Korolev, 2006 , s. 161.
2. ↑ Mikhailova, 2012 , s. 294-295.
3. ↑ Manuel d'irlandais moyen. P., 1913
4. ↑ A Grammar of Old Irish. Dublin, 1946
5. ↑ Mikhailova, 2012 , s. 295-296.
6. ↑ Kalygin, Korolev, 2006 , s. 162.
7. ↑ Kalygin, Korolev, 2006 , s. 163.
8. ↑ Kalygin, Korolev, 2006 , s. 164.
9. ↑ Kalygin, Korolev, 2006 , s. 162, 177-178.
10. ↑ Kalygin, Korolev, 2006 , s. 162-163, 177-178.
11. ↑ 1 2 3 Mikhailova, 2012 , s. 296.

Litteratur

• Kalygin V.P. , Korolev A.A. Introduktion til keltisk filologi. Ed. 2. rev. og yderligere - M . : KomKniga, 2006. - ISBN 5-484-00265-6 .
• Mikhailova T. A. Irland fra vikingerne til normannerne: Sprog, kultur, historie. - M . : Languages ​​of Slavic Culture, 2012. - ISBN 978-5-9551-0615-1 .

I bibliografiske kataloger	GND : 4120262-4 J9U : 987007560419105171 LCCN : sh85068103