Brevbog (roman)

The Letter Book  er en pseudo -epistolroman af Mikhail Shishkin , udgivet i 2010. Skrevet inden for et år i Berlin og Amerika [1] . Bogen beskriver historisk præcist (ifølge Dmitrij Yanchevetskys erindringer [2] ) den russiske hærs kinesiske felttog i 1900 [3] . Vinder af Big Book Award.

Historielinjer

"Brevbogen" er bygget meget mere simpelt end Shishkins tidligere roman " Venus Hair " [4] . Bogen er en korrespondance mellem to elskende [5] :

• Helten (Volodya) skriver fra en fjern krig: ved begyndelsen af ​​det 19. og 20. århundrede. han deltager i en fælles kampagne af russere, amerikanere, tyskere, japanere og franskmænd til Beijing for at undertrykke Ihetuan-opstanden [6] .
• Heltinden (Sasha) skriver breve til en fraværende elsket i tredje fjerdedel af det 20. århundrede [2] . Et lignende tema er også til stede i “Venus Hair”, hvor Isolde udtrykker sine tanker i breve til Tristan, som hun ikke har haft længe.

I slutningen af ​​romanen er der sætninger, der refererer til begyndelsen. For eksempel er det i det allersidste brev beskrevet, hvordan helten hører henvendt til sig selv: "Vis mig dine muskler!". Den samme sætning findes i heltens fjerde brev, hvor han drømmer om at møde sin far.

Emne

1. Kommunikation mellem mennesker. Ved første øjekast består romanen af ​​breve fra kærester til hinanden. Men dette er en illusion, da bogstaverne ikke stemmer overens kronologisk, karaktererne "hører" ikke hinanden. Ifølge forfatterens definition en roman om sand forståelse, som hverken kilometer eller år er en hindring for [7] .
2. Krigens rolle i menneskehedens historie. For at gøre dette valgte Shishkin den længe glemte undertrykkelse af opstanden i Kina, hvor mærkelige allierede agerer mod kineserne: russere, tyskere, amerikanere, østrigere, franskmænd, japanere, briter med sepoys. Som Shishkin selv definerede i et interview: kampagnen mod Beijing i romanen er et symbol på alle fremtidige krige [8] .
3. Ordenes impotens og deres rolle. Helten fra The Letterbook er en ung forfatter, der indså, at ord, selv de mest vidunderlige, er bedrag, men det ekstra-verbale kan kun forklares med ord [9] .
4. Mennesket og tiden. Som forfatteren selv forklarede i et interview, når tiden smuldrer, bliver en person til en person. Det er i dette øjeblik, at "Brevbogen" begynder, og korrespondancen stopper tidens opløsning [9] .
5. Får erfaring. Heltinden Sasha får erfaring i et langt liv, og Volodya forbliver ung. Men hans oplevelse er tæt på døden, så han indser hurtigt, at hovedværdien ikke er kampen mod døden med et ord, men simple værdier: menneskelig varme og lys [9] .
6. Værdien af ​​at miste sine kære som en oplevelse. Ifølge Shishkin opdagede han, mens han skabte bogen, at "døden ikke er en fjende. Dette er en gave, det er en stor velsignelse. Især døden af ​​kære, du elsker. En gave, der hjælper dig til at forstå, hvem du er, hvorfor du er her, hvad du havde til hensigt, din fødsel” [10] .

Resonans

Anmeldelser af romanen i pressen spændte fra velvillige til begejstrede; forfatterens stilistiske niveau blev især bemærket [2] . I 2011 blev romanen nomineret til prisen for årets bog og nomineret til NOSE -prisen [11] . Samme år blev han tildelt " Store Bog "-prisen, og vandt blandt andet i "folkeafstemningen" [12] .

Inden for det første år efter udgivelsen blev romanen oversat til følgende sprog: fransk ( Paris , 2012), tysk ( München : DVA, 2012), norsk ( Oslo : Oktober Publishing house, 2011), serbisk ( Beograd : Paideia, 2012 ) ), svensk ( Stockholm : Ersatz, 2012), finsk ( Helsinki : WSOY, 2012), rumænsk (Curtea Veche, 2012).

Anmeldelser

• Lev Danilkin : “En sentimental samling af øjeblikke af lykke og ulykke, held og fiasko; hundredvis af mikroepisoder trukket på pronomenet "I". Sådan er, det vil sige "krig og verden": han har travlt med krig, hun er med kærlighed, den ene har et dødsparadigme, den anden har livet. <...> Det vil sige, "han" er en collage af alle mænd, "hun" er af alle kvinder; romanen vender således ligesom tilbage til den adamiske myte, til den første bog, til den blotte ordning af væren. Adam og Eva. <...> På et tidspunkt begynder du at indse, at denne kommunikative ramme er upålidelig: Det er ikke et faktum, at "jeg" og "dig" refererer til hinanden. Og at dømme efter nogle af de detaljer, de rapporterer, lever de i forskellige tider. Hun er et sted i vores tid. Det vil sige, at dialogen kun er simuleret; brevroman - men med en defekt: der er et budskab, men der er ingen kommunikation. [13] .
• Martyn Ganin : "Bag den tilsyneladende elementalitet, næsten den største enkelhed i kompositionen af ​​romanen, bag diminutive suffikser og forhåbninger, skjuler Shishkin en bog om to mennesker, der levede på forskellige tidspunkter, aldrig mødtes i deres levetid, og som ikke henvender sig til hinanden , men til tomrummet. De mødes ikke (og vil ikke mødes) selv efter døden. Det eneste møde mellem Volodya og Sasha, der nogensinde fandt sted, finder sted her i bogen. Fordi døden er stærkere end kærligheden. [2] .
• Konstantin Milchin : "To korrespondentelskere gik vild i tide og leder nu efter hinanden. Du læser deres breve og prøver at forstå, hvor nogen er nu. Hvordan? Efter ord, efter sprog, efter tidsstempler. <…> Shishkins prosa er lys, magi og hypnose. En strøm af besjælende billeder, filigranord tilpasset til hinanden, rene, uden moderne blandinger, det russiske sprog og forfatterens komplekse idé, hvor gætte ideen bliver til en særlig raffineret fornøjelse. [14] .
• Anna Narinskaya (" Kommersant ") så i romanen beviser på forfatterens "henrykkelse med sin egen tale", fetichiseringen af ​​sproget i fravær af ikke-trivielt indhold: der er næsten intet i romanen, bortset fra tanken om velsignet herredømme over døden i forskellige versioner og sprog - plastisk, poleret, elegant, udfylder eventuelle resterende hulrum. Mikhail Shishkin syntes at have besluttet, at alt i livet kun er et middel til at komponere ord til smukke sætninger” [15] .
• Kirill Ankudinov : "Korrespondance: epistolære påmindelser om den elskede om fortiden - søde små ting, dejlige husholdningsdetaljer, Turgenevs dugdråber på verandaen. To normale mennesker elsker hinanden - som i gården, ja, det 19. århundrede, Maikovs og Fets tid. <...> I bund og grund gør Mikhail Shishkin entusiastisk det samme i Pismovnik, som Vladimir Sorokin gjorde i romerske og lignende eksperimenter. Shishkin tager de mest intime, mest uomgængelige menneskelige situationer og gør dem til <...> præcise stilistiske øvelser, til et brev, til en uforskammet bashmachkinsk forfatter. For hvad? For at starte og trække det kedelige postmoderne "verden er en tekst" ud for ti tusinde gang?..." [16]

Forestillinger

• I foråret 2011 deltog Alexei Botvinov i en engangsproduktion (fordel) af "The Letterman", som fandt sted på Moskva-teatret " School of the Modern Play " og var tidsbestemt til at falde sammen med årsdagen for skuespillerinden Irina Alferova , der spillede hovedrollen der.
• 2011 (juni) - på Odessa Academic Ukrainian Music and Drama Theatre opkaldt efter. V. Vasilko Aleksey Botvinov iscenesatte stykket "Lettermaster. Elegi". Rollerne tages af Yevgeny Yukhnovets og Olga Petrovskaya. Botvinov akkompagnerer forestillingen med klavermusik af S. Rachmaninov og A. Skrjabin [17] [18] [19] .
• 2011 (22. oktober) - premiere på en forestilling baseret på romanen "Letterman" på Moscow Art Theatre . Med Yana Gladkikh og Alexander Golubev [20] [21] , instruktør Marina Brusnikina [22] [23] .
• 2014 - International Slavic Institute. G. R. Derzhavin - skuespillet "The Letterman" - afgangsforestillingen af ​​Lyudmila Ivanovas kursus . Sceneinstruktør Veronika Isaeva.
• 2015 - St. Petersborg Teater "Workshop" (instruktør - Natalia Lapina) [24] .
• 2015 - Moskva børnekammerdukketeater. Sceneinstruktør, vinder af Golden Mask National Prize Boris Konstantinov [25] .

Noter

1. ↑ Sergei Ivanov talte med Mikhail Shishkin. Mikhail Shishkin: "Forfatteren skal føle almagt" (utilgængeligt link) . Kontakter (04.08.2010). Dato for adgang: 6. januar 2011. Arkiveret fra originalen 14. november 2010. (Russisk) 
2. ↑ 1 2 3 4 Martyn Ganin. Anmeldelse. Mikhail Shishkin. Bogstaver . Openspace.ru. Dato for adgang: 22. december 2010. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2012. (ubestemt)
3. ↑ Yanchevetsky, Dmitry Grigorievich . Ved det faste Kinas mure. Dagbog for en korrespondent for "det nye land" i operationsteatret i Kina i 1900 . - P.A. Artemiev. - Sankt Petersborg. - Port Arthur, 1903. - 618 s.
4. ↑ Olga Taranenko, Mikhail Shishkin. Helvede er hvor end vi er  // Salt. — Perm, 3.06.2011. Arkiveret fra originalen den 9. juni 2011.
5. ↑ Anna Griboedova talte med Mikhail Shishkin. Mikhail Shishkin: "Litteratur er som en blodtransfusion ..." . Russisk verden (13.07.2010). Dato for adgang: 16. december 2010. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2012. (Russisk)
6. ↑ Vadim Khokhryakov talte med Mikhail Shishkin. Mikhail Shishkin. Ingen grund til at skrive om Rusland og eksotiske emner (utilgængeligt link) . Privatkorrespondent (20.06.2010). Dato for adgang: 19. december 2010. Arkiveret fra originalen 25. august 2011. (Russisk) 
7. ↑ Ludmila Klot. Mikhail Shishkin og romanen i breve af elskere. Interview med Mikhail Shishkin. . Vores avis (03.11.2010). Dato for adgang: 16. december 2010. Arkiveret fra originalen 25. august 2011. (Russisk)
8. ↑ Lev Danilkin. Breve fra en russisk rejsende. Interview med Mikhail Shishkin. . Vores avis (16.08.2010). Hentet 19. december 2010. Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. (Russisk)
9. ↑ 1 2 3 Nina Ivanova. Interview med Mikhail Shishkin. Mikhail Shishkin: "Døden, ligesom livet, er ude af ord" . Time-out (6-12.09.2010). Hentet 19. december 2010. Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. (Russisk)
10. ↑ Sprog, tid, død: hvordan Mikhail Shishkins romaner fungerer - Afisha Daily . Hentet 9. maj 2020. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. (ubestemt)
11. ↑ "Slavnikova, Shishkin og Gordin nåede finalen i prosakonkurrencen Årets Bog" . Hentet 31. august 2011. Arkiveret fra originalen 4. februar 2012. (ubestemt)
12. ↑ "Pismovnik", "Metel" og "Ostromov" vandt . Hentet 1. december 2011. Arkiveret fra originalen 4. december 2011. (ubestemt)
13. ↑ Brevbog - Bøger - Plakat
14. ↑ Book til weekenden: "Coat with a strap" af Mikhail Shishkin - TASS . Hentet 11. maj 2020. Arkiveret fra originalen 21. marts 2018. (ubestemt)
15. ↑ Romantik i breve - Weekend - Kommersant . Hentet 11. maj 2020. Arkiveret fra originalen 13. august 2020. (ubestemt)
16. ↑ Tager coveret af :: Privat korrespondent . Hentet 9. maj 2020. Arkiveret fra originalen 13. august 2020. (ubestemt)
17. ↑ I dag vil Odessans blive præsenteret for premieren på stykket "Letter Book. Elegy" af Alexei Botvinov (16/06/2011). Hentet 12. juli 2011. Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. (ubestemt)
18. ↑ Daria Mostovaya interviewer Alexei Botvinov. Premiere på stykket "The Letterman. Elegy" (16/06/2011). Hentet: 12. juli 2011. (ubestemt)
19. ↑ Fragment fra stykket “Lettermaster. Elegy" på YouTube
20. ↑ Brevbog. En forestilling i to akter. Premiere: 22. oktober 2011 . Hentet 6. december 2011. Arkiveret fra originalen 19. juli 2012. (ubestemt)
21. ↑ Marina Kontsevaya interviewer Mikhail Shishkin. Mikhail Shishkin: "Skriv din Anna Karenina ..." (utilgængeligt link) . zman.com (5.12.2010). Dato for adgang: 25. december 2010. Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. (Russisk) 
22. ↑ Forestillinger. Bogstaver . zman.com. Hentet 31. august 2011. Arkiveret fra originalen 19. juli 2012. (Russisk)
23. ↑ Interview med Marina Brusnikina på baggrund af scener fra stykket "Lettermaster" på YouTube
24. ↑ Internetplakat . Hentet 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018. (ubestemt)
25. ↑ Forestilling - premiere PISMOVNIK (forestilling for voksne) - Moscow Children's Chamber Puppet Theatre . mdktk.ru. Hentet 12. september 2016. Arkiveret fra originalen 21. august 2016. (ubestemt)

Links

• Shishkin M. Pismovnik // Banner . – 2010 . Nr.  7 Arkiveret 3. februar 2012 på Wayback Machine , 8 Arkiveret 3. februar 2012 på Wayback Machine .
• Shishkin M. Pismovnik . — M .: AST ; Astrel , 2010. - 412 s. - 5000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-17-068355-0 . .
• Larionov D. Fælles steder: forelsket og i krig. Rec. på bogen: Shishkin M. Pismovnik: Roman. M., 2010 Arkiveret 5. marts 2016 på Wayback Machine // New Literary Review . nr. 107 (2011).
• Om romanen "The Letterer" og forfatterens læsning på YouTube