Permutation polyhedron

I matematik er en permutationspolytop af orden n en ( n  − 1)-dimensionel konveks polytop indlejret i et n -dimensionelt euklidisk rum, der er det konvekse skrog af alle n ! punkter opnået ved at permutere vektorens koordinater (1, 2, 3, ..., n ).

Historie

Ifølge Ziegler, Günther [1] optræder permutationspolyederet første gang i Schutes værker i 1911. Selve udtrykket "permutation polyhedron" (mere præcist dens franske version "permutoèdre") optrådte første gang i en artikel af Guibud (G.-T.Guibaud) og Rosenstahl, Pierre i 1963. Ved at foreslå det skrev forfatterne, at "permutoèdre" ser barbarisk ud, men er let at huske, og at de overlader brugen af ​​udtrykket til læseren.

Et nært beslægtet koncept er Birkhoff-polyederet , defineret som det konvekse skrog af permutationsmatricer . I en mere generel situation brugte Bowman (V.-J.Bowman) i 1972 udtrykket "permutationspolytop" ("permutationspolytop") for enhver polytop, hvis toppunkter er i en-til-en-korrespondance med permutationer af et eller andet sæt.

Egenskaber

Space fliselægning

En permutationspolytop af orden n er fuldstændig indeholdt i det ( n  − 1)-dimensionelle hyperplan bestående af alle punkter, hvis sum af koordinater er

1 + 2 + ... + n = n ( n + 1)/2.

Desuden kan dette hyperplan flisebelægges med  et uendeligt antal parallelle kopier af permutationspolyederet. Hver af disse kopier adskiller sig fra det oprindelige permutationspolyhedron ved et element af et eller andet ( n  − 1)-dimensionelt gitter dannet af n -dimensionelle vektorer, hvis koordinater er heltal, deres sum er lig med nul, og alle koordinater tilhører samme klasse af rester modulo n :

x 1 + x 2 + ... + x n \u003d 0,     x 1 ≡ x 2 ≡ ... ≡ x n (mod n ).

For eksempel tesellerer permutationspolyederet af orden 4 vist i figuren 3-dimensionelt rum ved hjælp af parallelle translationer. Her betragtes det 3-dimensionelle rum som et affint underrum af det 4-dimensionelle rum R 4 med koordinaterne x , y , z , w , som er dannet af fire reelle tal, hvis sum er 10, dvs.

x + y + z + w = ​​10.

Det er let at kontrollere det for hver af de følgende fire vektorer

(1,1,1,−3), (1,1,−3,1), (1,−3,1,1) og (−3,1,1,1),

summen af ​​koordinaterne er nul, og alle koordinater er kongruente med 1 modulo 4. Enhver tre af disse vektorer genererer et gitter af parallelle translationer.

Flisebelægningerne konstrueret på denne måde fra permutationspolyedre af orden 3 og 4 er henholdsvis regulære sekskantede fliser og afkortede ottekantede fliser  .

Galleri

Ordre 2 Ordre 3 Ordre 4
2 toppe 6 toppe 24 toppe
Et permutationspolyhedron af orden 2 er et segment på diagonalen af ​​enhedskvadratet . Et permutationspolyeder af orden 3 er en regulær sekskant , som er et udsnit af en 2×2×2 terning . Et permutationspolyeder af orden 4 er et trunkeret oktaeder .
Ordre 5 Ordre 6
120 toppe 720 toppe
Permutationspolyeder af orden 5. Permutationspolyeder af orden 6.

Noter

  1. 1 2 Günter M. Ziegler, `Lectures on Polytopes', Springer-Verlag, 1995.
  2. P.Gaiha og SKGupta, `Adjacent vertices on a permutohedron', SIAM Journal on Applied Mathematics, Vol. 32, udgave 2, side 323-327 (1977).
  3. Günter M. Ziegler, `Lectures on Polytopes', Springer-Verlag, 1995. S. 200.

Litteratur

Links