Osh-regionen | |||||
---|---|---|---|---|---|
|
|||||
40° N sh. 73° Ø e. | |||||
Land | Kirgisistan | ||||
Adm. centrum | Åh | ||||
Historie og geografi | |||||
Dato for dannelse | 21. november 1939 | ||||
Firkant |
|
||||
Befolkning | |||||
Befolkning |
|
||||
Digitale ID'er | |||||
ISO 3166-2 kode | KG-O | ||||
Auto kode værelser | O/Z/06 | ||||
Officiel side ( Kirgisistan) | |||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Osh - regionen ( Kirgisistan Osh oblusu ) er en administrativ enhed i Den Kirgisiske Republik . Det blev dannet ved dekret fra Præsidiet for den øverste sovjet i USSR af 21. november 1939 . Det administrative center er byen Osh (ikke en del af regionen).
Osh-regionen blev dannet den 21. november 1939 . Senere blev Jalal-Abad (1990) og Batken (1999) regioner adskilt fra den. I begyndelsen af det 21. århundrede var det gentagne gange et arnested for anti-regeringsprotester ( Tulip Revolution ).
Den nordøstlige del er placeret i udløberne af Tien Shan ( Ferghana Range ), i syd og vest - Pamir-Alai bjergene: Turkestan , Alai , Chon-Alai ( Lenin Peak ) højdedragene .
Klimaet er skarpt kontinentalt. De største floder er Kyzylsu , Ak-Buura og Karadarya , som bruges til landvanding.
Regionen består af 7 distrikter:
Indtil den tidlige middelalder var Osh-regionens territorium beboet af indoeuropæiske stammer af iransk oprindelse, hvorfra hovedrækken af iransktalende (tadsjikiske) og usbekiske (blandet iransktalende og tyrkisktalende) etniske grupper efterfølgende dannet.
Det meste af den oprindelige indoeuropæiske befolkning blev mere (bjerge) eller mindre (dale) turkiseret under massevandringer i det 11.-16. århundrede.
I denne periode blev distrikterne i Osh-regionen stedet for traditionel opholdssted for de kirgisiske nomader og pastoralister ( se tyrkiske folk ) . Regionens dalterritorium var også beboet af bosatte sarts, hvorfra den usbekiske ethnos efterfølgende udviklede sig.
Osh-regionen er en af tre (sammen med Jalal- Abad- og Batken -regionerne), hvor en betydelig diaspora af etniske uzbekere bor i de områder, der grænser op til Usbekistan . Til gengæld bor en betydelig kirgisisk diaspora i tre usbekiske naboregioner (Andijan, Fergana, Namangan).
På grund af sin grænseposition ved siden af Usbekistan og Tadsjikistan har regionen en temmelig høj andel af forskellige etno-sproglige minoriteter, selvom alle i øjeblikket overvejende er af tyrkisk-asiatisk oprindelse og er muslimer.
Ifølge folketællingen fra 1999 boede 1,177 millioner indbyggere i regionen - 24,4% af landets befolkning, hvilket gør regionen til den største i Kirgisistan målt i befolkning. Og i 2011 var der allerede 1.130.900 mennesker i den.
I bjergområder er befolkningstætheden lav, den er meget højere i dalene, hvor den nogle steder når op på 300-400 mennesker/km², mens gennemsnittet for regionen er 38,73 personer/km².
Regionen er karakteriseret ved en høj fødselsrate , lav dødelighed , høj naturlig stigning og et betydeligt niveau af økonomisk emigration i det sidste årti, rettet til byen Bishkek , Chui Oblast, og efter 2000 også til Kasakhstan og Rusland .
Ifølge officielle data forlod 60.499 mennesker Osh-regionen i Kirgisistan i 2010, hvilket er mere end 10.000 flere end i 2009 [1] . Derudover er størstedelen af regionens befolkning (ca. 70 %) indbyggere på landet.
Den socioøkonomiske udvikling af regionen i årene med sovjetmagt, kombineret med medicinens succes, førte til en betydelig stigning i befolkningen.
Manglen på jord og krisefænomenerne i perestrojkaen og den postsovjetiske periode førte to gange til massive interetniske sammenstød: Osh-begivenhederne i 1990 og optøjerne i Osh i 2010 .
Nummer i 1989 |
% | Nummer i 1999 |
% | Antal i 2020 |
% | |
---|---|---|---|---|---|---|
i alt | 712 643 | 100,00 % | 943 566 | 100,00 % | 1 104 248 | 100,00 % |
kirgisisk | 467 612 | 65,62 % | 647 422 | 68,61 % | 758 036 | 68,65 % |
usbekere | 190 858 | 28,89 % | 250 776 | 27,74 % | 308 688 | 27,95 % |
Uighurer | 6 350 | 0,89 % | 9 420 | 1,00 % | 11 181 | 1,01 % |
tyrkere | 5 883 | 0,83 % | 9 215 | 0,98 % | 10 934 | 0,99 % |
tadsjik | 4 376 | 0,61 % | 5443 | 0,58 % | 6 711 | 0,61 % |
Aserbajdsjanere | 5660 | 0,79 % | 2875 | 0,30 % | 3 224 | 0,29 % |
russere | 8 501 | 1,19 % | 2721 | 0,29 % | 1 552 | 0,14 % |
tatarer | 3616 | 0,51 % | 1955 | 0,21 % | 1 337 | 0,12 % |
Dungan | 509 | 0,07 % | 676 | 0,07 % | 793 | 0,07 % |
kasakherne | 504 | 0,07 % | 572 | 0,06 % | 493 | 0,04 % |
kurdere | 335 | 0,05 % | 280 | 0,03 % | 287 | 0,03 % |
Hemshily | … [3] | … | 306 | 0,03 % | 277 | 0,03 % |
turkmenere | 85 | 0,01 % | 22 | 0,00 % | 133 | 0,01 % |
ukrainere | 1625 | 0,23 % | 360 | 0,04 % | 126 | 0,01 % |
kinesisk | en | 0,00 % | en | 0,00 % | 100 | 0,01 % |
Bashkirer | 279 | 0,04 % | 132 | 0,01 % | 73 | 0,01 % |
koreanere | 156 | 0,02 % | 49 | 0,01 % | 47 | 0,00 % |
Balkarerne | 122 | 0,02 % | 7 | 0,00 % | 32 | 0,00 % |
tjetjenere | 61 | 0,01 % | tredive | 0,00 % | 16 | 0,00 % |
tyskere | 83 | 0,01 % | 12 | 0,00 % | femten | 0,00 % |
Karakalpaks | 9 | 0,00 % | ti | 0,00 % | femten | 0,00 % |
tyrkere | 0 | 0,00 % | 54 | 0,01 % | 13 | 0,00 % |
bulgarere | 5 | 0,00 % | 27 | 0,00 % | elleve | 0,00 % |
armeniere | 445 | 0,06 % | femten | 0,00 % | ti | 0,00 % |
Chuvash | halvtreds | 0,01 % | 31 | 0,00 % | 7 | 0,00 % |
Andet | 518 | 0,07 % | 155 | 0,02 % | 137 | 0,02 % |
Der udgives 3 regionale aviser i regionen:
Administrativ afdeling af Kirgisistan | ||
---|---|---|
Bishkek by |
| |
Osh by | ||
Batken-regionen | ||
Jalal-Abad-regionen |
| |
Issyk-Kul-regionen | ||
Naryn-regionen |
| |
Osh-regionen | ||
Talas-regionen |
| |
Chui område |