To til fem

to til fem
Genre	psykologi journalistik
Forfatter	Korney Chukovsky
Originalsprog	Russisk
skrivedato	1928
Dato for første udgivelse	1928
Citater på Wikiquote

"Fra to til fem"  - en bog af Korney Chukovsky , dedikeret til børns tale. Så lyset første gang (under titlen "Små børn") i 1928. Fra og med tredje udgave blev den udgivet under titlen "Fra to til fem". I løbet af forfatterens liv gennemgik den mere end tyve udgaver, som hver især blev væsentligt suppleret og forbedret.

Indhold

Og hvorfor handsker? Du har brug for fingre.
– Du, mor, jeg har det bedste af alt!
- Jeg har ikke sovet endnu.
— Jeg elsker hvidløg: det lugter af pølse.
- Kvinden er en havfrue. Manden er en havfrue.

Bogen åbner med et kapitel om børns sprog, hvor forfatteren ikke kun giver eksempler på "dumme absurditeter", men også fortæller om det ubevidste beherskelse af hvert enkelt barn og assimilerer et stort antal nye ord og deres elementer. Ved at høre linjen "Kongen af ​​skælvende skabelse" og forvandle den til "Konge skælvende med marmelade" skaber drengen en kombination, som lingvister kalder " folkeetymologi ".

Børns præfikser er ifølge Chukovskys observation frit koblet fra roden (brugt til → vyk , idiot → tyopa , latterlig → lepo ): sådan orddannelse vender tilbage til nogle udtryk deres gamle, oprindelige betydning. Takket være åbenheden i deres tænkning opfinder tre-årige børn nemt ordene nikovoy , almægtig , liderlig , mennesker .

Kapitlet "Hundrede tusinde hvorfor" fortæller, at et fireårigt barn med sin grådighed efter ny viden er i stand til at stille snesevis af spørgsmål "med maskingeværhastighed" inden for to et halvt minut. Med alderen, talrige "Hvorfor?", "Hvorfor?", "Hvordan?" bliver spurgt mindre og mindre; voksne udelukker dem ofte fra deres ordforråd.

I kapitlet "Kampen for et eventyr" minder forfatteren om begivenhederne i slutningen af ​​1920'erne og begyndelsen af ​​1930'erne, hvor han blev skældt ud for at læse Munchausen , Gulliver og Den pukkelryggede hest for børn . Eventyret " Moidodyr " blev udsat for obstruktion på officielt niveau: pædagogiske embedsmænd fandt i det en fornærmelse mod skorstensfejere. For " krokodille " blev Chukovsky udarbejdet i pressen: kritikere så i dette værk en antydning af Kornilov-oprøret . På det tidspunkt dukkede en ødelæggende publikation op i Zvezda -magasinet "Hvad er Chukivism?"; ifølge artiklens forfatter var det et asocialt fænomen, der havde en "traumatisk" effekt på børn.

Kapitlet om børns versifikation fortæller om børns tiltrækning af rimede linjer; for et barn er spillet med konsonanser det samme naturlige vitale behov som "saltomortale eller viftende hænder." Chukovsky giver bud til børnedigtere og minder om, at når forfatteren skaber digte til de yngste, skal forfatteren "tænke i billeder" og føle musikken i hver linje.

Tilblivelseshistorie og publikationer

Ifølge forfatteren kom ideen til bogen til ham, mens han slappede af på en hytte nær Sestroretsk . Ved at lytte til samtalerne fra børn, der leger på stranden, kom Chukovsky til den konklusion, at deres tale ikke kun er underholdende, men også informativ: den kan være interessant for lærere, psykologer og lingvister [1] . Fra 1920'erne "gik forfatteren ind i børnene": han, som en naturforsker, der studerede naturfænomener, indsamlede og systematiserede materiale relateret til børns "dumme absurditeter" [2] .

Ved udarbejdelsen af ​​bogen skitserede Chukovsky aldersgrænserne: verden af ​​børn fra to til fem år var genstand for forskning. I denne periode bliver hver baby kortvarigt en "genial lingvist"; efter seks begynder hans sproglige talent gradvist at forsvinde, og klokken otte, når barnet allerede er godt bekendt med talens grundlæggende elementer, forsvinder behovet for at opfinde nye ord og deres former [3] . Som bekræftelse af denne observation sagde Lydia Chukovskaya , at faderen næsten uafbrudt, "i overflod", læste poesi for sine børn - han mente, at "voksne aldrig vil have en så øget rytmesans som i barndommen" [4] .

Efter udgivelsen af ​​den første udgave af bogen (Little Children, 1928) henvendte forfatteren sig til læserne med en anmodning om at dele deres observationer om børns sprog. Siden da, i fyrre år, har posten ikke kendt hvile: breve fra forældre, lærere, pædagoger kom i poser [5] :

Hvis jeg skulle udgive alt det materiale, jeg rådede over, ville der være mindst ti eller tolv bind.

En forstørret udgave af bogen (under titlen Fra to til fem) udkom i 1933; det bragte national kærlighed til forfatteren, fordi ingen før Chukovsky forsøgte at tale med forældre om børn seriøst, oprigtigt og på samme tid "uden ideologisk snak" [6] .

To år senere blev den næste udgave af bogen tilbageholdt efter ledelse af Glavlit Boris Volin , som erfarede, at den indeholdt uddrag fra den forbudte "Krokodille" [7] . Fra 1939 til 1955 var bogen "Fra to til fem" under et uudtalt forbud og blev ikke udgivet; dette forhindrede ikke censorerne i at granske de allerede udgivne udgaver. I 1950 henledte de opmærksomheden på, at den "respektfuldt nævnte" Vladimir Zatonsky , der arbejdede som folkekommissær for uddannelse i den ukrainske SSR og blev undertrykt i 1937. Derudover var repræsentanterne for censurafdelingen utilfredse med citatet "som et positivt eksempel" af et af digtene af digteren Lev Kvitko [7] .

Læseranmeldelser

De vigtigste anmeldelser af bogen gik ifølge filologen Olga Kanunnikova til Chukovsky gennem læserens mail - hvis du studerer bogstaverne i kronologisk rækkefølge, kan du lave et "slående portræt af æraen." Så Leningrad-læreren M. Lubennikova (slutningen af ​​1920'erne) er bekymret over skolesproget: i unges tale kan ordene "have", "køre", "klemme" og en 40-årig lærer sige sætning "Gå fra skole" [8] .

Politruk Glikin (1939) bemærker i bogen "Fra to til fem" ikke kun faktuelle unøjagtigheder, men også "kontorkunstighed"; ifølge brevets forfatter bør gamle eventyr i moderne tid opgives: læseren har ikke brug for "Munchausens" og "eksotik af harmløse dyr og insekter slikket af alle", men historier om Chapaev , Shchors , Kotovsky og andre helte [8] .

Brevene viser, hvordan tiden har ændret sig fra årti til årti. 1930'ernes smertefulde opbrud, som fandt sted ikke kun i lejrene, men også i hverdagen. For folket i 1950'erne var Two to Five som en lysstråle, som et tilflugtssted for den normale verden. Og i 1960'erne var det en helt anden æra: Folk kan leve normalt, se, hvordan børn taler og vokser, nedskrive deres dumhed eller "klogskab" [8] .

Kunstneriske træk

Chukovsky betragtede sprogtilegnelse af et barn som et mirakel. Han lærte at se i børns tale ikke kun resultatet af efterligning af et voksensprog, men også frugterne af uafhængig kreativitet.

Ved at evaluere Chukovskys arbejde kom forskerne til den konklusion, at hans forskning inden for børns orddannelse er et seriøst bidrag til russisk lingvistik. Forfatteren viser hvilken rolle præfikset spiller i børns tale ( boble, pak ud ), hvor frit barnet adskiller det fra roden ( jeg er vezha, jeg driller ), hvad er det særlige ved hans brug af uregelmæssige verber ( kampe, splitte ). Alt dette beviser, at "børns sproglige tænkning falder sammen med folk" [10] .

Sprogforsker Valery Danilenko bemærker, at selvom Chukovsky ikke distribuerede børns neologismer efter type, baseret på de eksempler, forfatteren præsenterede, kan de opdeles i fire grupper: "afledt, leksikalsk, morfologisk og syntaktisk" ( "Jeg græder ikke for dig, men for moster Sima” ) [9 ] .

Karakteren af ​​hovedpersonen, en person mellem to og fem år, er ikke statisk: babyen udvikler sig, er i konstant bevægelse, han er kendetegnet ved nysgerrighed og åbenhed over for verden. Barnet ved ikke, hvordan man faker: hvis han lider, så oprigtigt, fra hjertet; hvis han glæder sig, så "til døden" [10] .

Kapitlet "Kampen om et eventyr", som udkom i senere udgaver af bogen, gengiver brudstykker af diskussioner fra slutningen af ​​1920'erne - begyndelsen af ​​1930'erne, hvor forfatteren ikke kun skulle stå op for sit eget, men også for andres værker - "for at forsvare kreativitetens frihed, dens ret til ikke at underkaste sig den elendige utilitarisme" [11] . Stridens hårdhed bevises af Chukovskys citater fra V. Bulgakovs bog "On the Harm of Fairy Tales" henvendt til undervisere, hvoraf det følger, at "et eventyr er en skole for seksuel udsvævelse: Askepots mor  er sadist , prinsen er fetichist ” [12] .

Ifølge videnskabsmanden Sergei Lesnoy ligger fortjenesten af ​​forfatteren til bogen "Fra to til fem" i det faktum, at han formåede at overbevise lærere om ikke at lave "gags" i udviklingen af ​​børn, ikke at skynde sig ind i deres udvikling og ikke at springe "nødvendige mellemtrin over" [13] :

De voksnes logik bør ikke påtvinges børn, børn følger deres egne særlige veje, det samme for søn af en fattig skrædder og datter af en storslået hertug.

Noter

1. ↑ Chukovsky K. Fra to til fem. Lev som livet. - M . : Børnelitteratur, 1968. - S. 6. - 814 s.
2. ↑ Pertsov V. Forfatter og ny virkelighed. - M . : Sovjetisk forfatter, 1961. - S. 452. - 626 s.
3. ↑ Chukovsky K. Fra to til fem. Lev som livet. - M . : Børnelitteratur, 1968. - S. 26. - 814 s.
4. ↑ Chukovskaya L.K. Barndomsminder: Min far er Korney Chukovsky . - M . : Tid, 2007. - S.  55 . — 288 s. — ISBN 978-5-9691-0214-9 .
5. ↑ Chukovsky K. Fra to til fem. Lev som livet. - M . : Børnelitteratur, 1968. - S. 7. - 814 s.
6. ↑ Irina Lukyanova. Korney Chukovsky. - M . : Ung Garde, 2006. - S. 576. - 989 s. — (Vidunderlige menneskers liv). — ISBN 5-235-02914-3 .
7. ↑ 1 2 Arlen Blum. Indeks librorum prohibitorum af russiske forfattere. 1917-1991  // Uafhængigt filologisk tidsskrift. - 2003. - Nr. 62 .
8. ↑ 1 2 3 Olga Kanunnikova. Bekendelser til en gammel historiefortæller  // New World. - 2013. - Nr. 10 .
9. ↑ 1 2 Valery Danilenko. Lepitas og absurditeter i bogen af ​​K.I. Chukovsky "Fra to til fem"  // Litteraturvidenskab. - 2010. - Nr januar-februar .
10. ↑ 1 2 P. S. Pustovalov. K. I. Chukovsky // Børnelitteratur. - Oplysning, 1976. - S. 246. - 399 s.
11. ↑ Irina Lukyanova. Korney Chukovsky. - M . : Ung Garde, 2006. - S. 503. - 989 s. — (Vidunderlige menneskers liv). — ISBN 5-235-02914-3 .
12. ↑ Irina Lukyanova. Korney Chukovsky. - M . : Ung Garde, 2006. - S. 505-506. — 989 s. — (Vidunderlige menneskers liv). — ISBN 5-235-02914-3 .
13. ↑ Sergey Lesnoy. Korney Chukovsky og hans bog "Fra to til fem"  // Renæssance. - Paris, 1964. - Nr. 150 .