Letlands skattesystem

Skattesystemet i Letland  er et sæt af skatter , afgifter og gebyrer , der opkræves af organisationer og enkeltpersoner i Letland. Ved udgangen af ​​2018 er der 15 skatter [1] og 153 statsafgifter i Letland [2] . Administration og opkrævning af skatter varetages af Skattestyrelsen , der refererer direkte til finansministeren .

Lovgivning

Den vigtigste lov, der styrer skattesystemet i Letland, er loven om skatter og afgifter, som trådte i kraft den 1. april 1995. Specifikke skatter, afgifter og gebyrer er bestemt af de relevante love, som ikke kan modsige den vigtigste, samt toldloven og andre bestemmelser [3] .

Ifølge loven "Om skatter og afgifter" består skattesystemet af [3] :

Skatter

Aktuel

Hovedsatsen er 21 %, en reduceret sats på 12 % gælder for medicin, visse fødevarer, passagertransport, undervisningslitteratur og tidsskrifter, hotelservice, brændsel, varmeforsyning og ejendomsadministration. Import og eksport er ikke momspligtig [4] . Overført overskud beskattes ikke. Udloddet overskud (dvs. udbytte og lignende betalinger) er underlagt en sats på 20 % af virksomhedens overskud. Udbytte, der udbetales på denne måde til enkeltpersoner, er ikke længere underlagt personlig indkomstskat [5] . Grundsatsen er 9 % af virksomhedens omsætning. Skatten pålægges på virksomhedens anmodning og erstatter samtidig betaling af fire andre skatter - SIA for ansatte, personlig indkomstskat for ansatte og ejere og indkomstskat. Gælder virksomheder, hvis årlige omsætning ikke overstiger 100.000 euro, og antallet af ansatte ikke er mere end 5 [6] . Grundsatsen er 23 %. En sats på 15 % gælder for kursgevinster og 10 % for ikke-kapitalgevinster (f.eks. udbytte). Rimelige udgifter fratrækkes den skattepligtige indkomst, for eksempel betalinger af SSIA, akkumulerede forsikringspræmier, udgifter til uddannelse, medicin, velgørenhed [7] . Grundsatsen er 34,09 % af medarbejderens løn, hvoraf 10,50 % betales af medarbejderen og 23,59 % af arbejdsgiveren. Der er også en række nedsatte satser, op til 23,86 %. Bidrag betales kun fra lønindtægter, der ikke overstiger et vist maksimum fastsat i ministerkabinettets regler (i 2016 - 48.600 euro pr. år) [8] . Solidaritetsskattesatsen og mekanismen er identisk med SIA-satsen og mekanismen (34,09 % af medarbejderens løn, hvoraf 10,50 % betales af medarbejderen og 23,59 % af arbejdsgiveren). Den skattepligtige indkomst overstiger det SIA-pligtige indkomstloft, det vil sige mere end 48.600 euro om året. Antallet af sådanne ansatte er ifølge Finansministeriet omkring 4.700 personer, eller 0,6 % af alle arbejdere i landet. Afgiften gælder fra 1. januar 2016 [9] . Skattesatsen varierer fra 0,2 % til 1,5 % af ejendommens matrikelværdi og kan for nedlagte ejendomme forhøjes til 3 %. Specifikke satser og regler for deres anvendelse er udviklet af de relevante lokale myndigheder [10] . Afgiften opkræves af køretøjer ejet af private med undtagelse af traktorer, lette trailere, sporvogne, trolleybusser, knallerter og snescootere. Satsen afhænger af køretøjets motorstørrelse. En forhøjet sats anvendes på køretøjer ældre end 2005 [11] . Afgiften opkræves af køretøjer ejet af organisationer og virksomheder. Satsen afhænger af køretøjets motorstørrelse. En forhøjet sats anvendes på køretøjer ældre end 2005 [12] . Gælder varer importeret til Letland fra lande uden for EU . Satserne er fastsat af Europa-Kommissionens forordning [13] . Afgiften pålægges alkoholholdige drikkevarer , tobaksvarer , olieprodukter , naturgas , sodavand og kaffe , samt væsker brugt i elektroniske cigaretter [14] . Indtægter fra salg af lotterisedler beskattes med en sats på 10 %, indtægter fra andet spil beskattes med en sats på 10-15 %. Derudover er arrangørerne af kasinoer og spillehaller forpligtet til at betale et gebyr for hvert installeret roulettehjul , kortbord, spilleautomat osv., samt erhverve en licens til at organisere spil [15] . Afgiften betales af juridiske enheder, der sælger eller bruger: emballerede varer, engangsservice og tilbehør, miljøskadelige varer (olier, dæk, batterier, batterier osv.), elektrisk eller elektronisk udstyr. Afgiften pålægges ikke virksomheder, der sorterer og genanvender deres affald eller har indgået aftale med en virksomhed, der leverer en sådan service [16] [17] . En afgift på 1,01 euro per 1.000 kilowatt-timer pålægges producenter og sælgere af elektricitet . Afgiften er fritaget for elektricitet produceret fra vedvarende kilder eller gennem kraftvarmeproduktion , elektricitet brugt til transport, til belysning af offentlige gader samt elektricitet brugt af private forbrugere i husholdninger [18] . Afgiften opkræves af indtægter modtaget ved salg af el. Satsen afhænger af elproduktionsmetoden: 15 % for produktion fra fossile brændstoffer , 10 % for produktion fra vedvarende kilder og 5 % for kraftvarmeværker tilsluttet fjernvarmesystemer med en kapacitet på op til 4 MW [19] [20] .

Annulleret

For moderne biler blev afgiften beregnet afhængigt af mængden af ​​kuldioxidemissioner fra motoren på en bil eller motorcykel. For biler ældre end 2009 blev afgiften beregnet ud fra bilens motorstørrelse og fremstillingsår. [21] Afskaffet 1. januar 2019 sammen med en forhøjelse af afgiften på drift af køretøjer [22] Driftet fra 1. januar 1992 til 1. maj 1995. Grundskattesatsen var 10%, reduceret - fra 2% til 4%. Siden maj 1995 er den blevet erstattet af en merværdiafgift [23] .

Effektivitetsvurderinger

I 2015 listede revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers den samlede selskabsskattesats som den 11. laveste i EU og EFTA . Det blev også bemærket, at mængden af ​​skatter betalt af virksomheden er en af ​​de laveste i regionen. I bedømmelsen Paying Taxes 2015 rangerede Letland som nummer 24 ud af 190 lande, der er inkluderet i undersøgelsen [24] .

I 2016 gennemførte Verdensbanken en undersøgelse bestilt af den lettiske regering, hvor blandt anbefalingerne var forslaget om at indføre progressiv beskatning for enkeltpersoner med en sats på 19 % til 29 %. Derudover blev Letland anbefalet ikke at hæve merværdiafgiftssatsen [25] .

Noter

  1. ↑ Nodokļu un nodevu sistēma Latvijā -02/01/2020 . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  2. ↑ Valsts nodevu uzskaitījums - 02/01/2020 . Hentet 23. december 2018. Arkiveret fra originalen 23. december 2018.
  3. ↑ 1 2 Letlands finansministerium. Nodokļu un nodevu sistēma Latvijā  (lettisk) (28.10.2016). Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  4. ↑ Letlands finansministerium. Pievienotās vērtības nodoklis  (lettisk)  (utilgængeligt link) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  5. ↑ Letlands finansministerium. Uzņēmumu ienākuma nodoklis  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  6. ↑ Letlands finansministerium. Mikrouzņēmumu nodoklis  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  7. ↑ Letlands finansministerium. Iedzīvotāju ienākuma nodoklis  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  8. ↑ VSAA. Iemaksu likmes apmērs un sadalījums pa apdrošināšanas veidiem Obligātās sociālās apdrošināšanas iemaksas apmērs 2016.gadā (% no iemaksu objekta)  (lettisk)  (utilgængeligt link) (216.08.206.08). Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  9. ↑ [likumi.lv/doc.php?id=278636 Solidaritātes nodokļa likums]  (lettisk) . Dato for adgang: 30. oktober 2016.
  10. ↑ Letlands finansministerium. Nekustamā īpašuma nodoklis  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  11. ↑ Letlands finansministerium. Transportlīdzekļa ekspluatācijas nodoklis . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  12. ↑ Uzņēmumu vieglo transportlīdzekļu nodoklis  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  13. ↑ VID. Muitas nodoklis  (lettisk)  (utilgængeligt link) (04/05/2016). Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  14. ↑ Letlands finansministerium. Akcīzes nodoklis  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  15. ↑ Letlands finansministerium. Azartspēļu un izložu nodoklis un nodeva . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  16. ↑ Ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling. Dabas resursu nodokļa administrēšana  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  17. ↑ Latvijas zala josta. Naturressourceskat (NRT) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  18. ↑ Letlands finansministerium. Elektroenerģijas nodoklis  (lettisk) (28.10.2016). Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  19. ↑ Subsidētās elektroenerģijas nodokļa likums  (lettisk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  20. ↑ BNS . Ny "energi"-afgift vil ramme virksomhederne  (18. september 2013). Arkiveret fra originalen den 31. oktober 2016. Hentet 30. oktober 2016.
  21. ↑ Letlands finansministerium. Vieglo automobiļu un motociklu nodoklis  (lettisk)  (utilgængeligt link) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  22. ↑ Valdība atceļ auto nodokli, palielinot transportlīdzekļa ekspluatācijas nodokli . Hentet 23. december 2018. Arkiveret fra originalen 23. december 2018.
  23. ↑ Par apgrozījuma nodokli . Hentet 23. december 2018. Arkiveret fra originalen 23. december 2018.
  24. ↑ PwC Letland. Letlands samlede skattesats er den laveste af de baltiske lande og den 11. laveste i EU- og EFTA-regionen  (engelsk) . Hentet 30. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016.
  25. ↑ Spalvens, Raivis . Verdensbanken anbefaler, at Letland fastsætter progressive skattesatser for arbejde  (20. juni 2016). Arkiveret fra originalen den 31. oktober 2016. Hentet 30. oktober 2016.