Skatter i Litauen opkræves af både centralregeringen og lokale myndigheder . Samtidig regulerer national lovgivning ikke lokale skatter [1] .
Den vigtigste kilde til budgetindtægter (75,8 % af landets konsoliderede budgetindtægter fra 2020 [2] ) er moms ( PVM ), personlig indkomstskat , punktafgifter og indkomstskat . I Litauen opkræves der desuden sociale sikringsbidrag til Social Insurance Fund . Samlede skatteindtægter, inklusive sociale bidrag, i forhold til BNP i Litauen i 1995-1996 og i 2011-2014 var det laveste i EU , men siden 2015 har dette tal konsekvent oversteget det irske og er for 2020 31,5 % [3] .
Indtil det 16. århundrede var udvekslingen af varer i Storhertugdømmet Litauen baseret på byttehandel. De første skatter (dėkla og mezliava) blev betalt på landbrugsprodukter. Under Prins Kestutis blev de første pengeskatter indført, men de fleste af skatterne var stadig i naturalier, betalt i korn og husdyr. Skatter i 1600- og 1700-tallet bestod af padūmė (skat fra hoffet, primært bonde [4] ), hiberna (skat på hærens vedligeholdelse [5] ), kvarta (skat af indkomst fra statsgods, som var en- fjerde [6] ) og pagalvės (afstemningsafgift) [7] . Disse skatter blev lånt af Litauen fra Polen og indført af Commonwealths Sejm.
Efter delingerne af Commonwealth blev skattesystemet i det meste af det nuværende Litauen underordnet det tilsvarende system i Rusland . Skatter i denne periode blev hovedsagelig opkrævet hos godsejere og købmænd.
Skatterne i Republikken Litauen i mellemkrigstiden kombinerede de gamle jord- og ejendomsskatter med opdaterede skatter på arv, skovsalg, spektakler og underholdning. Der blev opkrævet punktafgifter på alkohol, tændstikker, øl, mjød, te, tobak, cigarer og papir [8] . Under sovjetisk styre blev Litauens finansielle system, inklusive skatter, integreret i USSR 's finansielle system . Indkomstskatten var progressiv og varierede fra 0,35 til 13 % af indkomst over det frie beløb. Der blev betalt lokale skatter for hus og jord, der ejes, samt for deres egen bil.
Det moderne skattesystem i Litauen begyndte at tage form så tidligt som den genoprettende Seimas med indførelsen af en skat på naturressourcer i 1990, samt de første skridt til at reformere indkomstskatterne. I 1992 blev jordskatteloven vedtaget.
Det moderne skattesystem i Litauen er baseret på Litauens forfatning . De vigtigste skattelove i Litauen er loven om skatteadministration, loven om told og love om specifikke skatter [9] , nemlig:
De vigtigste principper for skatteadministration i Litauen, som defineret ved lov:
Alle skatter i Litauen administreres af statens skattetilsyn, undtagen tariffer, som administreres af toldvæsenet. Nogle skatteadministrative spørgsmål reguleres af Miljøbeskyttelsesministeriet og Landbrugsministeriet.
Fire hovedskatter opkræves til statsbudgettet, selvom en del af den personlige indkomstskat fordeles i den kommune, hvor personen bor. Ejendomsskatterne fordeles helt på kommunale budgetter.
Personlig indkomstskat opkræves af herboende og ikke-residente. Indbyggere beskattes af deres verdensomspændende indkomst, herunder indkomst fra beskæftigelse, selvstændig virksomhed, investeringsindkomst og kapitalgevinster. Ikke-residenter kan blive beskattet af visse typer indkomst i Litauen, herunder arbejdsindkomst, renter, indkomst fra udloddet overskud og indkomst fra drift med fast ejendom eller anden ejendom. Fritagelse for dobbeltbeskatning er i nogle tilfælde mulig. [ti]
De fleste typer indkomst beskattes med en sats på 15 % (grundfradrag er muligt ved lavere indkomstniveauer, beskæftigelse). Nogle typer indkomst beskattes med en lavere sats på 5 %. Sygeforsikringsbidrag på 9 % (6 % betalt af medarbejderen og 3 % betalt af arbejdsgiveren, dog med undtagelser) opkræves på overskuddet.
Siden 2002 har muligheden for at indføre progressiv beskatning af indkomst i Litauen for at mindske uligheden været diskuteret. Men fra og med 2014 er progressiv beskatning ikke gennemført. [elleve]
Bidrag til socialsikringsfonden fratrækkes lønnen med 3 % eller 4 %, hvis medarbejderen beslutter at indbetale yderligere til pensionssystemet ). Yderligere bidrag betales af arbejdsgiveren i størrelsesordenen 27,98 % til 29,6 %, afhængigt af arbejdsgivertypen. [ti]
Der betales sociale bidrag for alle indtægter. [12] [13]
Indkomstskat eller selskabsskat opkræves af litauiske selskaber, der opererer i Litauen som hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber. Litauiske virksomheder beskattes af deres verdensomspændende indkomst og opnås gennem faste driftssteder i andre lande i overensstemmelse med internationale traktater. Ikke-hjemmehørende virksomheder beskattes af indkomst optjent i Litauen. Sådanne indtægter omfatter udbytte, renter, selvom der er undtagelser. [fjorten]
De fleste virksomheder beskattes med en sats på 15 %. En sats på 0 % gælder for overskud fra socialt entreprenørskab og iværksætteroverskud fra non-profit virksomheder op til tærsklen på 25.000 LTL (2014).
| momssats | Fra |
|---|---|
| atten % | 1/05/1994 |
| 19 % | 1/01/2009 |
| 21 % | 1/09/2009 |
Merværdiafgift (eller moms), der pålægges varer og tjenesteydelser, der er momspligtige i henhold til loven.
Standardmomssatsen i Litauen er 21 %. Nogle varer og tjenesteydelser er momspligtige med satser på op til 9 % (de fleste bøger, tidsskrifter og passagertransport), 5 % (visse farmaceutiske og medicinske produkter, hjælp til handicappede) og 0 % (international transport). [15] Visse varer og tjenesteydelser er fritaget for moms (f.eks. finansielle tjenesteydelser). [16]
Punktafgifter i Litauen anvendes på importerede eller fremstillede og solgte produkter, herunder:
Skatteforvaltningsloven indeholder en liste over 25 skatter (fra 2015) opkrævet i Litauen. Andre skatter omfatter skatter på fast ejendom og jord, naturressourcer, forurening, arv , lotterier og hasardspil , gebyrer for offentlige tjenester (registrering af industriel ejendomsret) og nogle skatter i sukkerindustrien .
| Europæiske lande : Skattesystem | |
|---|---|
| Uafhængige stater |
|
| Afhængigheder |
|
| Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
| 1 For det meste eller helt i Asien, afhængig af hvor grænsen mellem Europa og Asien trækkes . 2 Hovedsageligt i Asien. | |