Zuidwesthoeks

Zuidwesthoeks, Zuidhoeks
selvnavn Sudwesthoeksk, Sudhoeksk
lande Holland
Regioner friesland
officiel status Holland
Samlet antal talere 58.000
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

germansk gren vesttyske gruppe Anglo-frisisk undergruppe frisiske sprog vestfrisisk
Skrivning latin

Zuidwesthoeks ( W. Frisian Súdwesthoeksk , hollandsk  Zuidwesthoeks ), også Zuidhoeks ( W. Frisian Súdhoeksk , hollandsk  Zuidhoeks ) er en af ​​det vestfrisiske sprogs fire hoveddialekter . Det tales i den sydvestlige del af provinsen Friesland , i et område groft afgrænset af IJsselmeer mod syd og vest, og mod nord og øst af en imaginær linje fra Workum via Jaure og Heerenveen til Schotherzeil . Ifølge et skøn baseret på data fra 2004 taler omkring 58.000 mennesker i provinsen Friesland denne dialekt; hvor mange frisere der taler Zuidwesthoeks uden for provinsen er uklart.

Sprogfunktioner

Mangel på ny frisisk brydning

Zuidwesthoeks afviger meget mere fra standardfrisisk end de tre andre hovedfrisiske dialekter. Dette skyldes i høj grad, at den såkaldte nyfrisiske brydning aldrig påvirkede Zuidwesthuks, mens den figurerer fremtrædende i de tre andre hoveddialekter. Dette sproglige fænomen i standardfrisisk resulterede i seks diftonger, hvilket gav en anden udtale i de tilsvarende ordbogsformer:

diftong HVIS EN original form udtale ændret form udtale
ea [ɪ.ǝ] bjælke [bɪ.ǝm] beammen ['bjɛmǝn]
dvs [i.ǝ] stien [sti.ǝn] sten ['stjɪnǝn]
oa [o.ǝ] doas [do.ǝs] doaske ['dṷɑskǝ]
oai [o:i̭] moai [mo:i̭] moaier ['mṷa:iər]
oe [u.ǝ] hakkede [hu.ǝd] huodden ['hṷodən]
ue [y.ǝ] røgrør [fly.ǝs] fluezzen ['fljœzǝn]

Den gammelfrisiske brydning , set i ord som "rett" og "wjek", er meget ældre og forekommer normalt i Zuidwesthoeks. Men på grund af manglen på ny frisisk brydning udtales Zuidwesthuks diftongerne nævnt i tabellen ovenfor som separate vokaler eller som andre diftonger:

ord standard udtale udtale i Zuidwesthoeks
jorden [jɛt] [ɛt]
sten ['stjɪnən] ['stinən]
bådskip ['bṷɑtskɪp] ['bɔtskɪp]
skole ['skṷɑlə] [skœl(lə)]
moaier ['mṷa:iər] [mo:iər]
fod ['fṷotǝn] ['fœtən]
boarderje [bɔr'djœrjə] [bɔr'dy.ərjə]

Et andet velkendt eksempel på dette fænomen er, at folk i Zuidwesthoeks ikke taler "woartels" (['wṷɑtəls]), men "wurtels" (['wœtəls]).

Andre funktioner

Udover manglen på en ny frisisk brydning er Zuidwesthoeks også anderledes ved, at den på grund af sin geografiske placering har været meget stærkere påvirket af hollandske dialekter og senere af standardhollandsk end de andre store frisiske dialekter. Som følge heraf udtales [u] (û) før tandkonsonanter (d, t, l, s, z) i Zuidwesthuks som [y] (ú): fúst i stedet for "fûst", kút i stedet for "kût", púd i stedet for "pûde" og hús i stedet for "hûs".

Et andet typisk Zuidwesthuks-fænomen er reduktionen af ​​vokalklynger, der ofte forekommer på vestfrisisk. Flere på hinanden følgende vokaler i Zuidwesthoeks er ofte "fladet ud" til en enkelt vokal. Dermed bliver den gammelfrisiske brydning en monoftong. Dette fænomen kaldes vokalreduktion. Der er mange eksempler:

ord standard udtale udtale i Zuidwesthoeks
ret [rjoxt]
[rjœxt] 		[rœxt]
[ryxt]
lys [ljɔxt] [lɔxt]
Ljouwert ['ljaṷwət]
[ljaṷt] 		['laṷwət]
forlader [ljɛʋɛr] [laṷwər]
[lɛ.ṷwər]

Andre typiske former for Zuidwesthoeks omfatter for eksempel:

ord standard udtale udtale i Zuidwesthoeks
bern [bɛ:n]
[bɛn] 		[bɑn]
bestyrelse [bṷɑt] [bœt]
bestyrelse [bu.ət] [bœt]
efterår [fɔl] [fɑl]
jiske ['jɪskə] ['ɪskə]
laitsje ['lɔiʧə]
['lɑiʧə] 		['la:kjə]
mand [mɔn] [mɑn]
måned ['mṷɑnə] [mɔn]
pænt [nɪ.ət] [nɑt]
net [nɛt] [nɪt]
[nɑt]
[na:t]
op [op] [ɑp]
rinne ['rɪnə] ['ronə]
synde ['sɪnə] ['sønə]

Litteratur