| Det var dagene | ||||
|---|---|---|---|---|
| Single af Mary Hopkin fra albummet Post Card |
||||
| Side "B" | Tur! Tur! Tur!" | |||
| Udgivelses dato | 1968 | |||
| Optagelsessted | Abbey Road studio , London | |||
| Genre | Folk [1] [2] | |||
| Sprog | engelsk | |||
| Varighed | 5:05 | |||
| Sangskriver | Boris Fomin • Gene Raskin | |||
| Producent | Paul McCartney | |||
| etiket | Æble | |||
| Mary Hopkin singler kronologi | ||||
|
||||
| Det var dagene | |
|---|---|
| Single Sandy Show | |
| Side "B" | "Få det til at gå" |
| Udgivelses dato | 1968 |
| Optagelsessted | Abbey Road |
| Genre | folk |
| Sprog | engelsk |
| Varighed | 305 sek |
| Sangskriver | Boris Fomin • Gene Raskin |
| Producenter | |
| etiket | Pye Records |
"Those Were the Days" er en gentænkning af den klassiske russiske romantik " Dear long ", skrevet af Boris Fomin (1900-1948) til digteren Konstantin Podrevskys ord . Opdaterede tekster blev komponeret af Gene Ruskinog er dedikeret til minder om ungdom og romantisk idealisme. Den nævner også eksistensen af et værtshus med et tidsfordriv svarende til denne institution.
Mary Hopkins debutsingle "Those Were the Days" (1968), produceret af Paul McCartney fra The Beatles og arrangeret af Richard Hewson, toppede UK Singles Chart , såvel som den canadiske RPM magazine chart . Derudover toppede sangen som nummer 2 på Billboard Hot 100 , efter kun " Hey Jude " af The Beatles. Hun nåede nummer 1 på sin debutplacering på Foreign Singles Sales Chart produceret af Centre d'Information et de Documentation du Disque [3] . Senere blev denne sang inkluderet i sangerens debutalbum - Post Card.
Sandsynligvis de tidligste optagelser af sangen blev lavet af den georgiske sangerinde Tamara Tsereteli (1900-1968) og den russiske sanger Alexander Vertinsky i henholdsvis 1925 [4] og 1926 [5] .
Sangen er med i den britisk-franske film Innocents in Paris (1953), hvor den blev sunget i sin originale, russisksprogede version af den russiske sigøjner-sangerinde Ludmila Lopato. Mary Hopkins indspilning fra 1968 med tekster af Gene Ruskin var et hit i store dele af den nordlige halvkugle. De fleste udgaver af sangen viser Ruskin som den eneste forfatter, selvom han kun skrev de opdaterede engelske tekster (som ikke er en direkte engelsk oversættelse af den russiske tekst), ikke musikken.
I begyndelsen af 1960'erne fremførte Ruskin folkemusik omkring New York Citys Greenwich Village sammen med sin kone Francesca , herunder på White Horse Tavern.. Raskin, som ofte lyttede til sangen som barn, skrev en opdateret engelsk tekst til klassisk russisk musik sammen med sin kone [6] og opnåede derefter ophavsret til både musikken og teksten [7] . I 1962 The Limelitersudgav en coverversion af denne sang på hendes album Folk Matinee [8] . Det turnerende ensemble The Raskins optrådte årligt i Londons Blue Angel Club og afsluttede altid showet med denne sang. Paul McCartney , som var en hyppig gæst på spillestedet, kunne lide sangen meget og forsøgte uden held at få flere kunstnere (inklusive den tidlige Moody Blues ) til at indspille den [9] . Som et resultat vendte Paul tilbage til denne idé efter oprettelsen af Beatles eget "Beatle"-selskab - Apple Records - som blev lanceret i maj 1968. I det første år underskrev James Taylor , Mary Hopkin, Billy Preston , Modern Jazz Quartet , Badfinger og andre kunstnere kontrakter [10] . Et af de største hits fra Apple Records var sangen "Those were the days", baseret på den berømte russiske romantik "Darling long". Apple Records-versionen af Mary Hopkin blev produceret af Paul McCartney, som traf det perfekte valg til et fremtidigt hit [11] . Sangen blev indspillet med sangerinden Mary Hopkin i Abbey Road Studios [12] . År senere huskede han: "Efter min mening var sangen meget iørefaldende, der var bestemt noget i den, en slags nostalgisk terapi ... (Hopkin) sang den i farten, som om hun havde vidst det i mange år" [13] . Sangen blev til sidst indspillet på over tyve sprog af mange forskellige kunstnere, inklusive Gene og Francesca.
Hopkins version blev produceret af Paul McCartney med arrangementer af Richard Hewsonog toppede den britiske singlehitliste . I USA stoppede den fra toppen af Billboard Hot 100 (bag The Beatles' " Hey Jude " i tre uger) og toppede Billboard Easy Listening -listen i seks uger [ 14] Sangen toppede også de hollandske nationale hitlister i to uger [15] . Melodiens russiske oprindelse blev understreget af et akkompagnement, der var usædvanligt for en engelsk popplade: balalaika , klarinet , santuri, tenorbanjo og børnekor , som gav sangen en klezmer - smag. Mary Hopkin selv spillede akustisk guitar . En separat guitarstemme (og muligvis også percussion) blev indspillet af Paul McCartney personligt. Dulcimeren blev spillet af musikeren Gilbert Webster [16] .
På foranledning af McCartney indspillede Hopkins flere versioner af "Those Were The Days" på andre sprog til efterfølgende udgivelse på musikmarkederne i de respektive lande:
Derudover blev ikke-engelske versioner af sangen indspillet af Dalida og Sandy Shaw , hvor Shaw også indspillede sin egen engelske version.
Singlens B-side i Storbritannien og USA var Pete Seegers "Turn! Tur! Tur!", som i 1965 nåede nr. 1 på Billboard Hot 100 som fortolket af The Byrds .
"The Were the Days" blev tildelt katalognummeret APPLE 2. (APPLE 1 blev tildelt en ikke-udgivet version af "The Lady Is a Tramp" af Frank Sinatra , indspillet specifikt i 1968 til Maureen Starkeys 22-års fødselsdag som en gave fra Ringo Starr under The Lady is a Champ.) Dette var den anden single, der blev udgivet på Apple-pladen, den første, "Hey Jude" af The Beatles, med bibeholdelse af seriekatalognumrene brugt af Parlophone (i Storbritannien) og Capitol Records (i USA).
Hopkins version blev udgivet midt i hendes succes på tv-talentshowet Opportunity Knocks. Omtrent på samme tid bad den populære sangerinde Sandy Shaw også ledelsen af hendes pladeselskab om at sørge for indspilningen af sangen, idet hun mente, at enhver "rigtig" sanger burde gøre det. Shaws version blev udgivet som single, men det lykkedes ikke at kopiere succesen med Hopkins version.
På toppen af sangens popularitet brugte det New York-baserede selskab Rokeach melodien i en reklame for udstoppede fisk og hævdede, at "The Were the Days" var melodien fra en gammel russisk folkesang og derfor i det offentlige domæne (den annoncen havde sloganet "Ideal Dish, Rokeach Gefilte Fish"; det blev hørt i det øjeblik, hvor linjen "Those were the days, oh yes, they were the days" blev sagt i sangen). Ruskin sagsøgte med succes og vandt sagen ved forlig, fordi han en smule ændrede melodien til at passe til hans tekster og mistede den effektive nye ophavsret.
I midten af 1970'erne, efter at Hopkins kontrakt med Apple sluttede, blev "Those Were the Days" og "Goodbye" genindspillet med produceren Tony Visconti , som sangeren giftede sig med i 1971. Disse versioner vises på flere musikopsamlinger.
Den 25. oktober 2010 udgav Apple Records opsamlingsalbummet Come and Get It: The Best of Apple Records , som indeholdt de originale indspilninger af "Those Were the Days" og "Goodbye". Den største hitsamling indeholdt sange fra kunstnere, der var underskrevet til The Beatles Apple mellem 1968 og 1973, og var Apples første samling af flere kunstnere af sin art.
Juledag 1969 beordrede præsidenten for Ækvatorialguinea , Francisco Macias Nguema , henrettelse af 150 påståede sammensvorne på nationalstadionet , under henrettelsen lød sangen "Those Were the Days" udført af Mary Hopkin fra forstærkerne [17] .
Melodien "Those Were the Days" bruges som stadion fodboldhymnen "Come On You Boys in Green" af Irlands tilhængere [18] .
I 2011 blev Hopkins' version af sangen brugt af Nandos Sydafrika i en satirisk annonce, der hånede Robert Mugabe som "den sidste overlevende diktator". Annoncen blev hurtigt taget ud af luften på grund af fordømmelse fra Mugabes loyalister [19] .
Ugentlige diagrammer
|
Endelige, årlige diagrammer
|
CD'er opdelt efter sprog.
