Erliansaurus (lat.) er en slægt af theropod - dinosaurer fra therizinosaurid -familien , der levede under den øvre kridttid ( for 83,5-70,6 millioner år siden) på det moderne Kinas territorium [1] .
Forstenede rester af Erliansaurus er blevet fundet nær Sanhangobi i Indre Mongoliet . Typen og eneste art, Erliansaurus bellamanus , blev beskrevet af den kinesiske palæontolog Xu Xing og kolleger i 2002 . Det generiske navn er givet til ære for byen Eren Hot ( pinyin Èrliánhàotè). Det specifikke navn er afledt af lat. bellus - "smuk", og manus - "hånd", der viser sikkerheden for forbenene [2] .
Holotypen LH V0002 findes i Irene Dabasu-formationen, som er blevet dateret til Santonian . Den består af et delvist skelet uden kranie , der tilhørte et umodent individ. Resterne omfatter fem nakkehvirvler, ryghvirvler og kaudale hvirvler , en højre skulderblad , et venstre forben uden et håndled, dele af et bækken , et højre lårben , begge skinneben, en højre fibula og elementer af en metatarsus .
Typeeksemplaret repræsenterer et umodent individ 2,5 meter langt. I 2010 vurderede Gregory S. Paul det voksne dyr til at være 4 meter langt og veje 400 kilo [3] . Lårbenet har en længde på 412 millimeter.
Erliansaurus var en tobenet planteæder. Dens hals var ret kort for en Therizinosaurus. Skinnebenet var relativt langt. Fibulaen havde en usædvanlig form med en meget høj forkant og en konkav top. Dinosaurens forlemmer bar enorme, stærkt buede og spidse kløer; kloen på tommelfingeren var den største.
Forfatterne af beskrivelsen tildelte Erliansaurus til superfamilien Therizinosauroidea , og klassificerede den ikke som en therizinosaurid. Nyere kladistiske analyser har identificeret Erliansaurus som en therizinosaurid [4] .
Therizinosaurer | ||
---|---|---|
Basal | ||
Alxasauridae | ||
Therizinosaurider |