Yastarna dialekt

Yastarna-dialekt af det kasjubiske sprog ( kashubisk gwara jastarskô , polsk gwara jastarnicka ) er en kasjubisk dialekt , der tilhører området med bylyak-dialekterne på den nordkasjubiske dialekt [2] . Det er fordelt på Hel-halvøen i byen Jastarnia ( Puck poviat fra Pommerns voivodskab ). Træk af Yastarna-dialekten er blandt andet bemærket i den kasjubiske digter M. Selins værker [3] .

Klassifikation og rækkevidde

I klassificeringen af ​​dialekter af det kasjubiske sprog , udarbejdet af F. Lorenz og offentliggjort af ham i den pommerske grammatik ( Gramatyka Pomorska ), tilskrives Yastarna-dialekten bylyak-dialekterne i den nordøstlige undergruppe af den nordkasjubiske gruppe, sammen med Kuzveld-, Chalup-, Svazhev-Stshelinsky-, Puck-by-, Stazhinsky-Mekh- og Oksiv-dialekter, almindelige i de nordøstlige og østlige regioner af det nordkasjubiske område [2] . Forfatterne af atlaset over det kasjubiske sprog, udarbejdet i 1964-1978, fremhævede dialekterne på Hel-halvøen som en del af dialekterne i det nordøstlige, som er kendetegnet ved arkaiske træk ved den nordkasjubiske dialekt [4] [5] .

Udbredelsen af ​​Jastarninsky-dialekten er placeret i den centrale del af Hel Spit på territoriet af bykommunen Jastarnia , Puck County , Pommerns voivodskab . Indtil 1972 var der en bygd Bor (polsk Bór ), beliggende sydøst for centrum af Jastarnia, som derefter blev lagt sammen med byen Jastarnia [3] .
Nordvest for rækken af ​​Yastarna-dialekten, på Hel-halvøen, er der områderne af Kuzveld- og Khalup-dialekterne tæt på den, længere mod nordvest, i området nord for Puck og syd for Vladyslavov, området for Svazhev- Stshelinsky dialekten er placeret [1] .

Tidligere tilhørte indbyggerne i Jastarnia og Bor repræsentanterne for den lokale gruppe af fiskere ( Kashubian rëbôcë , polsk rybacy ) som en del af den sub-etniske gruppe Bylyaks , denne gruppe af Kashubians fik sit navn i overensstemmelse med dens vigtigste erhverv - fiskeri [6] [7] . På trods af at Jastarnia og Bor ligger tæt på hinanden, i en afstand på højst en kilometer fra hinanden, var kontakterne mellem indbyggerne i disse bosættelser meget svage indtil midten af ​​det 20. århundrede, da fiskearterne i Jastarnia og Bor var engageret i fiskeri i forskellige områder: den første - i Gdansk-bugten langs den sydvestlige kyst af Hel Spit, den anden - i Østersøen langs den nordøstlige kyst af spytten. Som et resultat var talerne af Yastarny-dialekten Yastarny og Bor karakteriseret ved forskellige slags forskelle, især i fonetik [3] [8] .

Egenskaber ved dialekter

Ifølge klassificeringen af ​​kashubiske dialekter af F. Lorenz, deler Yastarna-dialekten, som en del af dialekterne i den nordøstlige undergruppe, deres fælles træk - overgangen af ​​den gamle pommerske vokal ŭ til ə ; som en del af bylyak-området - deler fænomenet væren  - tilstedeværelsen af ​​lyden l i stedet for ł : bél "var", bëla "var", bëlo "var" [2] [9] .

Blandt de fonetiske træk ved Yastarna-dialekten, såsom [3] er bemærket :

  1. Bevarelse indtil slutningen af ​​det 19. århundrede af resterne af intonationsforskelle noteret af F. Lorenz [10] .
  2. Udtalen af ​​den gamle lange ō , beskrevet i GM Bronischs ( GM Bronisch ) værker som monoftong , er allerede karakteriseret i F. Lorenz' værker som en diftong öu : kröul , mröufczi . I undersøgelser af 1950'erne er diftongen yu noteret i stedet for ō : kyun , nyusz .
  3. Asynkron udtale af nasale vokaler (konsonant type rhynesm) uanset position i et ord som em , am : gems , ksemdz , ksemżo , prosamta , temcza , wemż , etc.
  4. Fordeling af hærdningsprocessen af ​​konsonanten ń [~ 1] : granca , kón , ne je (polsk nie jest ), ny ma (polsk nie ma ) osv.
  5. Udbredelsen af ​​asynkron udtale af bløde læber [~ 1]  - pš < pх́ < ṕ: pszóro (polsk pióro ) "pen", lefszi (polsk lwy ) "løver", psziwo (polsk piwo ) "øl" osv. [elleve ]
  6. Overgang af k' , g' til affrikater č' , ǯ [~ 1] og andre dialekttræk.

Forhærdningen af ​​konsonanten ń kan have udviklet sig under indflydelse af det tyske sprog , de fleste af de andre fonetiske ændringer var resultatet af interne processer, der fandt sted i det kasjubiske sprog . Talere af Jastarna-dialekten, der boede i Jastarna og Bor, adskilte sig i udtalen af ​​den nasale bagerste række, i talen af ​​indbyggerne i Bor, smeltede den gamle lange vokal under stress sammen med den nasale forreste række ( ksandz , bank ), og kort ubetonet vokal smeltet sammen med den nasale forreste række ( gòlǫba , pǫkati ).

Noter

Kommentarer
  1. 1 2 3 Disse ændringer, som har spredt sig i Yastarna-dialekten siden 1880'erne, blev noteret af Z. Stieber .
Kilder
  1. 1 2 Lorentz, 1927 , Tillæg: Mapa narzeczy pomorskich.
  2. 1 2 3 Lorentz, 1927 , s. 17.
  3. 1 2 3 4 Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Kaszubszczyzna. Charakterystyka kaszubszczyzny (forfatter: Jerzy Trader). Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 1. november 2012.
  4. Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk)  (utilgængeligt link) . — Kaszubszczyzna. Zasięg terytorialny og podzialy. 1.2 Zasięg og zróżnicowanie kaszubszczyzny języka (mowy) Kaszbow. Grupy lokalne (forfatter: Jerzy Trader). Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 10. juni 2015.
  5. Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk)  (utilgængeligt link) . — Skemat podziału dialektów kaszubskich wg Atlasu językowego kaszubszczyzny i dialektów sąsiednich (Józef Borzyszkowski, Jan Mordawski, Jerzy Treder, "Historia, geografia, język i piśmiensk, GWO999). Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 11. juni 2015.
  6. Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon kaszubski. Nazwy etniczne z kaszub (forfatter: Jerzy Trader). Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012.
  7. Rastko-Kashubi - Rastkò-Kaszëbë - Rastko-Kaszuby  (polsk)  (utilgængeligt link) . - J. Trader: Kaszubszczyzna literacka (Cechy, fazy i tendencje rozwojowe). Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 22. december 2013.
  8. Popowska-Taborska, 1980 , s. 80.
  9. Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk)  (utilgængeligt link) . — Leksykon kaszubski. Bylaczenie (forfatter: Jerzy Trader). Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 11. juni 2015.
  10. Ananyeva, 2009 , s. 94.
  11. Ananyeva, 2009 , s. 96.

Litteratur

  1. Atlas językowy kaszubszczyzny i dialektów sąsiednich / Red. Z. Stieber (T. Wstępny i I-VI), rød. H. Popowska-Taborska (T. VII-XV). - Wrocław: Zakład Słowianoznawstwa PAN, 1964-1978.
  2. Lorentz F. Gramatyka Pomorska, Zeszyt 1 . - Poznań: Instytut Zachodnio-słowiański przy Uniwersytecie Poznańskim, 1927. - 70 s.
  3. Popowska-Taborska H. O samogłoskach nosowych w Borze i Jastarni // Slavia Occidentalis, XX. - 1960. - S. 125-131.
  4. Popowska-Taborska H. Kaszubszczyzna. Zarys dziejow. - Warszawa: PWN , 1980. - 111 s.
  5. Stieber Z. Zmiany w fonetyce Jastarni w ostatnim stuleciu // Język Polski, XXXIV. - 1954. - S. 249-252.
  6. Ananyeva NE Det polske sprogs historie og dialektologi . - 3. udg., Rev. - M . : Boghuset "Librokom", 2009. - 304 s. - ISBN 978-5-397-00628-6 .

Links

Dialekti og gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk)  (utilgængeligt link) . Hentet 8. august 2013. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2013.