| Fire samtaler | |
|---|---|
| persisk. چهار مقاله | |
| Forfatter | Nizami Aruzi Samarkandi |
| Originalsprog | persisk |
Fire samtaler (Chahar-makale, persisk چهار مقاله ) eller Samling af sjældenheder (Majma an-Navadir, مجمع النوادر ) er et prosaværk af Nizami Aruzi Samarkandi ( XI-XII århundreder) på persisk .
The Collection of Rarities, som senere blev kendt som de fire diskurser, består af fire diskurser ("diskurser") om fire forskellige emner. Nizami Aruzi skrev det mellem 550-552 AH (1155-1157). Forfatteren dedikerede det til prins Abu-l-Hasan Husam ad-Din Ali fra dynastiet af herskere i Gur (Shansabanider). På det tidspunkt, hvor de fire diskurser blev skrevet, havde Nizami Aruzi været i tjenesten for dette dynasti i 45 år [1] .
Fra værkets tekst bliver det klart, at forfatteren mesterligt mestrede prosa på persisk, havde et dybt kendskab til filosofiske begreber, var velbevandret i astronomi og medicin og også viste en videnskabelig interesse for forfatteres biografier og bibliografi . Værdien af "De fire samtaler" er, at den indeholder information om historiske begivenheder og episoder fra berømte videnskabsmænds og forfatteres liv. Således lånte historikeren Ibn Isfandiyar fra Nizami Aruzis arbejde en besked om Mahmud Gaznevi og Ferdowsi og inkluderede den i sin Tabaristans historie. Sådanne afdøde forfattere som Hamdallah Kazvini , Doulatshah Samarkandi , Ghaffari Kazvini og andre stolede også på information fra de fire samtaler [1] . Det var Nizami Aruzis værk, der blev kilden til de tidligste biografiske oplysninger om Rudaki , Unsuri , Farrohi Sistani , Amir Muizzi , Firdousi , Azraki , Rashidi Tabrizi , Masoud Sad Salman og Omar Khayyam . Hans historie om mødet med Omar Khayyam er det eneste nutidige minde om denne digter [2] .
De fire diskurser er et af de få eksempler på fiktiv prosa på persisk, der blev skrevet før den mongolske invasion . Kompositionens harmoni, dynamikken i sproget og den elegante stil gjorde "Fire Samtaler" til et uovertruffent eksempel på persisk prosalitteratur. Ifølge Mohammad Qazvini er det kun "Tarikh-i Masud" Bayhaki , "Tazkirat-ul-Auliya" Attar , " Gulistan " Saadi , "Tarikh-i Guzide" Hamdallah Kazvini og "Munshaat" Qaim Makam , der kan være lig med ham .
På grund af dets popularitet blev Nizami Aruzis arbejde udgivet mange gange i Iran og andre lande. Den første kritiske udgave af teksten blev udarbejdet af Mohammad Qazvini og udgivet med hans forord og noter i Kairo i 1327 AH (1909/1910). M. Qazvinis udgave blev revideret af Muhammad Muin (med deltagelse af andre forskere) og udgivet med yderligere kommentarer, noter, en ordliste og et alfabetisk indeks i Teheran i 1957 [1] .
"Fire diskurser" blev oversat til urdu (Mawlawi Ahmad Hasan Sahib Siwani med persisk tekst og ordliste i Delhi , dato ukendt), arabisk ( arab. المقالات الأربع , Abd al-Wahhab Azzam og Yahya Kashshab i 1949 i Cairo), engelsk ( i Cairo). E. G. Brown i "Journal of the Royal Asiatic Society" i juli-oktober 1899 og en separat udgave i 1899 i Hartford ), fransk ( fransk Les quatre discours , Isabelle de Gastine baseret på teksten af M. Mouin i 1968 i Paris ) , russisk ("Samling af sjældenheder eller fire samtaler", S. I. Baevsky og Z. N. Vorozheykina med forord og ordliste i 1963 i Moskva ). E. G. Brown reviderede senere sin oversættelse og udgav den i 1919 sammen med en forkortet oversættelse af M. Qazwinis noter (genoptrykt i London i 1921 under titlen Revised translation of the Chahár Maqála (Four Discourses) of Niẓámí-i ʿArúḍí af Samar ved en forkortet oversættelse af Mírzá Muḥammads noter til den persiske tekst ). Abdulbaki Gölpınarlı oversatte den fjerde "samtale" om medicin og læger til tyrkisk ( tur . Tib ilmi ve meşhur hekimlerin mahareti ) og udgav sammen med et resumé af Süheil Enver på fransk i 1936 i Istanbul . Kapitlet om helbredelseskunsten blev også udgivet separat på russisk i antologien "Orientalsk novelle" (samlet af Z. N. Vorozheykina og O. L. Fishman ) i 1963 i Moskva [1] .