Sydney, Philip

Philip Sidney
Philip Sidney
Fødselsdato 30. november 1554 [1]
Fødselssted Kent , England
Dødsdato 17. oktober 1586( 1586-10-17 ) [2] [3] [4] […] (31 år)
Et dødssted Arnhem , Republikken De Forenede Provinser
Borgerskab  England
Beskæftigelse digter
Far Sir Henry Sidney
Mor Lady Mary Dudley
Ægtefælle Lady Frances Walsingham
Børn Elizabeth Sydney [d] [5][6]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Philip Sidney ( eng.  Philip Sidney ; 30. november 1554  - 17. oktober 1586 ) - engelsk digter og offentlig person fra den Elizabethanske æra .

Biografi

Sidney, som var født aristokrat , uddannet Oxford , nærede en kærlighed til videnskaberne, sprogene og litteraturen og blev protektor for digtere, før han selv blev berømt i den egenskab.

Som forberedelse til den diplomatiske karriere tilbragte han tre år på kontinentet i Frankrig , hvor han kom tæt på de protestantiske forfattere Duplessis-Mornay og Beza. Efter at have overlevet St. Bartholomew's Night i Paris , var Sidney ivrig efter at kæmpe for protestantismens sag. Siden 1576 tjente han som kravchey. I 1577 blev han udnævnt til ambassadør ved det kejserlige hof i Prag, hvor han tilbragte et år, hvorefter han faldt i vanære på grund af sine religiøse ideer. Dronningen delte ikke hans religiøse ideer; derefter trak han sig en Stund tilbage til sine Godser, hvor hans digtertalent uventet åbenbarede sig. Dette blev lettet af litterær fritid i kredsen af ​​hans søster Mary , den fremtidige grevinde af Pembroke, protektor for kunsten. I landlig stilhed skrev Sidney en cyklus af lyriske sonetter og vendte tilbage til retten i en flamme af ny litterær herlighed, efter at Elizabeth elskværdigt accepterede majdronningens pastoral dedikeret til hende og gjorde ham til ridder i 1583. I hovedstaden samledes en kreds af digtere omkring ham, kaldet Areopagus , som omfattede Gabriel Harvey , Edmund Spenser , Fulk Greville og Edward Diar . Fra nu af blev Sidney i sine samtidiges øjne den engelske legemliggørelse af en perfekt hofmand, der kombinerer aristokrati, uddannelse, tapperhed og poetisk gave.

I 1581 og i 1584-1585 blev han medlem af Kentish Parliament. I 1583 gik han i krig i Holland . Han opnåede militær succes der. I midten af ​​1585 blev han udnævnt til guvernør over de erobrede områder og chef for det kongelige rytteri. I løbet af året under hans ledelse opnåede de britiske tropper ikke et resultat; i det tabte slag ved Zutphen blev Sidney alvorligt såret. Under transporten til Arnhem fik han en blodforgiftning, som han døde af. Hans lig blev transporteret til England og begravet med kongelig hæder i St. Paul's Cathedral den 16. februar 1587. En protestantisk helts tragiske død gjorde ham til en engelsk nationallegende, og i mange år forblev Sir Philip den mest populære digter i England. Han blev også den første af de Elizabethanske digtere, hvis digte blev oversat til andre europæiske sprog.

Kreativitet

Sidney var en fornyer inden for poesi og litteraturteori. På trods af at den etablerede form for sonetten var en favorit og ekstremt almindelig i Europa i det 16. århundrede, efterlignede han ikke italienske eller spanske modeller, som mange epigoner , "et melodiøst støn forstyrrede den døde Petrarch " med "knitrende højt -pitched speeches”, selvom Sidney oprigtigt ærede Petrarch og oversatte meget af den italienske og spanske lyriske poesi til engelsk. Han skabte en cyklus på 108 sonetter " Astrophil og Stella ", hvis originalitet bestod i at kombinere disse poetiske miniaturer med en fælles idé til et epos , en sand "kærlighedens tragikomedie" med dens håb og forførelser, jalousi og skuffelser, kampen af dyd og lidenskab. Finalen af ​​cyklussen er trist: den lyriske helt forblev ubelønnet for sin kærlighed og hengivenhed, og samtidig optimistisk , fordi pinsler og prøvelser viste ham vejen til moralsk perfektion. Kærligheden har afsløret sand skønhed og vil fra nu af tjene som støtte i sorger og give styrke til nye bedrifter, også på det civile område.

Digteren eksperimenterede med at inkludere dialog i sonetter, hvilket gjorde hans helte usædvanligt lyse levende karakterer. Samtidig er hans digte fulde af paradoksale konklusioner og humor , der er uventede for læseren . Med Sidneys lette hånd er subtil ironi blevet et karakteristisk træk ved engelske tekster .

Som hyldest til andre former for poesi - elegier , ballader , odes , heroiske og satiriske vers, efter Sidney foretrak engelske digtere sonetten frem for alle andre. E. Spencer, D. Davis efterlod hundredvis af miniature mesterværker indesluttet i de samme 14 linjer.

Sidney optrådte som en seriøs teoretiker af litteratur og kunst i afhandlingen "A Defense of Poetry " - et æstetisk manifest fra hans kreds, skrevet som svar på puritanske pamfletter, der fordømmer "letsindig poesi". Den er gennemsyret af humanistiske refleksioner over litteraturens høje formål, opdragelse af en moralsk personlighed og medvirken til at opnå åndelig perfektion, hvilket er umuligt uden den bevidste indsats fra folket selv. Ifølge forfatteren er målet for alle videnskaber, såvel som kreativitet, at "kende menneskets essens, etisk og politisk , med en efterfølgende indvirkning på det." Med humor og polemisk entusiasme, afhængig af Aristoteles ' Poetik , såvel som eksempler fra oldtidens historie, filosofi og litteratur, argumenterede Sidney for, at en digter er mere egnet til at fremme høje moralske idealer end en moralfilosof eller historiker med deres kedelige forkyndelse og opbyggelse. . Takket være sin grænseløse fantasi kan han frit male billedet af en ideel person foran et publikum. Digteren voksede i hans øjne til en medforfatter og endda en rival af naturen: alle andre lægger mærke til dens mønstre, og " kun en digter ... skaber i det væsentlige en anden natur, ... noget, der er bedre end det, der genereres af Natur eller aldrig eksisteret ... "

Sidneys tanker om formålet med poesi blev opfattet af datidens bedste forfattere - E. Spencer , W. Shakespeare , B. Johnson . Han fastlagde den tradition, der definerede litteraturens ansigt i dronning Elizabeths æra, skabt af digtere-intellektuelle, besat af høje etiske idealer, men fremmed for filistersk moralisering.

Philip Sidney og hans protegé E. Spencer blev pionererne for den engelske pastoral. I 1590 udkom Sidneys ufærdige roman " Arcadia ", hvor prosa og vers frit vekslede, og fortalte om to forelskede prinsers spændende eventyr i et velsignet land, hvis idylliske beskrivelse genopstod billedet af det gamle Arcadia , men på samtidig gætter den på digteren Englands indfødte landskab .

Kompositioner

Slægtsforskning

Noter

  1. ↑ Bell A. Encyclopædia Britannica  (britisk engelsk) - Encyclopædia Britannica, Inc. , 1768.
  2. ↑ Sir Philip Sidney // Encyclopædia Britannica 
  3. ↑ Sir Philip Sidney // Internet Broadway Database  (engelsk) - 2000.
  4. ↑ Philip Sidney // Brockhaus Encyclopedia  (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
  5. ↑ Lundy D. R. Sir Philip Sydney // The Peerage 
  6. ↑ Beslægtet Storbritannien

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis