Turksib

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 7. april 2022; checks kræver 12 redigeringer .
Turksib
generel information
Land
Slutstationer Arys 1 [d]
Novosibirsk-Main
Tekniske detaljer
længde
  • 2375 km
Sporbredde Russisk måler
Linje kort
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Turksib (Turkestan-Siberian Railway)  er en jernbane fra Sibirien til Centralasien . Bygget i 1927-1930 blev det et af de vigtigste byggeprojekter i den første femårsplan for USSR.

Baggrund

Ideen om at bygge en jernbane til at forbinde Turkestan og Sibirien opstod allerede i 1886. Den 15. oktober 1896 besluttede bydumaen i byen Verny (siden Alma-Ata 1921 ) at oprette en kommission for at bestemme fordelene ved at bygge linjen. Kommissionen bekræftede gennemførligheden af ​​byggeriet. Det blev antaget, at linjen ville styrke Ruslands militære tilstedeværelse i regionen, der grænser op til Qing Kina , samt i høj grad forenkle eksporten af ​​bomuld fra Turkestan til Sibirien og returlevering af billigt sibirisk korn og andre varer til regionen.

I 1906 besluttede den interministerielle komité at bevilge penge til opførelsen af ​​linjen Barnaul  - Semipalatinsk  - Verny (nu Alma-Ata ) - Lugovaya  - Arys . I 1907 blev der foretaget undersøgelser på jorden. I syd, fra Arys-stationen til Ili -floden , blev undersøgelsesarbejde udført af en gruppe ingeniører Golembiovsky, i nord, fra Semipalatinsk, af en gruppe ingeniører Glezer.

En særlig gruppe ledet af ingeniør Struve udførte statistiske og økonomiske undersøgelser på dette område, hvilket blev afspejlet i arbejdet fra kommissionen for undersøgelse af den turkestan-sibiriske vejregion i 1909. I de samme år, under vejledning af ingeniør Adrianov, blev flere varianter af forbindelseslinjer fra den transsibiriske jernbane til Semipalatinsk undersøgt.

Altai-jernbanen fra Novonikolaevsk til Semipalatinsk blev sat i midlertidig drift den 21. oktober 1915 og i permanent drift i 1917, på højden af ​​Første Verdenskrig . Samtidig blev Semirechensk-jernbanen fra Arys-stationen til Verny bygget i syd . Begivenhederne i oktoberrevolutionen stoppede dens konstruktion på Burnoye station . Og først i 1921 kom jernbanelinjen til Aulie-Ata (nu Taraz ).

Under borgerkrigen var jernbanerne i Sibirien og det nordlige Semirechie under kontrol af den russiske hær, og ved beslutning fra den øverstkommanderende i 1918 blev linjen Novonikolaevsk  - Semipalatinsk udvidet til Sergiopol (nu Ayagoz ). I 1919 var der anlagt 140 kilometer spor. Af en eller anden ukendt årsag blev denne vej demonteret umiddelbart efter den russiske hærs tilbagetog.

Konstruktion af Turksib

Turksib blev et af de mest berømte byggeprojekter i den første femårsplan i USSR . Beslutningen om at bygge Turksib blev truffet på et møde i Rådet for Arbejde og Forsvar i USSR den 3. december 1926. Lederen af ​​konstruktionen af ​​Turksib var V. S. Shatov , som ankom til Rusland i 1918 [1] .

1445 kilometer jernbanespor skulle lægges gennem bjergfloder, klipperygge, varmt sand. Forberedelserne til byggeriet begyndte i april 1927. Lægningen af ​​den første forbindelse af ruten fra Semipalatinsk-stationen fandt sted den 15. september 1927 fra den anden ende af Lugovaya-stationen - den 19. november. Ifølge kasakhisk skik forlod det første lokomotiv Lugovaya for en ny linje gennem en specialbygget bue, der symboliserer en yurt , hvorigennem en nyfødt bæres. På den ene side af buen var skrevet "Turkestan", på den anden side - "Sibirien". På lokomotivet flagrede en kumach med sloganet "Giv Sibirien!"

I maj 1929 var der bygget 562 km spor i nord og 350 km mod syd. Vejen var stadig under opbygning, men tog kørte allerede langs den. Den 10. maj 1929 kørte det første regulære passagertog fra Semipalatinsk til Sergiopol (Ayaguz).

Om konstruktionen af ​​den turkestan-sibiriske jernbane og dens rolle i udviklingen af ​​Semirechye i 1929, filmede instruktøren V. A. Turin en dokumentarfilm " Steel Way (Turksib) ".

Bygningen af ​​Turksib Administration i stil med konstruktivisme i 1929 blev tegnet af arkitekterne M. Ya. Ginzburg og I. F. Milinis .

Opdagelsen af ​​Turksib

Faktisk fandt bue af Turksib sted den 21. april 1930.

"Sølv"-krykken ved jernbanekrydset ved Ogyz-Korgan-stationen, omdøbt til Aina-Bulak ("Mirror Stream") ved denne lejlighed, blev hamret kl. 12 den 28. april 1930, 8 måneder før tidsplanen. Efter åbningsmødet blev et monument over Lenin lagt ved Aina-Bulak-stationen .

Den 25. april blev det første arbejdstog søsat langs hele motorvejen, toget blev ført af den tidligere hyrde Koshkinbaev, den første ingeniør.

Det første tog med bygherrerne af ruten førte damplokomotivet E -1441 langs Turksib . Til minde om det sovjetiske folks arbejdspræstation blev dette damplokomotiv i 1974 installeret på en æresparkeringsplads i hovedstaden i den kasakhiske SSR, byen Alma-Ata . Men i slutningen af ​​90'erne blev relikvien solgt til Kina som metalskrot .

Korrespondenter fra hele landet deltog i åbningen, herunder Ilya Ilf og Evgeny Petrov , B. Pilnyak , L. Martynov og andre. Begivenheden afspejles ikke kun i deres journalistiske rapporter, men også i kunstnerisk skabelse [2] . I børnemagasinet " Hedgehog " blev udgivet et digt af Alexander Vvedensky "Turksib" [3] .

Priser

Ved beslutning fra den centrale eksekutivkomité og Rådet for Folkekommissærer i Sovjetunionen , den 19. april 1930, blev det besluttet at tildele hele byggeholdet af arbejdere og ingeniørstyrker i Turksib og personligt tildele følgende personer ordenen af Arbejdets Røde Banner :

  1. Shatov, Vladimir Sergeevich  - lederen af ​​bygningen.
  2. Balgaev - senior arbejdsmåde.
  3. Shermergori, Dirk Timofeevich - ingeniør.
  4. Perelman, Lev Moiseevich - pom. bygningschef.
  5. Bublikov, Ivan Osipovich - leder af læggende byer.
  6. Gnusarev, Alexander Ivanovich - leder af læggende byer.
  7. Lodkin, Lazar - arbejderen af ​​Karatal-broen.
  8. Boriskin, Nikolai - kompressormontør.
  9. Mazhenov, Akhmetzhan  - en fungerende stabler-piper.
  10. Bizyukin, Dmitry Dmitrievich - ingeniør.

Underskrift

Formand for den all-russiske centrale eksekutivkomité

M. Kalinin

Stedfortræder Formand for Rådet for Folkekommissærer i RSFSR

A. Lezhava

Sekretær for den all-russiske centrale eksekutivkomité

A. Kiselev

Operation af Turksib

I de første år af Turksibs eksistens blev godstrafikken på den fordoblet hvert femte år. Dette skyldtes den store fragttrafik skabt af Ural-Kuznetsk-værket.

Men snart holdt Turksib op med at klare trafikken, hvilket skabte vanskeligheder for udviklingen af ​​regionens økonomi. Under den store patriotiske krig faldt fragttrafikken i Turksib.

I 1958 blev den turkestan-sibiriske jernbane fusioneret med Karaganda-jernbanen for at danne den kasakhiske jernbane .

I 1960 blev en filial åbnet fra Aktogay station til den sovjet-kinesiske grænse - Druzhba (Dostyk) station .

I 1971 blev Alma-Ata-jernbanen adskilt fra den kasakhiske vej  - efterfølgeren til Turksib, som eksisterede indtil 1996, hvor alle jernbanerne i det uafhængige Kasakhstan blev slået sammen til den republikanske statsvirksomhed "Kazakhstan Railway" (" Kasakhstan Temir Zholy ") .

Værdien af ​​Turksib begyndte at falde så tidligt som i 1950'erne med opførelsen af ​​hovedpassagen Magnitogorsk - Tselinograd under udviklingen af ​​jomfruelige lande , hvor de vigtigste laststrømme blev omdirigeret. Senere blev der bygget dobbeltsporede elektrificerede linjer fra Tselinograd syd for den kasakhiske SSR (Chu station) og østpå til Pavlodar station, hvorefter den enkeltsporede ikke-elektrificerede Turksib endelig mistede sin betydning.

Efter Sovjetunionens sammenbrud gennemgik det tidligere Turksib totalt en krise. Godsomsætningen fra Rusland til Kasakhstan er blevet kraftigt reduceret, og inden for Altai-territoriet har den aldrig været stor. En del af stationerne i det tidligere Turksib blev lagt i mølpose og senere lukket. Også passagertrafikken faldt fra år til år. Med Ruslands og Kasakhstans indtræden i EAC-toldunionen begynder det tidligere Turksib at genoplive. Omsætningen vokser. Nye persontog sættes i omløb mellem Sibirien og staterne i Centralasien.

Byer og byer i Turksib

Novosibirsk-Glavny , Razezd Inya (Novosibirsk), Sower ( Akademgorodok ), Berdsk , Iskitim , Cherepanovo , Central Sibirian , Novoaltaysk , Barnaul , Aleysk , Rubtsovsk , Lokot ( gr.) , Aul , Semey , Aktogyskay station , Matai , Ushtobe , Koksu , Ainabulak , Sary-Ozek , Kapchagai , Alma-Ata , Uzun-Agach , Berlik-1, Chu , Lugovoi , Dzhambul, Burnoe, Chimkent, Arys-1, Tashkent .

Stationer i Turksib

I kultur

På baggrund af færdiggørelsen af ​​opførelsen af ​​Turksib finder begivenhederne i tredje del af romanen "Den gyldne kalv" af Ilya Ilf og Evgeny Petrov sted .

Galleri

Noter

  1. ↑ Hammer A. Mit århundrede er det tyvende. Måder og møder. — M.: Fremskridt , 1988. — S. 94.
  2. ↑ Vladimir Abarinov. En amerikansk kvindes eventyr i USSR og i romanen Guldkalven . // Radio Liberty (21. februar 2022). Hentet 21. februar 2022. Arkiveret fra originalen 21. februar 2022.
  3. ↑ Pindsvin  // Sjove billeder . - 1981. - Nr. 3 . - S. 2 . Arkiveret fra originalen den 21. februar 2022.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
I bibliografiske kataloger
 Turksib
hovedlinje Novosibirsk-Main Novosibirsk-Yuzhny Inya krydset Sibirisk Såmand Berdsk Iskitim Linevo Cherepanovo Bezmenovo Red Fighter Ust-Talmenskaya Central Sibirien Sulfat søer Tsaplino væltet Altai Barnaul Kalmanka Topchikha Aleiskaya Shipunovo Khlopunovo Hastværk Til høsten vinter Mamontovo Rubtsovsk Albue (grænse Rusland - Kasakhstan ) Aul Obg punkt nr. 41 Bel-Agach Dusaken Familier Bold Ayagoz Tansyk Aktogay rzd. #33 Karakum Kokshalpin Karatas Akbalyk Arganater Sarykurak Keregetas Lepsy Zhazkazakh Bereke matai Ush-Tobe Cox Ainabulak Sary-Ozek dos Balgaly Tara malaysarer Sejl Zholaman Dala o.p. Arkharly Altyndala Koskudyk Kulantobe Bokter Kapchagay Ili Zhetygen rzd. Kairat Bayserke Jety-Su Medeu ( Alma-Ata-2 <<) Alma-Ata-1 Boraldai Aksenger Uzynagash Kurkuduk Zhingildy Kazybek-bek Saz Kopa Chilbastau Kzyltan Otar Kulzhabasy Kurdai Shynyrau Anrahay Belle Kulakshino Ala-Aigir Shokpar Baiseshek Espe Kok-tobe Kemer Berlik-1 Shu Lugovoi Taraz Shymkent Arys 1 Taldykuduk Kabul-Sai Aktas Shagyr Montai-tash Chanak Chengeldy Gilga 3321 km Darbaza 3333 km Sary-Agach (grænse Kasakhstan - Usbekistan ) 3344 km 3346 km 3348 km Keles Chukursay Jami 3362 km Salar Tasjkent


Moyynty-Aktogay linje Moiynty Buyrek Sarykum Kokdombak Balkhash 1 Balkhash 2 Orta Deresin Tokyrau Akzhaydak Ashchyozek Tagynkar Sayak Sholkyzyl Zhaksybulak prænoder Aktogay


Aktogay-Dostyk linje Aktogay Aktogay-Vostochny rzd. #2 Sarykum rzd. #5 Saikan rzd. #8 Beskol o.p. 158 km Jaipak Akshi o.p. 205 km Koktuma rzd. #16 Zhalanashkol rzd. #19 Dostyk (grænse Kasakhstan - Kina ) Alashankou


Zhetygen-Altynkol linje Zhetygen Kurozek Ekpindi Zharsu Zhiniskes Shelek Nurly Ortakudyk Sharyn Taskaraçu Hjælpeligt Kerimagash Kundyzdy Intal Altynkol (grænse Kasakhstan - Kina ) Khorgos