Saint James the Mavrofighter , Santiago Matamoros; Diego (Diego, Iago) Mavroborets [1] ( spansk: Santiago Matamoros ) er et kælenavn, der er almindeligt i Spanien for apostlen James Zebedee (den Ældste) på tidspunktet for hans mirakuløse posthumte optræden den 23. maj 844 i slaget ved Clavijo , hvor asturianerne kæmpede mod saracenerne . På dette billede blev apostlen Jakob skytshelgen for spaniernes kamp mod muslimerne [2] og hans billede er ekstremt almindeligt.
Under et af kampene i Reconquista - nær Clavijo den 23. maj 844, i slagets afgørende øjeblik, viste den asturiske kong Ramiro I 's kristne tropper sig , der kæmpede mod saracenerne ( maurerne ) fra Abd ar-Rahman II. apostlen , der døbte Spanien - Sankt Jakob på en hvid hest, og deltog i kamp. (Legenden siger, at slaget var forårsaget af, at kongen nægtede at betale den traditionelle hyldest af 100 smukke jomfruer til de vantro) [3] .
Denne tilsynekomst af helgenen inspirerede de kristne så meget, at de vandt slaget på trods af fjendens overlegne styrker. Krønikerne siger, at på tærsklen til slaget drømte apostlen om kongen og lovede sin hjælp.
Den middelalderlige krønikeskriver Pedro Marcio fortæller om miraklet og omskriver kong Ramiros ord som følger:
Og jeg sov, da et syn viste sig for mig - velsignede Santiago, spaniernes forsvarer, i en kropslig skal; og så med forbløffelse på, hvad der viste sig for mine øjne, spurgte jeg ham: "Hvem er du?", Og som svar hørte jeg, at dette er Herrens velsignede apostel, Santiago. Og min overraskelse blev endnu stærkere, da disse ord mirakuløst nåede mig, som den salige apostel sagde til
mig : gav mig heldigvis forældremyndigheden over hele Spanien og betroede det til min beskyttelse? (...) Tag mod og vær modig, for jeg kommer for at hjælpe dig i morgen, med Guds hjælp, for at besejre alle skaren af fjender, der omgiver dig. Men mange af dine soldater er bestemt til at finde evig hvile, og de vil modtage en martyrkrone under din kamp for Kristi navn. Og for at der ikke er plads til tvivl, hverken for dig eller saracenerne, vil du se mig i hvidt på en hvid hest og med et hvidt banner i hænderne. Derfor, ved daggry, efter at have angret og bekendt jeres synder, del i Kristi blod og legeme og forsvaret messen, vær ikke bange for at udfordre saracenernes horder, idet de påkalder Herrens og mit navn, og kender til sikker på, at de vil falde under sværdbladene. Efter at have talt således, forsvandt
Guds apostels søde syn .
Som et resultat af kampen mellem de kristne og maurerne blev der indgået en kompromisaftale, kaldet Voto de Santiago . Kong Ramiros banner var et rødt kors på en hvid baggrund med tre ender i form af en fleur-de-lis og en nederste i form af et sværdblad - kendt som St. Jakobs kors ( Cruz de Santiago ). Dette røde sværd svarede til mottoet for ridderne af Reconquista - Rubet ensis sanguine Arabum ("Al min klinge fra arabernes blod"). Den samme konge skabte den 1. Jakobs orden (fornyet i det XII århundrede).
Sankt Jakob dukkede igen op i slaget ved Asinas , hvor grev Fernand Gonzalez (d. 970) og den saracenske caudillo Almansor (939-1002) kæmpede og fortalte greven af Castilien om sin forestående sejr ( ¡Ferrando de Castiella, hoy te crece gran bando! ). De spanske styrker faldt over maurerne med et råb af ¡Santiago y cierra! ("Jacob og strej!"; udvidet version - ¡Santiago, in cierra Espana! "St. James er med os - strej, Spanien!"), dette er den første dokumenterede brug af dette kampråb , så berømt i fremtiden [ 3] .
Så hørte biskoppen , en græsk pilgrim ved navn Ostian, på tærsklen til erobringen af Coimbra ( 1064 ) af kong Fernando I den Store , da han var kommet til Santiago de Compostela , legenden om Santiago i slaget ved Clavijo og blev chokeret over historie om apostlen, der rider på hesteryg og vifter med et sværd. Han begyndte at spotte dem, der skrev Jakob som en bevæbnet rytter, idet han sagde: "Venner, kald ikke en ridder, men en fisker!" ( ¡Amigos, no lo llaméis caballero sino pescador! ), fordi apostlen i sandhed var en fisker, før han blev kaldet af Jesus . Men om natten, som middelalderens legender gentager, dukkede helgenen selv op i en drøm, skoet i sporer, klædt i skinnende klæder og med 2 nøgler i hænderne. Apostelen sagde til pilgrimmen: "Ostian, vær ikke i tvivl om mit ridderskab, for du skal vide, at jeg er en caballero af min Herre Jesus Kristus, en assistent for kristne i kampen mod maurerne, og jeg vil fortælle dig mere: med disse nøgler, som jeg holder i hånden, åbner jeg i morgen søndag klokken tre Coimbras byporte og overdrager hende til kong Fernando." Når dette er sagt, sprang helgenen på sin hest og galopperede væk. Den vantro Ostian rapporterede det himmelske fænomen til kirkens myndigheder, og i den tredje time overgav maurerne i Coimbra sig efter en syv-årig belejring, og Fernandos hær gik ind i byen. I byens moske , omdannet til en katedral , blev Rodrigo Diaz de Vivar, senere glorificeret som El Cid , slået til ridder , såvel som mange andre spaniere. I Compostela blev nyheden kendt et par dage senere, og budbringerne bekræftede Ostians nyhed ( Romance del Sitio de Coimbra , baseret på Calixtino -koden ) [5] .
Det blev også sagt, at apostelen viste sig for Don Ruy Diaz de Vivar i Valencia på tærsklen til hans kamp med kong Bicar, hvor 22 mauretanske herskere døde, og for kong Pedro I af Aragon i 1096 nær Huesca ; Alfonso VIII i slaget ved Las Navas de Tolosa (1212) [5] . Ifølge legenden hjalp Jacob i alt spanierne i kampe omkring 40 gange [6] .
Da Reconquista sluttede, og Conquistas tid ankom , fik skytshelgenen i Amerika et nyt kælenavn blandt spanierne og blev Santiago Mataindios - "Indernes dræber". I det 19. århundrede gav peruanerne , der gjorde oprør mod metropolen , helgenen et nyt liv, idet de valgte Santiago Mataespañois , "spaniernes dræber", som deres protektor [8] .
Legenden om apostleridderens optræden i slaget ved Clavijo fik en anden vind med opdagelsen af apostlens relikvier i den spanske by Santiago de Compostela i det 9. århundrede . St. James blev til sidst en enkelt fælles helligdom, der forenede den ibero-romansk-gotiske befolkning i navnet på befrielsen af det iberiske land fra muslimerne; han blev banneret for Reconquista og Spaniens himmelske protektor og hans navn "Santiago!" (også ¡Dios ayuda a Santiago! - "Gud hjælper Jakob"). Hans jordiske modstykke som inspirator til wrestling var El Cid .
Kulten af apostlen Jakob, især som Santiago Matamoros , bidrog til samlingen af nationen under Reconquista-perioden og bragte også betydelige indtægter, hvilket gjorde byen Santiago de Compostela , hvor relikvier fra helgenen blev opbevaret, til den største pilgrimsrejsecenter i Europa, "det andet Rom" [6] . Efter afslutningen af fordrivelsen af araberne i 1492, sluttede Santiagos mission, nationens frelser, og skepsis begyndte at dukke op med hensyn til apostlens rolle.
Der er en opfattelse af, at slaget ved Clavijo i sig selv er et ret kontroversielt faktum. Den første omtale af det kommer fra et dokument fra det 12. århundrede skrevet af Pedro Marcio, en kannik fra Compostella-katedralen , som hævdede at have kopieret et andet dokument fra det 9. århundrede , hvormed kong Ramiro gav gaver til katedralen som tak for sejren . Dette dokument er genstand for diskussion på grund af de mange fejl og unøjagtigheder, der er fundet [9] . Miraklet genfortælles derefter i en ret sen krønike, som blev skrevet af biskop Rodrigo Jiménez de Rada omkring 1243 . — De rebus hispaniae.
Historien om en palæstinensisk apostelfisker , der blev en spansk himmelsk ridder, blev også kritiseret af nogle kristne, og da katedraler i Toledo , Tarragona og Braga i det 17. århundrede konkurrerede med Compostela og forsøgte at lokke pilgrimme, blev der givet et alvorligt slag mod legenden om Santiago i Toledo, ved hjælp af en for at miskreditere et dokument (af tvivlsom oprindelse) kaldet Colección de Concilios. Skeptikere erkendte, at der selvfølgelig blev bedt til James under Reconquista-perioden, men afviste historien om slaget ved Clavijo og betragtede historien om, at Jakob tog personlig del i slaget og selv dræbte muslimer, som absurd. I det 18. århundrede blev pave Benedikt XIV endda tvunget til udtrykkeligt at sige, at en apostels spanske mission er en ubestridelig kendsgerning, og Rom er ikke i tvivl på dette punkt. Paven meddelte på vegne af de kristne, at Jakob kæmpede i Spanien og førte de kristnes krige mod muslimerne, og St. tronen anser denne sag for afsluttet og bekræfter dermed forbindelsen mellem spansk nationalisme og religion , etableret af kong Alfonso VI i slutningen af det 11. århundrede [6] .
Helgenens udseende er afbildet efter beskrivelserne - på en hvid hest og normalt i en rød flagrende kappe. Han dræber kristendommens fjender under sin hests hove - ligene af modstandere klædt i maurisk tøj. Den latinamerikanske primitive kunne skildre ham i en bred stråhat, han kunne også være "klædt" i ordenen af hans navn. Både billed- og skulpturel ikonografi af helgenen er populær.
En anden version af ikonografien, også populær i Spanien, er Santiago Peregrino - St. James the Pilgrim ( St. James Way ).
Den 7. maj 2004 blev det annonceret, at kapitlet i katedralen i Santiago de Compostela havde besluttet at fjerne statuen af James the Mavrobian (billedhugger José Gambino , 18. århundrede ) fra templets lokaler og erstatte den med et billede af en helgen. i form af en pilgrim, da billeder af myrdede muslimer i turban kunne forårsage forargelse blandt muslimer , som også besøger templet, som er et arkitektonisk monument. Rektorrådet under biskoppen af Santiago de Compostela traf, som dets repræsentant José Fernandez Lago bemærkede, en sådan beslutning "ikke kun på grund af frygt for mulig hævn fra islamiske ekstremister , men også fordi, efter rådets opfattelse, billedet af en kristen helgen, der dræber muslimer, svarer ikke til den katolske kirkes nye ånd . Rådet udtalte, at det ønskede at "vende helgenen tilbage til hans sande mening, for han var først og fremmest Kristi ords forkynder på den iberiske halvø" , og at denne beslutning blev truffet for flere år siden, men hænderne nåede ikke frem. ham [10] . Men som den spanske avis El Mundo skrev , "frygter ledelsen af katedralen skarpe reaktioner fra den arabiske verden, især efter den 11. marts," det vil sige terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 .
Sant'Iago (detaljer)Denne nat passerede Sant'Iago
langs himlens lyse stier.
Disse børn, grinende, fortalte
flodens tynde vandløb.
Hvor langt holder den himmelske vandrer
sin vej ad de endeløse stier?
Han rider mod daggry
på en hest, der er hvidere end sne.
Små børn, boltrer sig i naturen,
spred jeres latter i vinden!
Min nabo fortalte om Sant'Iago
og omkring to hundrede modige riddere
i tøj af skarpt lys
med guirlander af grønne stjerner;
og hesten er god til Sant'Iago,
det er en to-hornet måned! (...)
- Hør, bedstemor, hvor er Sant-Iago?
- Der galopperer han med sit følge,
der er en fane på en høj hjelm,
perler på tynd ringbrynje,
og solen har siddet på hans bryst,
og månen har bøjet sig for hans fødder.
Ændringen i status for den ærede helligdom vakte til gengæld forargelse blandt katolikkerne (med ord fra en spansk avis - "de gik amok med denne politiske korrekthed der " ), en pressekampagne begyndte, foden af statuen var dækket med blomster. Til sidst, i juli samme år, annoncerede Alejandro Barral, formand for menighedsrådets kulturkommission, som tidligere havde sagt, at "skulpturen kan støde følelserne hos medlemmer af andre etniske grupper" : "Den vil forblive i sin originale placere. Hun bliver ikke taget væk. Vi besluttede, at statuen af St. Jakob bliver i katedralen. Der er ingen grund til, at det skal fjernes i den nærmeste fremtid. I øjeblikket er debatten om hendes skæbne stoppet" [12] . Fra februar 2013 står statuen på sin oprindelige plads (på trods af en række rapporter fra russisksprogede onlinemedier om, at den blev "udført").
Henry Morton skrev om den samme statue et par årtier tidligere ved en lignende lejlighed:
"I et af tværskibene fandt vi en smuk statue af en helgen til hest, der lignede St. George - kun i stedet for en drage slog han en maur .
"Da Franco kom hertil med sine marokkanske enheder," bemærkede min kammerat ironisk, "besluttede vi, at det ville være høfligt at skjule statuen af vores skytshelgen."
El Cid - en ridder fra det virkelige liv, der blev en legende, på lige fod med Santiago inspirerede kampen
Slaget ved Simancas er et andet slag ved Reconquista (21. august 939), mellem Ramiro II og Abd ar-Rahman III, præget af den mirakuløse fremkomst af St. miliana