Maksimum af den sidste istid

Maksimum for den sidste istid ( LGM (fra engelsk.  Last Glacial Maximum ), sjældent MPO [2] ) er tidspunktet for maksimal afkøling under den sidste istid , som fandt sted for 26,5-19 tusinde år siden [3] [4 ] [5] .

I denne periode var temperaturen, afhængig af regionen, 4-6,5 °C lavere end i dag [6] [7] [8] . Verdenshavets niveau var på det tidspunkt 120-135 meter lavere end det moderne på grund af det faktum, at vand akkumuleret i form af is i 3-4 km tykke iskapper blev trukket tilbage fra hydrosfæren . Gletsjere optog 8% af Jordens overflade og 25% af landarealet (aktuelt henholdsvis 3,1% og 10,7%). Mange moderne lavvandede hyldehave eksisterede ikke (Det Gule Hav og Nordhavet, Den Persiske og Siamesiske Golf ), mens andre var meget mindre end de moderne.

Klimatiske konsekvenser

I løbet af denne tid overtog istiden store dele af Nordamerika , den skandinaviske halvø , det nordlige Europa og den østeuropæiske slette . Is dækkede Alperne og Himalaya , sydspidsen af ​​Sydamerika og Australien.

Dannelsen af ​​gletschere kræver både konstant lave temperaturer og nedbør (sne) . På trods af temperaturer svarende til glaciationstemperaturer i Nordamerika og Europa forblev Sibirien derfor isfrit, med undtagelse af højlandet i Taimyr og muligvis Chukotka. Højder over indlandsisen i Nordeuropa skabte luftmasser, der var så tørre, da de nåede Østasien, at tilstrækkelig nedbør til at danne gletsjere var umuligt. Stillehavets relative varme på grund af ophøret af Oyashio-strømmen og tilstedeværelsen af ​​store bjergkæder i det østlige Sibirien og Fjernøsten var også faktorer, der forhindrede kontinental istid i Asien.

Klimaet blev ikke kun koldere, men også tørrere, hvilket førte til skovrydning og ørkendannelse i mange regioner såsom South Australia . Arealet af de ækvatoriale skove i Amazonas er faldet betydeligt, regnskovene i Sydøstasien er blevet påvirket på lignende måde. Kun i Mellemamerika (nutidens Nicaragua, Costa Rica, Panama og det nordlige Colombia) forblev regnskovene stort set intakte, måske på grund af regionens usædvanligt kraftige nedbør.

De fleste af verdens ørkener har udvidet sig. Men i de vestlige stater i USA, på grund af skiftende globale vinde, var luftfugtigheden højere, end den er nu. Dette tillod dannelsen af ​​store pluviale søer såsom Lake Bonneville i Utah. En lignende stigning i luftfugtighed skete i Afghanistan og Iran, hvor der dannedes en stor sø i Desht-Kevir .

Det blev tidligere antaget, at der også blev dannet en stor Mansiysk-sø i det vestlige Sibirien , som opstod på grund af blokeringen af ​​strømmen af ​​sibiriske floder af gletsjere ind i det arktiske hav. Det er nu blevet bevist, at der i denne æra kun var små søer dannet på grund af optøning af underjordisk is, og en stor sø fandt sted i en tidligere periode - for 90-60 tusind år siden [9] .

18 tusinde liter n. klimaet begyndte at blive blødt, og iskapperne begyndte at aftage. LGM blev erstattet af en kølig senglacial periode (den første fase var Cold Early Dryas , mellem epoker i nogle regioner er der en let opvarmning [10] ), hvorefter den sidste is-epoke sluttede og den holocæne opvarmning begyndte .

Se også

• sidste istid
• Blitt-Sernander-skema
• Udryddelse i kvartær
• istid
• Milankovitch cykler
• Bindingscyklusser
• Dansgaard-Eschger svingninger

Noter

1. ↑ Zalloua, Pierre A.; Matiso-Smith, Elizabeth.  Kortlægning af post-glaciale udvidelser: The People of Southwest Asia  // Scientific Reports : journal. - 2017. - 6. januar ( bind 7 ). — S. 40338 . — ISSN 2045-2322 . - doi : 10.1038/srep40338 . — PMID 28059138 .
2. ↑ Ovsepyan E. A., Ivanova E. V., Murdmaa I. O. Udsving i bioproduktivitet ved lave og høje breddegrader i Stillehavet under terminering I som følge af omstrukturering af havcirkulationen Arkivkopi dateret 2. november 2021 på Wayback Machine // Oceanology, bind 58, nr. 6 - 2018 - S. 963
3. ↑ Justin D. Yeakel, Paulo R. Guimarães Jr., Hervé Bocherens, Paul L. Koch. Indvirkningen af ​​klimaændringer på strukturen af ​​Pleistocæn fødevæv på tværs af mammutsteppen // Proc. R. Soc. F. 7. juli 2013. V. 280. Nr. 1762 Arkiveret 10. april 2017 på Wayback Machine
4. ↑ Det sidste glaciale maksimum påvirkede den trofiske struktur af dyresamfund, der levede i mammutstepperne Arkiveret 10. april 2017 på Wayback Machine , 18.06.2013
5. ↑ Peltier, WR; Fairbanks, RG Global glacialisvolumen og Last Glacial Maksimal varighed fra en udvidet Barbados havniveaurekord (Abstract  ) . Quaternary Science Reviews, bind 25, numre 23-24, 3322-3337. Elsevier BV (7. august 2006). Hentet: 5. september 2009.  (ikke tilgængeligt link)
6. ↑ Chang JC et al. En chironomid-udledt sommertemperaturrekonstruktion fra det subtropiske Australien under det sidste glaciale maksimum (LGM) og den sidste deglaciation // Quaternary Science Reviews. - 2015. - T. 122. - S. 282-292.
7. ↑ Annan JD, Hargreaves JC En ny global rekonstruktion af temperaturændringer ved det sidste istidsmaksimum // Fortidens klima. - 2013. - V. 9, nr. 1.
8. ↑ Morozova P. A. Den skandinaviske gletsjers indflydelse på de klimatiske forhold på den østeuropæiske slette i henhold til den numeriske modellering af PMIP II-projektet // Is og sne . - 2014. - V. 54, nr. 1. - S. 113-124.
9. ↑ Redaktion for tidsskriftet Science and Life. MANSIYSK SØ-HAVET BLEV ÆLDRE END TROET . www.nkj.ru _ Hentet 29. juni 2020. Arkiveret fra originalen 20. juli 2021. (Russisk)
10. ↑ Velichko, A. A., Faustova, M. A., Pisareva, V. V., Karpukhina, N. V. Historien om den skandinaviske iskappe og omgivende landskaber i Valdai-istiden og begyndelsen af ​​holocæn // Is og sne. - 2017. - V. 57, nr. 3. - S. 391-416. - doi : 10.15356/2076-6734-2017-3-391-416 .

Ordbøger og encyklopædier	stor kinesisk Britannica (online)

Links

• Pazynych V. Revision af skalaen for sidste nordamerikanske istid Del 1. Southern Rocky Mountains