Maksimum for den sidste istid ( LGM (fra engelsk. Last Glacial Maximum ), sjældent MPO [2] ) er tidspunktet for maksimal afkøling under den sidste istid , som fandt sted for 26,5-19 tusinde år siden [3] [4 ] [5] .
I denne periode var temperaturen, afhængig af regionen, 4-6,5 °C lavere end i dag [6] [7] [8] . Verdenshavets niveau var på det tidspunkt 120-135 meter lavere end det moderne på grund af det faktum, at vand akkumuleret i form af is i 3-4 km tykke iskapper blev trukket tilbage fra hydrosfæren . Gletsjere optog 8% af Jordens overflade og 25% af landarealet (aktuelt henholdsvis 3,1% og 10,7%). Mange moderne lavvandede hyldehave eksisterede ikke (Det Gule Hav og Nordhavet, Den Persiske og Siamesiske Golf ), mens andre var meget mindre end de moderne.
I løbet af denne tid overtog istiden store dele af Nordamerika , den skandinaviske halvø , det nordlige Europa og den østeuropæiske slette . Is dækkede Alperne og Himalaya , sydspidsen af Sydamerika og Australien.
Dannelsen af gletschere kræver både konstant lave temperaturer og nedbør (sne) . På trods af temperaturer svarende til glaciationstemperaturer i Nordamerika og Europa forblev Sibirien derfor isfrit, med undtagelse af højlandet i Taimyr og muligvis Chukotka. Højder over indlandsisen i Nordeuropa skabte luftmasser, der var så tørre, da de nåede Østasien, at tilstrækkelig nedbør til at danne gletsjere var umuligt. Stillehavets relative varme på grund af ophøret af Oyashio-strømmen og tilstedeværelsen af store bjergkæder i det østlige Sibirien og Fjernøsten var også faktorer, der forhindrede kontinental istid i Asien.
Klimaet blev ikke kun koldere, men også tørrere, hvilket førte til skovrydning og ørkendannelse i mange regioner såsom South Australia . Arealet af de ækvatoriale skove i Amazonas er faldet betydeligt, regnskovene i Sydøstasien er blevet påvirket på lignende måde. Kun i Mellemamerika (nutidens Nicaragua, Costa Rica, Panama og det nordlige Colombia) forblev regnskovene stort set intakte, måske på grund af regionens usædvanligt kraftige nedbør.
De fleste af verdens ørkener har udvidet sig. Men i de vestlige stater i USA, på grund af skiftende globale vinde, var luftfugtigheden højere, end den er nu. Dette tillod dannelsen af store pluviale søer såsom Lake Bonneville i Utah. En lignende stigning i luftfugtighed skete i Afghanistan og Iran, hvor der dannedes en stor sø i Desht-Kevir .
Det blev tidligere antaget, at der også blev dannet en stor Mansiysk-sø i det vestlige Sibirien , som opstod på grund af blokeringen af strømmen af sibiriske floder af gletsjere ind i det arktiske hav. Det er nu blevet bevist, at der i denne æra kun var små søer dannet på grund af optøning af underjordisk is, og en stor sø fandt sted i en tidligere periode - for 90-60 tusind år siden [9] .
18 tusinde liter n. klimaet begyndte at blive blødt, og iskapperne begyndte at aftage. LGM blev erstattet af en kølig senglacial periode (den første fase var Cold Early Dryas , mellem epoker i nogle regioner er der en let opvarmning [10] ), hvorefter den sidste is-epoke sluttede og den holocæne opvarmning begyndte .
Ordbøger og encyklopædier |
---|
Istider i Jordens Historie | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Cenozoikum |
| |||||
Palæozoikum |
| |||||
Ediacaran |
| |||||
Cryogenius ( Sneboldjord ) | ||||||
Paleoproterozoikum |
| |||||
Mesoarchisk |
| |||||
Relaterede |
Senkænozoiske istider i Jordens historie | |||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kronologi | Palæogen | miocæn | Pliocæn | Eopleistocæn | Tidlig neopleistocæn | Mellem neopleistocæn | Sen neopleistocæn | Holocæn | |||||||||||||||||||||||||
Eocæn | Oligocæn | Tidlig | Sent | Tidlig | Sent | Tidlig | Gennemsnit | Sent | jeg 1 | jeg 2 | jeg 3 | II 1 | II 2 | III 1 | III 2 | se Glaciations | |||||||||||||||||
Begyndelsen af istiden (for år siden) |
~35 mio | ? million | ~15(?) mio | ? million | ~5,333 mio | ~3,6 mio | 2,588 mio | 1,79 mio | 1.210 mio | 760 tusind | 568 tusind | 474 tusind | 301 tusind | 191 tusind | 71 tusind | 29 tusind | 11,7 tusind | ||||||||||||||||
ICS (MIS) | - | - | - | - | - | - | 69, 78, 82, 99, 105 | 36, 53, 60 | 22, 26, 30, 34 | atten | 16 | 12-13 | otte | 6 | fire | 2 | en | ||||||||||||||||
Nordeuropa _ |
? | ? | Pretiglia | Eburon | Menap | | Cromer | Cromer | Elster | Zaalskoe | Vartinskoe | Vistula | LGM | + | ||||||||||||||||||||
Britannia | præpastonsk | Paston | Beeston | Kromer | engelsk | Walston | Walston | Devensian | LGM | ||||||||||||||||||||||||
Atlanterhavet | ? | + | + | + | + | + | ? | ? | ? | ? | + | + | + | LGM | + | ||||||||||||||||||
Alperne | + | Bieber | Donau | ? | Gunz | Gunz | Haslach | Mindel | riss | wurm | LGM | + | |||||||||||||||||||||
europæisk Rusland |
Setunskoe? | Pokrovskoe | Don | Okskoye | Vologda | Moskva | Kalinin | Ostashkovskoe | |||||||||||||||||||||||||
Sibirien | Mansi? | Satanisk? | Samarovskoe | Tazovskoye | Ermakovskoe | Sartan | + | ||||||||||||||||||||||||||
centralasien | ? | + | + | + | + | + | |||||||||||||||||||||||||||
Lawrence og Alaska |
+ | + | Præ-Illinoian K | Pre-Illinoian I, J | Præ-Illinoian H | Præ-Illinoian G | Præ-illinoian F | Præ-Illinoian C, D, E | Præ-Illinoian B | Præ-Illinoian A | Illinois | Wisconsin | LGM | + | |||||||||||||||||||
store sletter |
? | Præ-illinoian F | Præ-Illinoian C, D, E | Præ-Illinoian B | Præ-Illinoian A | Illinois | Wisconsin | LGM | + | ||||||||||||||||||||||||
Andesbjergene | + | + | + | + | + | + | Stor Patagonianer | + | + | + | + | + | Llanquihue | LGM | + | ||||||||||||||||||
Østafrikanske højland _ |
+ | ? | ? | + | ? | ? | ? | + | ? | + | +/- | ||||||||||||||||||||||
New Zealand |
? | ? | ? | ? | ? | ? | + | + | + | + | + | ||||||||||||||||||||||
Antarktis | + | ? | + | ? | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + |