Den næstsidste istid (lokale navne for istider er Moskva, Zaal, osv.; PGP - fra næstsidste istid ) er en istid, der relaterer sig til anden halvdel af Mellem - Pleistocæn , for omkring 190-130 tusinde år siden ( iltisotopstadiet (iltisotopstadiet) MIS) 6), den næstsidste (før sidste istid ) af de store kvartære epoker af iskapper på Jorden [1] [2] [3] . Det blev forudgået af en mellemistid ( interglacial) omkring 250-190 tusinde liter. n. - en relativt varm periode, der adskiller den næstsidste istid fra den maksimale Dnepr-glaciation (300-250 tusind år siden) i midten af neopleistocæn [4] . Det endte med Mikulin (Eem) mellemistider for omkring 130 tusind år siden [5] .
Den næstsidste istid i den videnskabelige litteratur findes meget oftere i form af lokale navne for kontinentale istider. På den østeuropæiske slette hedder det Moskva, i det vestlige Sibirien - Taz [7] , på den centraleuropæiske slette - Zaalsky, i Alperne - Ris, i Nordamerika - Illinois.
Den sydlige grænse af Moskva-glaciationen løb fra sydvest til nordøst for Moskva-regionen . I Hviderusland kaldes istiden Sozhsky . Under istiden rykkede gletsjeren frem til den nordlige grænse af den hviderussiske Polesie. Under Sozh-glaciationen blev relieffet af den hviderussiske højderyg dannet [8] . Hovedstadiet i Sozh-glaciationen er Oshmyanskaya, hvorunder Dzerzhinsky-, Kamennogorsky-, Zagorsky-hjørnemassiverne og Zaslavskaya, Svislochskaya-glaciodepressionerne blev dannet [9] .
Som en uafhængig istid blev Moskva-glaciationen identificeret relativt for nylig. Nogle forskere fortolker stadig Moskva-glaciationen som et af stadierne af Dnepr-glaciationen [4] , eller som et af stadierne i en større og længere forudgående istid. Ifølge forskningsklimadata for de sidste 5 millioner år overlapper perioderne med Dnepr- og Moskva-glaciationen, og derfor tolkes Moskva-glaciationen som et af stadierne af Dnepr-glaciationen [10] .
Istidens hovedcenter, hvorfra dækgletsjerne bevægede sig mod regionerne i Nord- og Centraleuropa, var det skandinaviske højland. Samtidig indfanger store istider Europas bjergkæder, primært Alperne. I perioden med størst dækning var hele Irland og næsten hele Storbritannien dækket af is. Dens sydlige grænse i Centraleuropa nåede Rhinens udmunding, op til den forhøjede stribe af de mellemtyske bjerge , i dens zone var bassinerne for Oder- og Vistula-floderne op til de nordlige Karpater.
Illinois, ligesom Wisconsin-glaciationerne , spredte sig fra Labrador -glaciationscentret. Den sydlige grænse for den maksimale Illinois-glaciation løb fra Cape Cod på Atlanterhavskysten gennem Long Island , i den sydlige del af staten New York, gennem staterne Pennsylvania, Ohio, Illinois til Mississippi-floden på 37° 30' N. breddegrad. Yderligere drejede kanten af gletsjeren mod nordvest langs Missouri-floden og krydsede Cordillera mellem flodens øvre del. Missouri og den sydlige udkant af ca. Vancouver [11] .
Udtrykket (fra Illinois - USA) blev foreslået af Chamberlin i 1896.
Denne istid var den maksimale i Alperne i hele kvartærperioden [12] ), for omkring 350-187 tusind år siden [12] . Der er to stadier af glacial fremrykning i riss (riss I og riss II), mellem hvilke der var en betydelig opvarmning [13] .
Epoken for den rissiske istid (fra tysk Riss - Ris , en biflod til Donau) blev kendetegnet af A. Penk og E. Brückner i 1909 [14] sammen med andre alpine istider: gunz , mindel , wurm .
På den østeuropæiske slette hører aflejringer af Moskva-glaciationen til Moskva-horisonten. Sidstnævnte (Q II 6 , Q II ms) [15] er en regional stratigrafisk underafdeling af kvartærområdet . Svarer til den 6. fase af den mellemste neopleistocæne . Den skiller sig ud i midten, i den nordlige og nordvestlige del af den europæiske del af Rusland [16] . Repræsenteret af glaciale , lacustrine-glaciale , marine, floder og andre aflejringer [17] .
Moskva - morænen (gQ II-6 ) på den russiske slettes territorium er repræsenteret af rødbrun lys og medium muldjord , sandet muldjord med indeslutninger af grus , småsten , knuste sten og kampesten [18] , samt sandlinser i en mængde på 5 til 30 %. Tætheden af Moskva-morænen er 2,1-2,3 g/cm 3 [19] . Tykkelsen af Moskva-morænen overstiger normalt ikke 15 m [20] . Moræneler er tætte, fugtige og hårdplastiske.
Som regel er Moskva-morænen dækket af et tyndt (1-2 m) lag kappemuld , men i kløfter kan det komme til overfladen. I Moskva-morænen er der kampesten og blokke af magmatiske bjergarter samt mindre fragmenter af karbonatsten.
Istider i Jordens Historie | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Cenozoikum |
| |||||
Palæozoikum |
| |||||
Ediacaran |
| |||||
Cryogenius ( Sneboldjord ) | ||||||
Paleoproterozoikum |
| |||||
Mesoarchisk |
| |||||
Relaterede |
Senkænozoiske istider i Jordens historie | |||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kronologi | Palæogen | miocæn | Pliocæn | Eopleistocæn | Tidlig neopleistocæn | Mellem neopleistocæn | Sen neopleistocæn | Holocæn | |||||||||||||||||||||||||
Eocæn | Oligocæn | Tidlig | Sent | Tidlig | Sent | Tidlig | Gennemsnit | Sent | jeg 1 | jeg 2 | jeg 3 | II 1 | II 2 | III 1 | III 2 | se Glaciations | |||||||||||||||||
Begyndelsen af istiden (for år siden) |
~35 mio | ? million | ~15(?) mio | ? million | ~5,333 mio | ~3,6 mio | 2,588 mio | 1,79 mio | 1.210 mio | 760 tusind | 568 tusind | 474 tusind | 301 tusind | 191 tusind | 71 tusind | 29 tusind | 11,7 tusind | ||||||||||||||||
ICS (MIS) | - | - | - | - | - | - | 69, 78, 82, 99, 105 | 36, 53, 60 | 22, 26, 30, 34 | atten | 16 | 12-13 | otte | 6 | fire | 2 | en | ||||||||||||||||
Nordeuropa _ |
? | ? | Pretiglia | Eburon | Menap | | Cromer | Cromer | Elster | Zaalskoe | Vartinskoe | Vistula | LGM | + | ||||||||||||||||||||
Britannia | præpastonsk | Paston | Beeston | Kromer | engelsk | Walston | Walston | Devensian | LGM | ||||||||||||||||||||||||
Atlanterhavet | ? | + | + | + | + | + | ? | ? | ? | ? | + | + | + | LGM | + | ||||||||||||||||||
Alperne | + | Bieber | Donau | ? | Gunz | Gunz | Haslach | Mindel | riss | wurm | LGM | + | |||||||||||||||||||||
europæisk Rusland |
Setunskoe? | Pokrovskoe | Don | Okskoe | Vologda | Moskva | Kalinin | Ostashkovskoe | |||||||||||||||||||||||||
Sibirien | Mansi? | Satanisk? | Samarovskoe | Tazovskoye | Ermakovskoe | Sartan | + | ||||||||||||||||||||||||||
centralasien | ? | + | + | + | + | + | |||||||||||||||||||||||||||
Lawrence og Alaska |
+ | + | Præ-Illinoian K | Pre-Illinoian I, J | Præ-Illinoian H | Præ-Illinoian G | Præ-illinoian F | Præ-Illinoian C, D, E | Præ-Illinoian B | Præ-Illinoian A | Illinois | Wisconsin | LGM | + | |||||||||||||||||||
store sletter |
? | Præ-illinoian F | Præ-Illinoian C, D, E | Præ-Illinoian B | Præ-Illinoian A | Illinois | Wisconsin | LGM | + | ||||||||||||||||||||||||
Andesbjergene | + | + | + | + | + | + | Stor Patagonianer | + | + | + | + | + | Llanquihue | LGM | + | ||||||||||||||||||
Østafrikanske højland _ |
+ | ? | ? | + | ? | ? | ? | + | ? | + | +/- | ||||||||||||||||||||||
New Zealand |
? | ? | ? | ? | ? | ? | + | + | + | + | + | ||||||||||||||||||||||
Antarktis | + | ? | + | ? | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + |