Otto af Freising | |
---|---|
tysk Otto von Freising | |
Fødselsdato | omkring 1111 [1] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 22 september 1158 |
Et dødssted |
|
Land | |
Beskæftigelse | historiker , forfatter , katolsk præst |
Far | Leopold III [2] |
Mor | Agnes von Waiblingen [2] |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Otto af Freisingen ( lat. Otto episcopus Frisingensis , tysk Otto von Freising ; omkring 1112 eller 1114 - 22. september 1158 [3] [4] [5] ) - tysk forfatter , historiker og krønikeskriver , femte søn af Saint Leopold III , markgreve af Østrig og Agnes von Waiblingen , datter af kejser Henrik IV [6] . Han kom fra den berømte Babenberg -familie og var halvbror til den tyske kong Conrad III og onkel til kejser Frederik I Barbarossa [7] .
Siden barndommen, efter frivilligt at have besluttet at hellige sig Gud, blev han omkring 1126 protektor for Klosterneuburg-klosteret , grundlagt i 1114 af sin far nær Neuburg [8] . Senest 1130 modtog han hellige ordrer .
Mellem 1127 og 1132 blev han uddannet i Paris , muligvis ved Saint-Victorian Abbey , og også i Chartres [9] . Der er ingen pålidelige beviser for, at han studerede der med så berømte filosoffer og teologer som Hugh af Saint-Victor , Gilbert af Porretan og Thierry af Chartres , men den betydelige indflydelse fra deres værker på dannelsen af hans historiske, teologiske og filosofiske synspunkter er uden tvivl [10] .
Fra 1133 arbejdede han i cistercienserklosteret i Morimont ( amt Burgund ), hvor han i 1138 blev rektor [4] . Samme år blev han valgt til biskop af Freising (Bayern) [11] .
Mens han var i embedet, udviklede han en energisk aktivitet, reformerede klostre og nedladende videnskaberne og uddannelsen, indgydte parisisk skolastik og Aristoteles ' filosofi i Freising . Han forsvarede aktivt jordbesiddelser og ejendomsrettigheder til sit kloster fra fogederne fra den bayerske greve-paltine Otto I af Wittelsbach , for hvilket han blev angrebet og ydmyget af ham.
Tre gange, i 1141-1145, på vegne af sin bror kong Conrad III , var han udsending til det pavelige hof [4] , og i 1147-1149 ledsagede han ham på det andet korstog , idet han svarede på opfordringen fra Bernard af Clairvaux [11] . Under et felttog i det sydlige Lilleasien nær Laodikea blev den afdeling, han ledede, angrebet af Seljukkerne , og Otto selv mistede næsten livet.
På vegne af sin nevø Frederik I mæglede han konflikten mellem de bayerske og østrigske hertuger og derefter mellem kejseren selv og pave Adrian IV . I 1157 deltog han i et møde i Rigsdagen i Besançon [11] .
Han døde den 22. september 1158 på vej til et møde i kapitlet i klosteret Citeau [7] . Han blev begravet i katedralkirken i Morimont Abbey, indviet i 1259, hvor hans grav blev bevaret indtil 1636, hvor klostret blev ødelagt under Trediveårskrigen . Efter den endelige ødelæggelse af klostret under den franske revolution var gravstedet fuldstændig tabt.
I 1954 blev der blandt ruinerne af Morimont-klosteret under katedralkirkens alter fundet knogler, der blev anerkendt som relikvier af den salige Otto, overført til datterklosteret Heiligenkreuz i Wienerskoven og undersøgt af den antropologiske afdeling i naturhistorisk museum i Wien i 1966-1969 [12] . I dag opbevares disse relikvier i Heiligenkreuz-klostret i et separat kapel .
Otto fortjente at _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ en hædersplads blandt middelalderens tyske historikere .
Hovedkilderne til Ottos krønike, oprindelig skrevet i 1143-1146 [14] efter ordre fra den augsburgske abbed Isangrim og i 1157 revideret, suppleret og dedikeret til kejser Frederik, var værker af Rufinus af Aquileia , Aurelius Augustine , "Historie". mod hedningene" af Paul Orosius (5. århundrede e.Kr.), krønikerne om Ekkehard fra Aura (begyndelsen af det 12. århundrede) [15] , Ortlieb og Berthold fra Zwiefalten (anden fjerdedel af det 12. århundrede). Den er gennemsyret af eskatologiske følelser og ender med et imaginært billede af verdens ende. Årsagen til Otto af Freisingens pessimisme var den socio-politiske krise i Tyskland, revet fra hinanden af de feudale partiers kamp. Samtidig indeholder kronikken, især i sidste del, værdifuldt faktuelt materiale om Tysklands indre og ydre historie, der præsenterer et bredt lærred af datidens politiske liv.
I " Acts of Emperor Frederick I " skrevet i 1157-1158 redegjorde Otto af Freisingen for Tysklands historie fra Henrik IV 's regeringstid til 1156 på ny, idet han holdt sig til det officielle hofsynspunkt [14] . Mellem 1170 og 1177 blev dette detaljerede arbejde, som er en værdifuld kilde til Tysklands og Italiens historie i det 12. århundrede, samt datidens internationale forbindelser, videreført indtil 1160 af Rahevin [16] .
Som ideolog for Det Hellige Romerske Rige og inspireret af ideen om de "fire monarkier" af Hieronymus Stridon fremsætter Otto et fiktivt postulat om "overførsel af magt", ifølge hvilket herredømmet over verden blev "overført" af Gud selv fra de romerske kejsere , først til Karl den Store (800) og siden til den tyske kejser Otto I (962), hvis forehavender blev videreført af hans efterfølgere op til Frederik Barbarossa [17] .
Med hensyn til kunstnerisk form og filosofisk bearbejdning af materialet står Otto højt over andre middelalderkrønikeskrivere, men med hensyn til hans værkers faktuelle nøjagtighed lader han meget tilbage at ønske. Præsentationen af fortidens begivenheder afbrydes af hans teologiske ræsonnement, og beskrivelsen af fremtrædende personers gerninger stedvis har karakter af panegyrisk .
"The Acts of Emperor Frederick" Otto er blevet bevaret i mange manuskripter fra det 12.-16. århundrede, opbevaret i det bayerske statsbibliotek i München , Duke August-biblioteket i Wolfenbüttel , biblioteket i Benediktinerklosteret Admont ( Steiermark ) . Vatikanets apostoliske bibliotek , Frankrigs nationalbibliotek i Paris og andre samlinger. Krøniken "Om to stater" er blevet bevaret i flere manuskripter, hvoraf de ældste er manuskripter fra Thüringens Universitet og Statsbiblioteki Jena (XII århundrede) og Ambrosian Library i Milano (XIII århundrede) [18] .
Ottos skrifter blev første gang udgivet i 1515 i Strasbourg af den østrigske humanistiske historiker og diplomat Johann Cuspinian [13] , og i 1569 blev de genudgivet i Basel af den franske historiker og jurist Pierre Pitou . Den første kritiske udgave af begge værker blev udarbejdet af arkivaren Franz Friedrich Willmans .for " Monumenta Germaniae Historica " (et separat tryk af det under titlen "Ottonis episcopi Frisingensis opera", Hannover , 1867). Kejser Frederiks handlinger, med en fortsættelse af Rahevin, blev genudgivet af Georg Weitz i 1884 i Hannover . Tysk oversættelse af kronikken af historiker og pædagog Horst Ernst Arminius Kohlfor flerbindet "Geschichtschreiber der deutschen Vorzeit", udkom i 1881 i Leipzig , og i 1883 udkom også hans oversættelse af "The Acts of Friedrich" ( Lpts. , 1883).
Den seneste kritiske udgave i den originale latinske og tyske oversættelse blev udgivet i 2000 i Darmstadt , redigeret af middelalderhistorikeren Franz-Josef Schmale.
Otto af Freising - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|