Otto I den Røde | |
---|---|
tysk Otto I. der Rotkopf | |
| |
Grev Palatine af Bayern | |
4. august 1156 - 16. september 1180 (under navnet Otto V ) |
|
Forgænger | Otto IV af Wittelsbach |
Efterfølger | Otto VII von Wittelsbach |
hertug af Bayern | |
16. september 1180 - 11. juli 1183 (under navnet Otto I ) |
|
Forgænger | Løven Henrik XII |
Efterfølger | Ludwig I af Kelheim |
Fødsel |
OKAY. 1117 |
Død |
11. Juli 1183 Pfullendorf |
Gravsted | genert |
Slægt | Wittelsbach |
Far | Otto IV af Wittelsbach |
Mor | Eilika von Pettendorf |
Ægtefælle | Agnes af Loon |
Børn |
sønner : Otto, Ulrich, Ludwig I døtre : Sofia , Eilika (I), Agnes, Richard , Eilika (II), Elizabeth, Matilda |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Otto I [K 1] Rød ( tysk Otto I. der Rotkopf ; ca. 1117 - 11. juli 1183 ) - Pfalzgrev af Bayern (Otto V) i 1156-1180, hertug af Bayern fra 1180, ældste søn af pfalzgrev Otto IV von Wittelsbach og Eilika von Pettendorf. For hjælpen til kong Frederik I i de italienske krige og mod Henrik Løven modtog han hertugdømmet Bayern i 1180 og blev den første hertug fra Wittelsbach-dynastiet , som regerede i Bayern indtil 1918.
Otto kom fra den adelige bayerske familie Wittelsbach, som sporede sin oprindelse til den bayerske hertugslægt Luitpolding . Ottos far, Otto IV, ejede det bayerske grevskab Scheyern (siden det 12. århundrede grevskabet Wittelsbach). Familiens ejendele lå mellem Mangfalltal og Kelheim , deres centrum under Otto V var slottet Wittelsbach bygget af ham i begyndelsen af det 12. århundrede , hvorefter familien fik sit navn. Derudover havde Otto IV titlen Pfalzgrev af Bayern [2] [3] .
Det nøjagtige år for Ottos fødsel er ukendt. På baggrund af, at Ottos forældre blev gift omkring 1116, og også fordi Otto var det ældste barn i familien, antages det, at han er født omkring 1117. For første gang i kilderne blev han nævnt i 1129 som barn [3] .
I 1147 tog Otto med sin far på det andet korstog som en del af kong Conrad III 's hær , hvorfra han vendte tilbage i 1149 [4] .
I 1150 fornærmede Otto biskop Otto af Freising , halvbror til kong Conrad III, for hvilket han blev ekskommunikeret af paven i slutningen af 1150 . I 1150 belejrede Conrad pfalzgrev Otto IV og hans sønner ved Kelheim Slot. Som et resultat blev greve Palatiner tvunget til at overgive slottet og give en af sine sønner som gidsler. Det antages, at denne søn var Otto [3] .
I 1152 døde kong Conrad III og blev efterfulgt af sin nevø, Frederick I Barbarossa . Otto befandt sig i den nye konges tætte kreds og blev en af hans mest aktive støtter. I 1154-1155 deltog Otto i Frederiks første italienske felttog , hvor han blev kronet som kejserlig. I 1155 reddede det mod, Otto viste, livet på kejseren, som blev angrebet af røvere i Verona-kløften [5] .
I 1156 døde Grev Pfalz Otto IV, hvorved Otto arvede sine ejendele og titel (under navnet Otto V) [3] [4] .
Senere brugte kejseren Ottos diplomatiske evner. I 1157 blev Otto sammen med Rainald von Dassel sendt af den kejserlige legat til Italien for at forberede Frederiks nye italienske felttog. Som et resultat lykkedes det for legaterne at finde allierede i Italien [6] . I oktober 1157 var Otto allerede i Tyskland og fulgte med kejseren til Besançon . I 1159 førte Otto den kejserlige ambassade til Rom for at etablere kontakter med dens borgere [7] .
I de efterfølgende år fortsatte Otto med at være omgivet af kejseren. I 1179 blev Otto sammen med sin yngre bror Konrad I , ærkebiskop af Mainz , igen sendt af kejseren til Italien på en diplomatisk mission [4] .
I 1180 fratog kejser Frederik hertugen af Bayern og Sachsen Henrik Løven hans ejendele. Kejseren delte sine ejendele blandt sine hengivne støtter. På rigsdagen i Altenburg i september 1180 blev Bayern, hvorfra det blev adskilt til et separat hertugdømme Steiermark , overført til Otton Wittelsbach [8] . Titlen som pfalzgreve Otto gik videre til sin yngre bror, Otto VII .
Den bayerske adel hilste uvenligt på den nye hertug, mens gejstligheden støttede ham. Men ved slutningen af sin regeringstid lykkedes det Otto takket være støtte fra kejseren, gejstligheden og brødrene Conrad og Otto VII at styrke sin magt i Bayern [3] .
Otto døde den 11. juli 1183 i Pfullendorf . Hans ældre sønner døde tidligt, så arvingen var den yngste søn Ludwig I af Kelheim , som på det tidspunkt kun var 9 år gammel [3] .
Hustru: fra ca. 1156/1158 Agnes af Loon (d. 26. marts 1191), datter af Ludwig I , greve af Loos og Reineck , og Agnes af Metz Børn:
[vis] Forfædre til Otto I von Wittelsbach | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |
|