Åben standard

En åben standard (i teknik) er en offentligt tilgængelig og ikke-hemmelig teknisk specifikation, der enten ikke har en ophavsretsindehaver (offentligt domæne), eller indehaveren af ​​ophavsretten er en offentlig organisation, der ikke er identisk med producenten, der bruger specifikationen i deres produkter .

Som et antonym bruges udtrykket "proprietær standard" normalt. Udtrykket "lukket specifikation" bruges normalt kun i tilfælde, hvor specifikationen ikke er offentliggjort - for eksempel er det en forretningshemmelighed (brugen af ​​​​ordet "standard" for klassificerede oplysninger ligner en overtrædelse af reglerne i det russiske sprog ).

Definition af en åben standard

En populær definition er givet af Bruce Perens : [1] En standard kaldes åben, hvis den følger følgende principper:

  1. Tilgængelighed. Den åbne standard er tilgængelig for alle at læse og implementere.
  2. Valgmaksimering. En åben standard skaber et retfærdigt, konkurrencepræget marked for implementeringer af standarden. Det binder ikke forbrugeren til en bestemt udbyder eller gruppe af udbydere.
  3. Ingen licensgebyrer. Åbne standarder kan frit implementeres af alle, uden nogen royalties eller gebyrer. Certificering af overensstemmelse med en standard af standardiseringsorganisationer kan dog kræve et gebyr.
  4. Ingen diskrimination. Åbne standarder og de organisationer, der administrerer dem, bør ikke favorisere en implementering frem for en anden af ​​andre årsager end implementeringens tekniske overensstemmelse med standarden. Certificeringsorganisationer bør overlade muligheden for at validere overholdelse til billige og gratis implementeringer, men kan også levere yderligere certificeringstjenester.
  5. Udvidelser og delmængder. En implementering af en åben standard kan udvides fra standarden eller tilbydes som en del af standarden. Certificeringsorganisationer kan dog nægte at certificere delvise implementeringer og kan pålægge begrænsninger på udvidelser (se Rovdækkende praksis).
  6. rovdrift. Åbne standarder kan anvende licensvilkår, der beskytter mod at underminere standarden gennem " Embrace-Extend-Extinguish "-taktikken. En licens forbundet med standarden kan kræve offentliggørelse af referenceoplysninger for udvidelser eller en offentlig licens til at lave, distribuere og sælge programmer, der er kompatible med udvidelser. Der kan ikke være andre forbud mod at udvide en åben standard.

En række andre statslige og offentlige organisationer gav også deres definitioner af en åben standard. Nogle af dem repræsenterer et kompromis med eksisterende handelspraksis. Andre rejser nye specifikke spørgsmål. For eksempel kræver definitionen i EU-dokumentet "European Interoperability Framework" offentliggørelse af selve processen med at vedtage og ændre standarden. Definitionen af ​​Open Source-initiativet kræver fuldstændigheden af ​​selve standarden og eksistensen af ​​en procedure til at løse opdagede uklarheder. OSI-definitionen præciserer også, at en åben standard ikke bør være afhængig af teknologier, der ikke opfylder kravene i en åben standard. Definitionerne, der er fastsat i lovgivningen i Danmark, Spanien, Frankrig, Venezuela, er hovedsageligt begrænset til indikationer af tilgængeligheden af ​​selve standarderne og friheden til at implementere dem.

Forskellen mellem åbne og lukkede standarder

I modsætning til åbne standarder har lukkede standarder et lokalt omfang og understøttes af en begrænset kreds af systemer og specialister. For eksempel er Microsoft Active Directory (AD)-katalogtjenesten baseret på den åbne Kerberos-protokol, men Microsoft har implementeret Kerberos på en måde, der ikke er kompatibel med andre leverandørers implementeringer. En åben standard eller et dataformat er analogt med et kommunikationssprog, der forstås ligeligt af alle i et givet område. For eksempel blev internettet født takket være åbne standarder. Ved at finansiere oprettelsen og implementeringen af ​​TCP/IP-protokollen til Unix tillod DARPA -bureauet , at disse udviklinger blev brugt af alle.

Men ikke alle almindelige formater er åbne. Et eksempel er Microsoft Office-dataformater. Microsoft har ikke gjort den tekniske dokumentation offentligt tilgængelig og har derfor i det væsentlige påtaget sig eneretten til at vide, hvordan brugerdata er organiseret. Andre produkter, især den gratis kontorpakke OpenOffice.org , giver ofte ret høj kvalitet til at læse og skrive disse dokumenter - men det lukkede format tillader stadig ikke fuld support.

Desuden er tilgængeligheden af ​​teknisk dokumentation i sig selv ikke nok. For eksempel var OpenOffice.org 1 (.sxw)-formatet ikke åbent på trods af noget dokumentation og produktets frie status. Det var ikke nok. OpenOffice.org Branch 2 bruger som standard OASIS OpenDocument XML-formatet, et internationalt åbent dataformat, der er vedtaget som en ISO-standard . Open Document-formatet er godkendt af Europa-Kommissionen som den grundlæggende standard for international dokumenthåndtering.

Rolle for fri software

Fri software-fortaler Eric Raymond har gentagne gange understreget vigtigheden af ​​åbne standarder for dette økosystem. Det er let at gætte, at ellers ville fri software krænke ophavsretsindehavernes rettigheder til alle de specifikationer, som den implementerer. Samtidig vil fri software, selv i fravær af retsforfølgelse fra indehaveren af ​​ophavsretten, være i en "evig indhentning" i forhold til det proprietære produkt.

Fordele ved åbne standarder

Ulemper ved åbne standarder

Eksempler på åbne standarder

Eksempler på proprietære standarder

Eksempler på lukkede specifikationer

Noter

  1. Er OpenDocument en åben standard? Ja! . Dato for adgang: 26. maj 2012. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009.
  2. Gratis og proprietær software: Emacs Lock-In (downlink) (7. maj 2006). Hentet 21. august 2009. Arkiveret fra originalen 11. februar 2012. 

Se også