Novopavlovsk Admiralty (også kendt som Oseredskaya, Oseredinsky og Pavlovskaya skibsværfter) - grundlagt i 1709 ved dekret af Peter I , som et skibsværft hundrede og tres kilometer syd for Voronezh på venstre bred af Don , ved sammenløbet af Osered -floden , til bygning af sejlskibe Azov Fleet . Oprettelsen af en fæstning og et skibsværft fungerede som grundlag for byen Osered, som blev omdøbt til Pavlovsk i 1715 . I 1729 blev værftet omdannet til Admiralitetet, hvor bygningen af skibe fortsatte indtil 1776.
I 1708 besluttede Peter I at flytte skibsværfterne fra Voronezh og Tavrov tættere på Azovhavet . Behovet for at oprette et nyt skibsværft skyldtes det faktum, at skibene, der blev bygget på disse skibsværfter i Voronezh og Tavrov, med store vanskeligheder gik over til Azov på grund af flodningen af Voronezh -floden [1] . Han beordrede admiralitet Fjodor Matveyevich Apraksin til at anlægge en fæstning og et skibsværft på venstre bred af Osered -floden ved dens sammenløb med Don , i en lille landsby i Cherkasy på stedet for en vagtpost dannet i 1685 [2] . Men i forbindelse med forberedelserne til slaget ved Poltava og på grund af Kondraty Bulavins opstand måtte arbejdet med at lægge fundamentet til fæstningen udskydes [3] .
I april 1709 undersøgte Peter I sammen med skibsbygger Richard Kozenets , der sejlede langs Don fra Voronezh til Azov, landet ved sammenløbet af Osered-floden med Don og valgte et sted for opførelsen af et skibsværft. R. Kosenets lavede den første tegning af det fremtidige værft. Den 21. maj 1709 noterede Peter I i sin rejsedagbog, at flåden ville blive bygget i Taganrog og "på Sereda, hvor det er nødvendigt at starte et skibsværft i stedet for Voronezh (og starte det til sommer"). Peter godkendte tegningerne af dokken og fæstningen på Oseredi, som efter slaget ved Poltava blev leveret af skibsbyggeren F. M. Sklyaev [4] . Til arbejdet med opførelsen af fæstningen og værftet blev mere end tre tusinde svenskere sendt , taget til fange nær Poltava [3] . Samme år påbegyndtes opførelsen af et skibsværft og en ny by, i første omgang kaldet "Osered" [5] . Fra 1710 til 1713 var øverstkommanderende for Osered-fæstningen den nære stolnik S. A. Kolychev [6] .
I efteråret 1711 nedlagde skibsbyggerne R. Kosenz og O. Nay en 36-kanons fregat på værftet [7] , og skibslærlingen Gery Bort begyndte samme år at bygge tre 48-kanoners skibe [8] . ti proviantskibe blev bygget på værftet [9] .
I slutningen af 1711, i forbindelse med underskrivelsen af Prut- traktaten , ophørte bygningen af skibe på værftet. I Osered blev indbyggerne genbosat fra Azov og Taganrog, som blev givet til Tyrkiet. I Oseredi begyndte byggeriet af et to-etagers kongeslot i træ, ingeniør- og artillerigårde, en kanon- og støberi og en rebfabrik. Fem regimenter og et artillerihold blev indkvarteret i byen. I 1713 blev Admiralitetet [5] overført hertil fra Tavrovo .
Til minde om fæstningen St. Paul ved Azovhavet afstået til tyrkerne , beordrede Peter at omdøbe Osered-fæstningen til Novo-Pavlovskaya. I juli 1715 skrev Kolychev, der overdrog opgaver som øverstkommanderende for Pavlovsky-fæstningen til P.V. Izmailov , og var ansvarlig for skibs- og livegneanliggender, til F.M. i navnet på St. Jeg vil beordre at kalde og skrive til apostlen Paul Pavlovskaya ... og vi vil skrive og navngive regimenterne efter by, og ikke efter obersts rang ” [10] . Samme år fik bosættelsen status som by og blev officielt kendt som Pavlovsk .
I december 1722 gjorde Peter I sammen med kejserinde Catherine I , der vendte tilbage fra det persiske felttog , et stop i Pavlovsk [11] . Efter sejren i Nordkrigen satte Peter I igen opgaven med at få adgang til Sortehavet og skabe Don-flotillen til dette . I 1723 blev viceadmiral M. Kh. Zmaevich sendt til Voronezh-territoriet fra St. Petersborg , som blev instrueret af Peter om at genoprette skibsarbejdet. Peter skrev til guvernøren P.V. Izmailov: "Viceadmiral Zmaevich blev sendt fra os til Voronezh og Pavlovsk for den lokale forberedelse. Og når han kommer til dig, og hvad han vil tilbyde, så gør alt på hans anmodning uden at beskrive det for os . I sommeren samme år ankom M. Kh. Zmaevich til Voronezh, men fandt ikke et passende sted for skibsbygning der. Pavlovsk faldt også væk "af mange grunde." Kaptajn F.M. Sklyaev, som blev bedt om at vælge et sted til konstruktion af barnevogne, besluttede at bygge dem i Tavrov [12] .
Efter Peters død mistede byen Pavlovsk sin strategiske betydning. I foråret 1728 blev det meste af byen som følge af en oversvømmelse fuldstændig oversvømmet med smeltevand. Tropper blev trukket tilbage fra byen, militærfabrikker holdt op med at fungere. [11] .
I 1733 beordrede regeringen af kejserinde Anna Ivanovna , der forberedte sig på en krig med Tyrkiet , restaurering af konstruktionen af skibe på Don og Voronezh. I sommeren 1735 kom Don-flotillen ned i to afdelinger ned ad Voronezh- og Don-floderne til Pavlovsk, hvor de stoppede for vinteren. I 1736 nærmede Don-flotillens skibe og barnevogne sig Azov og tog det med storm.
I 1736 blev værftsarbejdet atter genoptaget. Under ledelse af kontreadmiral P.P. Bredal blev der bygget små skibe på værftet: kabysser og søkosakbåde [13] , barnevogne bygget på andre værfter blev færdiggjort.
I 1737 rasede en epidemi i Pavlovsk , omkring halvdelen af byens indbyggere døde. I 1738 blev skibsbyggeren Alatchaninov sendt til Novopavlovsk Admiralitetet for at bygge 20 kabysser beregnet til Azov-flotillen. I 1744 udbrød en stærk brand i byen , som praktisk talt brændte alle træbygningerne [9] . Byggeriet af skibe stoppede igen.
Den 18. november (29) 1768, efter starten af den russisk-tyrkiske krig, besluttede regeringen at bygge en flotille ved de gamle skibsværfter ved Don og dens bifloder. Kontreadmiral Aleksey Naumovich Senyavin gik i gang med at genoprette skibsværfter i Tavrov, Pavlovsk, Ikorets og Khoper og havne i Azov og Taganrog. Admiralitetsstyrelsen besluttede at bygge en ny type sejl- og roskibe, kaldet " nyopfundne skibe ", som skulle have fra 12 til 16 kanoner op til 12-pund kaliber, samt to pund haubitser [14] .
I september 1769 var Novopavlovskaya-værftet forberedt til konstruktion af "nyopfundne" skibe. I. M. Selivanov rapporterede til Skt. Petersborg til Admiralitetsrådet: "1. fra smedjen fremstillet ... i Pavlovsk, en kyststruktur, og med den et metalværk i to værksteder, bestående af tre kamre med to baldakiner, en vagtpost med en baldakin og en smolny helt færdig og i smedjen begyndte man at lave smedjer; af de gamle butikker er den ene med 17 sazhens af bygningen, bestående af tre butikker, helt færdig, og hvori materialerne er lagt, og den anden bygning, 20 sazhens, består også af tre butikker, og slutter derfor med en rettelse; 2. til strukturen af de dér udpegede domstole laves tre bådehuse, og de tre andre laves; skove, hvor mange af dem er blevet transporteret, de er alle forberedt efter mønstre for lægning” [15] .
Den 1. september 1769 blev det tremastede skib Khotyn lagt ned på værftet. Skibets bygmester var Ivan Afanasyev (i nogle kilder tilskrives konstruktionen af skibe hans søn Semyon Afanasyev , men på det tidspunkt var han kun en skibslærling) [16] . Skibet havde en længde på 31,8 m, en stråle på 8,25 m og en dybgang ved fuld last på 2,75 m. Hendes bevæbning var 16 12-punds kanoner, besætningen - 157 personer. Lanceret 17. marts 1770. Blev en del af Azov-flåden.
Den 3. september 1769 blev yderligere 5 "nyopfundne" to-mastede skibe lagt ned: Azov , Novopavlovsk , Koron , Zhurzha og Taganrog , som også blev bygget af I. I. Afanasyev. Skibene blev bygget og søsat den 19. marts 1770, og den 22. april rejste de til Azov.
I 1773 byggede skibsbyggeren Ivan Afanasiev to store bevæbnede dæksbåde på værftet, i 1774 yderligere to 6-kanon gallioter af typen Buffalo [17] . I 1779 blev der bygget yderligere to gallioter af typen Bustard på værftet [17] .
I 1788 nedlagde skibsbyggeren S. I. Afanasyev det 15-kanoners bombardementskib Novopavlovsk, som blev søsat i 1789 [18] . Samme år blev båden "Bityug" på værftet ombygget til et 6-kanons bombardementskib "Spyridon Trimythian" [19] . Disse var de sidste skibe, der blev bygget på Pavlovsk-værftet.