Murasaki Shikibu

Murasaki Shikibu
紫式部
Fødselsdato 970
Fødselssted
Dødsdato omkring 1016 [1]
Et dødssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse forfatter , digterinde
Genre roman
Værkernes sprog japansk
 Mediefiler på Wikimedia Commons
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

Murasaki Shikibu (紫 式部, 978  - mellem 1014 og 1016 eller mellem 1025 og 1031 [2] )  var en japansk digterinde og forfatter fra Heian-perioden , forfatter til romanen " The Tale of Genji ", en dagbog og en samling af digte .

Navn

Hverken forfatterens rigtige navn eller de nøjagtige datoer for hendes liv er kendt [3] [4] . Før hun trådte ind i tjenesten som hofdame i 1006, var hun kendt under kælenavnet To-shikibu (fra To - den japanskiserede kinesiske læsning af det første tegn i Fujiwara-efternavnet). Derefter blev hun i nogen tid, efter kejser Ichijos eksempel, kaldt Nihongi-no-mitsubone (Høvdingdamen for Japans annaler). Efterfølgende begyndte forfatteren at blive kaldt Murasaki-shikiba efter en af ​​hovedpersonerne i The Tale of Genji - Murasaki - på grund af værkets popularitet [5] . N. I. Konrad og V. N. Goreglyad formidlet forfatterens navn med varianten "Murasaki-shikibu" [6] [7] (med accent i Konrad: Murasaki-shikibu [8] ). I. A. Boronina mente, at Murasaki var et litterært pseudonym, og efter japanske biografer anså hun ægtemandens titel "shikibu" for at være en del af navnet: Murasaki Shikibu [9] , da domstolsrækker ofte indgik i egennavne [4] . Kaldenavnet på Murasaki Shikibu optræder i en velkendt legende, der er optaget i "Nameless Notes" [10] . T. L. Sokolova-Delyusina brugte stavningen af ​​navnet Murasaki Shikibu [11] . På den anden side angav N.I. Konrad en af ​​betydningerne af ordet "murasaki" - en apotekspurv [8] og gav en respektfuld version af forfatterens navn: Murasaki-no-Shikibu [12] .

Forfatterens personlige navn (såvel som andre kvinder fra Heian-perioden) er ukendt; "Murasaki Shikibu" er et kaldenavn, der består af navnet på en af ​​hovedpersonerne i romanen "Genji Monogatari", prins Genjis elskede, og positionen som faderen til forfatteren "shikibu no jo". Stillingen som Shikibu no jo blev ikke kun besat af faderen [13] , men også af Murasakis ældre bror [14] . Normalt i teksten til litteraturkritikeres værker bruges varianten "Murasaki". Derudover har japanske biografer en variant af "Shikibu".

Biografi

Den nøjagtige kronologi af forfatterens liv er ukendt. Hovedkilden til rekonstruktionen af ​​biografien om forfatteren af ​​The Tale of Genji er Murasaki Shikibus dagbog. Ud over ham er oplysninger om vigtige begivenheder i forfatterens liv tilgængelig i "Samlede digte af Murasaki Shikibu", "The Diary of Sarasin" og digte fra samtidige, men disse data indeholder ikke nøjagtige dateringer [3] . En af versionerne af fødselsdatoen er baseret på posten i Tale of the Heyday og refererer til året 978. Denne opfattelse deles ikke af alle forskere. V. N. Goreglyad giver en strømlinet formulering af Fujimura Saku og Nishio Minoru: "Murasaki-shikibu blev født i slutningen af ​​70'erne af det 10. århundrede." Oka Kazuos version af år 973 af forfatterens fødsel er ikke understøttet af videnskabsmænd [15] .

Murasakis far, Fujiwara Tametoki, tilhørte den "nordlige" (dvs. yngre) gren af ​​Fujiwara-klanen , havde en række mellemrangsstillinger ved hoffet, blev udnævnt til provinsguvernør og digtede på kinesisk [3] . Murasakis mor, datter af Fujiwara Tamenobu, leder af Right Royal Stables, døde tidligt, da den fremtidige forfatter stadig var et barn. Ifølge nogle rapporter var der fem børn i Tametok-familien - tre sønner og to døtre, dog er pålidelige oplysninger kun blevet bevaret om Murasaki og hendes ældre bror Fujiwara Nobunori [3] . Ifølge mange biografer voksede forfatteren til The Tale of Genji op og blev opdraget i en atmosfære af poetisk kreativitet og høj videnskab [15] . Hun erhvervede sit litterære talent fra slægtninge både på moder- og faderlinjen. En af dem, Fujiwara Kanesuke , er en af ​​de seksogtredive udødelige digtere . Både mor og far tilhørte det mellembureaukratiske aristokrati.

I 998 giftede Murasaki sig med Fujiwara Nobutaka . I 999 fik de en datter, Kenshi, i fremtiden - en digterinde, kendt som Daini no Sammishu (hvor sammi er en del af titlen på ægtefælle ju-sammi ), hendes "digte er inkluderet i mange poetiske samlinger" [16] . I 1001 døde Fujiwara Nobutaka, og Murasaki befandt sig i en vanskelig økonomisk situation. I 1005 blev hun tvunget til at tjene kejserinde Shoshi , datter af Fujiwara Mitinaga . Samtidig med Murasaki trådte andre berømte digterinder i paladsets tjeneste: Akazome Emon , Izumi Shikibu .

I lang tid troede man, at forfatteren døde mellem 1025 og 1031, hvilket var baseret på indlæg i Tale of the Bloom [17] . Senere blev hypotesen om, at Murasaki-shikibu døde i slutningen af ​​1015 eller begyndelsen af ​​1016, udbredt. I nyere tid har Oka Kazuo-spekulationen, der daterer hendes død til den 2. måne i 1014, sejret. Under alle omstændigheder kan "ingen af ​​Murasaki-shikibu's overlevende digte dateres senere end 1016" [17] . Der findes ingen oplysninger om Murasaki Shikibu senere end 1014 [16] , i forbindelse med hvilken mange forskere anser dette år for at være året for hendes død. Det menes, at hendes grav er placeret på den vestlige side af graven til digteren Ono-no-Takamura , nær Horikawa-floden, nord for det moderne Kyoto . I templerne i Enjoji , Ishiyama Hongan-ji , Daitokuji , er der stupaer dedikeret til Murasaki Shikibu til ofring [10] .

Litterær kreativitet

De fleste forskere mener, at den berømte roman ( monogatari ) " The Tale of Genji " Murasaki Shikibu skabte i perioden 1001-1008. På trods af vanskeligheden ved nøjagtigt at datere skabelsen af ​​"Genji Monogatari" og eksistensen af ​​flere versioner af den, begyndte Murasaki ifølge de fleste litteraturkritikere at skrive romanen efter hendes mands død, hvilket skete omkring 1001 [10] , fortsatte hun med at skrive. hendes arbejde efter indtræden i retstjenesten og afsluttede det efter 1008 [18] . N. I. Konrad daterede romanen "Genji Monogatari" til 1001 og betragtede den som højdepunktet af Heian-fortællingslitteraturen [19] . Nogle træk ved Murasaki selv, da hun lige var begyndt i retstjeneste, findes af forskere i billedet af Kiritsubos konkubine [20] . For at give troværdighed og genkendelighed gled forfatteren langs den tynde linje mellem virkelighed og fiktion, især ved at bruge "lighed-retur-temaet", fast i par af fiktive karakterer og rigtige ansigter (Yugao-Tamakazura, Kiritsubo-Murasaki, Oogimi- Ukifune). I romanen om den geniale Genji "udvider dette tema sig gradvist og får en mere og mere generel karakter" [21] . Murasaki foretog en meget modig og hidtil uset handling i sin tid, da en kvinde, der havde en lavere status i Japan i det 11. århundrede sammenlignet med mænd, på den ene side erklærede overlegenheden af ​​et fiktivt litterært værk af monogatari-genren i forhold til at skrive historieskrivning , derimod prosa over poesi. I 1927 bemærkede N. I. Konrad, at wabun (dvs. japansk litteratur på japansk, i modsætning til den såkaldte kanbun - japansk litteratur på kinesisk) i Genji når højdepunktet af sin udvikling: "Det japanske sprog "Genji" kan sikkert blive på på niveau med de mest udviklede litterære sprog i verden” [22] . "Fortællingen om Genji" anses for at være det centrale værk i japanske klassikere, og dens herlighed er ikke falmet den dag i dag [23] .

" Murasaki Shikibus dagbog " dækker som helhed perioden fra 1008 til 1010 og tilhører genren nikki  - minder om det, der bekymrede hende, for det meste organiseret i kronologisk rækkefølge. Men i "Dagbogen" er der passager, der ikke er modtagelige for tidslig tilskrivning - diskussioner om menneskene omkring Murasaki, barndomsminder.

Murasakis "dagbog" er resultatet af hendes ophold ved kejserinde Shoshis hof, hvor hun disponerede relativt frit over sig selv og hengav sig til at skrive. Det begynder med en beskrivelse af Tsumikado-paladset, Fujiwara -familiens hovedejendom . Kejserinde Shoshi kom her for at forberede sig til sin første fødsel.

I Murasakis dagbog er der en omtale af folketællinger og at sætte bøger i stand, som kejserinden selv havde en hånd med. Omkring den tiende dag på den ellevte måne skriver forfatteren: ”Kejserinden havde travlt med at binde bøger. Ved daggry dukkede vi op i hendes kamre, valgte papiret i den rigtige farve og sendte det sammen med selve manuskriptet med en anmodning til skriveren vedhæftet. Fra morgen til aften sætter vi de allerede hvidkalkede manuskripter i stand” [24] . Og på den attende dag af den ellevte måne: "Kejserinden viede den næste dag til at undersøge de gaver, der blev modtaget dagen før <...> I et par <...> kister var der notesbøger af hvidt mønstret papir med poetiske samlinger omskrevet i dem - " Kokinshu "," Gosenshu "," Shuishu "- hver samling i fem notesbøger. <...> Bøgerne transskriberet af Enkan og Yukinari var virkelig fremragende - man blev trukket til at hente dem. Jeg har aldrig set bøger lavet med en sådan omhu og så i overensstemmelse med tidsånden .

" Samlede digte af Murasaki Shikibu " formentlig kompileret i 1013-1014, da digterindens sidste digte går tilbage til 1014 [16] .

Kompositioner

Hukommelse

Et krater på Merkur er opkaldt efter Murasaki Shikibu . I 1966 blev Murasaki Shikibu den første repræsentant for Japan på listen over bemærkelsesværdige mennesker i verden udarbejdet af UNESCO [26] .

Noter

  1. ↑ https://www.enciclopedia.cat/ec-gec-0044966.xml
  2. ↑ Boronina, 1981 , s. 264.
  3. ↑ 1 2 3 4 Goreglyad, 1975 , s. 113.
  4. ↑ 1 2 Boronina, 1981 , s. 258.
  5. ↑ Goreglyad, 1975 , s. 116-117.
  6. ↑ Conrad, 1974 , s. 96, 158.
  7. ↑ Goreglyad, 1975 , s. 112-121.
  8. ↑ 1 2 Konrad, 1974 , s. 44.
  9. ↑ Boronina, 1981 , s. 3, 124, 258.
  10. ↑ 1 2 3 Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 31.
  11. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 16, 39, 41, 43.
  12. ↑ Conrad, 1974 , s. 205.
  13. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. atten.
  14. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. tyve.
  15. ↑ 1 2 Goreglyad, 1975 , s. 114.
  16. ↑ 1 2 3 Sokolova-Delyusina, 1992 , s. tredive.
  17. ↑ 1 2 Goreglyad, 1975 , s. 117.
  18. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 32.
  19. ↑ Conrad, 1974 , s. elleve.
  20. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 44.
  21. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 42.
  22. ↑ Conrad, 1974 , s. 237.
  23. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 39.
  24. ↑ Murasaki Shikibu. Dagbog / Per. fra japansk. A. M. Meshcheryakova. - Sankt Petersborg. : Azbuka, 2000. - S. 80. - 160 s.
  25. ↑ Murasaki Shikibu. Dagbog / Per. fra japansk. A. M. Meshcheryakova. - Sankt Petersborg. : Azbuka, 2000. - S. 88. - 160 s.
  26. ↑ Sokolova-Delyusina, 1992 , s. 49.

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis