Islandsks morfologi

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 4. maj 2019; verifikation kræver 1 redigering .

Islandsk  er et bøjningssprog med elementer af agglutination .

Navne og artikler

Navneordet har en række arkaiske træk svarende til den almindelige nordiske stat: 3 køn (maskulinum, femininum, intetkøn) og 4 kasus ( nominativ , genitiv , dativ , akkusativ ). Navneordet har kategorierne tal (ental og flertal), samt bestemthed og ubestemthed.

Den postpositive bestemte artikel , som er opstået fra det demonstrative stedord , er en nominal enklitik : den falder og dublerer nominal bøjning . Den ubestemte artikel mangler. Der er en såkaldt dobbelt bestemthed: artiklen føjes til navneord, der allerede har en syntaktisk bestemmer .

Princippet for dannelsen af ​​den postpositive artikel: armurinn = armur + inn << armur hinn (“den hånd”); kinnarinnar = kinnar + innar << kinnar hinnar ("af den kind"). Separat bruges artiklen hinn i det moderne sprog kun i boglig stil og i højtidelig tale. Det danner gruppen "adjektiv + navneord": hinn gamli maður ("den gamle mand", boglig stil) = gamli maðurinn ("gamling", neutral stil).

Karakteristisk er deklinationssystemet for moderne islandsk meget tæt på oldnordiskens deklinationssystem. Der er dog nogle forenklinger og tilpasninger:

Et eksempel på et navneordsparadigme for følgende ord i ubestemte og bestemte former:

armur (m. R. stærk) "hånd";

afi (m. R. svag) "bedstefar";

sól (f. R. stærk) "sol";

kinn (f. R. stærk) "kind";

rigning (f. R. stærk) "regn";

saga (f. s. svag) "historie";

lade (jf. R. stærk) "barn";

hjarta (jf. s. svagt) "hjerte".

sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
Nominativ (N.) rustning armurinn rustning armarnir
Genitiv (G.) arme armsiner arma armanna
Dativ (D.) hær arminum ormum ormunum
Akkusativ (A.) arm arminn arma armana
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. afi afinn langt væk afarnir
G. afa afans afa afanna
D. afa afanum ofum ofunum
EN. afa afann afa afana
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. sol solin solir solirnar
G. solenergi solarinnar sola solanna
D. solu solunni solum solunum
EN. sol solina solir solirnar
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. kinn kinnin kinnar kinnar
G. kinnar kinnarinnar kinna kinanna
D. kinn kininni kinnum kinnunum
EN. kinn kinnina kinnar kinnar
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. ringer ringer ind ringninger ringingarnar
G. ringninger ringingarinnar ringinga ringinganna
D. ringingu ringingunni ringingum ringingunum
EN. ringingu ringinguna ringninger ringingarnar
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. saga sagan sogur sogurnar
G. sogu sogunnar sagna sagnanna
D. sogu sogunni sogum sogunum
EN. sogu soguna sogur sogurnar
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. lade barnið Født født i
G. barer barnsins barna barnanna
D. barney barninu bornum bornunum
EN. lade barnið Født født i
sag Uspecificeret enhedsform h. Def. enhedsform h. Uspecificeret flertalsform. h. Def. flertalsform. h.
N. hjarta hjartai hjortu hjortun
G. hjarta hjartans hjartna hjartnanna
D. hjarta hjartanu hjortum hjortunum
EN. hjarta hjartai hjortu hjortun

For at vise det islandske sprogs arkaisme bemærker vi, at den svenske navnearm af disse 16 former kun har overlevet 4, og genitiv- , dativ- og akkusativformerne er forsvundet: arm  - armen  - armar  - armarna .

Der bruges 2 typer adjektiv deklination  - stærk og svag. Et eksempel på adjektiv deklination i stærke (ubestemte) og svage (bestemte) former:

langur dagur  "lang dag";

löng nott  "lang nat";

langt líf  "langt liv".

sag Hr. uspecificeret Hr. def. Zh.r. uspecificeret Zh.r. def. ons uspecificeret ons def.
N. langur dagur langi dagurinn længe ikke langa nottin langt liv langa liv
G. langs-dags langa dagsins langrar nætur længe næturinnar langs liv langa lifesins
D. longum degi langa deginum langri nott longu nottinni lang levetid langa lifenu
EN. langan-dag langa dagen langa nott longu nottina langt liv langa liv
N. lange dage longu dagarnir langar nætur længe næturnar langt liv lang levetid
G. langra daga longu daganna langra notta longu nottanna langra liv longu lifanna
D. longum dogum longu dogunum longum nottum longu nottunum longum lifum longu lifenum
N. langa daga lang dagana langar nætur længe næturnar langt liv lang levetid

Maskulin

Stærk deklination Første klasse af maskuline navneord med stærk deklination

Maskuline navneord, der afvises som den første klasse i flertal, får endelsen -ar og i genitiv ental -s . Denne klasse er den mest almindelige, men det skal huskes, at alle regler har undtagelser, så der er flere typer deklination, der hører til den første klasse.

Deklinationstyper separat:

Første type

heimur  "jord, verden"; fiskur "fisk"; hundur "hund".

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. heimur heimar fiskur fiskar hundur hundar
R. heims heima fisks fiska hunds hunda
D. heimi heimum fiski fiskum hundi hundum
PÅ. heim heima fisk fiska hund hunda

Ifølge den første type afvises især følgende navneord:

  • bátur  "skib", baugur  "ring", brunnur  "kilde, forår", draumur  "drøm", fiskur  "fisk", garður  "have", hattur  "hår", hestur  "hest", hundur  "hund", kálfur  "kalv ”, munnur  “mund”, piltur  “fyr”, pollur  “pyt”, prestur  “pastor”.
Den anden type

Den anden type omfatter navneord med -ll , -nn i slutningen. Når sådanne navneord afvises, forsvinder et l eller n , og endelserne er de samme som for den første type.

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. aftann aftnar lykill lyklar engill engelsk
R. aftans aftna nøgles lykla engils engla
D. aftni oftenum lykli lyklum engelsk englum
PÅ. aftan aftna lykil lykla engelsk engla

Bemærk, at i deklination er vokalen før -ll eller -nn droppet . Ifølge den anden type afvises især følgende navneord:

aftann  "aften", morgunn  "morgen", lykill  "nøgle", fetill  "wick", ketill  "kedel", engill  "engel", spegill  "spejl", j ökull  "glacier".

Enstavelsesord af denne type modtager ikke endelsen -i i dativ kasus ental . Der er mange sådanne ord: stóll  "stol", hóll  "bakke", bíll  "bil", páll  "skovl".

Tredje type

Den tredje type omfatter enstavelsesord uden slutning. De får de samme endelser som ordene af de to første typer.

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. karl karlar vogn vagnar fugl fuglar
R. karls karla vogne vagna fugle fugla
D. karli karlum vagni vagnum fugli fuglum
PÅ. karl karla vogn vagna fugl fugla

Denne type omfatter især følgende ord: fugl  "fugl", karl  "mand", vagn  "vogn", svefn  "søvn".

Den fjerde type

Denne type omfatter ord, der ender på -s , -ss , -x . Disse ord i genitiv ental ender ikke på -s .

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. koss kossar slap laxar hals halsar
R. koss kossa slap laxa hals halsa
D. kossi kossum laxi laxum halsi halsum
PÅ. koss kossar slap laxar hals halsar

Følgende ord hører til denne type: koss  "kys", foss  "vandfald", háls  "hals", mars  "marts", dans  "dans", slap  "laks".

Den anden klasse af maskuline navneord med stærk deklination Første type

Den anden klasse omfatter navneord, der ender på -ur , som i flertal får endelsen -ir .

Enhed h Mn. h
OG. håndbevægelse gestir
R. fagter gesta
D. gesti gæster
PÅ. gest gesti

Det eneste almindelige ord, der afvises ifølge denne type, er gestur  "gæst".

Den anden type

Den anden type omfatter ord, der ikke modtager endelsen -I i dativ ental.

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. svanur svanir hvalur hvalir værdifuld Valir
R. svaner svane hvals hvala vals Vala
D. svan svonum hval hvolum Vali bind
PÅ. svan swani hval hvali val Vali

De mest almindelige ord af denne type er: svanur  " Svan ", hvalur  "hval", valur  "falk", dalur  "dal", refur  "ræv", salur  "hal", lýður  "mennesker", smiður  "smed".

Tredje klasse af stærk deklination maskuline navneord

Den tredje klasse omfatter ord, der hælder anderledes end ordene fra de to foregående typer. Disse er meget almindelige ord: faðir  "far", bróðir  "bror", maður  "mand", fótur  "fod", fingur  "finger", vetur  "vinter".

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. retfærdig feur bróir bræður maur mænd
R. pels fera bróur bræðra manns manna
D. pels ferum bróur bræðrum manny monnum
PÅ. pels feur bróur bræður mann mænd
Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. fotur fætur finger finger vetur vetur
R. fotar fota fingre fingra vetrar vind
D. fæti fatum fingri fingerrum vetri vetrum
PÅ. fod fætur finger finger vetur vetur
Svag deklination Første type

Svag deklinationsnavneord er ord med -i til sidst. I svag deklination ender substantivet på -a i genitiv, dativ og akkusativ ental, -ar i nominativ flertal. Navneord, der ender på -kki , -ggi , -ki , -gi , ender på henholdsvis -ja og -jar .

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. Bolti boltar Russi Russar Grikki Grikkjar
R. bolta bolta Russa Russa Grikkja Grikkja
D. bolta boltum Russa Russum Grikkja Grikkjum
PÅ. bolta bolta Russa Russa Grikkja Grikkja

Et stort antal ord er tilbøjelige i henhold til svag deklination. Nogle eksempler er: Rússi  "Russian (person)", Grikki  "Græsk", Tyrki  "Tyrk", Finni  "Finn", Spanverji  "Spanier", afi  "bedstefar", banki  "bank", bakari  "bager", kennari  "lærer ", dómari  "dommer". Næsten alle navne på nationaliteter og erhverv tilhører den svage deklination af maskuline navneord.

Den anden type

Den anden type omfatter ord, der ender på -andi. Disse ord i nominativ og akkusativ flertal får endelsen -ur , og i flertal bliver a i suffikset -andi til e .

Enhed h Mn. h Enhed h Mn. h
OG. nemandi elever lesandi lesendur
R. nemanda nemenda lesanda lesenda
D. nemanda nemendum lesanda lesendum
PÅ. nemanda elever lesanda lesendur

Følgende ord hører til denne type: lesandi  "læser", leikandi  "spiller", nemandi  "elev".

Feminin

Stærk deklination Første klasse Første type

Ifølge den første afvises navneord med endelserne -ing og -ung , og sidstnævnte har -u i datoer. p. enheder timer kan mangle:

Enhed h. OG.

R.

D.

PÅ.

curling ("gammel kvinde")

curlingar

curlingu

curlingu

Mn. h. OG.

R.

D.

PÅ.

curlingar

curlinga

curlingum

curlingar

Den anden type

Ifølge den anden type afvises for det meste boglige ord og nogle egennavne med endelsen -ur , samt egennavne med endelserne -dís og -unn (f.eks. Þórdís , Þórunn ):

Enhed h. OG.

R.

D.

PÅ.

unnur ("bølge")

unnar

unni

unni

Mn. h. OG.

R.

D.

PÅ.

unnir

unna

unnum

unnir

Tredje type

Ifølge den tredje type afvises navneord og slutter med rodvokaler á , ó , ú :

Enhed h. OG.

R.

D.

PÅ.

á ("flod")

ar

-en

-en

Mn. h. OG.

R.

D.

PÅ.

ar

aa

er

ar

Pronominer

Bøjning af personlige stedord:

sag 1 l. 2 l. 3 l. m. 3 l. og. R. 3 l. jfr. R.
N. for eksempel zu hann hun það / hán
G. min zin hans hennar Jess / hans
D. mer þér honum henni því / háni
EN. mig yig hann hana það / hán
N. við du zeir þær au
G. okkar jeres deres deres deres
D. os jer zeim zeim zeim
EN. os jer þá þær au

Verbum

Verbet på islandsk har kategorierne tid , stemning og stemme . Den perfekte form er bygget ved at bruge verberne "at have" (for de fleste verber) og "at være" (kun for intransitive grænseverber). Fremtidsformen er ikke grammatiseret . Det passive dannes analytisk. Der er en klasse af mellemverber med en markør - st , som har en refleksiv oprindelse. Der er en omfattende klasse af verber forbundet med stærk kontrol med navneord i dativ og genitiv. Et eksempel på bøjning på eksemplet med stærke verber fara ("at gå") og vinna ("at arbejde, vinde") og et svagt verbum kalla ("at kalde"):

Stedord Nast. Midlertidig. rev. inkl. Nast. Midlertidig. ref. inkl. Forbi Midlertidig. rev. inkl. Forbi Midlertidig. ref. inkl.
for eksempel fer fari til faeri
zu ferd farir forst farir
hann fer fari til faeri
við forum forum forum furum
du gået gået raseri færuð
zeir fara fari for dig faeru
Stedord Nast. Midlertidig. rev. inkl. Nast. Midlertidig. ref. inkl. Forbi Midlertidig. rev. inkl. Forbi Midlertidig. ref. inkl.
for eksempel vinde Vinnie vann ynni
zu arbejde winnir Vannst ynnir
hann arbejde Vinnie vann ynni
við vinnum vinnum unnum ynnum
du Vinnie Vinnie unnuð ynnuð
zeir Vinna Vinnie unnu ynnu
Stedord Nuværende tid ex.inc. Nuværende tid ref. Datid ex.inc. Datid ref.
for eksempel calla calli kallaii kallaii
zu callar callir kallair kallair
hann callar calli kallaii kallaii
við kollum kollum kölluum kölluum
du callið callið kaldet kaldet
zeir calla calli kölluu kölluu

Som det fremgår af paradigmerne, er verbet på islandsk aktivt bøjet for personer og tal, som andre skandinaviske sprog (undtagen færøsk ) ikke beholdt. For eksempel på svensk for alle personer: fara >> far  - ( fare ) - for  - fore ; vinna >> vinder-  ( vinne ) -vann  - vunne ; kalla >> kallar  - ( kalle ) - kallade  - kallade (i parentes er lidt brugte arkaiske former for den nuværende konjunktivstemning).

Eksempler på analytiske former:

Perfekt: ég hef kallað þig  "Jeg kaldte dig";

Emneresultat : þeir eru komnir  "de kom" (bogst.: "essensen af ​​dem, der kom");

Nuværende løbende: ég er að lesa bókina  "Jeg læser (nu) denne bog."

Verbet har to former for participier  - nutid og datid: að kalla >> kallandi , kallaður .

Participiet afvises som et regulært adjektiv: kallaður  - kallaðir  - kallaðan osv.

 islandsk
Generel information
egennavne
Historie og litteratur
Organisationer og udvikling
relaterede emnerislandsk tegnsprog