Melspeise
Da jeg ankom til München , havde [...] Vladimir Iljitsj et fattigt lille værelse, han boede på en ungkarsfod, spiste middag med en tysk kvinde, der forkælede ham med Mehlspeise (melretter).
N. K. Krupskaya . Erindringer om Lenin. 1933
[1]
Melshpeise ( melshpeyz [2] , it. Mehlspeise - lit. "melret") - et koncept i det gamle bayerske og østrigske køkken , der kombinerer en række søde og salte retter, hvis hovedingrediens er mel [3] , bl.a. : schmarrn , strudel , donuts, dumplings og dumplings , nudler , korn , gryderetter og buddinger . Melshpeize er lavet af mel eller produkter fremstillet af mel, mælk, smør , æg [4]. Melshpeize omfatter ikke brød, bagværk og kager [3] .
Oprindeligt var "melshpaise" et navn for solide hovedretter lavet af mel og andre korn og stivelsesholdige fødevarer ( semulje , ris, kartofler og hvidt brød ) [5] [6] , uden kød [7] . Melshpeize dukkede op i det sydlige Tyskland og Østrig i det 16. århundrede [8] og var nødvendige for, at katolikker kunne holde faster , der varede omkring 150 dage om året, hvor de troende blev forbudt at spise kød, og fisk var ofte for dyrt. Ved begyndelsen af det 20. århundrede blev solide bonderetter tilpasset af det wienerske køkken som søde dessertretter [8] . Ifølge Alfons Schubek viser det tjekkiske køkken i denne "disciplin" af sød melshpeise også strålende resultater ud over østrigske [9] .
I. S. Turgenev , ikke en stor kender af det tyske køkken , beskrev melshpaise i historien " Kildevand " i 1872 som "noget som budding , med sur rød sovs" [10] . Kritik af det tyske køkken , F. Nietzsche i 1888 i Ecce Homo. Hvordan de bliver sig selv " skrev, at melshpeize "degenererede til en papirvægt " [11] .
Noter
- ↑ N. K. Krupskaya . München. 1901-1902 // Erindringer om Lenin. - M . : Partizdat , 1933. - S. 42. - 290 s. — 50.000 eksemplarer.
- ↑ V. Zavadskaya, 2013 .
- ↑ 1 2 lebensmittellexikon.de: Melspeise Arkiveret 9. juli 2021 på Wayback Machine (tysk)
- ↑ Duden: Mehlspeise Arkiveret 11. juli 2021 på Wayback Machine (tysk)
- ↑ Erhard Gorys, 1997 .
- ↑ Mehlspeisen , Brockhaus Band 14, 20. Auflage, F. A. Brockhaus, Leipzig 2001, S. 435. ISBN 3-7653-3674-2
- ↑ Ingrid Haslinger : Die Wiener Mehlspeisküche. I: Julia Danielczyk/Isabella Wasner-Peter (Hrsg.): "Heut' muß der Tisch sich völlig bieg'n". Wiener Küche og ihre Kochbücher. Wien 2007, S. 49-57
- ↑ 1 2 Franz Maier-Bruck: Vom Essen auf dem Lande , Kremayer & Scheriau, Wien 1999, ISBN 3-218-00662-7 , S. 603
- ↑ Alfons Schuhbeck . Küchengeheimnis Mehlspeisen // Meine Küchengeheimnisse. — 1. Auflage. - München: ZS Verlag, 2011. - 171 S. - ISBN 978-3-89883-296-0 .
- ↑ I. S. Turgenev . Kildevand . XVI // Samlede værker i tolv bind / Redaktør V. Friedland. - M . : Statens skønlitterære forlag , 1956. - T. 8. - S. 71-72. — 608 s. — 300.000 eksemplarer.
- ↑ Nietzsche, Friedrich . Ecce Homo. Sådan bliver de sig selv // Komplet værk: I 13 bind / Pr. med ham. Yu. M. Antonovsky , Ya. E. Golosovker og andre - M . : Kulturrevolution, 2005. - V. 6. - S. 206. - 2200 eksemplarer. - ISBN 978-5-250-06071-4 .
Litteratur
- Zavadskaya V. Melshpeyzy // Litauisk kok. Den første hviderussiske kulinariske bog / Vincenta Zavadskaya. Om. fra gulvet lang. N. Babina. - Mn. : Harvest, 2013. - S. 211-213, 217-224. — 432 s. - 3500 eksemplarer. — ISBN 978-985-18-1936-8 .
- Hannes Etzlstorfer (Hrsg.): Die süße Lust. Geschichte(n) der Mehlspeise. Verlag Bibliothek der Provinz, Weitra 2013.
- Erhard Gorys . Mehlspeisen // Das neue Küchenlexikon. Von Aachener Printen bis Zwischenrippenstück. - München: Deutscher Taschenbuch Verlag, 1997. - S. 344. - 599 S. - ISBN 3-423-36008-9 .
- Charles Sinclair. Mehlspeise // Dictionary of Food: International Food and Cooking Terms from A to Z. - Anden udgave. - London: A & C Black, 2004. - S. 368. - 632 s. - ISBN 978-1-4081-0218-3 .
Links