Melspeise

Da jeg ankom til München , havde [...] Vladimir Iljitsj et fattigt lille værelse, han boede på en ungkarsfod, spiste middag med en tysk kvinde, der forkælede ham med Mehlspeise (melretter).

N. K. Krupskaya . Erindringer om Lenin. 1933 [1]

Melshpeise ( melshpeyz [2] , it.  Mehlspeise  - lit. "melret") - et koncept i det gamle bayerske og østrigske køkken , der kombinerer en række søde og salte retter, hvis hovedingrediens er mel [3] , bl.a. : schmarrn , strudel , donuts, dumplings og dumplings , nudler , korn , gryderetter og buddinger . Melshpeize er lavet af mel eller produkter fremstillet af mel, mælk, smør , æg [4]. Melshpeize omfatter ikke brød, bagværk og kager [3] .

Oprindeligt var "melshpaise" et navn for solide hovedretter lavet af mel og andre korn og stivelsesholdige fødevarer ( semulje , ris, kartofler og hvidt brød ) [5] [6] , uden kød [7] . Melshpeize dukkede op i det sydlige Tyskland og Østrig i det 16. århundrede [8] og var nødvendige for, at katolikker kunne holde faster , der varede omkring 150 dage om året, hvor de troende blev forbudt at spise kød, og fisk var ofte for dyrt. Ved begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev solide bonderetter tilpasset af det wienerske køkken som søde dessertretter [8] . Ifølge Alfons Schubek viser det tjekkiske køkken i denne "disciplin" af sød melshpeise også strålende resultater ud over østrigske [9] .

I. S. Turgenev , ikke en stor kender af det tyske køkken , beskrev melshpaise i historien " Kildevand " i 1872 som "noget som budding , med sur rød sovs" [10] . Kritik af det tyske køkken , F. Nietzsche i 1888 i Ecce Homo. Hvordan de bliver sig selv " skrev, at melshpeize "degenererede til en papirvægt " [11] .

Noter

  1. ↑ N. K. Krupskaya . München. 1901-1902 // Erindringer om Lenin. - M . : Partizdat , 1933. - S. 42. - 290 s. — 50.000 eksemplarer.
  2. ↑ V. Zavadskaya, 2013 .
  3. ↑ 1 2 lebensmittellexikon.de: Melspeise Arkiveret 9. juli 2021 på Wayback Machine  (tysk)
  4. ↑ Duden: Mehlspeise Arkiveret 11. juli 2021 på Wayback Machine  (tysk)
  5. ↑ Erhard Gorys, 1997 .
  6. ↑ Mehlspeisen , Brockhaus Band 14, 20. Auflage, F. A. Brockhaus, Leipzig 2001, S. 435. ISBN 3-7653-3674-2
  7. ↑ Ingrid Haslinger : Die Wiener Mehlspeisküche. I: Julia Danielczyk/Isabella Wasner-Peter (Hrsg.): "Heut' muß der Tisch sich völlig bieg'n". Wiener Küche og ihre Kochbücher. Wien 2007, S. 49-57
  8. ↑ 1 2 Franz Maier-Bruck: Vom Essen auf dem Lande , Kremayer & Scheriau, Wien 1999, ISBN 3-218-00662-7 , S. 603
  9. ↑ Alfons Schuhbeck . Küchengeheimnis Mehlspeisen // Meine Küchengeheimnisse. — 1. Auflage. - München: ZS Verlag, 2011. - 171 S. - ISBN 978-3-89883-296-0 .
  10. ↑ I. S. Turgenev . Kildevand . XVI // Samlede værker i tolv bind / Redaktør V. Friedland. - M . : Statens skønlitterære forlag , 1956. - T. 8. - S. 71-72. — 608 s. — 300.000 eksemplarer.
  11. ↑ Nietzsche, Friedrich . Ecce Homo. Sådan bliver de sig selv // Komplet værk: I 13 bind / Pr. med ham. Yu. M. Antonovsky , Ya. E. Golosovker og andre - M . : Kulturrevolution, 2005. - V. 6. - S. 206. - 2200 eksemplarer.  - ISBN 978-5-250-06071-4 .

Litteratur

Links