Golosovker, Yakov Emmanuilovich

Yakov Golosovker
Navn ved fødslen Yakov Emmanuilovich Golosovker
Fødselsdato 4 (16) december 1890 [1]
Fødselssted
Dødsdato 20. juli 1967( 20-07-1967 ) [2] (76 år)
Et dødssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse filosof , forfatter , oversætter
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

Yakov Emmanuilovich Golosovker ( 4. december  (16.),  1890 , Kiev  - 20. juli, 1967 , Moskva ) - russisk og sovjetisk filosof, forfatter, oversætter.

Biografi

Søn af en kirurg Emmanuil Gavrilovich ( Nakhman-Mendel Gabrielevich ) Golosovker (fra familien til en velhavende godsejer Gavriil Abramovich Golosovker og Mani (Maria) Abramovna Filkenstein). Uddannet fra Fakultetet for Historie og Filologi ved Imperial University of St. Vladimir i Kiev ( 1913 ), men skrev samtidig sine afhandlinger på de filologiske og filosofiske fakulteter om Sapphos poesi og Rickerts filosofi . Mens han stadig var studerende, begyndte han at oversætte antikke græske digtere (elev af professor A. I. Sonny ). Han udgav en digtsamling "Sjælens Have" (Kiev, 1916 , under pseudonymet Yakob Silv). Efter eksamen arbejdede han som direktør for Medvednikovskaya gymnasium i Starokonyushenny Lane i Moskva. Samarbejdet med Narkompros .

I 1919 - 1920 blev han sendt af A. V. Lunacharsky til Krim for at sikre beskyttelsen af ​​kulturelle monumenter. Da han vendte tilbage, forelæste han om oldtidens kultur ved forskellige universiteter i hovedstaden, herunder på invitation af V. Ya. Bryusov , ved det højere litteratur- og kunstinstitut, han oprettede, og ved det andet Moskva statsuniversitet. I slutningen af ​​1920'erne deltog han i foredrag i Berlin af den berømte antikfilolog Wilamowitz-Möllendorff . I 1930'erne beskæftigede han sig med oversættelser for forlaget "Academia" af oldgræske lyrikere, tyske romantikere , ( Hölderlin m.fl.), oversætter F. Nietzsche, oversætter for første gang til russisk F. Hölderlins roman "Hyperion", den tragedie "The Death of Empedocles", tragedien af ​​K .Grabbe, skrev værker om filosofi, teori om oversættelse, litteraturhistorie, kunstværker. Han var tæt på V. V. Veresaev , B. I. Yarkho , S. Krzhizhanovsky . I 1925-1928 arbejdede Golosovker på romanen The Indestructible Record.

I 1936 blev Golosovker arresteret, tilbragte tre år i en lejr i Vorkuta , derefter, i 1939-1942 , i eksil  i byen Aleksandrov nær Moskva. Siden 1944 har den hjemløse Golosovker boet i hytter med venner i Peredelkino.

I slutningen af ​​krigen dannedes en kreds af oversættere af gamle tekster omkring Golosovker, som omfattede Boris Pasternak , Arseniy Tarkovsky , Ilya Selvinsky og andre. I 1940'erne og 1950'erne arbejdede han aktivt på at udarbejde en antologi med oversættelser af oldgræsk og romersk poesi. Ifølge Sergei Zavyalov er Golosovkers oversættelser "oversættelsesfrihedens apogee", han "genopretter forfatterens hensigt" på papyri, som nogle gange kun indeholder de midterste bogstaver i de første ord" [3] .

Filosofi

I centrum af sin filosofi sætter Golosovker fantasi ("imagination"), hvortil han reducerer begreberne om det ideelle, spirituelle og transcendentale. Fantasi åndeliggør efter hans mening kulturen . Selv revolutionære opnår deres bedrift i fangenskab af deres fantasi. Fantasiens grænse er opfattelsen af ​​"permanens" eller det "fantasifulde absolutte ". Filosofi er adskilt fra videnskab og identificeret med kunst , da ideerne i sig selv er et produkt af fantasien: " Frihed er en fantasifuld idé i sin absolutte forstand." Derfor eksisterer væren som en idéverden kun i fantasien, mens der i naturen er dens antitese - eksistens . Kærligheden i sig selv er forårsaget af fantasiens arbejde, og dens kilde er det "højere instinkt " eller "vital impuls til udødelighed." Golosovker kontrasterede fantasi med fantasi som en vrangforestilling: "Fantasi giver anledning til imaginære illusioner." Men videnskaben er ikke fremmed for fantasien, da det netop er dette, der gør, at man kan gå ud over erfaringens grænser og konstruere hypotesen om en afkølet Sol. I vidensriget manifesterer fantasi sig i intuition . Den højeste form for "imaginativ erkendelse" er "gådefuld erkendelse", opfattelsen af ​​modsigelser ("gåder") på samme måde som Kants antinomier.

En af fantasiens manifestationer er en myte ("erkendelse af verden indprentet i billeder"), hvis logik er " metamorfosen af ​​dens billeder". Mytens begivenheder skyldes to aspekter: begær og absoluthed. Af mytens love nævnes "metamorfosens lov" (alt kan transformeres) og "loven om absolut opnåelse af målet" (implementering af det umulige).

Evaluering af oldtidens myte

Golosovker identificerer i oldgræsk mytologi begyndelsen af ​​orden ("borgerskabets gud" Zeus ) og begyndelsen på kaos ("oprøreren" Prometheus ). Orden kommer til udtryk i determinisme (underkastelse til skæbnen), og kaos kommer til udtryk i heltemod (oprør mod skæbnen).

Kreativitet

Golosovkers hovedværk er Ancient Mythology as a Single Myth of Gods and Heroes. Den første, teoretiske del, med titlen "The Logic of Ancient Myth", blev udarbejdet af forfatteren i slutningen af ​​1940'erne.

Den anden del skulle være et kunstværk baseret på gammel mytologi. Dette værk blev ikke skrevet, og udkast blev grundlaget for børnenes populære bog Tales of the Titans (1955).

Filosofiske værker af Golosovker blev først udgivet i 1988 , udgaven blev udarbejdet af NV Braginskaya . I 1994 udkom Golosovkers oversættelse af Nietzsches Således talte Zarathustra første gang .

I 1963 udgav forfatteren en undersøgelse " Dostojevskij og Kant : Læserens refleksioner over F. M. Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov og I. Kants afhandling Kritik af den rene fornuft". I dette værk analyserer Golosovker Dostojevskijs arbejde ved hjælp af Kants kategoriske apparat. Han lægger særlig vægt på den kantianske dialektik af antinomier.

Forfatterens manuskripter omkom to gange: i 1937 (ødelagt af en ven efter Golosovkers arrestation) og i 1943 i en husbrand. Skrevet af ham blev delvist restaureret efter hjemkomsten fra eksil. Så den "brændte romantik" ("Uopslidelig rekord"; udgivet i 1991 , oversat til fransk, tysk, polsk) blev genoprettet.

Han blev begravet på kirkegården i Peredelkino .

Familie

Arv og anerkendelse

Han overlevede dybt tysk romantik, gennem dens prisme, indflydelsen fra Nietzsche og russisk symbolisme ( Vyacheslav Ivanov ) opfattede antikken. Fantasifilosofien udviklet af Golosovker var også en dybt personlig udvikling af den tyske romantiks filosofiske antropologi. Mange manuskripter af litterære og filosofiske værker fra Golosovker-arkivet, hans oversættelser blev først offentliggjort efter forfatterens død. Filosoffens figur er blevet legendarisk på sin egen måde: en novelle af Leonid Martynov , digte af Yuri Aikhenvald og andre er dedikeret til ham.

Den 11. juni 2008 blev der afholdt et litterært seminar om Yakov Emmanuilovich Golosovker på Bulgakov-museet i Kiev.

Publikationer

Noter

  1. ↑ metrisk bog
  2. ↑ Bibliothèque nationale de France Âkov Èmmanuilovič Golosovker // BNF identifier  (fr.) : åben dataplatform - 2011.
  3. ↑ Journalrum | UFO, 2009 N95 | SERGEY ZAVYALOV. Vyacheslav Ivanov - oversætter af græske tekster Arkiveret 22. februar 2014 på Wayback Machine
  4. ↑ International portal for Rusland Arkivkopi dateret 24. februar 2011 på Wayback Machine  (utilgængeligt link fra 21/05/2013 [3438 dage] - historie ,  kopi )
  5. ↑ Schmidt S. O. Om Margarita Emmanuilovna Golosovker // Problems of Theory, History and Methods of Museum Work. Museum for Ruslands samtidshistorie i fortid og nutid / Statens centrale museum for Ruslands samtidshistorie. - M., 2007. - S. 152-162.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier