Mary [1] ( Mara , lettisk. Māra ) - i lettisk mytologi gudinden, der tager sig af køer. Hun bliver bedt om mælk, ost, kalve. I nogle tilfælde falder det sammen med det mytologiserede billede af Jomfru Maria . Hendes dag blev fejret fire gange om året: om vinteren - ved juletid , om foråret - dagen for "kål Mary" ( Maria - lys sneen ), når kål plantes, om sommeren - den 15. august ( Obzhinki ) og i efterår den 8. september ( Oseniny ) [1] .
Den dobbelte natur af dette billede, hvor hedensk og kristen tro er smeltet sammen, afspejles i appellen "Kære Mara af kvæg, Jesu Kristi mor, undtagen troldmænd og hekse!". Hun bliver nogle gange omtalt som Laimas mor .
Tilhængere af den lettiske neo-hedenske bevægelse " Dievturiba " mener, at Mara er i den hierarkiske underordning af Dievs (Gud) eller, ifølge en anden version, er hans modsætning. Ifølge E. Brastynsh, grundlæggeren af "Dievturiba": "Mara er jorden eller materien, med alle dens forskellige kræfter og typer, derfor kaldes jorden i vores folkelige sammensætninger også for Marias land."
Mara - Moder, livgiver og hendes "kultivator" ( lettisk auklētāja ). Hun er forbundet med alle genstande, især med husdyr, rigdom, formynder kvinder og skænker frugtbarhed. "Men til tider kan Mara, ligesom Laime, vise sig at være ond mod mennesker, især før døden, fordi Mara kræver det legeme, der er givet hende af sjælen." Ifølge Dieuthuriba kan Mara ses og høres: alt, hvad en person opfatter ved hjælp af sanserne, har Maras essens.
Sandsynligvis er det moderne billede af Maria dannet ud fra kombinationen af flere hedenske kulter med den kristne kult af Jomfru Maria på baggrund af sammenfaldet af rødderne til egennavne [2] .
| Baltisk mytologi | |
|---|---|
| Guder og guddomme | |
| mytiske karakterer | |
| se også | |