Slut på barndommen

"Barndommens afslutning"
Barndommens afslutning

Forside af første udgave
Genre science fiction- roman
Forfatter Arthur Clark
Originalsprog engelsk
skrivedato 1952-1953
Dato for første udgivelse 1953 (august)
Forlag Ballantine-bøger [d]
Elektronisk udgave
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

Childhood 's End er en  science fiction-roman fra 1953 af Arthur C. Clarke . Den første af tre dele af romanen er tilpasset fra forfatterens tidlige historie Guardian Angel ( 1950) . Bogen handler om den sidste generation af mennesker og om den allersidste person. Hun taler om, hvordan magtfulde og mystiske rumvæsener blokerede folks vej til rummet, og om menneskehedens efterfølgende skæbne, om dens formål og plads i universet . I 1990 omskrev Clark det første kapitel, og bragte handlingen tættere på moderne realiteter [1] .  

Bogen betragtes ofte som Clarkes bedste roman af læsere og kritikere [2] , såvel som en "klassiker af fremmedlitteratur" [3] . Sammen med Songs of a Distant Earth har Clark udnævnt Childhood's End som en af ​​sine yndlingsromaner [4] . Romanen var blandt de nominerede til den retrospektive Hugo Award i 1954 , men tabte til Fahrenheit 451 .

Instruktør Stanley Kubrick planlagde at filmatisere romanen tilbage i 1960'erne . I 1997 sendte BBC en to-timers radioafspilning af romanen. I 2015, baseret på Clarks arbejde, blev en miniserie af samme navn filmet , udgivet på Syfy -kanalen .

Indhold

Plot

Romanen er kronologisk opdelt i tre dele, historien fortælles i tredje person , uden hovedpersonen [6] . I begyndelsen af ​​bogen præciserer forfatteren straks, at de meninger, der kommer til udtryk i romanen, ikke er sammenfaldende med hans synspunkt [7] .

Del 1: Earth and the Overlords

1970'erne. Der er et rumkapløb mellem USA og USSR , begge supermagter er næsten klar til at sende et bemandet rumfartøj til månen. Men netop i dette øjeblik dukker enorme fremmede skibe op over de største jordiske hovedstæder. Efter seks dages tavshed på alle radiofrekvenser meddelte en vis alien Karellen, at han blev udnævnt til Jordens vogter og tager fuldstændig mellemstatslige forhold under sin kontrol for at undgå krige og undertrykkelse. Derfor blev rumvæsnerne kaldt Overlords, og senere kommunikerede Karellen med folk gennem FN's generalsekretær .

På trods af forsvinden af ​​truslen om krige opstod en oppositionsbevægelse blandt jordboere fra utilfredse med kontrollen med overherrerne og svækkelsen af ​​individuelle staters suverænitet, der protesterede mod dannelsen af ​​Verdensforbundet. Særlig mistænkelig er hemmeligholdelsen af ​​Overlords, som ikke viser deres udseende, og selv FN's generalsekretær kommunikerer med trustee på sit skib gennem en mørk skærm. Repræsentanter for den radikale fløj af oppositionen kidnapper generalsekretær Stormgren, men Karellen løslader ham let. Men Stormgren, mens han støtter Overlords, vil også gerne vide, hvorfor de er så hemmelighedsfulde. Derfor beder han ingeniørerne udvikle en måde at se dem på, og ved det sidste møde med Karellen som generalsekretær lykkes det Stormgren at løfte dette slør af hemmeligholdelse. Men det, han så, chokerede ham så meget, at han ikke fortalte det til nogen af ​​personerne. For at berolige offentligheden lidt, lover Karellens tillidsmand at vise sig frem for folk, når de er klar til det – 50 år efter Stormgrens afgang.

Del 2: Guldalderen

50 år går. På Jorden kontrolleret af Overlords begyndte guldalderen: krige og farlige sygdomme, fattigdom og diskrimination forsvandt, al industriel produktion blev automatiseret og alle kunne nu gøre det, de elskede allermest. Tilstedeværelsen af ​​Overlords skibe begyndte at blive opfattet som noget almindeligt, og Karellen bliver vist for folk for første gang. Overlords viste sig at være flyvende væsner, der udadtil ligner djævle fra de abrahamitiske religioner , derfor skjulte de oprindeligt deres udseende, da de frygtede indflydelsen af ​​fordomme.

Overlords besad stor teknisk viden og blev pludselig interesseret i overnaturlige fænomener, hvoraf et stort antal er blevet registreret af menneskeheden gennem dets historie. Karellen sender en af ​​sine kolleger, Rashaverak, til ejeren af ​​den største samling af relevant litteratur, Rupert Boyce. På dette tidspunkt holder Boyce en bryllupsfest, hvor især George Gregson deltager med sin kæreste Jean Morrell og Boyces nye svoger, Jan Rodrix. Sammen med Rupert, Rashaverak og andre gæster deltager de i en slags seance, hvor Ian formår at finde ud af nummeret på Overlords' hjemmestjerne fra stjernekataloget, hvilket afslører endnu en gåde om rumvæsnerne.

Som en uforbederlig romantiker længes Ian Rodriks efter at gå til stjernerne, hvilket er umuligt at gøre under Overlords kontrol. Men da han ved, hvor lang tid flyvningen til Overlord-systemet med nærlyshastighed vil tage, under hensyntagen til den relativistiske effekt , sniger han sig i hemmelighed ind på et fragtrumskib, der afgår fra Jorden. Karellen finder dog ud af dette og rapporterer hændelsen til jordens presse og understreger, at dette forbliver det eneste tilfælde, da stjernerne ikke er for mennesker.

Del 3: Den sidste generation

Efter at have modtaget mange materielle fordele takket være Overlords, mistede folk noget - der var intet at stræbe efter, intet at opnå. Derfor blev der skabt en koloni på to fjerntliggende øer - et center for uafhængig kultur, hvor folk delvist vendte tilbage til deres rødder og udviklede en original menneskelig kultur. George og Jean flyttede til kolonien, og kort efter Beuys-sessionen indgik de en ægteskabskontrakt og opfostrede to børn - otte-årige Jeffrey og lille Jennifer. De vidste endnu ikke, at disse børn ikke længere tilhører dem ...

Geoffrey begyndte at få mærkelige drømme, hvor han besøgte forskellige, besynderlige planeter. Og Jennifer begyndte generelt at have overnaturlige evner såsom telekinesis . I denne henseende afgiver Karellen sin sidste udtalelse til hele menneskeheden. Han forklarer målet for Overlords on Earth, at de blot er frugtesløse jordemødre, der skal sørge for, at menneskeheden bevæger sig til næste udviklingstrin, slipper af med den fysiske skal og smelter sammen i Overmindet - en uhåndgribelig enhed, der konstant absorberer nye intelligente civilisationer med al viden. Alle børn under 10 år er ikke længere grundlæggende mennesker og vil passe på sig selv, og menneskehedens rolle slutter her. Mennesker mister fuldstændig formålet med tilværelsen, og den menneskelige civilisation går til grunde inden for få årtier.

Jan Rodriks savner alle disse begivenheder, men han blev den eneste af de mennesker, der besøgte den fantastiske planet Overlords. Men tiden er inde til at vende tilbage, og 80 år efter at have forladt, ankommer Yang til Jorden efter kun at være blevet et par måneder gammel. Hjemmeplaneten er forladt og efterlader kun bunden af ​​Overlords og den sidste generation, der forbereder sig på at slutte sig til Overmindet. Alt materielt begynder at forstyrre efterkommerne af mennesker, så det bliver farligt for Overlords at være på planeten. Yang forbliver på jorden for at dø sammen med hende. Den sidste generations børn smelter sammen med Overmindet, mens de fuldstændig ødelægger Jorden, og Overlords flyver væk for at fortsætte med at tjene den ukendte herre.

Tegn

Mennesker
  • Ricky Stormgren  - FN's generalsekretær i første del, Finn af oprindelse;
  • Peter van Ryberg  som Stormgrens stedfortræder
  • Rupert Boyce  er vagtchef for African Reserve, ejer af en af ​​verdens bedste samlinger af bøger om parapsykologi og relaterede emner;
  • Jan Rodriks  - en anden svoger til Beuys, en mulat, en romantiker og en drømmer, utilfreds med overherrernes protektion;
  • George Gregson  - tv-skribent, Jeffreys far;
  • Jean Morrell  - Jeffreys mor
  • Jeffrey Gregson  - "Number One" i betegnelsen Overlords, barnet fra hvem Supermindets altomfattende gennembrud begyndte.
Overlords
  • Karellen  - forvalter af menneskeheden, leder af missionen for Overlords on Earth;
  • Rashaverak  - Karellens assistent, sendt for at studere Beuys Bibliotek;
  • Thanthalteresko  - Inspektør, der kontrollerede kolonien for muligheden for en trussel mod overherrernes mission;
  • Vindarten  er Rodriks' vogter under hans besøg på Overlords planet, og lærte hurtigt engelsk.

Forskelle fra den originale historie

Den første del af romanen, omskrevet baseret på historien "Guardian Angel" , bevarer originalens hovedhistorie: Overlords ankomst, kidnapningen af ​​Stormgren, sidstnævntes forsøg på at finde ud af hemmeligheden bag Overlords. Der er dog nogle alvorlige forskelle. I romanen blev der som en prolog tilføjet en beskrivelse af USSR's og USA's forberedelser til at organisere en bemandet flyvning til månen, som blev afbrudt af udseendet af Overlords-skibene. I historien er rumvæsenernes mål mere gennemsigtige: foreningen af ​​menneskeheden til en enkelt stat med den efterfølgende tiltrædelse af deres galaktiske imperium som ligeværdige partnere; i romanen afsløres målene først i den sidste tredje del og er helt anderledes. Også i Guardian Angel lærer læserne, i modsætning til Stormgren, om Overlords udseende i slutningen af ​​historien, og ikke i begyndelsen af ​​anden del, sammen med hele menneskeheden. Det ikke-tilfældige i denne fremtoning forklares af Stormgren på samme måde i begge værker, men i romanen gav Karellen senere Jan Rodriks en anden grund. Der er mange flere mindre forskelle, og romanen indeholder på grund af den større volumen af ​​første del flere detaljer og detaljerede beskrivelser.

Race of Overlords

Overlords er den  eneste fremmede race beskrevet i romanen, selvom eksistensen af ​​flere mere intelligente racer i fortiden, der delte menneskehedens skæbne, er nævnt. I modsætning til sidstnævnte er Overlords af ukendte årsager drevet ind i en evolutionær blindgyde og kan ikke smelte sammen i Overmindet, derfor tjener de kun som et værktøj til det. Tillidsmand Karellen sagde ved denne lejlighed, at hans race er jaloux på folk.

Udadtil ligner Overlords djævle . De er sorte flyvende væsner med læderagtige vinger, korte horn på hovedet og en hale med en skarp, pillignende ende, der hjælper med at holde balancen under flugten. Kroppen er dækket af en hård skal. Deres fulde vækst overstiger noget mennesket. Det er ikke muligt at klassificere Overlords ud fra et terrestrisk zoologis synspunkt , da de er et produkt af en helt anden udvikling . Atmosfæren på Jorden er åndbar for Overlords, men sollyset er for stærkt, så de bærer normalt mørke briller, når de er ude i det fri.

På Jorden ankom Overlords fra en planet i et iøjnefaldende stjernesystem 40 lysår fra Solen. Men som Jan Rodriks konstaterede, er denne planet ikke hjemmehørende for dem, et behageligt miljø for livet blev kunstigt skabt der. Komfortable forhold for Overlords sammenlignet med Jorden er lavere tyngdekraft, tættere luft og den svage belysning af den røde sol.

Skrivehistorie

Romanen begyndte at tage form i juli 1946 , da Clarke skrev The Guardian Angel , en novelle, der skulle blive den første del af Childhood's End . Overlords' udseende var påvirket af "The Mightiest Machine" John W. Campbell , hvor en djævellignende art af skabninger var til stede [2] . "Guardian Angel" blev oprindeligt afvist af flere redaktører, herunder Campbell. Efter anmodning fra Clarks litterære agent (og uden forfatterens viden) blev historien redigeret af James Blish , som omskrev slutningen. Blishs version blev accepteret til offentliggørelse i april 1950 af Famous Fantastic Mysteries [9] . Clarkes originale version blev senere offentliggjort i New Worlds [6] . Sidstnævnte version minder mere om første del af romanen, Earth and the Overlords, end Blish-versionen.

I februar 1952 begyndte Clark arbejdet med at gøre Guardian Angel til en roman, og færdiggjorde det første udkast i december. De sidste ændringer blev foretaget i januar det følgende år. Nøgleideen i romanen kan være blevet påvirket af Teilhard de Chardins berømte værk Menneskets fænomen, som bærer det teogenetiske koncept om, at menneskeheden har en gudskabende kraft. Åbningen af ​​den nye bog fik en ny betydning, da Clark, mens han arbejdede på den populærvidenskabelige bog The  Exploration of Space (1951), blev interesseret i ideen om, hvad der ville ske, hvis en ekstern kraft begrænsede menneskehedens kosmiske ekspansion [10] . Også i romanen, som i andre af forfatterens værker, er en betydelig indflydelse fra Olaf Stapledons arbejde mærkbar [11] .

I april 1953 rejste Clark til New York med Childhood's End og flere andre nye værker. Hans agent overtalte Ballantine Books til at acceptere romanen sammen med Prelude to Space og novellesamlingen Expedition to Earth . Men øjeblikkelig udgivelse af romanen blev forhindret af, at Clarke komponerede to forskellige slutninger til ham, og det sidste kapitel af "Childhood's End" var stadig ikke afsluttet. Efter New York besøgte forfatteren sin ven Ian Macaulay i Atlanta , som deltog aktivt i kampen mod raceadskillelse i USA . I Atlanta blev det sidste kapitel af romanen afsluttet. Tilsyneladende påvirkede kommunikationen med Macaulay det faktum, at den sidste person på Jorden og en af ​​Clarkes vigtige helte lavede mulatten Jan Rodriks [2] .

Publikationer

Ballantine Books var ved at udgive Childhood's End forud for Expedition to Earth og Prelude to Space , men Clarke blev holdt tilbage af usikkerheden om romanens slutning, som skulle vælges blandt to udkast. Ifølge biografen Neil McAleer kan forfatteren have været tilbageholdende med at udgive den direkte på grund af fokus på emnet det paranormale og transcendente Overmind. Selvom temaet blev brugt effektivt af Clarke i romanen, bemærker McAleer, at "dette er ikke den slags science-baseret science fiction, som han skulle repræsentere." På det tidspunkt, hvor romanen blev skrevet, viste Clarke interesse for det paranormale, og først lidt senere blev han, med hans egne ord, "næsten en komplet skeptiker" [2] .

Forlaget var stadig i stand til at overbevise Clarke om at tillade, at Childhood's End blev udgivet først, og den 24. august 1953 blev romanen udgivet med omslag af den amerikanske science fiction-illustratør Richard M. Powers [12] . På tidspunktet for sin første udgivelse var Clarke i et kortvarigt ægteskab med amerikanske Marilyn Mayfield, så romanen var oprindeligt dedikeret til hende. Den første udgave kom i to oplag, både paperback og hardcover, hvor paperbacken var hovedudgaven, hvilket er usædvanligt for 1950'erne. Det var gennem denne udgivelse, at Clark blev kendt som forfatter for første gang i sin karriere [2] .

Nogle årtier senere udarbejdede Clark en ny udgave af bogen i forbindelse med en række historiske begivenheder. Først, 16 år efter den første udgave, i 1969 , leverede Apollo 11 de første mennesker til Månen; for det andet annoncerede præsident George W. Bush to årtier senere i 1989 Space Exploration Initiative, der kræver en bemandet flyvning til Mars . I 1990 tilføjede Clarke et nyt forord og omskrev det første kapitel, hvilket ændrede målet for rumkapløbet fra Månen til Mars [8] . Siden da er der udgivet udgaver med enten den originale åbning eller begge dele.

Oversættelse til russisk

På trods af det faktum, at Clarks værker blev udgivet ret aktivt i USSR (" Moondust ", " 2001: A Space Odyssey ", " Date with Rama ", " Fountains of Paradise " og andre værker), var "The End of Childhood" ukendt til sovjetiske læsere i lang tid. Måske var censurbegrænsningen en konsekvens af omtalen i prologen af ​​tyske specialister, som blev taget til USSR efter krigen for at arbejde på hemmelige projekter [13] .

Den russiske oversættelse af romanen blev først udgivet i 1988 af tidsskriftet " Chemistry and Life ", i nummer 4-7 [14] . Denne oversættelse ifølge den originale udgave af romanen blev lavet af Nora Gal tilbage i 1983, men på grund af en ændring i ledelsen af ​​tidsskriftet blev den ikke udgivet med det samme. For en magasinudgivelse reducerede Gal sin oversættelse betydeligt, desuden blev de sidste episoder, der beskrev Jordens ødelæggelse og Karellens refleksioner, fuldstændig skåret ud af ideologiske årsager. På initiativ af Valentin Rabinovich blev de separat udgivet af magasinet fire år senere, i nummer 4 for 1992 [15] .

Begyndende i 1991 begyndte uforkortede bogudgaver af romanen at dukke op [1] . I Rusland blev hovedsagelig versionen af ​​romanen Gal udgivet, meget sjældnere kan du finde oversættelsen af ​​I. Izmailov. Den sidste oversættelse kan skelnes med navnet "Almægtig" i stedet for "Overrulers" [16] . 1990-udgaven med en ny forfatters forord på russisk blev ikke udgivet.

Anmeldelser og kritik

Romanen blev godt modtaget af de fleste læsere og kritikere [2] [17] . På blot to måneder efter udgivelsen var alle 210.000 eksemplarer af første oplag solgt [2] . New York Times offentliggjorde to positive anmeldelser af bogen: Basil Davenport sammenlignede Clark med Olaf Stapledon , C. S. Lewis og H. G. Wells , og bemærkede dem som "en meget lille gruppe forfattere, der brugte science fiction som et redskab til filosofiske ideer" [18 ] . William Dubois kaldte bogen "et førsteklasses kunstværk, der er værdig til opmærksomhed fra enhver betænksom borger i denne urolige tid" [19] . Don Guzman fra Los Angeles Times , der beundrer romanen for dens spænding, visdom og skønhed, sammenligner Clarkes rolle som forfatter med en kunstner: "en mester i klangfuldt sprog, en maler af billeder i futuristiske farver, Chesley Bonestell of words" [20] . Galaxy Science Fiction klummeskribent Groff Conklin kaldte romanen "et utroligt imponerende værk ... et kontinuerligt kalejdoskop af overraskelser" [21] .

Anthony Bucher og Frances McComas, var dog mere skeptiske og fandt i romanen "en usædvanlig ubalance mellem en storstilet fortælling og en række små episodiske historier." De roser Clarkes arbejde for " Stapledons historiske begreber og kvaliteten af ​​hans prosa og tanke", konkluderer de, at Childhood's End er "en akavet og ufuldkommen bog" [22] . Peter Møllerbeskrev romanen som "meget fantastisk og poetisk", men konkluderede, at den "ikke var bedre end nogle af Clarkes andre skrifter" på grund af en svaghed i dens "episodiske struktur" [23] .

Brian Aldiss og David Wingrove skrev, at "Childhood's End" trækker på "temmelig trivielle filosofiske ideer", men Clark "udtrykte dem i et enkelt og sublimt sprog, der vagt minder om Salteren , og kombineret med en teatralsk følelse af tab har den en ubestridelig effekt" [24] .

Den russiske kritiker Vl. Gakov ( pseudonym af Mikhail Kovalchuk) forklarer læsernes uophørlige interesse for bogen med, at "Arthur Clark rejste spørgsmål, som han ikke selv kendte svarene til. Og inddraget læseren i en debat, der ikke er forældet i dag. Han bemærker også, at "Childhood's End, i modsætning til Stapledons storladne filosofiske epos, er et fascinerende drama, kontroversielt, spændende og forfatteren selv" [13] .

Tilpasninger og påvirkninger

Instruktør Stanley Kubrick var oprindeligt interesseret i at filmatisere romanen i 1960'erne, men blev allerede valgt af en anden instruktør, Abraham Polonsky , der på det tidspunkt blev sortlistet af Hollywood som kommunist . I stedet samarbejdede Kubrick med Clark om at tilpasse novellen " The  Sentinel ", hvilket resulterede i filmen 2001: A Space Odyssey i 1968 [25] . Et par måneder før hans Woodstock -optræden i 1969 fortalte folkesanger og guitarist Richie Havens til magasinet Ebony om sin påskønnelse af Clarkes roman og udtrykte sin personlige interesse i at arbejde på en fremtidig filmatisering af Childhood's End . Manuskriptet af Polonsky og Howard Koch blev aldrig lavet til en film . Siden 2002 er rettighederne til romanen gået over til Universal Pictures , instruktør Kimberly Pierce har været knyttet til dette projekt [28] . I lang tid vidste man intet om arbejdet med filmatiseringen, men i 2013 annoncerede SyFy-kanalen en miniserie baseret på bogen [29] . I fremtiden dukkede oplysninger op om, at serien ville bestå af seks afsnit, og instruktøren af ​​projektet var Nick Harran, især kendt for sit arbejde med nogle afsnit af Doctor Who og Sherlock [30 ] . Denne miniserie havde premiere den 14. december 2015.

David Elgood foreslog første gang et radiospil af romanen i 1974 , men dette blev ikke til noget, før radiodirektør Brian Lighthill genbesøgte ideen og opnåede rettighederne i 1995. Lighthill modtog efterfølgende godkendelse fra BBC Radio i 1996 og bestilte manuskriptet af Tony Mulholland, hvilket resulterede i en todelt radiotilpasning. BBC producerede en to-timers radioafspilning af romanen, der blev sendt på BBC Radio 4 i november 1997. Indspilningen blev udgivet på kassette i 1998 og på CD fra BBC Audiobooks i 2007 [31] .

Den 28. oktober 2008 udgav Audible.com en 7-timers og 47-minutters fuld lydversion af Childhood's End med fortælleren Eric Michael Summerer. Lydfil loganmeldte Summerers stemme, der fungerede som "glat præsenteret og grundigt pålidelig" [32] . Yderligere introduktion og kommentarer skrevet og læst af den canadiske science fiction-forfatter Robert Sawyer [33] .

Da David Gilmour skabte Pink Floyd - sangen af ​​samme navn, lånte han sit navn fra Clarkes roman [34] . Sangens tekst beskriver tankerne om den sidste mand på Jorden (formodentlig Jan Rodriks). Afslutningen på romanen, hvor kun menneskelige efterkommere var samlet ét sted tilbage på Jorden, tjente som inspiration for coverdesignerne af Led Zeppelin Houses of the Holy- albummet [35] .

Childhood's End er en af ​​Michael Straczynskis mest elskede bøger [36] og hans Babylon 5 -serie trækker på en række motiver fra bogen. For eksempel begrebet "unge racer" af den menneskelige type, der udvikler sig fra et tidligt primitivt udviklingsstadium til et højere eksistensniveau. Det sidste afsnit af seriens fjerde sæson, " Deconstruction of Shooting Stars ", skildrer menneskeheden en million år senere, efter at have udviklet sig fra deres kroppe til fordel for en energiform for eksistens, ligesom Overmindet fra romanen. Instruktøren af ​​den populære Evangelion - anime -serie Hideaki Anno indrømmer, at teorien om komplementering , der blev brugt i serien , som omfatter foreningen af ​​menneskeheden til en enkelt organisme, delvist er lånt fra den tredje del af romanen [37] .

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 Information om romanen og dens udgaver på Fantasy Labs hjemmeside
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Neil McAleer. Arthur C. Clarke: Den autoriserede biografi. - Chicago: Contemporary Books, 1992. - ISBN 0-8092-3720-2  (engelsk)
  3. ↑ Stephen J. Dick. The Alien Comes of Age: Clarke til ET and Beyond. Livet på andre verdener: Det 20. århundredes udenjordiske livsdebat. — Cambridge University Press. - ISBN  0-521-79912-0
  4. ↑ Cordeiro, José Luis (juli-august 2008). Hyldest til Sir Arthur C. Clarke. Fremtidsforskeren (World Future Society) 42(4). ISSN 00163317
  5. ↑ 1954 Hugo Retrospective Award (link utilgængeligt) . Hentet 12. marts 2012. Arkiveret fra originalen 7. maj 2011. 
  6. ↑ 1 2 David Samuelson, (forår 1973). Childhood 's End: En median fase af ungdomsårene? ". Udforsk fiktion del   1
  7. ↑ Ansvarsfraskrivelse i den originale version, der primært henviser til Karellens udsagn om, at "stjernerne ikke er for mennesket"
  8. ↑ 1 2 Clark, Arthur (1990) [1953]. Barndommens afslutning. Del Rey bøger. ISBN 0-345-34795-1
  9. ↑ Fotokopi af første side af den første bladudgave
  10. ↑ A. Balabukha: "The Paradoxes of Arthur Clarke"
  11. ↑ Andrew Liptak. Ser langt, langt ud i fremtiden: Olaf  Stapledon . Kirkus Anmeldelser (26/07/2012). Dato for adgang: 29. august 2020.
  12. ↑ Liste over publikationer på ISFDB
  13. ↑ 1 2 Vl. Gakov. Menneskehedens Odyssey . Dato for adgang: 18. april 2012.
  14. ↑ Arkiv for tidsskriftet "Chemistry and Life" for 1988
  15. ↑ Nora Gal: BIBLIOGRAFI: Oversættelser fra engelsk, A-K . Babylon. Hentet: 13. maj 2014.
  16. ↑ Antologi af verdensfiktion. Bind 5. Kontakt. Forståelse. Moskva: Avanta+ , 2003 ISBN 5-94623-036-0
  17. ↑ Alan Howes (1977). "Forventning og overraskelse i barndommens ende". (Engelsk)
  18. ↑ Engelsk.  "meget lille gruppe af forfattere, der har brugt science fiction som redskab for filosofiske ideer"  - Davenport, Basil (1953-08-23). "Enden og begyndelsen, o mand." New York Times 
  19. ↑ Dubois, William (1953-08-27): " Childhood's End ". New York Times  
  20. ↑ Guzman, Don (1953-08-30). "'Childhood's End' bringer skønhed til fantasi." Los Angeles Times , side D5
  21. ↑ "Galaxy's 5 Star Shelf", Galaxy Science Fiction , januar 1954, side 129
  22. ↑ "Anbefalet læsning", F&SF , oktober 1953, s . 72  
  23. ↑ "Referencebibliotek", Astounding Science Fiction , februar 1954, s.   151
  24. ↑ Brian Aldiss og David Wingrove, Trillion Year Spree , Victor Gollancz Ltd, 1986, s. 308
  25. ↑ Baxter, John. (1997), "Kubrick Beyond the Infinite". Stanley Kubrick: Biografi. Grundlæggende bøger. s. 199-230. ISBN  0-7867-0485-3
  26. ↑ Bogle, Donald (maj 1969). "Richie Havens". Ebony 24(7): s   . 101-108
  27. ↑ For et resumé af, hvorfor romanen aldrig blev filmatiseret, se Beale, Lewis (2001-07-08). "En genre af intellektet med lidt brug for ideer". New York Times . s. 12. ISSN   0362-4331
  28. ↑ Ældste, Robert K., Maureen M. Hart (2008-03-28). "Instruktør satte soldater på førstepladsen i hendes film". Chicago Tribune , side 9  
  29. ↑ Deadline-teamet. Syfy udvikler miniserier baseret på Sci-Fi-klassikere 'Ringworld' og 'Childhood's End', fornyer 'Being Human' for sæson  4 . Deadline.com (04/10/2013). Hentet: 19. august 2014.
  30. ↑ Nellie Andreeva. 'Childhood 's End'-miniserie nærmer sig grønt lys hos Syfy, Taps Director  . Deadline.com (15/08/2014). Hentet: 19. august 2014.
  31. ↑ Andrew Pixley (2007) [1997]. BBC Classic Radio Sci-Fi: Childhood's End. BBC lydbøger. ISBN 978-1-4056-7786-8
  32. ↑ Joyce, McCarthy. (februar 2009). Barndommens afslutning. Lydfil.
  33. ↑ Childhood's End på Audible.com  
  34. ↑ Schaffner, Nicholas . En tallerken fuld af mirakler. Pink Floyd Odyssey = Saucerful of Secrets. Pink Floyd Odyssey. - M .: Sergey Kozlovs forlag, 1998. - ISBN 5-901013-01-8
  35. ↑ Dave Lewis (1994), The Complete Guide to the Music of Led Zeppelin, Omnibus Press, ISBN 0-7119-3528-9  
  36. ↑ Banebrydende en ny grænse inden for tv-produktion: The Making of "Babylon 5" Arkiveret 30. september 2007.  (Engelsk)
  37. ↑ Horn, Carl G Speaking Once as They Return: Gainax's Neon Genesis  Evangelion . Arkiveret fra originalen den 29. marts 2012.

Links

 Værker af Arthur Clarke
Romaner
rumodyssé
  • 2001: Space Odyssey
  • 2010: Odyssey Two
  • 2061: Odyssey Tre
  • 3001: The Last Odyssey
Date med Rama
Tidens Odyssé
historier
faglitteratur
  • glidebane
  • Taprobana rev
Bearbejdelser af værker af
Arthur Clarke