I (bogstav i det gamle mongolske alfabet)

ᠢ( Mong. og үseg , og useg ; Manchu. ᡥᡝᡵᡬᡝᠨᡳ ᡳ, khergeni og ) - det tredje bogstav i det gamle mongolske alfabet , brugt til at skrive det mongolske sprog , tidligere også brugt i det buryatiske sprog , og i en let modificeret form - på sprogene Kalmyk , Oirat , Manchu og Sibin .

Brug

På det mongolske sprogs Chakhar-dialekt betegner det lydene [ i ] og [ ɪ ] [1] [2] , og i Khalkha - [ i ], [ ə ] eller nul [3] .

Todo-bichig , en variation af det gamle mongolske skrift, der blev brugt til at skrive Kalmyk- og Oirat-sprogene siden det 17. århundrede og stadig bruges af Oirats i Kina [4] , bruger en anden form af bogstavet -ᡅ, som betegner lyden [ i ] [5] , og for at betegne en lang lyd [ i ː ], bruges bogstavet e i kombination med det specielle tegn udang (ᡃ) —ᡅᡃ[6] .

I Evenki-alfabetet , baseret på det gamle mongolske skrift, der blev brugt i Kina, betegner det lydene [ i ] og [ ɪ ], i den latinske version af alfabetet svarer det til bogstavet I i [7] .

I Manchu-alfabetet repræsenterer bogstavet også lyden [ i ] [8] . Også i manchu-skriftet har brevet, ud over standardmongoliet, yderligere mellem- og slutformer.

I det buryatiske alfabet , baseret på det gamle mongolske skrift, betegnede det lyden [ i ] [9] .

Oprindelse

Og useg kommer fra det gamle uighuriske bogstav yod (isolerede og begyndelsesformer fra bogstaverne aleph og yod) [10] [11] [12] , som igen kommer fra det sogdiske bogstav yod ( 𐼷 ).

Skriver

• Isoleret "jeg"

• "og" i begyndelsen af ​​et ord

• "og" midt i et ord

• "og" i slutningen af ​​et ord

• Isoleret "jeg" i todo-bichig

• "og" i begyndelsen af ​​et ord i todo-bichig

• "og" midt i et ord i todo-bichig

• "og" i slutningen af ​​et ord i todo-bichig

• "og" midt i et ord på manchu (alternativ form)

• "og" midt i et ord på manchu (alternativ form)

• "og" i slutningen af ​​et ord på manchu (alternativ form)

• "og" i slutningen af ​​et ord på manchu (alternativ form)

Noter

1. ↑ Mongolsk traditionel skrift . cjvlang.com . Hentet 7. december 2017. Arkiveret fra originalen 6. december 2017. (ubestemt)
2. ↑ Skrivning |  Studer mongolsk . www.studymongolian.net . Hentet 14. december 2017. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020.
3. ↑ Svantesson, Jan-Olof. Mongolsks fonologi  (engelsk) . - Oxford University Press , 2005. - S. 40-42. — ISBN 0-19-926017-6 .
4. ↑ Musaev K. M. Sprog og skrifter fra folkene i Eurasien. - Almaty: "Gylym", 1993. - S. 132. - 242 s. - 100 eksemplarer.  - ISBN 5-628-01418-4 .
5. ↑ Yakhontova N. S. Oirat litterære sprog fra det 17. århundrede. - M . : Østlig litteratur, 1996. - S. 17. - 151 s.
6. ↑ Nominkhanov Ts. D. Essay om Kalmyk-skrivningens historie . - M . : Nauka , 1976. - S. 8, 10. - 140 s. - 1000 eksemplarer.
7. ↑ Ewengki gisөng (Tөttan isir). - 2011. - S. 3. - 102 s. - ISBN 978-7-5311-8257-3 .
8. ↑ Gorelova, L. Manchu Grammar, P. 59. Brill, 2002.
9. ↑ Poppe N. N. Buryat-mongolsk lingvistik. - L . : AN SSSR, 1933. - S. 74-93. — 119 s. - 750 eksemplarer.
10. ↑ Daniels, Peter T. Verdens skrivesystemer  . - Oxford University Press , 1996. - P. 539-540, 545-546. — ISBN 978-0-19-507993-7 .
11. ↑ Clauson, Gerard. Studier i turkisk og mongolsk lingvistik  (engelsk) . - Routledge , 2005. - S. 111, 113. - ISBN 978-1-134-43012-3 .
12. ↑ Janhunen, Juha. De mongolske sprog  . - Routledge , 2006. - S. 35. - ISBN 978-1-135-79690-7 .

Litteratur

• Luvsandendev A., Pyurbeev G. Ts. Big Academic Mongolian-Russian Dictionary. M. , 2001.
• Zakharov I. I. Komplet manchurisk-russisk ordbog. SPb. , 1875.

Links

• Elements of hoodam bichig Arkiveret 4. oktober 2012 på Wayback Machine
• ᠢpå Scriptsource.org 
• ᡅpå Scriptsource.org 
• ᡞpå Scriptsource.org 
• ᡳpå Scriptsource.org