Ermolova, Maria Nikolaevna

Maria Ermolova

Portræt af Valentin Serov
Navn ved fødslen Maria Nikolaevna Ermolova
Fødselsdato 3. juli (15), 1853( 15-07-1853 )
Fødselssted Moskva ,
det russiske imperium
Dødsdato 12. marts 1928 (74 år)( 12-03-1928 )
Et dødssted Moskva , russisk SFSR , USSR
Borgerskab  Det russiske imperium USSR 
Erhverv skuespillerinde
Års aktivitet 1866-1923
Teater Maly Teater
Roller Katerina , Ophelia , Vassa Zheleznova , Larisa Dmitrievna
Priser
Folkets kunstner af RSFSR  Arbejdets Helt
Æret kunstner af de kejserlige teatre
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Maria Nikolaevna Ermolova ( 3. juli  [15],  1853 , Moskva - 12. marts, 1928 , Moskva ) - russisk dramatisk skuespillerinde fra Maly Theatre , ifølge Stanislavsky  - den største skuespiller, han nogensinde har set [1] .

Hun blev berømt for rollerne som frihedselskende individer, hengivne til deres idealer og modarbejdede den omgivende vulgaritet. Æret kunstner af de kejserlige teatre (1902). Republikkens første folkekunstner (1920). Arbejdets Helt (1924). Siden 1935 er Moskvas dramateater blevet opkaldt efter hende .

Biografi

Maria Yermolova blev født i Moskva den 3. juli  ( 15 ),  1853 i familien til Maly Theatre- suffløren Nikolai Alekseevich Yermolov; bedstefar Alexei Semyonovich Ermolov var på et tidspunkt en livegen violinist af Volkonsky- prinserne , efter at have modtaget sin frihed, gik han ind i teatret som en garderobemester . Medført af teaterkunsten indrettede han sine børn i samme felt. Hans søn Nikolai Alekseevich, før han blev en sufflør , var en dramatisk kunstner og forfatter til adskillige vaudeviller , der var på scenerne af den Moskva kejserlige trup, men hans arbejde blev ikke kendt for sit særlige talent [2] .

I 1862 blev Maria givet til balletklassen Moskva Teaterskole . Hun viste ikke særlige evner til ballet, men ved at deltage i massescener med balletter, operaer og dramatiske forestillinger var Yermolova et vidne til kreativiteten hos de største mestre på scenen. Marias barndom gik bag kulisserne på Maly Theatre - hun så forestillingerne fra sin fars sufflerstand. På friaftener spillede skolens elever forestillinger, hvor Yermolovas store dramatiske talent blev afsløret.

I 1866 tillod Yermolovas far, som kendte til sin datters passion for den dramatiske scene, hende at spille rollen som den knækkede kokettepige Fanshetta i vaudevillen "Brudgommen snappet op" af D. T. Lensky ved hans fordelsforestilling . Det var hendes første rolle, men hun har endnu ikke bragt sin succes.

Ifølge S. N. Durylins erindringer , "på bekostning af en utrolig indsats opnåede hun det faktum, at hun fik rollen som Marina i scenen ved springvandet ved en slags "test" på skolen, og den klodsede pige i foran alle pludselig forvandlet til en kejserlig skønhed, til en stolt elskerinde."

I 1870 besluttede Nadezhda Medvedeva at give Yermolova hovedrollen i hendes fordelspræstation. I skuespillet "Emilia Galotti", som havde premiere den 30. januar 1870, viste Yermolova et stærkt scenetemperament og en fantastisk oprigtighed.

I 1871 dimitterede Yermolova fra teaterskolen og blev optaget i Maly-teatrets trup . I de første år blev Yermolova ikke tildelt seriøse roller, hun skulle spille rollen som useriøse unge damer i komedier og vaudeville. Yermolovas talent, hovedsageligt tragisk og heroisk, blev ikke afsløret.

I perioden 1870-1880 mødte hun mange kulturelle og litterære personer, såvel som Nikolai Petrovich Shubinsky , hendes kommende mand, som studerede på Det Juridiske Fakultet, og havde til hensigt at hellige sine fremtidige aktiviteter til jura. På dette tidspunkt begyndte Yermolova at spille rigtige roller, der er interessante for hende, som fascinerer hende. I 1873 sang hun rollen som Katherine i Tordenvejret . Arbejdet med denne rolle fortsatte i flere år. Katerina Yermolova hævede sig over hverdagen, levede i sin verden af ​​kærlighed og drømme; hun var en russisk kvinde, fuld af indre styrke og parathed til heroisk selvopofrelse.

Tre år senere, ved sin fordelsforestilling, spillede Yermolova Laurencia i Lope de Vegas skuespil The Sheep Spring. Her er hvad N. I. Storozhenko skrev om denne rolle :

"De, der overværede denne forestilling, husker stadig det dybe, fantastiske indtryk, som både skuespillet og spillet med Maria Nikolaevna i rollen som Laurencia gjorde ... Da Laurencia, bleg, med håret nede, sitrende af skam og indignation, løber hen til pladsen og begejstrer folket med en stærk tale til et oprør mod guvernøren, begejstringen i offentligheden nåede begejstring ... I denne rolle, en fuldstændig lidenskabelig kærlighed til frihed og ikke mindre lidenskabelig had til tyranni, som omsluttede den unge sjæl af kunstneren, resulterede. Som om et elektrisk kredsløb denne gang forbandt kunstnerens hjerte med tusindvis af tilskueres hjerter, og de smeltede sammen med hende i én følelse.

I 1890'erne spillede han skuespil af symbolister: Hauptmann, Ibsen, Gorky. Spiller Vassa Zheleznova i skuespillet af samme navn af M. Gorky om konfrontationen mellem to kvinder fra forskellige tider - Vassa og Rachel. Yermolova spiller den gamle og kloge Vassa. I 1910'erne begyndte skuespillerinden at spille ældre roller. Kruchinina og Tsarina Martha fra skuespil af Ostrovsky og andre optrådte i repertoiret. [3]

Yermolova studerede meget på skolen med skuespillere.

I 1920 modtog hun titlen som Folkets Kunstner. Yermolovas kreative jubilæum - 50 år på scenen - blev højtideligt fejret på Maly Theatre.

I 1921 døde hendes mand Nikolai Petrovich Shubinsky i eksil. Efter 2 år i 1923 forlod skuespillerinden scenen. I 1925 indvilligede skuespillerinden i at bruge sit navn til det mobile teater for unge skuespillere fra Maly-teatrets studie (det fremtidige Moskva-teater opkaldt efter M. Yermolova ). [4] Hun var ensom, accepterede ikke mange mennesker. Lægerne, der behandlede skuespillerinden, fandt ud af, at hun havde lungeproblemer. Den falmende skuespillerinde fik besøg af Dr. Pavlinov , som Yermolova blev forelsket i, da hun var gift, i en alder af 30 [5] .

Ermolova døde den 12. marts 1928 . Farvel til M.N. Yermolova fandt sted i Shchepkinsky-foyeren i Maly Theatre i Moskva. Begravelsesgudstjenesten blev afholdt med en stor forsamling af mennesker i Kirken for den Store Himmelfart ved Nikitsky-portene , Metropolitan Sergius (Stragorodsky) tjente. [6] Hun blev begravet, ifølge sit testamente, i landsbyen Vladykino nær Moskva , på kirkegården til den hellige jomfrus fødselskirke [7] , lige bag alteret, ved siden af ​​sine forældre og søstre. Denne kirkegård blev senere revet ned. I 1971 blev hun genbegravet på Novodevitj-kirkegården [8] ved siden af ​​Tjekhov, Stanislavskij og skuespillerne fra Moskvas kunstteater (gravstenen blev lavet af Vera Mukhina [9] ). På stedet for den oprindelige begravelse under en gammel eg blev der opsat et mindeskilt [10] . Hendes datter, Margarita Nikolaevna (1876-1965) [11] , som var gift med en Moskva-læge Vasily Yakovlevich Zelenin, og Tatiana Lvovna Shchepkina-Kupernik [12] , blev begravet sammen med Yermolova .

Hukommelse

Roller i teatret

Noter

  1. Maria Nikolayevna Yermolova (russisk skuespillerinde  ) . — artikel fra Encyclopædia Britannica Online .
  2. Stamtavlemaleri af Maria Nikolaevna Yermolova . Hentet 7. august 2010. Arkiveret fra originalen 23. juli 2009.
  3. Person - Maria Ermolova. (culture.ru)
  4. Historien om Yermolova-teatret (teaterets hjemmeside).
  5. Hjertets hemmeligheder kastet i ilden . Hentet 28. marts 2018. Arkiveret fra originalen 28. marts 2018.
  6. Til minde om Maria Nikolaevna Yermolova.
  7. Hvor er Yermolova begravet?
  8. kirkegård - Resten af ​​de store
  9. Gåture langs Novodevichy . Hentet 17. januar 2020. Arkiveret fra originalen 21. marts 2020.
  10. Novodevichy kirkegård. Maria Nikolaevna Ermolova. Skuespillerinde . Hentet 11. december 2008. Arkiveret fra originalen 7. februar 2009.
  11. Virtuel nekropolis. Margarita Nikolaevna Zelenina . Hentet 21. august 2019. Arkiveret fra originalen 28. januar 2017.
  12. Grave af afdøde digtere. Tatyana Lvovna Shchepkina-Kupernik
  13. House-Museum of M.N. Ermolova Arkiveksemplar dateret 30. maj 2013 på Wayback Machine på hjemmesiden for A.A. Bakhrushin
  14. Nedre kvinders ansigter. Hvis navne er gaderne i din fødeby?

Litteratur

Links