Jukujikun ( japansk: 熟字訓) er et indfødt japansk ord skrevet i to eller flere kanji . Læsningen er tildelt hele kombinationen, og det er umuligt at afgøre, hvilken del af ordet der hører til hvilken hieroglyf. I dette tilfælde ignoreres standardaflæsningerne af de konstituerende hieroglyffer normalt, og deres betydninger svarer tværtimod til ordets betydning. [en]
For eksempel har 明日 (i morgen) læsningen asu , men 明 (i dette tilfælde "næste") har ikke læsningen a , og 日 (dag) har læsningen su . Grammatisk er kanji 明 og 日 forbundet med relationen "definition" - "definerbart ord". Denne læsning af tegnene 明 og 日 separat bruges ikke, det vil sige, at en kun'yomi tildeles to kanji på én gang. Ofte brugte ord bliver ofte til jukujikun. Af og til er læsningen af ikke-japansk oprindelse, for eksempel læses ordet 煙草 tabako ( tobak ) . Jukuji blev skabt med kanji grammatik i tankerne, hvilket adskiller dem fra ateji , som fortsætter med at bruge kun'yomi og on'yomi , men ignorerer betydningen af kanji og ordstruktur.
Der er ord, der får forskellige betydninger afhængigt af, om de læses i jukujikun eller onu: for eksempel betyder ordet 今日, når det læses som kyo: "i dag", og i tilfælde af konnichi , en vis lang tidsperiode.
Det er en almindelig misforståelse, at alle ord med flere tegn med ikke-standardlæsning er jukujikun, men dette er ikke tilfældet. For eksempel har 玄人 (specialist) og 素人 (ikke-specialist) aflæsningerne kurouto og shirouto , men i dette tilfælde er 玄kuro , 素 er shiro , og 人 er uto ; uto er en modificeret standardlæsning af hito (人 "mand").
Jukujikun-læsning har et betydeligt antal japanske stednavne og navne. Ofte er der tilfælde, hvor betydningen af de hieroglyffer, der udgør ordet, er langt fra deres læsning: for eksempel er det gamle navn på Japan, Yamato , skrevet 大和 ("stor harmoni"), og dets gamle hovedstad, Asuka , er skrevet med hieroglyferne 飛鳥 ("flyvende fugl"). Dette skete på tidspunktet for indførelsen af ritsuryo -systemet , hvor alle japanske stednavne på kinesisk manér fik navne på to hieroglyffer, men det gamle japanske navn blev bevaret og blev læsningen af disse hieroglyffer.
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
一昨昨日 | sakyotota | issakusakujitsu | dagen før i går |
一昨日 | ototui, ototsuy | issakujitsu | dagen før i går |
一昨年 | ototoshi | issakunen | år før sidste |
昨日 | film: | sakujitsu | i går |
今日 | kyo: | connity | kyo: - "i dag", konnichi - "sidste gang" |
明日 | asu, asita | myo: tråde | i morgen |
明後日 | asatte | myo: jage | overmorgen |
明明後日 | siasatte | myo:myo:drive | efter i overmorgen |
弥(の) 明後日 |
ja nej asatta ( jeg er kun'yomi ) |
efter 4 dage | |
一日 | cuitati | itinichi, ichijitsu | en dag eller den første i måneden |
二十日 | hatsuka ( ka - kun'yomi) | niju: tråde | 20 dage eller tyvende i måneden |
晦日 | tsugomori, skål | kaijutsu | 30 dage eller den tredivte dag; slutningen af måneden |
如月 | kisaragi | jogetsu | anden måned i månekalenderen |
弥生 | yayoi | yaoi (kun'yomi) | tredje måned i månekalenderen |
五月, 皐月 | satsuki | gogatsu (五月) | femte måned i månekalenderen |
師走 | siwasu, sihasu | 12. måned i månekalenderen | |
今年 | kotoshi | kunnskap | dette år |
今朝 | kesa | koncho: | denne morgen |
十六夜 | izayoi | ju:rokuya | månen, der står op natten efter fuldmånen |
七夕 | tanabata | Shitiseki | Tanabata er en helligdag, der fejres den syvende juli |
一寸 | totto | issun | totto - en kort periode, issun - en måleenhed svarende til ≈3,03 cm |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
下手 | heta | sitate, shimote (begge kun'yomi) |
heta - klodset, akavet, siddende - ydmygelse, shimote - venstre side af scenen |
大人 | otone | dainin, daijin | voksen. Daijin er også en mand med stor sjæl |
従兄弟 | itoko | ju:keitei | fætter |
伯父 | oji | hakufu | onkel, storebror til en forælder |
叔父 | oji | shukufu | onkel, yngre bror til en forælder |
伯母 | begge | Hakuba | tante, storesøster til en forælder |
叔母 | begge | sukuba | moster, lillesøster til en forælder |
玄孫 | yasyago | ganson | tipoldebarn, tipoldebarn |
二十歳 二十 |
hatati | nijussai, niju: |
20 år |
女将 | okami | josho: | værtinde |
乳母 | uba, omba | nøgen:bo | amme. Mest brugt læsning uba , men nogle gange - omba (eks. 乳母日傘 - ombahigasa ) |
海女 | ama | ama dykker |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
梅雨 | tsuyu | bayou | regntiden i det sene forår - forsommeren, samt selve regnen i disse dage |
時雨 | shigure | jiu | småregn; sent efterår og tidlig forårsregn på Japans vestkyst |
五月雨 | samidare | gogatsuu | samme som tsuyu (梅雨) |
雪崩 | nadare | sne lavine | |
吹雪 | fubuki | snestorm, snestorm | |
陽炎 | kagero: | yo:da | varm luft |
紅葉 | momiji | ko:yo: | fænomenet med at skifte farve på blade om efteråret. Også momijiba (紅葉葉) - skarlagenrøde blade (normalt ahorn ) |
疾風 | hayate | sippu: | stærk vind, orkan. Bogstaveligt talt - "meget hurtigt" |
息吹 | ibuki | ånde (fjedre osv.), pust |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
土筆 | tsukushi | dohitsu | stilk af markpadderok om foråret. Dohitsu - en pind med en forkullet ende |
女郎花 | ominaeshi | patrinia scabiosolifolia | |
山葵 | wasabi | wasabi | |
百合 | yuri | lilje | |
海月, 水母 | tørrede abrikoser | kaigetsu (海月), suibo (水母) | vandmænd . Kaigetsu er også måneskin reflekteret på overfladen af vandet. |
海老 | ebi | kairo: | reje |
烏賊 | ica | uzoku | blæksprutte |
小豆 | azuki | shōzu | kantede bønner . Ved læsning bruges i navnet Shozu County |
桜桃 | sakurambo | o:så: | kirsebær |
大蛇 | orochi | daija | stor slange, nedstammet fra det mytiske væsen Yamata no Orochi |
銀杏 | ityo: | ginkyo:, ginnan | ginkgo træ . Ginnan - ginkgo frø spist efter stegning |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
心太, 心天 | tokoroten | agar agar gelé | |
果物 | kudamono | kabutsu | frugt |
灰汁 | aku | en ubehagelig smag i mad | |
河岸 | Kasi | kagan | kasi - fiskemarked, samt flodbredden |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
眼鏡 | megane | gankyo: | briller |
足袋 | tabi | traditionelle japanske sokker | |
竹刀 | shinai | chikuto: | bambus sværd |
団扇 | utiva | dansen | traditionel japansk fan |
松明 | taimatsu | sho:myo: | fakkel |
蚊帳 | kaya | buncho: | myggenet |
浴衣 | yukata | yokui | yukata - traditionelt japansk tøj |
母屋, 母家 | omoya | hovedbygning | |
傀儡 | kugutsu | kairai | marionet. Kugutsu er også en " marionet" ( sjældent brugt ), og kairai er en "marionet" i overført betydning. |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
大和 | yamato | daiva | Yamato er det gamle navn på den japanske stat. Virksomhedsnavne bruger begge læsninger |
流鏑馬, 鏑流馬 | yabusame | bueskydningens kunst til hest | |
太刀 | tati | sværd, langt sværd , og også et indirekte sværd | |
山車 | dashi | sanxia | dashi - en elegant festlig vogn kørt af et stort antal mennesker |
お神酒 | omics | offer skyld | |
神楽 | kagura | kagura - en dans udført før et shintooffer | |
祝詞 | norito | shukushi | Shinto bøn |
女形 | oyama | onnagata (kun'yomi) | skuespiller spiller kvindelige roller (i kabuki og ingen biografer ) |
土産 | miyage | dosan | souvenir gave |
田舎 | inaka | denshu | landskab, indfødte steder. Også katahinaka (片田舎) - "outback" |
相撲 | sumo | sumo er en traditionel japansk kampsport | |
鍛冶 | kaji | tanya | smedning, smed |
玩具 | omotya | ganga | et stykke legetøj |
Ord | Jukujikun | Onyomi | Betyder |
---|---|---|---|
欠伸 | akubi | kenshin | gabe |
九十九 | tsukumo | kyu:ju:kyu: | tsukumo - tilgængelig i stort antal, eller nioghalvfems. Kyu: ju: kyu: - kun 99. 九十九折 læses som tsuzuraori og betyder "zigzag" |
台詞, 科白 | serifu | tusindfryd, kahaku | talen af skuespillere i et teaterstykke eller tegneseriefigurer |
二十 | hytte, hatati | niju: | 20 (en af de gamle japanske tal ) |
八百 | yao | happyaku | 800. Også "rigtig" |
十八番 | ohako | ju: hachiban | din bedste færdighed eller kunst |
為替 | kawase | overførsel | |
可笑しい | ocacius | komisk; mærkelig; mistænksom | |
美味しい | oysii | bimy | lækker |
流石 | sasuga | har evnen til at matche det forventede | |
老舗 | skinne | ro:ho | butik eller virksomheder med en lang historie |
相応しい | fusavasium | co:o: | egnet |
可惜身命 | atarashimmyo: ( shimmyo - onyomi) | redde liv | |
不味い | mazui | fumi | smagløs |