Gottlober, Abraham Behr

Abraham Ber Gottlober
אברהם בר גוטלוב
Aliaser Mahalalel [1]
Fødselsdato 14. januar 1811( 14-01-1811 ) [2]
Fødselssted
Dødsdato 12. april 1899( 12-04-1899 ) [2] (88 år)
Et dødssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse forfatter , prosaforfatter , digter , dramatiker , journalist , lærer , oversætter
Værkernes sprog jiddisch og hebraisk
Debut " Pirke ha-Abib " (1835)
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Abraham Ber Gottlober (1811-1899) - jødisk digter, historiker, lærer, oversætter og journalist; skrev overvejende på hebraisk og jiddisch .

Biografi

Abraham Ber Gottlober blev født den 14. januar 1811 i Starokonstantinov , Volyn Governorate i det russiske imperium . Med bistand fra sin far studerede han udover Talmud også Bibelen og jødisk grammatik [3] .

I sin ungdom var Gottlober stærkt fascineret af kabbala og hasidisk mystik . Efter at have foretaget en rejse til Galicien med sin far i 1828 , mødtes Gottlober i Tarnopol med den berømte uddannelsesfigur Joseph Perl [4] , hvorefter han entusiastisk helligede sig studiet af verdslige videnskaber. Det fik hans svigerfar, en Hasid , at vide , som efter råd fra tzadik tvang den kætterske svigersøn til at skilles fra sin kone. Siden førte Abraham Ber Gottlober det omvandrende liv som en omvandrende lærer, fuld af strabadser [3] .

Da han boede i Odessa i 1830 , blev Gottlober nære venner med de lokale karaitter , hvilket fik ham senere (i 1865) til at skrive en særlig undersøgelse om historien om fremkomsten af ​​karaitterne " Bikoreth le-Toledoth ha-Karaim " (med noter af den karaitiske lærde A. S. Firkovich ) [3] .

Et langvarigt bekendtskab med fremtrædende skikkelser inden for uddannelse, Mendel Levin og I. B. Levinson, havde en afgørende indflydelse på Gottlober. I 1843, i Mogilev-on-Dnepr, mødte Gottlober Max Lilienthal , som dengang rejste rundt i bebyggelsen , og på vegne af sidstnævnte sendte han breve til samfundene med en energisk appel om at fremme gennemførelsen af ​​skolereformen planlagt af regeringen. Gottlober udarbejdede også et memorandum til Lilienthal, der beskriver historien om oplysningsbevægelsen blandt russisk jødedom [3] .

Efter at have bestået eksamen for titlen som lærer ved den rabbinske skole i 1851, var Gottlober i nogen tid lærer ved statslige jødiske skoler, og fra 1866 underviste han i Talmud på Zhitomirs rabbinskole. Efter lukningen af ​​sidstnævnte (1873) slog Gottlober sig ned i Dubna og grundlagde i 1876 magasinet Naboker Or [ 3] [5] .

De sidste år af sit liv, gammel og blind, tilbragte Abraham-Ber Gottlober i byen Bialystok, hvor han døde den 12. april 1899 [6] .

Kreativitet

Gottlober debuterede i jødisk litteratur med Pirke ha-Abib (1835), en samling oversatte og originale digte. Udgivet i 1850, en ny digtsamling af Gottlober "Hanizanim" bragte ham berømmelse. Gottlober blev en af ​​lederne og hovedtalsmændene for de daværende maskilims ideer og forhåbninger [3] .

I poesi og prosa gik Gottlober ind for oplysning, hilste entusiastisk den skolereform, som regeringen havde iværksat, velkommen og smadrede de ortodokse på grund af deres træghed og tilbageståenhed (digte "Hakiza", "Kez la-Choschech" og mange andre). Hans modvilje mod Hasidisme var især udtalt i historierne "Oroth Meofel" (1881), "Hisaharu mibne ha Aniim" (1879) og i Kabbalahs og Hasidismens historie "Toledoth ha-Kabbalah we ha-Chasiduth" (1869). En ekstremt forudindtaget og hård tone fratager dette arbejde videnskabelig betydning. I ortodokse kredse kunne man især ikke lide Gottlober, og i Volyn blev digterens navn et kendt navn for en kætter og "gudløs" [3] .

I 1860'erne og 1870'erne talte Gottlober imod de nye tendenser, der dukkede op i jødisk litteratur. I pjecen "Igereth Zaar Baale-Chajim" (1868), skrevet i en yderst hård og ondsindet tone, greb han til våben mod kritikeren A. Kovner som repræsentant for " nihilismen ", af Gottlober kaldt et "ondartet sår". Med ikke mindre hårdhed angreb han i 1870'erne ved Gaboker Or's kolonner Smolenskine for sin kampagne mod "Mendelssohn-oplysningen" [3] .

Efter 1880'ernes pogromer antog Gottlober et palæstinofilt synspunkt, og i en række digte - Nes Ziona, Assire ha-Tikwa osv. - kaldte Gottlober, sørgende over brudte forhåbninger, til fædrenes land, hvor " hver gravsten minder jøderne om, at de er en nation " [3] .

Gottlobers poetiske talent er ikke kendetegnet ved en lys individualitet. Gottlobbers vers, altid glat og klangfuldt, er i de fleste tilfælde blottet for billedsprog og kraft. Selv Gottlobbers bedste digte – Semel ha-Kinah, Mischpat Ami, Nezach Israel, Rumaniah, Israel mekonen (trebindssamlingen af ​​Gottlobers digte Kol Schire Mahalalel, 1890) – er for lange og retoriske. Men Gottlober fortjener bestemt æren for at perfektionere hebraisk , hvilket gør det mere fleksibelt og mere elegant [3] .

Ud over talrige artikler publiceret i forskellige tidsskrifter udgav Gottlober også: Tifereth li Bene Bina (allegorisk drama, 1867); Peri Kajiz (glosser til Bibelen, 1876-1879); Jeruschalaim (oversættelse af Mendelssohns "Jerusalem", 1867); Nathan ha-Chacham (eksemplarisk oversættelse af Lessings Nathan d. Weise, med en biografi om forfatteren, 1875); Mimizraim (beskrivelse af A. Frankls rejse til Egypten ; oversat fra tysk, 1862); Jom ha-Zikkaron (oversættelse af Baron Korfs officielle bog om Nicholas I's tronebestigelse, 1879). Gottlobers erindringer "Hagisrah we ha-Binjah" (Haboker Or, 1878) og hans selvbiografi "Zichronoth" (1880-1881) er af stor interesse for den russiske jødedoms kulturhistorie i første halvdel af det 19. århundrede [3] . Han var en af ​​de første til at oversætte russisk poesi til hebraisk .

Under indflydelse af Mendel Levin var Gottlober, i modsætning til de fleste forfattere i sin tid, meget sympatisk over for jargon. I en appel udgivet i Hameliz (1865, nr. 12) påpegede Gottlober nødvendigheden af ​​at udgive bøger i jargon for folket. Gottlober udgav selv: Der Dektuch (komedie i 3 akter, 1876); Der Seim (1868); Der Kugel (1863); Der Gilgel (efterligning af Erters berømte satire, 1896). Mange af Gottlobbers slangsange, som "Der bidne Isrolik", "Kain", er blevet populære [3] .

Noter

  1. ↑ Avraham Ber Gottlober - artikel fra Electronic Jewish Encyclopedia
  2. ↑ 1 2 A. B. Gotlober // Internet Speculative Fiction Database  (engelsk) - 1995.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Zinberg S. L. Gotlober, Avraham-Ber // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  4. ↑ Perl, Joseph // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  5. ↑ Zinberg S. L. Gaboker-Or // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  6. ↑ A. Friedkin: Abraham Ber Gottlober und seine Epoche. Wilna 1925

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier