| Vathan dily | |
|---|---|
| Den anden del af lærebogen "Vətən dili", udgivet i 1888 | |
| Genre | Lærebog |
| Forfatter | A. O. Chernyaevsky , S. Velibekov , G. Karadagsky |
| Forlag | Typelitografi af redaktionen for avisen "Keshkul" |
" Vatan dili " ( aserbajdsjansk Vətən dili - indfødt tale) var den vigtigste lærebog for aserbajdsjanske børn i næsten 40 år, fra 1882 til 1920. Del I, for elever i første klasse, blev udarbejdet af A. O. Chernyaevsky i 1882; Del II, designet til elever i anden og tredje klasse, som Chernyaevsky arbejdede sammen med Safarali Velibekov på , blev offentliggjort i 1888.
Oversættelsen af de fleste af digtene og fablerne, hvis indhold hovedsageligt var hentet fra Krylov , blev udarbejdet af Hasanaliago fra Karadag . Dette var de første digte på det aserbajdsjanske sprog, designet til børns alder - indtil det tidspunkt kendte aserbajdsjansk litteratur praktisk talt ikke sådanne eksempler.
Sådanne skikkelser fra aserbajdsjansk videnskab og kultur som Uzeyir Hajibeyov , Muslim Magomayev , Mahmud bey Mahmudbekov , Nariman Narimanov , Suleyman Akhundov , Farhad Agazade og andre blev opdraget i lærebøgerne "Vatan dili".
Oprettelsen af den første grundlæggende aserbajdsjanske lærebog er forbundet med Transcaucasian Teachers' Seminary , som begyndte sine aktiviteter i Gori i 1876. Seminaret underviste progressive lærere; Aserbajdsjanske, georgiske, russiske børn såvel som børn af andre folk i det sydlige Kaukasus studerede europæiske sprog, geografi, aritmetik og andre fag her. En særlig plads blev givet til studiet af det russiske sprog og litteratur, værker af klassikere fra verdenslitteraturen. Gori Seminary spillede en væsentlig rolle i at uddanne en hel galakse af aserbajdsjansk intelligentsia, som blev fortrop for det kulturelle udbrud i det tidlige 20. århundrede. Hendes elever spredte nye kulturelle tendenser, dannede en ny social tanke.
Den 26. januar 1881 godkendte den kejserlige vicekonge i Kaukasus , storhertug Mikhail Nikolayevich "Læreplanen for grundskolen blandt den oprindelige befolkning", ifølge hvilken undervisningen i de første år af uddannelsen skulle foregå i de indfødte elevernes sprog. På dette tidspunkt havde hverken aserbajdsjanske børn mulighed for at studere på deres modersmål, og aserbajdsjanske lærere havde heller ikke en lærebog, som de kunne bruge til at undervise systematisk. I 1852 kompilerede Mirza Shafi Vazeh , som lærer i Tiflis , sammen med en af Mirza Kazembeks elever , Ivan Grigoriev, lærebogen "Kitabi-Turks", men den blev ikke længere genoptrykt og på det tidspunkt, tilsyneladende moralsk forældet. .
I 1882 blev der oprettet en tatarisk (aserbajdsjansk) afdeling i Transcaucasian Teachers' Seminary. Aleksey Chernyaevsky blev udnævnt til dens første inspektør - han blev betroet opgaven med at udarbejde en lærebog i det aserbajdsjanske sprog.
Den første del af "Vaten Dili" ("Native Speech"), beregnet til elever i den første elementære klasse, blev udgivet i 1882. Lærebogen blev udarbejdet efter planen for " Native Word ", en bog til klasselæsning af grundlæggeren af russisk videnskabelig pædagogik , Konstantin Ushinsky (1864). Ved kompilering vil den såkaldte. sund metode, der letter læringsprocessen.
Til optagelse i lærebogen brugte Chernyaevsky noveller af aserbajdsjanske forfattere, og bragte dem i en passende "didaktisk" tilstand, dygtigt ved at bruge de samlede ordsprog og tongue twisters.
A. O. Chernyaevsky gav form af en lærebog til det pædagogiske materiale udvalgt af ham, egnet til børns alder ...
— Rashid bey EfendiyevDel I blev genoptrykt indtil 1910, med i alt syv genoptryk.
Del II, beregnet til elever i anden eller tredje primære klasse, og også baseret på Ushinskys pædagogiske principper , blev offentliggjort i 1888. Ved kompileringen var A. O. Chernyaevskys nærmeste assistenter hans elev Safarali bey Velibekov og digteren Hasanaliaga khan fra Karadag (Karadaghi) [1] .
Chernyaevsky mødte Khan fra Karadag i Tiflis på et møde afholdt på initiativ af det kaukasiske uddannelsesdistrikt, hvor han som inspektør for den aserbajdsjanske afdeling af Gori Seminary satte opgaven med at lave en lærebog på deres modersmål til de inviterede repræsentanter for den aserbajdsjanske intelligentsia.
Khan af Karadag, som underviste på den skole, han åbnede i byen Shusha , påtog sig at skrive digte og noveller, der var egnede til børn [2] . Efter at have lovet Chernyaevsky-værker at blive inkluderet i lærebogen, sendte han ham også til Gori oversættelser til aserbajdsjansk af omkring 60 fabler af I. A. Krylov . Digterens fortjenester blev især bemærket i forordet, der gik forud for udgivelsen:
Skolen, som Gasanaliaga arbejdede for, maa staa meget i Skyld for de første Forsøg med Digte, der egner sig for Børn, da der næsten ikke findes saadanne Digte i Tatarisk Litteratur; kompilatorerne kan dog ikke andet end at udtrykke deres dybe taknemmelighed til Khan fra Karadag for hans betydelige hjælp.
Lærebogen er skrevet med arabisk skrift . I stavereglerne blev kompilatorerne af den anden del af "Veten Dili" vejledt af "Grammatik af det tatariske sprog" af A. K. Kazembek , såvel som værkerne af L. Z. Budagov og Abulgasan Vezirov. Derudover skulle de indføre nogle nye, "mere præcise" staveregler.
Samlingen "Vatan Dili" indeholdt det enkleste didaktiske materiale, der er tilgængeligt for børn; et levende, folkesprog, blev der tilføjet forskellige folkemunde ordsprog, ordsprog, ordsprog og tungevrider. Lærebogen lagde grundlaget for sproget for aserbajdsjansk børnelitteratur, den blev grundlaget for næsten alle efterfølgende lærebøger og manualer for børn i det aserbajdsjanske sprog.
Oversættelsen af Krylovs fabel "Ulven og Lammet" blev en model for efterfølgende oversættelser af litterære værker til aserbajdsjansk.
På russisk:
På aserbajdsjansk: