Store bibel

The  Great Bible er den første officielle udgave af Bibelen på engelsk, udført efter ordre fra kong Henry VIII af England og beregnet til at blive læst højt under kirkens gudstjenester i Church of England . Den Store Bibel blev forberedt til udgivelse af Miles Coverdale [1] , som arbejdede under opsyn af Thomas Cromwell , Henry VIII's sekretær og generalvikar . I 1538 beordrede Cromwell gejstligheden til at sørge for udarbejdelsen af ​​"Bibelen på engelsk i én bog af det fulde omfang, og at arrangere den på så bekvemme steder i bygningerne i den førnævnte kirke, som I er forvaltere af, at jeres sognebørn kan uden besvær ty til den og læse den".

Den Store Bibel omfatter meget af Tyndale-bibelen , men med revisioner af dele af teksten betragtet som ukorrekte. Da Tyndales bibel var ufuldstændig, oversatte Coverdale de resterende bøger i Det Gamle Testamente og Apokryf fra den latinske Vulgata og tyske oversættelser , i stedet for at arbejde ud fra de originale græske, hebraiske og aramæiske tekster [2] . Selvom bogen oftest omtales som "Big Bible" på grund af dens store størrelse, er den kendt under flere andre navne: "Cromwell's Bible", fordi Thomas Cromwell bestilte dens udgivelse; Whitchurch Bible, til ære for hendes første engelske trykkeri; "Den naglede bibel", som den blev naglet til prædikestolene for at forhindre, at den blev stjålet fra kirken. Den blev også kaldt "Cranmer-bibelen", hvilket ikke var helt korrekt, eftersom Thomas Cranmer ikke oversatte denne bibeltekst, og hans forord først udkom først i dens anden udgave [3] .

Kilder og historie

Tyndales Nye Testamente blev udgivet i 1525, efterfulgt af hans forsøg på engelske udgave af Pentateuken i 1530 , men de ord, der blev brugt i det og de tilføjede noter, var uacceptable for både engelske kirkemænd og kong Henrik VIII. Tyndales bøger blev forbudt ved en kongelig proklamation i 1530, og Henry VIII lovede derefter, at en officielt godkendt engelsk bibel ville blive udgivet, udarbejdet af kompetente lærde af den katolske tro. I 1534 søgte Thomas Cranmer at sætte kongens projekt i gang ved at sørge for et samarbejde mellem ti stiftsbiskopper om at arbejde på en engelsk oversættelse af Det Nye Testamente, men de fleste af de dele af oversættelsen, de lavede, kom for sent, var utilstrækkelige. eller slet ikke blev gjort. I 1537 sagde Cranmer, at den planlagte Bishop's Bible ikke ville blive færdig før dagen efter den sidste dom .

Kongen af ​​England blev på grund af arbejdets langsomme fremskridt utålmodig, især i forbindelse med hans overbevisning om, at den hellige pilgrimsrejse (oprøret, der begyndte i York ) ville blive væsentligt forværret på grund af oprørernes brug af religiøs masseuvidenhed . Da biskopperne ikke på nogen måde annoncerede færdiggørelsen af ​​deres arbejde, gav Cromwell officiel tilladelse til at bruge den såkaldte Matthew Bible som en midlertidig foranstaltning i 1537, året for dens udgivelse under udgiverens pseudonym " Thomas Matthew". Matthews Bibel kombinerede Det Nye Testamente som oversat af William Tyndale og alt fra Det Gamle Testamente, som Tyndale havde oversat, før han blev dømt til døden for "kætteri" året før.

Coverdale Great Bible var baseret på Tyndales værk, men var blevet fjernet fra den, som biskopperne fandt stødende. Han oversatte de resterende bøger i Det Gamle Testamente, primært ved hjælp af den latinske Vulgata og tyske oversættelser . Coverdales afvisning af at oversætte fra de originale hebraiske, aramæiske og græske tekster gav anledning til skabelsen af ​​biskoppernes bibel.

Det Nye Testamente, som er revideret i Den Store Bibeludgave, adskiller sig fra Tyndales originale version primært ved introduktionen af ​​adskillige sætninger og sætninger, der kun findes i Vulgata. For eksempel, her er en variant af den store bibeltekst fra Apostlenes Gerninger 23:24-25 (som det står i Det Nye Testamente Octaple [4] ):

24Og giv dem dyr, så de kan sætte Paulus på, og bringe hym sikkert til Felix, hye debyte ( Thi han frygtede, at jøderne lykkeligt skulle tage ham bort og skylle hym, og han selv skulle bagefter blive beskyldt, som om han ville tage penge,) 25 og han skrev et brev efter din måde.
— Apostelgerninger 23:24-25, Store Bibel ( The New Testament Octapla )

Sætninger, der ikke er med fed skrift, er hentet fra Tyndales bibel uden ændringer, mens ord med fed skrift, der ikke forekommer i den græske tekst oversat af Tyndale, er tilføjet ved oversættelse fra latin (de tilføjede sætninger forekommer også, dog med mindre ordforskelle, i den så -kaldet Douai-Rheims Nye Testamente). Disse indeslutninger menes at være lavet for at gøre den store bibel mere acceptabel for konservative engelske kirkemænd, hvoraf mange betragtede Vulgata som den eneste gyldige version af Bibelen.

Salmerne til Book of Common Prayer fra 1662 blev taget fra den store bibel snarere end fra King James-bibelen .

I 1568 blev Den Store Bibel som den autoritative udgivelse for den anglikanske kirke erstattet af den såkaldte Bishop's Bible. Den sidste af mere end 30 udgaver af Den Store Bibel udkom i 1569 [5] .

Udgaver

Den første udgave af Big Bible [6] blev udgivet i 2500 eksemplarer, udgivet i Paris i 1539. Det meste af oplaget blev trykt i Paris, og efter en række uheld, da de trykte ark blev tilbageholdt af de franske myndigheder under mistanke om kætteri (da forholdet mellem England og Frankrig var noget anspændt på det tidspunkt), blev udgaven færdiggjort i London i april 1539. Seks udgaver af denne bibel fulgte mellem 1540 og 1541. Anden udgave af 1540 indeholdt et forord af Thomas Cranmer, ærkebiskop af Canterbury, der anbefalede læsning af Skriften (Cranmers forord var også inkluderet i den første Biskops Bibel [7] ).

En version af Cranmer's Great Bible blev inkluderet i en udgave af den engelske Hexapla udgivet af Samuel Baxter & Sons i 1841, men kopier af denne udgave er ret sjældne.

Den lettest tilgængelige genoptrykning af Det Nye Testamente fra Den Store Bibel (bortset fra dens "marginale" fodnoter) er anden spalte i Det Nye Testamente Octapla, redigeret af Luther Weigl, leder af gruppen af ​​oversættere, der udgav Bibelen i det så -kaldet Revideret Standard Version. Standard Version") [8] .

Noter

1. ↑ Douglas, JD; Tenney, Merrill C. Diccionario Biblico Mundo Hispano  (spansk) . - El Paso (Texas): Editorial Mundo Hispano, 1997. - S. 145. - ISBN 0311036686 .
2. ↑ Daniell, David. Bibelen på engelsk: dens historie og indflydelse  (engelsk) . - 1. udg. - New Haven: Yale University Press , 2003. - ISBN 0-300-09930-4 .
3. ↑ Pollard, Alfred W (2003), Biografisk introduktion, The Holy Bible (1611, King James Version ed.), Peabody, MA: Hendrickson, ISBN 1-56563-160-9  .
4. ↑ Weigle, 1962 , Otte engelske oversættelser af Det Nye Testamente (kvartsidet opslag) inkluderet i de engelske bibler, kendt som Tyndale Bible, Greater Bible, Geneva Bible, Bishop's Bible, Douai-Rheims Bible (inklusive den originale Rheims New Testament ), King James Version Big Bible, "Revised Version" og "Revised Standard Version".
5. ↑ Herbert, Darlow, 1968 , s. 127-129.
6. ↑ Herbert, Darlow, 1968 , s. 46.
7. ↑ Doran, Susan; Starkey, David. Henry VIII: Man and Monarch  (engelsk) . - 1. udg. - Londres: British Library, 2009. - ISBN 071235025X .
8. ↑ Weigle, 1962 .

Litteratur

• Herbert, Arthur Sumner; Darlow, Thomas Herbert; Moule, Horace Frederick. Historisk katalog over trykte udgaver af den engelske bibel, 1525-1961  (engelsk) . - London; New York: British and Foreign Bible Society; American Bible Society, 1968, s. 127-129. — ISBN 0564001309 .
• Det nye testamente octapla; otte engelske versioner af Det Nye Testamente i Tyndale-King James-traditionen. Redigeret af Luther A. Weigle  / Weigle, Luther Allen. New York: Thomas Nelson & Sons, 1962.
• Freeman, Arthur (12. december 2007), Evangeliet ifølge Henry VIII , The Times litterære supplement , < http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/the_tls/article3040191.ece >  .
• Kenyon, Sir Frederic G (1909), Great Bible , i Hastings, Hastings' Dictionary of the Bible , Bibelforsker , < http://www.bible-researcher.com/greatbible1.html >  .

Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)