Bai Xianyong (forfatter)

Bai Xianyong
kinesisk 白先勇
Bai Xiangyong er interviewet til dokumentarprojektet Inspiration Island (ca. 2009-2012).
Fødselsdato	11. juli 1937 (85 år)( 1937-07-11 )
Fødselssted	Guilin , Republikken Kina
Statsborgerskab (borgerskab)	Kina
Beskæftigelse	romanforfatter , essayist , erindringsskriver , dramatiker , litteraturkritiker , producer , pædagog , forlægger , teaterdirektør
År med kreativitet	Siden 1958
Retning	modernisme
Genre	roman , novelle , essay , erindringsbog
Værkernes sprog	kinesisk
Debut	Novellen "Lady Jin" (金大奶奶) (1958)
Præmier	2003 Taiwan National Art Award (litterær nominering), 25. Taipei Cultural Prize, 2021
Priser	æresdoktor fra det kinesiske universitet i Hong Kong [d] æresdoktorgrad fra Hong Kong Polytechnic University [d]
Mediefiler på Wikimedia Commons
Citater på Wikiquote

Bai Xianyun , Bai Xian-yung [1] [2] [3] ( eng.  Kenneth Hsien-yung Pai , kinesisk 白先勇, pinyin Bái Xiānyǒng , født 11. juli 1937 , Guilin ) ​​er en taiwansk forfatter, forfatter til talrige historier, noveller, essays og roman Nezi ( kinesisk 孽子, pinyin Nièzǐ , pall. Nezi , engelske  Crystal Boys ), dramatiker , teaterproducer , udgiver , underviser . Hans værker er blevet oversat til mere end 10 sprog. Novellesamlingen "Taipei" ( kinesisk trad. 臺北人, pinyin Táiběirén , pall. Taipeiren ) var inkluderet i de 100 bedste værker af kinesisk litteratur i det 20. århundrede (ifølge Hong Kong-magasinet "Yazhou Zhoukan" ("Asien") Weekly", 1999).

Bai Xiangyong er uddannet fra Institut for fremmedsprog og litteratur ved National Taiwan University. Under sine studier i 1960 grundlagde han sammen med klassekammerater tidsskriftet Modern Literature , som spillede en vigtig rolle i den litterære proces og modtagelsen på kinesisk af europæisk, amerikansk, japansk modernisme og skolen for New Criticism . Udover at skrive har han siden 1980'erne været aktivt involveret i bevarelsen og udviklingen af ​​opførelsestraditionerne i Kunqu- teatret [4] . Han deltog i kampen mod AIDS-epidemien [5] .

Biografi

Født i Guilin af Bai Chongxi, general for Republikken Kinas hær og første forsvarsminister. Hans mors navn var Ma Peizhang. Bai Xianyong blev det ottende barn, han har ni brødre og søstre. Hong Kongs radiovært Pamela Peck (Bai Yun-qin) er hans kusine.

Da Bai Xianyong var 7 år gammel, diagnosticerede lægen ham med tuberkulose , drengen kunne ikke gå i skole, så han tilbragte det meste af sin barndom alene og blev behandlet hjemme i Guilin. Da den kinesisk-japanske krig brød ud , rejste han og hans familie til Chongqing , og efter Japans overgivelse i 1946 flyttede han først til Shanghai og derefter til Nanjing, hvor Bai gik på Nanyang Model Primary School. I 1948 flyttede familien til det britiske Hong Kong , og Bai flyttede til Kowloon Tong Primary School og derefter til La Salle College, en katolsk drengeskole. Kort efter Kuomintangs nederlag i borgerkrigen mellem Kuomintang og kommunistpartiet flyttede han til Taiwan i 1952.

Efter at have dimitteret fra Jianguo High School i 1956 og drømte om at deltage i opførelsen af ​​Three Gorges Dam , kom han ind på Department of Hydraulic Engineering ved Taiwan Provincial Chenggong University (nu National Chenggong University) efter eget valg. Et år senere indså han, at ingeniørkunst ikke var hans kald, og overførte til Taipei ved Institut for fremmedsprog og litteratur ved National Taiwan University , hvor han begyndte at studere udenlandsk litteratur, hovedsageligt på engelsk.

I 1958, på sit tredje år, udgav han sin første novelle , Lady Jin , i Literary Magazine zh] .

I 1962 døde Bai Xiangyongs mor. Ifølge hans selvbiografiske artikel Looking Back (驀然回首), "Efter min mor var blevet begravet, gik jeg i graven i fyrre dage ifølge den islamiske ritual. På den enogfyrre dag tog jeg til udlandet og tog til USA." Efter sin mors død gik Bai Xiangyong til University of Iowa , hvor han kom ind på Writers' Workshop [6] , hvor han studerede litteraturkritik og udenlandske forfatteres arbejde. Farvel til faderen inden afrejse var deres sidste møde.

Efter hans mors død skrev han, at "Mor har altid været rygraden i Bai-familien. Hun døde pludseligt, og det forekom for alle i familien, at alt var sprængt i stykker, og huset var blevet ødelagt til grunden. På begravelsesdagen følte jeg, at det ikke var min mors lig, der blev begravet, men en del af mit liv [7] . Så da jeg først kom til USA, kunne jeg ikke skrive. Før juleferien i Chicago det år havde jeg så mange følelser i mit hjerte, at jeg begyndte at skrive novellen "Døden i Chicago" ( kinesisk: 芝加哥之死, Pall. Zhijiagezhisi ), som udkom i 1964." Kritikere betragtede denne historie som et vendepunkt i den unge forfatters arbejde. Professor Xia Zhiqing hævdede, at teksten "viser fantastiske stilistiske fremskridt efter to års koncentreret undersøgelse af vestlige noveller" og roste også Bais "brug af symbolske redskaber og udvidelse af skæbnetemaet". "Dette betyder, at Bai Xianyong har nået et nyt niveau efter at have nået modenhed," konkluderede Xia Zhiqing.

I 1965, efter at have modtaget en Master of Fine Arts-grad, kom han ind på University of California, Santa Barbara , hvor han blev professor i kinesisk sprog og litteratur og har siden slået sig ned der. Han begyndte at praktisere qigong i 1993 for at behandle svimmelhed. I 1994 gik han på pension. I 1997 blev et arkiv med manuskripter og oversættelser af hans værker oprettet på biblioteket ved University of California i Santa Barbara [8] [9] .

Fra 2012 til 2020 udgav Bai sammen med den taiwanske historiker Liao Yanbo en erindringstrilogi [10] dedikeret til sin fars skæbne, general Bai Chongxi. I 2012 blev den kommenterede fotosamling Father and the Republic (父親與民國) udgivet, i 2014 Heal the Wounds: General Bai Chongxi and the February 28 Incident (止痛療傷：白崇禧尅軌軌親禧尅軌軌2), og udgivet i 2014. værket "The Reversal of Fate: Bai Chongxi og Chiang Kai-shek" (悲歡離合四十年：白崇禧與蔣介石). Trilogien omfatter ikke kun Bai Xianyongs erindringer, men også forskellige historiske beviser: korrespondance, telegrammer, dagbøger. De første to dele af trilogien blev udgivet på det kinesiske fastland og forårsagede heftige diskussioner blandt historikere, men udgivelsen af ​​tredje del i Kina fandt ikke sted.

I 2004 udgav Guangxi  Normal University Press samlingen " Youth, Memories - Selected Works by Bai Xianyong " på det kinesiske fastland, samt et nyt værk " Pæon arbor er begravet i blomsternes farverige luksus " .

I september 2008 donerede Trend Micro , en taiwansk-japansk virksomhed, en million amerikanske dollars til at organisere Bai Xiangyong Literature forelæsningsrækken ved National Taiwan University , som inviterede verdensberømte litteraturforskere til at holde forelæsninger.

Den 17. december 2015 overrakte Republikken Kinas præsident Ma Yingjiu Bai Xiangyong Diamantstjerneordenen [11] [12] .

Siden august 2017 har han været professor ved det kinesiske universitet i Hong Kong .

I 2021 vandt han den 25. Taipei kulturpris [13] .

Kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter

Bai Xianyong forelskede sig i kunqu-teater fra barndommen , især skuespillet Pæonpavillonen, og i voksen alder sparede han ingen anstrengelser for at bevare traditionen med kunqu-forestilling i Kina. Da Bai Xianyong var barn, lyttede han og hans familie til Mei Lanfangs første optræden efter hans tilbagevenden til scenen i efterkrigsårene i Shanghai . Repertoiret for den mindeværdige aften for forfatteren omfattede også arien "En tur i haven, opvågning fra drømme." I mange år promoverede Bai kunqu og kaldte sig selv en "kunqu-frivillig". I 2004 tilpassede en taiwansk forfatter The Peony Gazebo i håb om at appellere til et yngre publikum. Under hans ledelse iscenesatte Kunqu-teatret i Suzhou-provinsen en ungdomsversion af The Peony Gazebo, bestående af 29 akter (i stedet for de originale 55 akter) [14] . I midten af ​​2021 er dette stykke blevet opført næsten 400 gange på verdensplan. Takket være hans indsats fandt genoplivningen af ​​kunqu sted.

• Youth Edition Peony Pavilion - Verdenspremiere 29. april 2004, optaget af den taiwanske PTS TV-kanal, sammen med udsendelsen, inklusive turnéer, var der mere end 390 forestillinger, der dækkede Storbritannien , USA , Grækenland og mange andre lande rundt om i verden [15] .
• "Ny version af 'Jade Hairpin'" (verdenspremiere 8. november 2008)
• "Kunqu-teater på campus, forestilling i 2009, tur til Taiwan" ("Western Chamber", "Lan Ke Shan", " Palace of Eternal Life ", en ny version af "The Story of the Jade Hairpin", som havde premiere i Taiwan i 2009 og udgivet på DVD i 2009.
• 22. november 2017 på scenen i Arnold Katz State Concert Hall i Novosibirsk State Philharmonic , blev forestillingen "Peony Arbor" spillet. Bai Xiangyong var opført på plakaten som kunstnerisk leder af Kunqu Opera [16] .
• "Klassiske audiovisuelle foredrag om Kunqu-teatrets nye æstetik: Casestudier af ungdomsversionen af ​​pæonpavillonen og den nye version af Jade-hårnålen" (2019) [17] .

Religion

Bai-familien tilhører den etniske gruppe Hui , som bekender sig til islam , men lederen af ​​Bai Chongxi-familien var ikke altid enig i religionens strenge principper, og Bai Xianyong brød med islam [18] . Selvom Bai-familien er af muslimsk oprindelse, sympatiserede Bai Xianyong på forskellige tidspunkter med forskellige religioner, herunder islam, katolicisme , og blev derefter en tilhænger af buddhistisk lære [18] .

Seksuel orientering

I 2001, mens han var i Hong Kong , erklærede Bai offentligt sin homoseksualitet [19] . Bai Xianyongs værk "Så som et træ..." ( kinesisk 樹猶如此, pinyin Shùyóurúcǐ , pall. Shuyuzhutsy ) er dedikeret til hans elskede Wang Guoxian.

I Bai Xianyongs roman Nezi (1983) beskrives ud over broderlige følelser livet for det homoseksuelle samfund i Taipei. Romanens hovedperson, en ung mand ved navn Li Qing, bliver smidt ud af huset af sin far på grund af sin homoseksualitet. Netzi fortæller historien om en homoseksuel sammenkomst i New Park i centrum af Taipei . I 1970'erne blev deres eksistens ignoreret af samfundet. Et af hovedtemaerne i romanen er temaet om forholdet mellem fædre og børn. Baseret på romanen blev der lavet en spillefilm i 1986. I 2003 producerede Taiwans PTS Public Television Service 20 afsnit, og serien vandt Golden Bell Award, Taiwans ækvivalent til en Emmy Award, som årets bedste tv-film [20] .

Virker

Adskillige noveller blev udgivet af Bai Xiangyong mellem 1958 og 2015 , hvoraf nogle var inkluderet i samlingerne Tale of the Earthly Destiny of the Celestials , Lonely Seventeen Years , Taipei og New Yorkers ( kinesere) trad. 紐約客, ex. 纽约客, pinyin Niǔyuēkè ). Derudover blev romanen The Sinners ( kinesisk 孽子, pinyin Nièzǐ , pall. Nezi , English  Crystal Boys ) i 1977 udgivet kapitel for kapitel i den restaurerede udgave af tidsskriftet Modern Literature, som derefter blev udgivet i sit helhed på Taiwan i 1983.

Historien om udgivelsen af ​​de første værker

• I 1967 udgav Wenxing Boghandel i Taipei noveller under den generelle titel "Earthly Fate of a Celestial Lady".
• I august 1968 udgav Cactus Publishing House (仙人掌出版社) en samling noveller, A Walk in the Garden, Awakening from Dreams.
• Siden 1971 begyndte oversættelser til engelsk at dukke op (den første af dem var "The Earthly Fate of a Celestial"), og hans værker blev successivt oversat til engelsk, koreansk, tysk og andre sprog.
• I 1971 udgav Chenzhong Publishing House (晨鐘出版社) en samling noveller, The Taipei People.
• I 1976 udgav Yuanjing Publishing House (遠景出版社) en samling noveller, The Lonely Seventeen Years.
• I 1978 udkom en essaysamling "Signer pludselig tilbage".
• I 1980 udkom Bai Xiangyongs romanudvalg.
• I 1982 udkom "Et udvalg af Bai Xiangyongs historier".
• I 1983 udgav Yuanjing Publishing House (遠景出版社) romanen Nezi.
• I 1984 blev en samling af essays og artikler "Cafe Astoria" udgivet af Huangguan Publishing House (皇冠出版).
• I 1986 blev samlingen "Selected Works of Bai Xianyong" udgivet i Hong Kong af Huahan Wenhua Publishing House (華漢文化公司).
• I 1995 blev novellesamlingen "The Sixth Finger" udgivet af Erya Publishing House (爾雅出版), som vil fortsætte med at udgive og genoptrykke Bai Xianyongs skrifter.
• I 2002 blev samlingen "Så som et træ ..." udgivet af Taipei United Literary Publishing House.
• I 2002 udkom en 30-årig samlerudgave af The Taipei.
• I 2004 udkom "Pæonpavillon omgivet af farverig blomsterpragt" på fastlandet.
• Den 20. juli 2007 blev New Yorkers, en samling noveller, udgivet i Taiwan.
• I 2008 udgav Tianxia Publishing House (天下文化出版) Bai Xianyong's Collected Works i 12 bind, med tillægget til operaen "Youth Version of the Peony Pavillion - 100 Peonies" på DVD.
• I 2008, Bai Xiangyongs bøger og ord, redigeret af forlaget Yin Di og udgivet af Erya (爾雅出版).
• I 2010 blev Bai Xiangyong og Fu Lizhong Dialogue: From Taipei to New Yorkers (Taipei: Jiuge Publishing House (九歌出版社), november 2010) udgivet.
• I 2012 blev den historiske monografi "Far og Republikken" udgivet i to bind, udgivet af Taiwan Times.
• I 2014 blev monografien "Heal the Wounds: General Bai Chongxi and the February 28 Incident" udgivet af Taiwan Times.
• I 2015 blev en samling af interviews og artikler udgivet under temaet udvikling af kunqu-teater: "Peony Love: Bai Xiangyong's Opera Journey", udgivet af Taiwan Times.
• I 2019 blev bogen "Clouds and the Moon of Eight Thousand Li" udgivet af Taipei Literature United Publishing House.
• I 2021 udkom den 50. samlerudgave af novellesamlingen Taipei [21] i Taipei .

Oversættelser til russisk

• Bai Xian-yun Vinteraften : Historie / Oversættelse. med hval. V. I. Andreeva - Udenlandsk litteratur nr. 8 (2021) ISBN 0130-6545 [1]
• Bai Xian-yong Taipei : Historier / Oversættelse. med hval. V. I. Andreeva — Oriental Literature Publishing House, 2022 (september) ISBN: 978-5-6044950-7-0 [22]

Skærmtilpasninger

• Kunstfilm:
  • Mistress Jin ( Jade Love 1984 )
  • Jin-taipan afskedsfest ( The Last Night of Madam Chin, 1984)
  • Netzi ( Outcasts/The Outsiders, 1987)
  • The Last Aristocrats ( 1989 The Last Aristocrats )
  • Glorious Noodle Shop at the Flower Bridge ( My Rice Noodle Shop 1998 )
  • Love 's Lone Flower (2005 )
• TV-serier:
  • Netzi ( Crystal Boys 2003 )
  • Lady Jin ( Madam Yu Ching 2006 )
  • Jin-taipan Farewell Party ( JINTAI-PAN: Memoirs Of Madam Jin, 2009)
  • Young Green ( 2015 A Touch of Green )
• Teaterforestillinger
  • Walking in the Garden, Waking from Dreams ( 1982, Taipei )
  • The Last Evening of Jin Taipan (2005 - Beijing, 2008 - Taipei)
  • Netzi ( 2014, 2020, Taiwan - Taipei, Taichung, Kaohsiung )

Kritikernes score

Professor Xia Zhiqing , en litteraturforsker fra USA, sagde engang: "Blandt moderne forfattere i USA, de mest vedholdende, engagerede i deres egne kunstneriske fremskridt og villige til at efterlade et par værker, der er værd at læse af fremtidige generationer er Yu Lihua og Bai Xiangyong." Han roste Bai og kaldte ham "et geni blandt nutidige kinesiske romanforfattere. Efter 4. maj-bevægelsen var der kun fem eller seks mennesker, fra Lu Xun til Zhang Ailing , som kunne matche ham i kunstnerisk præstation."

Ifølge den taiwanske forfatter Ouyang Zi , “Bai Xiangyong er talentfuld og ønsker ikke at holde sig tilbage; han forsøgte at skrive romaner i forskellige stilarter og arbejdede med forskellige temaer. Sjældent fejlede han, og næsten alle hans skrifter blev meget vellykkede... Bai Xiangyong har mange måder at fortælle en historie på. Handlingen i historien "Lad os gå og beundre krysantemum" ( kinesisk 我們看菊花去, pinyin Wǒmenkānjúhuāqù ) er afledt af dialogen mellem karaktererne, historien "Søster Yuqing" er en traditionel førstepersons-fortælling, "syvende historie, den syvende historie Years" er lavet ved en simpel flashback-teknik. … Hans karakteristiske dialoger minder om daglig tale, meget naturligt. I søster Yuqing bruger han Guilins dagligdagssprog, Guangxi, hvilket giver romanen en stærk lokal smag. Hans første par historier, skrevet i Taiwan, var relativt enkle og ukomplicerede i komposition.

Med hensyn til påstanden om, at Bai Xianyongs værker i stil ligner Zhang Ailings prosa, protesterede den taiwanske forfatter Fu Lizhong [23] .

Kilder

1. ↑ 1 2 Bai Xian-yong. Vinteraften: en historie fra samlingen "Taipei"  (russisk)  // Udenlandsk litteratur. - 2021. - Nr. 8. - 2021. - August. - S. 112-131. . — ISSN 0130-6545 .
2. ↑ Moderne litteratur | Sinology.Ru . www.synologia.ru _ Hentet 5. november 2021. Arkiveret fra originalen 5. november 2021. (ubestemt)
3. ↑ Udenrigsministeriet, Republikken Kina (Taiwan). Kærlighed til kunst, sympati for menneskeheden . Taiwan Panorama (5. januar 2009). Hentet 5. november 2021. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. (Russisk)
4. ↑ Confucius Institut nr. 3 (48) 2018 . ci.spbu.ru. _ Hentet 9. september 2021. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. (ubestemt)
5. ↑ Udenrigsministeriet, Republikken Kina (Taiwan). Kærlighed til kunst, sympati for menneskeheden . Taiwan Panorama (5. januar 2009). Hentet 9. september 2021. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. (Russisk)
6. ↑ Iowa Writer's Workshop 的存檔，存档日期2007-05-02.
7. ↑ 白先勇：《驀然首》
8. ↑ 白先勇 (kinesisk) . Openbook 閱讀誌. Hentet: 5. maj 2022.
9. ↑ Pai Hsien-Yung-samling - Alexandria Digital Research Library | Alexandria Digital Research Library . alexandria.ucsb.edu . Hentet 5. maj 2022. Arkiveret fra originalen 21. november 2021. (ubestemt)
10. ↑ Liao Yanbo . _  Tidsskrift "Openbook閱讀誌" . Hentet 13. september 2021. Arkiveret fra originalen 13. september 2021.
11. ↑ 表彰貢獻總統贈勳余光中白先勇 (kinesisk) ,中央通訊社 (17. 12. 2015). Arkiveret fra originalen den 22. december 2015. Hentet 22. december 2015.
12. ↑ 中華民國104年11月12日總統令 (kinesisk)  (link ikke tilgængeligt) . 中華民國總統府(12. november 2015). Hentet 22. december 2015. Arkiveret fra originalen 14. december 2017.
13. ↑ 臺北文化獎頒獎典禮，致敬得獎人白先勇、蕭麗虹、黃心健與特归 獎徠.2.2.2.2.2.2 . Hentet: 5. maj 2022.
14. ↑ Confucius Institut nr. 3 (48) 2018 . Confucius Institute ved St. Petersburg State University . Hentet 17. september 2021. Arkiveret fra originalen 17. september 2021. (Russisk)
15. ↑ 專訪白先勇：青春作伴好還鄉. da:Interview med Bai Xiangyong: Unge er en god følgesvend til at vende hjem  (kinesisk) . Initium Media (29. januar 2021) . Hentet 17. september 2021. Arkiveret fra originalen 28. juni 2021.
16. ↑ "Peony Arbor" (Kina) . Novosibirsk State Philharmonic (22. november 2017). Hentet 17. september 2021. Arkiveret fra originalen 17. september 2021. (Russisk)
17. ↑ 白先勇. 崑曲新美學經典講座. da: Klassisk foredrag om den nye æstetik af kunqu opera  (kinesisk) . video.trend.org . Hentet 17. september 2021. Arkiveret fra originalen 10. september 2021.
18. ↑ 1 2 叛逆白崇禧白先勇的基因密碼 (4. oktober 2008). Arkiveret fra originalen den 1. juli 2013. Hentet 20. juni 2010.
19. ↑ 伍成邦.白先勇談同性愛, 《明報》  (20. september 2001). Arkiveret fra originalen den 11. februar 2021. Hentet 27. september 2010.
20. ↑ Udenrigsministeriet, Republikken Kina (Taiwan). Kærlighed til kunst, sympati for menneskeheden . Taiwan Panorama (5. januar 2009). Hentet 10. september 2021. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. (Russisk)
21. ↑ Ny udgave af det berømte 'Taipei People' fejrer 50-  års jubilæum . Fokus på Taiwan . Hentet 5. maj 2022. Arkiveret fra originalen 24. november 2021.
22. ↑ Taipei - fiktion - køb hos Chance Books | Kinesisk litteratur onlinebutik . Bokus chance . Hentet: 25. september 2022. (ubestemt)
23. ↑ 琴台客聚：白先勇與《現代文學》 ,香港《文匯報》  (7. december 2010). Arkiveret fra originalen den 18. december 2010. Hentet 14. januar 2011.

Links

• Bai Xiangyong Arkiveret 6. maj 2020 på Wayback Machine , Sina Weibo
• Bai Xiangyong @ 烧见名家 Arkiveret 23. marts 2021 på Wayback Machine
• Li Shixue: "The Poetics of Parentheses - From" Mrs. Dalloway "Wu Erfu to" Yu Yuan Jingmeng "Bai Xiangyong" Arkiveret 3. november 2014 på Wayback Machine .
• National Library and Contemporary Literature Historical Data System  (utilgængeligt link)
• Times Publishing - Bai Xianyong Writer's Zone Arkiveret 9. september 2021 på Wayback Machine
• Donghua University Literature Database - Taiwan
• National Endowment for the Arts  (link ikke tilgængeligt)
• National Taiwan University Library - Specialudstilling af Bai Xianyongs litterære forelæsninger
• Liste over særlige bøger fra National Taiwan University Library - Modern Chinese Writers Series - Bai Xianyong
• Xinhuanets introduktion til Bai Xianyong Arkiveret 11. februar 2021 på Wayback Machine
• Audiovisual Work Zone af Audiovisual Trainer Bai Xiangyong Arkiveret 10. marts 2021 på Wayback Machine

Portræt

• Bai Xiangyong / Kong Kai Ming Arkiveret 17. september 2020 på Wayback Machine Portrait Gallery of Chinese Writers (Hong Kong Baptist University Library)