Akihito

Akihito
Japansk 明仁
125. kejser af Japan
7. januar 1989  - 30. april 2019
Motto	Heisei (平成)
Kroning	12. november 1990
leder af regeringen	Noboru Takeshita (1989) Sosuke Uno (1989) Toshiki Kaifu (1989-1991) Kiichi Miyazawa (1991-1993) Morihiro Hosokawa (1993-1994) Tsutomu Hata (1994) Tomiichi Murayama (1994-1996) Ryutaro Hashimoto (1996-1998) Keizo Obuchi (1998-2000) Yoshiro Mori (2000-2001) Junichiro Koizumi (2001-2006) Shinzo Abe (2006-2007) Yasuo Fukuda (2007-2008) Taro Aso (2008-2009) Yukio Hatoyama (2009-2010) Naoto Kan (2010-2011) Yoshihiko Noda (2011-2012) Shinzo Abe (2012-2020)
Forgænger	Hirohito
Efterfølger	Naruhito
Forsagelse	30. april 2019
Pensioneret kejser af Japan
fra 1. maj 2019
Prins Tsugu
1952  - 1989
Fødsel	23. december 1933 (88 år) Tokyo , Japanske imperium( 1933-12-23 )
Slægt	Japansk kejserhus
Dynasti	Japansk kejserhus
Navn ved fødslen	Akihito, prins af Tsugu (継宮明仁親王)
Far	Kejser Showa
Mor	Kejserinde Kojun
Ægtefælle	Michiko
Børn	sønner: Naruhito , Fumihito datter: Sayako Kuroda
Uddannelse	Gakushuin Universitet [1]
Holdning til religion	Shintoisme
Autograf
Priser
Mediefiler på Wikimedia Commons

Akihito [2] ( Jap. 明仁 Akihito , født 23. december 1933 , Tokyo , Japans imperium ) er den 125. kejser af Japan , som regerede fra 1989 til 2019. Bestyrelsens motto  er Heisei ("Etablering af fred"). Den 30. april 2019 forlod han frivilligt tronen og gik på pension og gav tronen videre til sin ældste søn, kronprins Naruhito . Akihito blev den første kejser til at abdicere i de sidste to hundrede år (efter kejser Kokaku ).

Biografi

Akihito, Prince of Tsugu (継宮明仁親王, Tsugu-no-miya Akihito-shinno: ) blev født den 23. december 1933 klokken 06:39 japansk standardtid i Tokyo. Akihito er den ældste søn og femte barn af kejser Shōwa og kejserinde Kojun .

I 1940-1952 studerede han på skolen for børn af adelen ( kazoku ) ved Gakushuin Universitet . Sammen med den traditionelle japanske underviser til den kejserlige familie, Shinzo Koizumi, havde prins Tsugu også en amerikansk underviser, Elizabeth Gray Wining , en forfatter til børnebøger, som hjalp prinsen med at lære engelsk og vestlig kultur .

I 1952 gik prins Tsugu ind på Institut for Politik ved Fakultetet for Politik og Økonomi ved Gakushuin University, i november samme år blev han officielt erklæret arving til tronen . Prinsen var en aktiv teenager. Han elskede at ride, cyklede og var glad for europæisk sport - tennis.

Mens han stadig var studerende og kronprins, foretog Akihito en seks måneder lang rejse til 14 lande i Nordamerika og Vesteuropa i 1953 . Den centrale del af denne rejse var hans besøg i London som repræsentant for den japanske kejser ved kroningen af ​​dronning Elizabeth II .

Prinsen dimitterede fra universitetet i marts 1956.

I 1957 mødte han på en tennisbane sin kommende kone Michiko Shode , den ældste datter af Hidesaburo Shoda, præsident for et stort melmøllefirma. Et år senere blev deres forlovelse officielt godkendt og den 10. april 1959 blev de gift [3] . Således blev århundreder gamle traditioner krænket og beordrede medlemmer af den kejserlige familie til at vælge deres koner blandt piger af udelukkende aristokratisk oprindelse. I de japanske medier forårsagede arvingens forlovelse og bryllup en ægte "Mitty-boom": Fotos af parret blev konstant offentliggjort, journalister skrev rosende odes til Michikos skønhed og intelligens. Japanerne indså, at aristokraterne og endda den kejserlige familie var tæt på deres folk. Parret indgik ægteskab efter shintoskikken i "kompliceret" traditionelt tøj.

Kontoret for den kejserlige husholdning i Japan , ledet af premierministeren og sammensat af repræsentanter for den kejserlige familie, formænd for Repræsentanternes Hus og parlamentets rådmænd , højesterets øverste dommer og andre, godkendte enstemmigt udvælgelsen af kronprinsen.

Akihito og Michiko formåede i deres familieliv at opnå relativ frihed fra stivheden i århundreder gamle paladstraditioner. Sammen med sin kone ændrede Akihito livsstilen i den kejserlige familie. Parret havde to sønner - kronprins Naruhito og prins Fumihito (Akishino) - og prinsesse Nori (Sayako) . På trods af at de konstant var optaget af officielle begivenheder, opdragede de deres børn selv uden at sætte dem i pleje af barnepige og undervisere (igen, hvilket væltede en lang tradition). Børn og forældre mødte op på cykel, lavede deres lektier, besøgte seværdighederne og bare hyggede sig ved poolen eller i naturen. Japanske sociologer så dette som et stort socialt fænomen: efter den fremtidige kejserindes eksempel ændrede unge forsøgspersoner også familiemodellen, idet de var mere opmærksomme på børn og fælles fritid med dem.

Mens han stadig var arving til tronen, aflagde Akihito officielle besøg i 37 lande rundt om i verden på invitation af deres regeringer. Akihito var æresformand for XI Pacific Science Congress i 1966, 1967 Universiaden i Tokyo , EXPO-70 udstillingen i Osaka . Under kejser Showas rejser til Europa i 1971 og USA i 1975 optrådte kronprinsen i statslige funktioner i stedet for sin far.

Ligesom sin far har kejser Akihito en passion for biologi og iktyologi . 25 af hans videnskabelige artikler om havkutser er blevet offentliggjort . I 1986 blev han valgt til æresmedlem af Linnean Society of London  , det mest indflydelsesrige internationale samfund for biologer [4] .

Kejser

Den 7. januar 1989 blev kronprinsen kejser af Japan , efterfulgt af tronen efter sin fars død. Fra den næste dag begyndte en ny periode med national kronologi (svarende til perioden med imperialistisk styre) i Japan - Heisei (平成). Den rituelle side af proceduren for Akihitos tiltrædelse af tronen inkluderede både en statsbegivenhed - sokuirei og en religiøs ceremoni ved den kejserlige domstol - daijosai .

Kejseren er et symbol på staten og folkets enhed, hans status er bestemt af folkets vilje, som ejer suveræn magt.

To dage efter tiltrædelsen af ​​tronen, under den første audiens med medlemmer af offentligheden, lovede kejseren strengt at opfylde sine pligter. "Jeg garanterer, at jeg altid vil være sammen med mit folk og vil støtte forfatningen," sagde han [5] .

Akihito havde ikke ret til at blande sig i offentlige anliggender, men det forhindrede ham ikke i gentagne gange at erklære anger for Japans handlinger under Anden Verdenskrig. Han undskyldte især til nabolandene, herunder for den japanske besættelse. Under hans regeringstid samlede kejseren også aktivt kongefamilien og det japanske folk. Han besøgte alle landets præfekturer og rejste gentagne gange til udlandet.

Japan har haft 17 premierministre under Akihitos regeringstid .

I 1998 åbnede kejser Akihito de XVIII olympiske vinterlege , som blev afholdt i byen Nagano .

Abdikation

Den 13. juli 2016 dukkede oplysninger op i medierne om, at Akihito planlagde at abdicere tronen og videregive tronen til sin søn Naruhito [6] , hvilket øjeblikkeligt blev afvist af det japanske kejserlige husholdningskontor [7] . Allerede den 8. august udgav samme afdeling af det kejserlige hof dog en ekstraordinær personlig videobesked fra kejseren, hvori han bekræftede sin hensigt om at overføre titlen [8] .

Ifølge forfatningen skal monarken udføre sine funktioner for livet. Imidlertid gik folket og regeringen for at imødekomme Akihito's ønsker. I sommeren 2017 vedtog parlamentet en særlig lov, der tillod ham at abdicere. Der har ikke været nogen sådan præcedens i Japan i 202 år: siden 1817, da kejser Kokaku (1771-1840) nægtede tronen, besluttede han også at overføre sine beføjelser til sin søn.

Den 6. marts 2018 godkendte den japanske regering et særligt dekret om afholdelse af abdikationsceremonien for kejseren af ​​Japan den 30. april 2019 [9] . Den 24. februar 2019 blev der afholdt en højtidelig ceremoni i hovedstaden i anledning af 30-året for Akihitos embedsperiode på tronen.

Den officielle abdikationsceremoni fandt sted i Pine Hall of the Imperial Palace i Chiyoda. På den holdt Akihito en afskedstale i nærværelse af lederne af de tre regeringsgrene - regeringen ledet af Shinzo Abe , parlamentet og højesteret og 300 flere mennesker [10] . Efter sin forsagelse modtog Akihito titlen kejser i hvile (上皇 jō: ko , kejser emeritus) , og efter hans død ville han blive kendt som kejser Heisei, efter hans regeringstid.

Slægtsforskning

Refleksion i kultur

Nationalferie

Japanerne fejrer kejsernes fødselsdage som helligdage. En sådan lov blev vedtaget i 1873. Landets nuværende forfatning fastslår, at kejseren er "et symbol på staten og enhed for befolkningen i Japan." Akihitos fødselsdag blev fejret den 23. december.

Til ære for kejserens 80 års fødselsdag var gaderne dekoreret med nationalflag, og alle kunne den dag komme til kejserens palads for personligt at se monarken og ønske ham et godt helbred. Den 23. december 2018 fyldte Akihito 85 år.

Arter opkaldt efter kejseren

• Akihito ( Akihito vanuatu og Akihito futuna )
• Exyrias akihito
• Platygobiopsis akihito
• Priolepis akihitoi

Priser

Monark af Japan har modtaget mange statslige og udenlandske priser.

Noter

1. ↑ 源 瀬. 象徴天皇制の形成過程 : 宮内庁とマスメディアの関係を中心に.1  P.01 .
2. ↑ Akihito  / Molodyakova E. V., Markaryan S. B. // A - Spørgsmål [Elektronisk ressource]. - 2005. - S. 338. - ( Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / chefredaktør Yu. S. Osipov  ; 2004-2017, bind 1). — ISBN 5-85270-329-X .
3. ↑ Reiwa-æra Japan byder en ny æra velkommen med to nulevende kejsere. Dette er ikke sket i 200 år . Hentet 1. maj 2019. Arkiveret fra originalen 1. maj 2019. (ubestemt)
4. ↑ Kejseren afslørede hemmeligheden bag udviklingen af ​​japansk fisk: Videnskab: Videnskab og teknologi: Lenta.ru . Hentet 26. juni 2018. Arkiveret fra originalen 30. april 2019. (ubestemt)
5. ↑ Tillykke med 80-års fødselsdagen, kejser! | Blogger missesquire på webstedet SPLETNIK.RU December 23, 2013 | sladder . Hentet 26. juni 2018. Arkiveret fra originalen 26. juni 2018. (ubestemt)
6. ↑ Den japanske kejser Akihito planlægger at abdicere i de kommende år,  rapporterer den nationale tv-station . Canadian Broadcasting Corporation . Hentet 13. juli 2016. Arkiveret fra originalen 13. juli 2016.
7. ↑ Korostikov M. Den japanske kejser abdicerer ikke længere . Kommersant (13. juli 2016). Hentet 14. juli 2016. Arkiveret fra originalen 14. juli 2016. (ubestemt)
8. ↑ Kejseren af ​​Japan udtrykte sit ønske om at give afkald på titlen i sin levetid i en adresse til folket Arkiveret den 28. oktober 2016 på Wayback Machine nippon.com .
9. ↑ Japan vedtager dekret om afholdelse af kejserens abdikationsceremoni den 30. april 2019 - International panorama - TASS . Hentet 26. juni 2018. Arkiveret fra originalen 13. februar 2020. (ubestemt)
10. ↑ Kejser Akihito abdicerede - International panorama - TASS . Hentet 1. maj 2019. Arkiveret fra originalen 1. maj 2019. (ubestemt)
11. ↑ TH: ประกาศ สำนัก นายก รัฐมนตรี เรื่อง ราชทาน เครื่องราชอิสริยาภรณ์ เครื่องราชอิสริยาภรณ์ เครื่องราชอิสริยาภรณ์ แด่ พระ พระ จักรพรรดิ แห่ง ราชมิตราภรณ์ ราชมิตราภรณ์ ราชมิตราภรณ์ ราชมิตราภรณ์ ราชมิตราภรณ์)  (thai) . ratchakitcha.soc.go.th . Hentet: 31. december 2014.

Links

• Akihito // ITAR-TASS Encyclopedia
• Akihito // Japan fra A til Z. Populært illustreret encyklopædi. (CD ROM). - M . : Directmedia Publishing, "Japan Today", 2008. - ISBN 978-5-94865-190-3 .
• Kejser af Japan Akihito // Udsendelse af " Echo of Moscow "
• Kejser Akihito: 20 år på Chrysanthemum Throne
• Luksus og beskedenhed: hvordan lever japanske kejsere. Lenta.ru

Tematiske steder	OL Internet film database
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk stor kinesisk Fantastisk norsk Stor russer Stor russer jorden rundt kroatisk Britannica (online) Brockhaus Bemærkelsesværdige navnedatabase Universalis Jorden rundt
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree
I bibliografiske kataloger BNE : XX823269 CiNii : DA05777536 GND : 119028379 GTAA : 76357 , 76358 ICCU : TO0V585297 ISNI : 0000 0000 8347 3348 J9U : 987007257413205171 LCCN : n88289770 LNB : 000220936 NDL : 00162868 NKC : xx0004208 NLA : 47753252 NLP : A18362205 NTA : 087507404 NUKAT : n2013003369 SUDOC : 110144589 VcBA : 495/135266 VIAF : 111992561 WorldCat VIAF : 111992561