Hviskegalleri

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. marts 2015; checks kræver 4 redigeringer .

Hviskegalleri (i fysik bruges udtrykket "hviskende gallerieffekt" ) er et rum med følgende egenskab: hvisken i det spreder sig godt langs væggene, men høres ikke i resten af ​​rummet.

Normalt har sådanne rum en rund eller elliptisk form. I runde rum vil hvisken fra en person, der står op ad væggen, høres langs væggene, men ikke i midten af ​​rummet. I ellipseformede rum vil ord, der tales i en hvisken ved et af ellipsens brændpunkter kun høres i det andet fokus, men ikke i resten af ​​rummet, og hvisken vil blive hørt, selvom afstanden mellem brændpunkterne er meget betydningsfuld.

Virkningen af ​​hviskegalleriet i runde rum er forbundet med udbredelsen af ​​en akustisk bølge langs væggen , som oplever multipel total intern refleksion . I dette tilfælde, når bølgen er lukket, dannes en karakteristisk stående bølge , som presses mod væggene i galleriet, som kaldes den hviskende galleritilstand . Effekten blev først undersøgt af Rayleigh i hviskegalleriet i St. Paul's Cathedral , London [1] . Analoge hviskegalleritilstande for elektromagnetiske bølger er meget brugt til at skabe kompakte mikrobølgeresonatorer og optiske resonatorer med en høj kvalitetsfaktor .

Bygninger, hvor effekten kan observeres

Monumenter af arkitektur

Andre bygninger

I litteratur

Heltene i Jules Vernes roman " Matthias Shandor " er placeret i fængslet i Pisa - fæstningen i en bygning med en elliptisk korridor, takket være hvilken hovedpersonen, Matthias Shandor, ved et uheld overhører en samtale, der bestemte hele den videre udvikling af plottet:

Et mærkeligt fænomen, men ganske forklaret af akustikkens love, afslørede uventet for ham en hemmelighed, som han ikke længere håbede at opklare.

Grev Sandor gik rundt i cellen og stoppede flere gange i hjørnet, nær døren, der førte ud i en elliptisk korridor, hvor også andre cellers døre førte. Da han stod i dette hjørne, hørte han lyden af ​​fjerne stemmer, men han kunne ikke se ordene. Først lagde han ikke mærke til det; men pludselig hørte han et navn – sit eget navn – så blev han vågen.

Her udspillede sig tilsyneladende et akustisk fænomen, der ligner dem, der observeres i runde gallerier under kupler eller under elliptiske hvælvinger. Ord udtalt på den ene side af ellipsen ser ud til at løbe langs den buede væg og runge på den modsatte side, men de kan ikke høres på noget andet sted på ellipsen. Det samme fænomen kan iagttages i krypterne i Paris Pantheon, i kuplen til Peterskirken i Rom, samt i "Sukkenes Galleri" i St. Paul's Cathedral i London. I sådanne tilfælde kan hvert ord, selv hvisket i ét akustisk fokus, høres i det modsatte fokus.

Noter

  1. Rayleigh, Lord , The problem of whispering gallery, Phil. Mag., v.20,1001-1004,1910.
  2. ru_metro: Mayakovskayas hemmelighed . Hentet 12. april 2009. Arkiveret fra originalen 12. april 2009.

Links